Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen vedtog på sit møde i januar en ambitiøs beskæftigelsesplan 2013. Ét af de mange initiativer Jobcenter Lejre har taget var at teste et endnu tættere samarbejde med erhvervslivet.
Lejre Kommune bad Normativ Ledertræning om at gennemføre et 4 måneders pilotprojekt kaldet Karrierefinder, der i første omgang var rettet mod de unge. Idéen med pilotprojektet var at tænke nyt og på tværs, at mobilisere andre hjælpere ude fra "systemet" til at motivere, støtte og gøre en forskel for den unge. Og her har erhvervslivets ledere spillet en stor rolle som mentorer for de unge. 42 mentorer blev rekrutteret. Fælles for dem var, at de var erfarne chefer med tilknytning til kommunen – de fleste med bopæl i kommunen.
Vi ønskede med dette projekt at bringe unge – som ikke er på vej eller måske er på vej i en gal retning – ind på en konstruktiv, selvvalgt bane, der leder til uddannelse og beskæftigelse uden offentlig forsørgelse. Det er ikke rimeligt, hverken overfor de unge eller for samfundet, at efterlade så mange unge uvirksomme, siger borgmester Mette Touborg.
Store penge og masser af livskvalitet på spil
Tirsdag mødtes mentorer, Borgmester og folk fra kommunen for at gøre status på projektet og succesen er til at få øje på: Status viser nemlig, at 18 af de 20 unge er kommet videre. 7 af de 20 er kommet i uddannelse. 11 er kommet i job og kun 2 mangler fortsat at finde vej ind i et meget lukket arbejdsmarked.
Et par af de unge siger om forløbet:
Casper (20 år):
Karrierefinder var lige præcis det skub i ryggen jeg manglede. Jeg havde job tre uger efter det startede – og nu venter jeg på at skulle starte i smedelære til januar. I mellemtiden har min mentor skaffet et job, så det er svært at bevare pessimismen, tilføjer han med et skævt smil.
En anden af deltagerne Niklas (28 år) supplerer:
Kommer man ikke videre efter Karrierefinder, kommer man slet ikke videre. Hér stiller alle op for én og hjælper og støtter helt til målstregen.
Lejre Kommune fortæller, at der ud over de menneskelige gevinster, også er store økonomiske gevinster for kommunen. Bliver de unge i deres job eller uddannelse sparer kommunen i gennemsnit ca. 90.000 pr. ung om året. Og ser man det i en lidt større sammenhæng, viser beregninger fra Finansministeriet, at en arbejdsløs industriarbejder i gennemsnit koster samfundet 330.000 om året. Så der er både meget store penge og livskvalitet på spil.
Hvis vi nu siger, at de unge, der er kommet i job eller uddannelse gennem Karrierefinder, bliver bare to måneder ud over projektperioden i jobbet eller uddannelsen, er projektet betalt tilbage i kommunale besparelser. Derefter er der tale om endog meget store offentlige gevinster, understreger Jobcenterchef Lone Lykke Marker fra Lejre Kommune.
Samme metode som topledere
Den enkelte deltager har været på et karrierekursus, løbende fået sparring og støtte på workshops og fået sin egen mentor tilknyttet.
Pilotprojektet overførte de erfaringer, vi har med at lave lederudvikling, bevidstgørelseskurser og andre forløb for ledere og topledere til de ledige. Og så har vi forsøgt at give de ledige ny positiv opmærksomhed og støtte fra erfarne ledere. Metoden var 5 dages kursus væk fra hverdagen for at arbejde med visioner, mål og handlingsplan. Og så intensiv, kompetent og vedholdende opfølgning til opgaven var løst, siger René la Cour Sell, én af de to projektledere fra Normativ Ledertræning.
Pilotprojektet bestod af to hold unge: 10 på kontanthjælp og 10 på dagpenge og målet er entydigt: at få alle i uddannelse eller job i løbet af tre måneder.
Projektet har haft tre unikke elementer:
1) 5 dages kursus, hvor erfaringerne med at lave udviklingsforløb for chefgrupper, ledere og topledere overføres til de unge. På turen skulle de unge med naturen og fysiske udfoldelser som klangbund arbejde med den enkeltes forudsætninger, ønsker, motivation, engagement og selverkendelse.
2) I 3 måneder har der løbende været opfølgning og kursusdage hvor gruppen af unge mødtes med, blev støttet og fik sparring med kursuslederne, herunder fik lavet ansøgninger og trænet samtaler.
3) Hver deltager fik sin egen mentor. En mentor der er erfaren erhvervsleder, som har stillet sig selv og sit netværk til rådighed. Mentor har mødtes med den unge 3-4 gange i løbet af forsøgsperioden.
Samarbejde mellem det private erhvervsliv og det offentlige
Samarbejdet har vist sig frugtbart. René la Cour Sell fra Karrierefinder siger:
Det er klart at vi kommer udefra og ikke er begrænset af mange daglige borgerhenvendelser. Vi har kunne koncentrere os 100% om de unge og er vant til at arbejde med mål og korte deadlines. Det har betydet, at vi – med kommunens sagsbehandlere i ryggen – har kunne finde muligheder og løsninger, som mentorerne efterfølgende har støttet de unge i at løfte. Derfor har samarbejdet vist sig langt mere effektivt, end vi havde turde håbe.
Borgmester Mette Touborg siger:
Fra starten stod det klart, at Karrierefinder havde store perspektiver. Og at de perspektiver så er mere end indfriet står klart nu. Vi har fået langt hovedparten af de unge i job eller uddannelse. Og så har vi haft et forbilledligt samarbejde med erhvervslivet, der virkelig har taget ansvar for opgaven. Jobcentret gør et godt arbejde hver dag, men et nyt perspektiv og samarbejde med folk udefra ser ud til at sætte ekstra skub i tingene. Læringen lover godt for det videre samarbejde, som vi også i fremtiden har store forventninger til.
Også de medvirkende mentorer er tilfredse med pilotprojektet. Alle deltagende mentorer er parate til at stille op for et nyt hold.
Mentor, direktør Hasse Larsen fortæller:
Da jeg fik henvendelsen fra Karrierefinder sagde jeg straks ja. Jeg har relation til sikkerhedsbranchen og ved hjælp af mit netværk lykkedes det at åbne døren til et job som vagtmand for min mentee, der var på kontanthjælp på 2. år. Han skulle dog først omkring en erkendelse af at skulle lave noget andet, end han oprindelig havde forestillet sig – og samtidig skulle han bestå det lovpligtige vagtmandskursus. Nu er han godt i vej og det er en stor personlig tilfredsstillelse for mig at have hjulpet.
Han bliver suppleret af en af de andre mentorer, adm. direktør, Femern A/S, Claus Baunkjær:
I mit tilfælde tog det under 10 sekunder at sige ja, da jeg fik henvendelsen. Når min kommune beslutter at gøre en ekstraordinær indsats for de unge arbejdsløse vil jeg gerne gøre en ekstra indsats for kommunen. Det er konkrete mennesker, der får forbedret deres liv og livssituation. Dertil kommer at det indlysende er en økonomisk god forretning for både kommunen og samfundet. Tallene taler sit tydelige sprog. I vores virksomhed arbejder vi med masser af CSR-projekter, men at kunne gøre noget så konkret som at støtte et ungt menneske i mit lokalområde i at komme videre er også meget meningsfuldt.
Lejre Kommune har på baggrund af de gode erfaringer besluttet at fortsætte med projektet for at få endnu flere af de ledige på rette spor, uafhængige af offentlig forsørgelse.
Se mere om projektet på www.karrierefinder.dk
Fakta:
- Jobcenter Lejre er et af Region Sjællands bedste til at hjælpe sygemeldte borgere tilbage på arbejdsmarkedet - bl.a ved aftaler om delvis raskmeldinger og praktik med arbejdsgivere. Andelen af delvis raskmeldte sygedagpenge modtagere var i Lejre i juli 2013 på 16,5 pct. kun overgået af Roskilde med en andel på 17,4 pct.
- Lejre Kommune har i juli 2013 den laveste bruttoledighedsprocent i Region Sjælland. I Lejre var ledighedsprocenten på 3,1 pct., mens gennemsnittet i Region Sjælland og Øst-Danmark er på henholdsvis 5,1 pct. og 5,5 pct.
- I juli 2013 var der 97 langtidsledige i Lejre Kommune. Det svarer til en andel af langtidsledige på 26,6 pct. den femte laveste andel i hele Øst-Danmark.
- Fra juli 2012 til juli 2013 er langtidsledigheden for unge (18 – 29 år) faldet med 66,7 pct. Det absolut største fald i hele Øst-Danmark.
- I juli 2013 var der 85 unge i aldersgruppen 18-24 år på kontanthjælp.
- Ca. 14% af arbejdsstyrken i Lejre er på offentlig forsørgelse.
- 70% af den samlede arbejdsstyrke i Lejre Kommune- ca. 10.000 mennesker - pendler hver dag til arbejde i Roskilde eller Storkøbenhavn.
