Lone Lindsby direktør for program om anskaffelse af nye kampfly
Cand. polit. Lone Lindsby er pr. 15. august 2013 tiltrådt stillingen.
Lone Lindsby er 48 år. Lone Lindsby har tidligere været ansat i DSB, hvor hun har været koncerndirektør med ansvar for en række tværgående koncerntiltag, herunder eksekvering af koncernstrategiprogrammer, tværgående forretningsudvikling og effektiviserings- og forandringsledelsesprogrammer.
Projekt kampfly
Det fremgår af Aftale på Forsvarsområdet 2013-2017, at processen vedr. typevalg (kampfly) skal genopstartes. Forsvarsministeriet har i samarbejde med forsvaret etableret en programorganisation, der skal udarbejde oplægget til typevalget.
Direktøren vil som chef for programorganisationen skulle stå i spidsen for typevalgsprocessen samt den efterfølgende kontraktfase.
Nu kommer Lindsby vist nok fra en HR-stilling i DSB, og har sikkert ikke haft noget med IC4 at gøre. Men det er da meget god humor at bringe en fra DSB i spidsen for endnu et stort offentligt materielanskaffelsesprojekt.
Mvh Peter E. Nielsen
“Hvordan en person (DSB “direktøren”), der ikke har den ringeste forstand på eller erfaring med forsvarsindustrien, nationalt som internationalt, endsige indsigt i luftoperationer og disses betydning i Forsvarets samlede operative opgaveløsning, kan tilføre anskaffelseprocessen værdi, kunne man måske ved samme lejlighed bede den ansættende myndighed (Forsvarsministeriet) om at begrunde med andet end floskler?”
http://nytkampfly.dk/archives/4708