Jesper Bengtson
Pligten opstår allerede når trafikken går i stå, ikke først når de blå lys dukker op.
På motorvejen er redningsvejen den korridor mellem vognbanerne, som udrykningskøretøjer skal kunne passere igennem, når trafikken står stille eller kryber af sted.
Mange bilister venter med at rykke ind til siden, indtil de faktisk kan se en ambulance eller en politibil bag sig. På det tidspunkt er det ofte for sent.
Efter færdselslovens § 7 skal andre trafikanter “i god tid holde vejen åben for køretøjet”, når et udrykningskøretøj benytter lyd- eller lyssignaler.
Samme paragraf slår fast, at “kørende skal om nødvendigt standse”. Pligten er dermed ikke bundet til det øjeblik, hvor bilisten ser blålyset, men til det tidspunkt, hvor der er behov for at give plads.
I praksis betyder det, at redningsvejen skal begynde at tage form i samme øjeblik, trafikken går i stå på motorvej eller motortrafikvej. Står bilerne først tæt op mod hinanden, når udrykningen når frem, er der ikke plads at rykke ind på.
Sådan dannes korridoren i praksis
Københavns Vestegns Politi beskriver princippet sådan: “Korridoren skabes ved, at biler i venstre vognbane trækker til venstre mod midterrabatten og alle andre trækker til højre.”
Politiets opfordring er, at bilisten er forudseende, hvis trafikken stopper eller begynder at køre meget langsomt.
Konkret anbefales tre trin: giv plads til udrykningskøretøjerne, træk til venstre, hvis man er i venstre vognbane, og til højre fra alle andre vognbaner, og hold korridoren åben, indtil trafikken kører normalt igen.
Det er de øvrige vognbaner, der skal give plads i midten. Nødsporet i højre side er ikke en del af redningsvejen og skal fortsat holdes frit for anden kørsel.
Ikke et frivilligt hensyn
Reglen om at give fri passage til udrykningskøretøjer er en pligt, ikke en høflighedsgeste.
Overtrædelse af § 7 kan straffes med bøde efter færdselslovens almindelige strafbestemmelser, og politiet kan udstede sigtelse på stedet.
Hasteopgave
Når en ambulance eller et brandkøretøj skal frem gennem en tætpakket motorvej, tæller hvert sekund.
Politiet og udrykningstjenesterne i hovedstadsområdet har siden foråret 2023 arbejdet efter en fælles model for udrykningskorridor på motorvejene i Storkøbenhavn, hvor bilisterne selv er en forudsætning for, at det virker.
Modellen bygger på det samme princip, som er indarbejdet i tysk færdselslov under navnet “Rettungsgasse”, som er en aktiv, forudseende manøvre fra bilisterne – ikke en reaktion på blålys.
Bag den fælles model står politiet og Hovedstadens Beredskab sammen med Region Hovedstadens Akutberedskab og de øvrige beredskaber i hovedstadsområdet.
Jo tidligere korridoren dannes, jo hurtigere kan udrykningen nå frem til den ulykke, kø-dannelsen ofte skyldes i første omgang.
For bilisten er handlingen enkel: så snart trafikken bremser op på motorvejen, orienteres i spejlene, blinklys aktiveres, og der trækkes ud til den side, vognbanen tilsiger, så der bliver plads i midten. Kommer der intet udrykningskøretøj, har det ingen omkostning. Kommer det, kan minutterne være afgørende.
