Foto: Peter Sørensen

Magtanvendelsesudvalget på børne- og ungeområdet skydes i gang

Magtanvendelsesudvalget på børne- og ungeområdet har netop holdt sit første møde. Udvalget skal afklare reglerne for anvendelse af magt mod anbragte børn og unge både på døgninstitutioner, opholdssteder og i plejefamilier. Udvalget skal give social- børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen anbefalinger til ny lovgivning og konkrete forslag til løsninger på de udfordringer, der er i hverdagen.

Et nyt magtanvendelsesudvalg på børne- og ungeområdet, bestående af eksperter, praktikere og organisationerne m.v. på området, har netop holdt det første møde. Udvalget skal afklare reglerne for anvendelse af magt mod anbragte børn og unge. Grænserne for, hvornår magt er påkrævet, er uklare, og reglerne kan derfor tolkes og anvendes forskelligt. Magtanvendelsesudvalgets opgave bliver at komme med forslag til et nyt regelsæt, som sikrer at der ikke sker overgreb mod barnet eller den unges selvbestemmelse og integritet.

Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen siger:

”Jeg er meget optaget af, hvordan vi i højere grad sikrer børns rettigheder, når de er anbragt. Der skal være klare regler, som børn, personale og plejefamilier kender. Samtidig håber jeg også, at udvalget kan være med til at sætte fokus på at hjælpe personalet med at håndtere de dilemmaer, de står med til daglig.”

Formanden for udvalget, Direktør Jens Møller fra Folketingets Ombudsmand, siger:

”Det er godt, at vi nu er kommet i gang med dette vigtige arbejde. Det er væsentlige spørgsmål, der skal afklares inden for udvalget og min klare fornemmelse er, at udvalgsmedlemmerne er meget opsatte på, at finde løsninger på de mange dilemmaer, der opstår i praksis om anbragte børns rettigheder.”

Reglerne for magtanvendelse har til formål at beskytte anbragte børn og unge mod unødvendige overgreb og magtudøvelse. Reglerne beskriver således, i hvilke situationer pædagoger og plejeforældre undtagelsesvist må anvende magt. I mange situationer er det dog vanskeligt at trække grænsen mellem omsorg og magtanvendelse.

Emneord: Børn & Unge, Magtanvendelse, Udvalg, Opholdssteder, Plejefamilier, Døgntilbud, Annette Vilhelmsen
Social-, Børne-, og Integrationsministeriet på DenOffentlige.dk Social-, Børne og Integrationsministeriet er opløst og opgaverne overført til andre ministerier. 
Aktivitet: Artikler: 65 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 22.04.15 Johnny
    Magtanvendelsesudvalgets Rapport

    Jeg har fået at vide at den har været klar i et stykke tid, men ikke offentliggjort! Hvorfor mon? Eller er den, men svært tilgængelig?
    Tak
    Johnny

  • 21.04.15 Nick Allentoft, chefredaktør & stifter
    Primo 2015....

    Primo 2015 fremgår det her - og det er jo nu eller meget snart: http://sm.dk/arbejdsomrader/udsatte-born-og-unge/initiativer/magtanvendelsesudvalget

  • 21.04.15 Johnny
    Magtanvendelsesudvalgets Rapport

    Hvor kan man finde den rapport de (magtanvendelsesudvalget) har udarbejdet? Eller er den ikke offentliggjort endnu (skriver 21. April, 2015).

  • 26.11.13 mette jensen
    hvad med et råd

    hvad med et råd der tog man kunne henvende sig til når man syens at børn bliver fjeret uden grundlag, . måske de også skulle kunne søge erstaning for at være bleven anbragt uden grund..... komuner har jo indlagt børnejagt på børn af især unge mødre.....men bliver børn hørt her.

  • 24.11.13 Pia wibe
    Oplysning

    Jeg sendte til hende her for ca 1 mdrs tid siden, vores,
    Historie til hende her på fb, med et link til, min kærestes læserbrev
    Som var et resultat efter endt statusmøde den 28/10 2013 .
    med Gribskov kommunes børne og unge afdelingen.
    Så Hun kunne se, hvad vi taler om her... Magtmisbrug, tilbageholdelse,
    Af oplysninger, krænkelse af forældremyndigheden
    Retssikkerheden , forvaltningsloven , ulovlig medicinering,
    Ulovlig magtanvendelse på min søn (fastholdelse i 20 min)
    og med mere... Her er linket som jeg sendte https://www.facebook.com/pia.wibe/posts/10202450000241111

  • 23.11.13 Kit-Mosegård-Bruun
    Børns rettigheder.

    Det ville være dejligt med lidt alm. borgerlige rettigheder for børnene - og det vil blive hilst velkommen af rigtig mange i dette land - ikke mindst børnene.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også