Motivationsskabere og -dræbere i det frivillige foreningsliv

DIF er med knap 350.000 frivillige Danmarks største frivillighedsorganisation. Forbundets formand, Niels Nygaard, indleder Frivilligheds-stafetten med en formel til hvordan vi understøtter de frivillige. For frivillige leverer det brændstof, som er helt afgørende for, at der er kræfter og lyst til at drive og udvikle foreningslivet i Danmark.

Af Niels Nygaard, formand for Danmarks Idrætsforbund

Frivilligheden har det generelt godt i Danmark. Næsten halvdelen af befolkningen udfører frivilligt arbejde. Og blandt de borgere, der ikke er frivillige i dag, har 55 pct. tilkendegivet positiv interesse for at blive det i en KL-undersøgelse.

Ministre, borgmestre og kommunale chefer lovpriser de frivilliges indsats og ser gerne tættere relationer mellem den offentlige sektor og de frivillige, når fremtidens velfærd skal sikres. Regeringen tog før sommerferien initiativ til en revitalisering af det gamle frivillighedscharter, og kommunerne er meget interesserede i at inddrage civilsamfundet og dermed også de frivillige og frivillig-organisationerne på flere kommunale kerneområder.  Den kommunale interesse er ikke overraskende i en tid med stramme budgetter og færre ansatte.

DIF er med knap 350.000 frivillige Danmarks største frivillighedsorganisation. I DIF-idrætten samarbejder vi gerne med det offentlige. Men samarbejdet skal ske på de frivilliges præmisser. At det frivillige arbejde, der udføres i idrætsforeningerne også har en stor samfundsmæssig værdi, er en vigtig sidegevinst. Det er bare sjældent drivkraften for den enkelte frivillige. Når man spørger de frivillige, er det især idrætten i sig selv, der motiverer dem. Men også læring, hvilket formentlig afspejler de mange unge og studerende blandt de frivillige, og lysten til at hjælpe andre fremhæves af mange frivillige som incitamenter for deres frivillige arbejde.

Motivationsdræberne: bureaukrati og manglende anerkendelse

At gøre det nemmere at være frivillig er en ledetråd i DIF’s arbejde. Fra flere undersøgelser ved vi, at registreringen af vores medlemmer længe har været en stor sten i skoen i mange foreninger. I foråret 2013 kunne vi i dansk idræt for første gang offentliggøre medlemstal, hvor tallene er opgjort på samme måde i alle tre hovedorganisationer, DIF, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund. Og hvor foreningerne kun har skullet indberette deres tal én gang, selvom en del foreninger er medlemmer af mere end én hovedorganisation.

Den fælles medlemsregistrering er et eksempel på en reel forenkling i foreningernes hverdag. Næste skridt bliver at få kommunerne med, så der ikke skal indberettes særskilt til dem. KL og en række kommuner har allerede givet udtryk for stor interesse for et samarbejde her, hvilket vil give rigtig god mening – både for idrætsforeningerne og for kommunerne, som på den måde også kan medvirke til at afbureaukratisere foreningernes hverdag.

Opbakningen til at yde en frivillig indsats er vigtig. De frivillige leverer det brændstof, som er helt afgørende for, at der er kræfter og lyst til at drive og udvikle foreningslivet i Danmark. Derfor er det også vigtigt at være opmærksom på forhold, som kan være demotiverende for de frivillige i deres arbejde. Fx har vi i DIF klare indikationer på, at mange frivillige i idrætsforeningerne gerne i højere grad vil anerkendes for deres frivillige indsats.  

Det synspunkt deler mange danskere. En ny DIF-undersøgelse viser, at kun 17 pct. af danskerne mener, at de frivillige i idrætsforeningerne bliver tilstrækkelig anerkendt for deres indsats. Det er tankevækkende. En anden undersøgelse viser, at der er opmærksomhed på vigtigheden af anerkendelse i idrætsforeningerne. I knap 80 pct. af DIF -foreningerne er anerkendelse en vigtig del af klublivet. Sociale arrangementer for klubbens frivillige og lavere kontingent indgår her i værktøjskassen. Og det er noget, man kan klare i den enkelte klub. Men det at huske at rose og give træneren eller holdlederen et klap på skulderen for deres indsats, så man selv eller ens børn kan dyrke idræt, det er i høj grad et fælles ansvar for alle danskere.

Et andet meget klart signal fra de frivillige i DIF-idrætten går på, at administrativt bøvl er en motivationsdræber. Især hos de frivillige, som beskæftiger sig med administrative opgaver i foreningerne. Sidst vi spurgte foreningerne om deres vurdering af administrativt bøvl modtog vi så mange eksempler på snærende bureaukrati, at de fyldte ikke mindre end 147 A4-sider. Undersøgelsen gav også en klar indikation på, hvor foreningslederne oplever mest bøvl: I samspillet med kommunen.

Idræts-frikommune

Vi har i DIF taget initiativ til et idræts-frikommuneforsøg. Det omfatter fem kommuner i Gentofte, København, Aalborg, Faaborg-Midtfyn og Høje Taastrup og fokuserer blandt andet på håndtering af lokalefordeling, digitalisering på folkeoplysningsområdet og foreningernes adgang og indgang til kommunen. Fællesnævneren for initiativet er, at det skal være lettere administrativt at drive en idrætsforening. Målsætningen med forsøget er at høste erfaringer, som efterfølgende kan udbredes til alle 98 kommuner og på den måde forhåbentlig understøtte et bedre samarbejde lokalt mellem kommuner og idrætsforeninger.

Og de fem idræts-frikommuner har allerede høstet en del nyttige erfaringer, der kan bruges i det fremtidige samarbejde mellem kommunerne og idrætsforeningerne. I Aalborg har én indgang til kommunen foreløbigt vist en tydelig forbedring af de frivilliges omgang med den kommunale forvaltning. Tanken med én indgang er, at en idrætsforening ikke skal agere kastebold mellem de forskellige forvaltninger, når de henvender sig til kommunen om spørgsmål fra alt lige fra folkeoplysningsloven til afholdelse af loppemarked. I stedet skal kommunen organisere sig, således at foreningerne kan få svar på sine spørgsmål ved én henvendelse til én kommunal forvaltning. Omvendt viser vores undersøgelser, at Idrætsforeningerne gerne vil et tættere samarbejde – fx med den lokale folkeskole.

Med andre ord er udgangspunktet for at gøre noget for de frivillige godt. Rigtig mange danskere vil være frivillige. Både staten og kommunerne har fokus på de frivillige. Og de store frivillighedsorganisationer forsøger konsekvent at rejse de frivilliges dagsordener.

Stafetten går til idræts-frikommunen Aalborg

Denne stafet går til en af de fem idræts-frikommuner, der allerede nu er godt i gang med samarbejder med de lokale idrætsforeninger. I Aalborg Kommune sidder Erik Kristensen som områdechef for Fritid i Skole- og Kulturforvaltningen. Ham vil jeg gerne stille spørgsmålet:

Hvilke erfaringer har I gjort jer med samarbejdet med idrætsforeningerne – både i og udenfor idræts-frikommuneforsøget? Hvad virker? Hvad virker ikke? Og hvad kan gøres bedre?

Og for at stille endnu skarpere på samarbejdet mellem kommunerne og idrætsforeningerne: Hvordan løser vi de opgaver, som ligger i den netop vedtaget folkeskolereform, der lægger op til et øget samarbejde mellem kommunerne/skolerne og de lokale idrætsforeninger- og klubber? 

 

Emneord: Frivillighed, Frivilligheds-stafetten, Frivillighedscharter, Foreningsliv, Danmarks Idrætsforbund, Idræt
Frivilligheds-stafetten på DenOffentlige.dk Frivilligheds-stafetten sætter fokus på frivillighedens rolle i Danmark. Hvordan kan det frivillige Danmark forstås som et bærende element i fremtidens civilsamfund? Stafetten lader forskellige...
Aktivitet: Artikler: 15 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også