Kontanthjælpsreformen skaber mere kriminalitet

Så kom den kontanthjælpsreform. En ny fattigdomsydelse til alle under 30 år, vil kun trække udsatte i én retning – nemlig mere arbejde til Kriminalforsorgen. Man kan få den tanke, at det hele handler om at pynte på ledighedsstatistikken, da de personer, der sendes i aktivering regnes med som værende i beskæftigelse.

Det hele går op i statistikker og tal - hvilket er vigtigere end at holde de sultne fra døren - din gadedør - vel at mærke.

Jeg kan med sikkerhed sige, at de unge under 25 år, der på nuværende tidspunkt modtager den lave ydelse ER fattige.

Jeg ser det dagligt i mit arbejde, hvor hovedparten er kontanthjælpsmodtagere under 25 år. Deres problem er ikke, at de ikke bliver holdt i hånden af en ansat fra Jobcentret, men at de sættes ud af deres boliger, fordi de ikke kan betale huslejen, og at de ikke får nok at spise, fordi de ikke har råd til mad- eller sågar har et køkken at lave maden i. Det er dyrt at leve af sharwarma.

Mange, der har været på ydelsen længe - og som har sociale problemer, bliver kriminelle for at klare dagen og vejen.

4500 kr. udbetalt rækker ikke langt, og når kriminaliteten i forvejen er en del af virkeligheden, er fristelsen for de nemme penge stor. 

Mange af de her unge bor i byerne, hvor bolig og mad er dyrt - og hvis man ikke har et netværk, der kan hjælpe en, er kriminaliteten ikke langt væk, det er jobbet og uddannelsen tilgengæld med en plettet straffeattest. Dobbeltstraffen.

Hvis man endelig skulle spare den milliard på det sociale område, hvorfor så ikke spare den på alle de fupkurser, man hovedløst aktiverer de unge ud i - og som rent faktisk koster samfundet over en milliard årligt ? 

Aktivering, der ikke fører til noget som helst - andet end at private virksomheder scorer kassen på de socialt udsatte, samtidig med at vores fælles penge bare fosser ud af kommunekassen til det ene tåbelige projekt efter det andet.

Man kan få den tanke, at det er for at pynte på ledighedsstatistikken, da de personer, der sendes i aktivering regnes med som værende i beskæftigelse. Det hele går op i statistikker og tal - hvilket er vigtigere end at holde de sultne fra døren - din gadedør - vel at mærke.

Alle os socialarbejdere, der arbejder med de udsatte kriminelle unge, ved jo godt, at toget er kørt - og at det ikke hjælper at fratage tusinder af unge deres eksistensgrundlag - og tvangsaktivere på kurser uden perspektiv, hvor de skal møde 2 gange om ugen for fx at se en film og motiveres til at finde det arbejde, der ikke eksisterer. Eller starte på Teknisk Skole for at falde ud, når grundforløbet er slut, og de skal have den læreplads, der ikke eksisterer - specielt ikke til dem med plettede straffeattester - de kommer nemlig bagerst i rækken - også til skolepraktikken. Dobbeltstraf igen.

De her unge på lav takst har 4500 kr. udbetalt i gennemsnit til ALT! - Se tidligere blogindlæg herom: ”Er man fattig, hvis man ikke kan købe mad?”

Denne gruppe af unge vil vokse markant med den nye kontanthjælpsreform - og true samfundsfreden, som vi danskere kender den - og indtil nu har nydt godt af ved at kunne færdes trygt på gader og stræder. Utrygheden vil brede sig. Langsomt vil flere komme til at opleve det samme, som de beboere, der bor i de såkladte Ghettoområder. De kriminelles tjekpoints i deres eget kvarter.

At indføre en ny fattigdomsydelse til alle under 30 år, vil kun trække udsatte i én retning – nemlig mere arbejde til Kriminalforsorgen.

Kriminalforsorgens institutioner er som bekendt heller ikke billige. En åben plads i et fængsel koster 30.000 kr. mdr. Hvorfor ikke bruge pengene på at rense såret og stoppe blødningen - fremfor at kaste den fælles kassebeholdning ud på et dyrt plaster uden effekt?

Det er en demokratisk valgt regering, der lige nu gennemfører nogle reformer på det sociale område, der ikke er set tidligere.

Det kan godt være, at der er økonomisk krise, men fordelingen af vores fælles ressourcer bliver på nuværende tidspunkt forvaltet på en sådan måde – at alle os, der arbejder med denne gruppe kun kan ryste på hovedet og spy med ild ud af munden i ren frustration over den udvikling, der følger i kølevandet på forringelserne på det sociale område - og som primært rammer de i forvejen socialt udsatte og sårbare unge - både dem med børn og uden børn.

Det bliver ikke sjovt at være ansat i landets Jobcentre i fremtiden. Mon ikke der kommer en sygemelding eller to.

Sloganet til denne reform skulle lyde:

”Ja til kriminalitet - Nej til uddannelse”

Læs selv ministeriets pressemeddelelse om reformen

Emneord: Puk Sabber, Social, Udsatte, Kontanthjælpsreform, Fattigdomsydelse, Kriminalitet, Kriminalforsorgen
Puk Sabber på DenOffentlige.dk Puk Sabber er uddannet socialrådgiver og journalist. Hun blogger om de mest udsatte - i et samfund, mener hun, hvor kløften mellem rig og fattig bliver mere og mere synlig i takt med, at der spares...
Aktivitet: Artikler: 24 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også