Foto: Shutterstock

Ledigheden er nu lavere end før corona

Antallet af ledige er styrtdykket i takt med genåbningen af samfundet. Siden slutningen af februar er der i gennemsnit 435 personer, som har forladt ledighedskøen hver dag. Nu er ledighedstallet nede på samme niveau som før nedlukningen i foråret 2020.

Der er 131.303 tilmeldte ledige på Jobnet.dk den 22. maj – et fald på 173 fra den 8. marts sidste år. Under krisen var der ellers i en periode over 50.000 flere ledige siden nedlukningen i marts måned 2020.

Der er sket et fald i ledigheden på 36.000 personer siden 1. marts til 22. maj – altså omkring 435 færre ledige i gennemsnit hver dag.

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger:

- Det er utrolig positivt, at ledigheden er faldet så meget og så hurtigt. På grund af solide hjælpepakker, aktiv finanspolitik og danskernes kamp mod corona, så har krisen ramt dansk økonomi markant mindre end frygtet.

- Regeringen har valgt at løse krisen på en anden og mere retfærdig måde end ved tidligere kriser. Investeringsvejen har både vist sig at skabe tryghed for den enkelte og for samfundsøkonomien og er samtidig en styrkelse af det grønne og klimaområdet. Områder som rummer en stor del af fremtidens arbejdspladser og vækstpotentiale.

- Især lønkompensation og fx udbetaling af indefrosne feriemidler har holdt hånden under lønmodtagere, selvstændige og virksomheder, så vi er kommet så godt gennem krisen som muligt. Derfor har virksomhederne også været bedre rustet til at komme i gang igen og få del i de lysere tider.

- Den positive udvikling i ledighedstallene betyder dog ikke, at vi kan læne os tilbage i stolene, for der er stor forskel på brancher og geografiske områder. Lufttransport og turismeområdet er fortsat ramt, og hovedstadsområdet er særlig hårdt ramt. Det understreger behovet for den netop aftalte sommerpakke. Regeringen kæmper for, at alle, som har mistet sit arbejde, kommer tilbage i job eller uddannelse.

Tallene er baseret på antallet af tilmeldte ledige på jobnet.dk.

Det bemærkes, at der ikke er taget højde for sæsonudsving i opgørelsen. Sammenlignes med ledighedsniveauet samme måned i 2019, hvorved der delvis korrigeres for sæsonudsving, er ledighedsniveauet fortsat højere end før Corona-krisen.

Foto: Shutterstock

Frivillig vaccinationsprogram vil presse sundhedssystemet

Dansk Selskab for Akutmedicin ser med overordentlig stor bekymring på de afledte konsekvenser af den politisk besluttede frivillighedsordning for COVID-19 vaccination.

Af Henrik Ømark, MD, MPM Formand / Chairman for Dansk Selskab for Akutmedicin

Sundhedsstyrelsen har allerede udstukket retningslinjer for, at der ved mistanke om mulig alvorlig bivirkning til COVID-19 vaccinerne, skal foretages videre udredning gennem akutmodtagelserne ved hjælp af bl.a. blodprøver og eventuelle scanninger mm.

Det brede spektrum af symptomer på mulige alvorlige bivirkninger er uspecifikke og kan i langt de fleste tilfælde henføres til anden årsag, men de praktiserende læger er oftest nødsaget til at henvise til akutmodtagelserne for at få en endelig afklaring. Senest har Dansk Selskab for Almen Medicin anbefalet udredning ved hovedpine på 3. dagen efter vaccination, hvilket må anses for at være en relativt hyppigt forekommende ikke-alvorlig bivirkning til vaccination.

Den forventede effekt bliver et stort antal henviste patienter til de danske akutmodtagelser der skal dele den eksisterende kapacitet med de øvrige akut syge patienter. Når den ekstra belastning ikke er planlagt i den akutte hospitalssektor, vil det medføre potentielt øget risiko for de egentlige akutte patienter, hvis ressourcerne også skal rettes mod en overvejende rask del af befolkningen.

Erfaringerne fra COVID-19 pandemien har lært os at den øvrige gruppe af akut syge patienter vi vanligvis udreder og behandler i akutmodtagelserne, risikerer at få et dårligere forløb, hvis ikke man i tilstrækkelig grad forinden får afklaret hvem der har brug for hospitalsbehandling og hvem der ikke har. 

Dansk Selskab for Akutmedicin har tidligere rettet henvendelse til Sundhedsstyrelsen for at anskueliggøre problemet, og vi vil anbefale at der etableres særlige klinikker - udenom akutmodtagelserne - til accelereret udredning for mulige alvorlige vaccinationsbivirkninger.

Foto: Shutterstock

Ændring i coronapasset indføres nu

I en pressemeddelelse fra Transportministeriet offentliggøres det, at der laves nogle ændringer i forbindelse med corona-passet.

Transportministeriet har udstedt en ændringsbekendtgørelse, som ændrer kravene for coronapas i forbindelse med køreundervisning, køreprøve og vejledende helbredsmæssig køretest.

Transportministeriet ændrer kravene for brugen af coronapas i forbindelse med køreundervisning, køreprøve og vejlende helbredsmæssig køretest. Kravene bliver ændret fra den 21. maj 2021, hvor ændringsbekendtgørelsen træder i kraft.

Det bliver de følgende punkter, der ændres i forbindelse med køreundervisning, køreprøve og vejledende helbredsmæssig køretest.

  • Et positivt resultat af en PCR-test, der er mindst 14 dage og højst 8 måneder gammel fra tidspunkt, hvor testen blev foretaget, kan anvendes som dokumentation.
  • Et påbegyndt vaccinationsforløb mod covid-19 kan anvendes som dokumentation mindst 14 dage og højst 42 dage efter den første dosis.
  • Ved dokumentation for coronapas ved fremvisning af sundhedsmyndighedernes app ”Coronapas” skal skærmen vise ”Gyldigt i Danmark” kombineret med bevægelige elementer på skærmen eller ved verifikation i form af scanning ad QR-koden i appen, hvor skærmen viser ”Gyldigt i Danmark”.

En samlet præcisering af kravene for coronapas, mundbind m.m. kan der læses mere om på Færdselsstyrelsens hjemmeside.

Eksplosion i langtidsledige

Under coronakrisen er langtidsledigheden eksploderet. På Christiansborg forhandler partierne i disse dage om ekstra hjælp til grupper, der kan få særligt svært ved igen at finde fodfæste på arbejdsmarkedet – fx seniorer.

Køen af langtidsledige er vokset i takt med coronakrisen. I dag er omkring 15.000 flere danskere langtidsledige, end før coronakrisen ramte landet. I disse dage forhandles der derfor om ekstra hjælp til de ledige, der har været uden arbejde i et år.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har foreslået at give virksomheder et ekstra tilskud til lønnen, hvis de ansætter en langtidsledig over 50 år i et løntilskud i op til seks måneder.  Mens forbundssekretær i FOA, Helena Mikkelsen mener, det er godt, at der bliver taget fat i løsninger til ældre langtidsledige, så bør der ses på flere løsninger.

”Jeg får meldinger fra FOAs mange afdelinger rundt om i landet, og jeg må sige, at jeg er dybt bekymret for, hvordan vi sikrer, at vores langtidsledige seniorer igen får godt fat i kraven på det danske arbejdsmarked. Fra politisk side er man nødt til at prioritere langt flere løsninger end løntilskudsmodellen,” sige Helena Mikkelsen.

Konkret ønsker FOA, at regeringen og aftale-partierne (V, SF, RV, EL, K og ALT) ser i retning af jobrotation. Ordningen er dels udgiftsneutral for arbejdsgiveren, der fx kan sende en ufaglært medarbejder i uddannelse, mens en langtidsledig får mulighed for at blive ansat på ordinære vilkår.

”Jobrotation kan være en vigtig vej tilbage i ordinært job for mange seniorer. Det har den fordel, at det giver mulighed for at opkvalificere arbejdsstyrken, så man slår to fluer med et smæk. På ældreområdet står vi fx over for kæmpemæssige rekrutteringsudfordringer inden for sosu-faget i de kommende år, så det giver i den grad mening at tænke i opkvalificering og indgange til det område,” siger Helena Mikkelsen.

Foto: Steen Brogaard

Børn har ret til samvær med både deres mor og far

Forestil dig at du kommer hjem til et tomt hus eller lejlighed. Din ægtefælle eller kæreste har forladt dig og taget jeres børn med sig.

Følelsen af frustration og magtesløshed indtager din krop, og du søger nu samvær med dine børn. Men børnenes mor eller far påstår, at du ikke er egnet til at være forælder. Et skrækscenarie, som
ingen forældre ønsker at se sig selv i. Desværre er dette scenarie virkeligheden for nogle danskere. Og helt konkret for Søren, hvis tidligere partner begyndte at finde på historier om ham for at forhindre ham samvær med deres fælles børn.
 
Kolossale problemer i Familieretshuset
Flere og flere historier som Sørens ser dagens lys. Historierne vidner om de kolossale problemer,
der er på området i samværssager, hvor forældre på baggrund af løgne og falske påstande bliver
frataget samværet med deres børn. Vi må desværre konkludere, at vi i dag har et system, der hverken bevarer eller beskytter samværet mellem børn og forældre. Vi står med et system, der danner grundlag for umyndiggørelse. Et system, der skaber splittelse og mistrivsel for mange børn og deres forældre.
 
Ikke et retssamfund værdigt
I en ny undersøgelse foretaget af Advokatsamfundet blandt 267 advokater svarer 50 procent, at
retssikkerheden er dårligere i dag end for fem år siden.
Det nye system, hvor Statsforvaltningen blev skiftet ud med Familieretshuset, fordi det skulle
hjælpe flere, gør det modsatte. Årsagen kan findes i forældreansvarsloven og praksissen.
I den officielle vejledning om bopæl og samvær for sager med højt konfliktniveau mellem forældre fremgår det, at afslag på samvær kan ske, hvis samværet er eller vil blive meget konfliktfyldt på grund af forældrenes indbyrdes forhold. Derudover fremgår det, at skyldsspørgsmålet ikke har betydning for vurdering af samværsspørgsmålet.
 
Brug for løsning
Der er brug for at få genetableret retssikkerheden på dette område. Der er brug for en løsning nu.
Sammen skal vi hjælpe alle – både børn og forældre – der kommer i klemme i samværssager.
Derfor har vi i Nye Borgerlige fremsat et forslag, hvor vi ønsker at ændre principperne for skønnet i samværssager. Vi ønsker en afbalancering af alle relevante hensyn, og at barnets tarv bliver sikret ved, at båndet mellem forældre og børn beskyttes og bevares, medmindre forælderen er særligt uegnet.
Desværre ser der ikke ud til at være flertal for det i Folketinget, men jeg og Nye Borgerlige
fortsætter kampen og har flere gode forslag i støbeskeen.

Så længe statsracismen er en realitet i Danmark, er vi som land ikke frit

I dag fejrer vi befrielsen og tyranniets nederlag. Men så længe statsracismen regerer landet, er det som om, vi har glemt lektien fra 2. verdenskrig.

Af Sikandar Siddique, politisk leder for Frie Grønne, Danmarks nye venstrefløjsparti

I dag er det 76 år siden, Danmark blevet befriet. Tyskerne blev smidt på porten og efter fem års besættelse var danskerne atter fri. Vi skylder den dag i dag en stor tak til de allierede tropper, der kæmpede på vores vegne og til modstandsbevægelsen herhjemme, hvor mange mistede livet i kampen for frihed og i kampen mod folkedrab, tyranni og undertrykkelse.

Efter 2. verdenskrigs rædsler og forbrydelser mod menneskeheden var verdenssamfundets svar lige så smukt som det var enkelt. Man sagde i fællesskab: Aldrig igen. Aldrig, aldrig igen. Derfor fik vi menneskerettighederne. Vores konventioner. Retten til beskyttelse uanset baggrund. Ukrænkelige frihedsrettigheder, som er grundlæggende for ethvert demokrati, men som vi aldrig må tage for givet.

Alligevel er det i dansk politik for mange blevet et hædersmærke at fastslå, at man vil udfordre menneskerettighederne, konventionerne eller gå lige til deres grænser (og også gerne lidt over, hvis det kan give nogle stemmer). Det er højrepopulismen og nationalismen, der er på fremmarch og som desværre har fat langt ind i Socialdemokratiet og den traditionelle venstrefløj.

De aktuelle sager om hjemsendelse af syriske flygtninge, hvor Danmark nærmest som eneste land i verden vil sende mennesker tilbage til bomberegn i Damaskus eller hvor vi ikke vil tage ansvar for vores egne statsborgere, der bliver traumatiseret i flygtningelejre i Syrien er blot to eksempler på det højreskred, vi har set i de seneste årtier og som kun synes at tage til i styrke.

Også overfor befolkningen her i landet lades der hånt om principperne om lige rettigheder for alle. Regeringen støtter dobbeltstraf, støtter diskriminerende lovgivning som den såkaldte ghettopakke, der forskelsbehandler på baggrund af etnicitet og den fremsætter gladelig lovforslag, der synes designet til at mistænkeliggøre og udskamme minoriteter – særligt dem med mellemøstlig baggrund eller mørkt hår og brun hudfarve. Vi har en regering, der udfører statsracisme – og det er som om, de fleste blot accepterer det.

Jeg sammenligner ikke Socialdemokratiets politik med 2. verdenskrigs rædsler, slet ikke, men jeg kritiserer i den grad, at man helt fra SF og mod højre gør vold mod de menneskerettigheder, som var vores svar på 2. verdenskrigs morderiske og moralske fallit. Ja, jeg kritiserer faktisk også alle de støttepartier, der siger de skammer sig over at have bragt regeringen til magten, men som alligevel accepterer, at vi har en regering, der praktiserer statsracisme.

Vi burde som et oplyst samfund slå ring om de menneskerettigheder, som burde gælde alle – i stedet for at legitimere lovgivning, der i sin grundessens er racistisk og diskriminerende.

Derfor er status her 76 år efter befrielsen, at vi ikke er fri. Vi er ikke lige. Vi har ikke lige muligheder. Det vil vi ikke acceptere i Frie Grønne, som jeg står i spidsen for. Vi skal insistere på at stå op for vores værdier. Vi skal insistere på, at vores værdier er stærke nok til at stå imod ekstremisme og had. Hvis vi først begynder at gradbøje vores værdier, hvis værdierne ikke gælder alle, så mister de værdi. Hvis vi er villige til at krænke demokratiet, retsstaten og ja, menneskerettighederne, så bliver vi selv en del af problemet i stedet for en del af løsningen.

Foto: Shutterstock

Udspil til Infrastrukturplan får blandet modtagelse

106 milliarder kroner vil regeringen bruge til nye udvidelser og forbedringer af vejnet, kollektiv transport og cyklisme frem mod 2035.

Målet er at »binde Danmark tættere sammen«, sagde finansminister Nicolai Vammen (S) ved torsdagens præsentation af udspillet
 
Mest til vejnettet
Men i første omgang har udspillet snarere splittet partierne og interesseorganisationer. Regeringen vil bruge 46,9 milliarder kroner på at udbygge vejnettet og 39,5 milliarder på udvikling af jernbanen. For meget asfalt og for lidt CO2-reduktion lyder det fra støttepartier og grønne organisationer, mens flere borgerlige partier og erhvervsorganisationer gerne havde set lidt mere motorvej.
 
Venstres transportordfører, Christian Pihl Lorentzen, glæder sig over, at regeringen har genbrugt flere af de initiativer, som den forrige regering blev enige om med Dansk Folkeparti i 2019.
»Der er et solidt fokus på at forbedre trafikken på vejene, men man har tilsyneladende skrottet planerne om Hærvejsmotorvejen. Det mangler«, siger han til Politiken
 
Brug for større CO2-reduktioner
Støttepartierne Enhedslisten og Radikale Venstre er knap så tilfredse. De savner visioner, ambitioner og et større løft til den kollektive trafik. 
»Der er brug for et meget større løft til den kollektive trafik«, siger transportordfører for Enhedslisten, Rasmus Vestergaard.
 
I de kommende forhandlinger vil de to støttepartier derfor have luget ud i planen og finde større CO2-reduktioner. Eller som Jeppe Juul, der er seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, siger til Politiken:
»Når man bruger 106 milliarder kroner på infrastruktur og transport, så er det ret absurd, at man ikke formår at reducere klimaaftrykket for transporten«. 
 
Du kan læse regeringen udspil her
 

Foto: Shutterstock

Barn på halvandet år nægtet måltid i institution på grund af coronarestriktioner

En mor fra Frederikssund kommune oplever de nuværende coronarestriktioner som svigt af hendes barn.

Nadia Maria Løfgren-Granding mener, at coronarestriktionerne har taget overhånd. På Facebook deler hun sine frustrationer omkring restriktionerne i hendes datters institution. Hendes datter på kun halvandet år måtte undvære et måltid, da hun ikke selv var i stand til at åbne sin madpakke. På grund af coronarestriktioner fik Nadia Maria Løfgren-Granding at vide, at medarbejderne i den pågældende institution ikke måtte pakke maden ud for pigen, da de ikke må røre ved den. Hun måtte i stedet sidde og kigge på, at de andre børn spiste deres madpakker, mens hun intet fik. Det har skabt debat på Facebook, hvor opslaget i skrivende stund er delt mere end 13.000 gange. 

Grænser til omsorgssvigt

Institutionen har til forældre med børn i den pågældende institution udleveret en madpakke-manual. Hvor det blandt andet fremgår, at madpakken skal kunne åbnes af børnene selv, da personalet ikke må røre ved den. Ifølge Nadia Maria Løfgren-Granding har hendes datter ikke finmotorik til at kunne åbne en madpakke i en alder af blot halvandet år, og hun ser nu restriktionerne som noget der grænser til omsorgssvigt. Hun skriver videre, at hun hellere vil have at hendes børn og hun selv får corona, end de restriktioner hun oplever et år inde i pandemien. Hun frygter endvidere for fremtiden og spørger blandt andet, hvad mon de næste tiltag bliver, om hendes barn så ikke må blive trøstet.

Politiker vil bede om redegørelse

DenOffentlige.dk har talt med børneordfører fra Nye Borgerlige Mette Thiesen, som selv har været i kontakt med Nadia Maria Løfgren-Granding. Hun synes det lyder vanvittigt og vil bede børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om svar. Hun opfordrer desuden fagpersoner på området til selv at tage skeen i egen hånd og til at vurdere, om det er retningslinjer de kan stå inde for. Hun mener, at man godt må stille sig kritisk, for børnenes ve og vel. 

Overfortolkning af retningslinjer

FOLA, Forældrenes landsorganisation, som arbejder for at alle børn får de bedste vilkår i deres dagtilbud, skriver til DenOffentlige.dk, at de har set den (red. Nadia Maria Løfgren-Grandings opslag på Facebook) og været i kontakt med den pågældende forælder, som oplyser, at kommunen er ved tage hånd om det. 

Formand Signe Nielsen udtaler: I FOLA er det desværre ikke det eneste tilfælde vi har hørt om, at børn selv skal kunne åbne deres madpakker, men det er ikke en problemstilling som fylder meget i vores forældrerådgivning. Det er dog klart en overfortolkning af retningslinjerne, og udmeldingen fra regeringen har jo også været, at børns velfærd og trivsel skulle komme før retningslinjerne. Det er ikke OK, at børn på halvandet år selv skal kunne åbne madpakker, hverken under corona eller efter corona. Der skal være pædagoger nok til, at alle børn kan få hjælp til deres madpakker.

Foto: Shutterstock

Vigtig coronaaftale forlænges

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om at forlænge ordningen om lønkompensation frem til den 30. juni 2021 med henblik på at skabe tryghed for virksomheder og lønmodtagere i den kommende tid.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at trepartsaftalen fra den 14. januar 2021 om lønkompensationsordningen forlænges til at gælde til og med 30. juni 2021. Forlængelsen vil følge de aftalte forudsætninger fra trepartsaftalen i januar.

Det sker i forlængelse af Rammeaftale om plan for genåbning af Danmark, hvor et bredt politisk flertal blev enige om en gradvis genåbning af samfundet, men hvor dele af erhvervslivet fortsat vil være ramt af restriktioner i den kommende tid.

Regeringen og partierne bag genåbningsaftalen har desuden aftalt at nedsætte en økonomisk ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til, hvordan hjælpepakkerne kan udfases fra den 1. juli 2021 og frem. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om at drøfte udfasningen af lønkompensationsordningen, når regeringens ekspertgruppe er kommet med sine anbefalinger senere på foråret.

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger:

- Det er glædeligt, at vi nu er der, hvor vi kan begynde at genåbne samfundet. På en ansvarlig måde, så vi gør det skridt for skridt. Derfor vil vi gerne give lønmodtagere og virksomheder en tryghed og forudsigelighed for, at lønkompensationsordningen fortsætter frem til sommer. Jeg er glad for, at arbejdsmarkedets parter er enige om at forlænge ordningen, som under krisen har holdt hånden under tusindvis af arbejdspladser.

Erhvervsminister Simon Kollerup siger:

- Vi ser ind i lysere tider, hvor vi er i gang med en ansvarlig genåbning af samfundet. Vejen til genåbning er lagt, men vi er ikke i mål endnu. Derfor er det vigtigt, at vi husker de virksomheder og lønmodtagere, som stadig er ramt af krisen. Derfor forlænger vi nu lønkompensationsordningerne frem til sommer, det betyder mere sikkerhed og tryghed for virksomhederne og deres medarbejdere. Det er helt centralt, at virksomhederne fortsat kan holde fyresedlen i lommen, så vi på den anden side af krisen også har stærk dansk arbejdskraft.

Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Lizette Risgaard siger:

- Jeg rigtig glad for, at vi endnu engang er blevet enige om at forlænge lønkompensationsordningen - den giver tryghed på arbejdsmarkedet, og det har vi stadig hårdt brug for. Vi er ikke ude af krisen endnu, og derfor er det afgørende, at vi gør, hvad vi kan for at forhindre at flere mister deres arbejde. Jeg håber, at vi med denne her aftale kan bidrage til, at vi sammen kommer helskindede over på den anden side af pandemien.

Administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad siger:

- Det er fornuftigt at forlænge ordningen, så vi fortsat kan holde hånden under de virksomheder og medarbejdere, som desværre er påvirket af nedlukningen. Det er en vanskelig situation for mange virksomheder og det er vigtigt, at virksomhederne kan få den nødvendige hjælp.

 



 

Foto: Pressefoto

Tre fængselsbetjente kørt på skadestuen efter voldelig konflikt i Fængsel

Tre fængselsbetjente og en værkmester i Jyderup Fængsel har i dag været involveret i en voldelig konflikt med en indsat og er kommet svært til skade. Medarbejderne blev blandt andet ramt i hovedet og på brystet.

Alle fire er kørt på skadestuen. 

Bo Yde Sørensen er chokeret over episoden, men peger samtidig på, at det desværre er en konsekvens af den ringe bemanding i de åbne fængsler i Kriminalforsorgen. 

"De åbne fængsler er indrettet og normeret efter en helt anden type indsatte end dem, vi ser i dag. Mange af dem hører hjemme i lukkede fængsler. Det er et stort problem, der desværre går ud over vores kollegaers sikkerhed. Jeg sender tanker til mine fire kollegaer og er trist over, at vi allerede igen kan fortælle om en sådan hændelse. Det er kun tre dage siden, vi kunne berette om et andet overfald," siger han.