Foto: Shutterstock

Indkalder til endnu et corona-pressemøde søndag

Søndag er der indkaldt til nyt pressemøde om coronakrisen. Fire ministre vil deltage.

Regeringen indkalder til nyt pressemøde søndag kl. 13.00. Ved dette pressemøde stiller fire ministre op, for at tale om de skærpede restriktioner. Desuden vil de debattere konsekvenserne for danskerne heraf.

Konkret er det uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, social- og indenrigsminister Astrid Krag, kultur- og kirkeminister Joy Mogensen og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, der deltager ved søndagens pressemøde.

Af den udsendte pressemeddelelse fremgår det, at ministrene vil have et særligtfokus på indsatsen for at bekæmpe ensomhed og isolation forårsaget af coronakrisen.

Pressemødet vil blive afholdt i Social- og Indenrigsministeriet.

Skærpede restriktioner 

Fredag aften fortalte Mette Frederiksen, at de nuværende restriktioner vil blive skærpet. Denne udmelding kommer i kølvandet på flere dage i træk med høje smittetal, herunder en ny rekord for højest antal smittetilfælde på et døgn.

Som et resultat heraf, er forsamlingsforbuddet blevet sat ned fra 50 til 10 personer. Dette er gældende fra mandag.

Fra torsdag er der indført krav om brug af mundbind på indendørs offentlige steder. Derfor er det fra torsdag påkrævet at være påført mundbind, når man eksempelvis skal købe ind eller en tur i storcenter. 

Mette Frederiksen indkalder til pressemøde fredag

Fredag har statsministeren indkaldt til pressemøde om den aktuelle corona-situation.

I lyset af de stigende smittetal for coronavirus i Danmark, har statsminister Mette Frederiksen (S) netop indkaldt til pressemøde fredag. 

Torsdag i denne uge havde Danmark det højeste antal dagligt smittede nogensinde. Først på eftermiddagen fortalte Statens Serum Institut, at de i det forgangne døgn havde konstateret 760 nye smittede personer her til lands. Ydermere var 4 smittede personer døde sidsen onsdag. 

Derfor indskærpede både statsminister Mette Frederiksen (S) og sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) allerede torsdag, at danskerne godt kunne begynde sig på at forberede sig på, at de igen ville indskærpe de landsdækkende restriktioner.

Det ser nu ud til at blive virkelighed. 

Holder pressemøde fredag

Rygterne har floreret i pressen siden torsdag aften, men fredag blev det officielt, da statsministeriet indkaldte til et pressemøde, der finde sted i Spejlsalen på Christiansborg. Det er statsministeren selv, der vil stå på podiet.

Omdrejningspunktet for pressemødet vil være den aktuelle coronasituation i Danmark. Torsdag blev både et sænket forsamlingsforbud og hyppigere brug af mundbind nævnt som nogle af de knapper, regeringen overvejer at trykke på. 

Præcis hvad Mette Frederiksen og resten af regeringen tænker får offentligheden indblik i, når pressemødet går i gang klokken 18.30. 

Foto: Shutterstock

Stigende og bekymrende corona-tal

Dagens corona-tal fra Statens Serum Institut er både stigende og bekymrende.

Landets statsminister var allerede tidligere på dagen ude og advare mod dagens corona-tal fra Statens Serum Institut.

"Tallene vil vise et stigende antal smittede og med den alvor i sig, at der testes færre. Derfor er den relative andel, der testes positive, stigende. Det er bekymrende, og det er vores vurdering, at vi går ind i en mere alvorlig fase,” sagde Mette Frederiksen.

Denne udtalelse stemte også overens med Magnus Heunickes udtalelse i weekenden, hvor Sundhedsministeren sagde, at coronatallene i øjeblikket er bekymrende. Det skyldes, at antallet af smittede fortsætter med at ligge ganske højt, og i øjeblikket er der ikke udsigt til, at de falder yderligere information

Dagens smittetal

Hvis vi først kigger på antallet af smittede, så lyder dagens smittetal på 529 nysmittede. To personer har mistet livet siden i går. Det vides naturligvis ikke, om det er covid-19, der har resulteret i dødsfaldene, men begge personer var smittet med covid-19, før de mistede livet. Der er sket et fald i indlæggelser på én person, og det betyder, at der nu er 128 indlagte i Danmark med covid-19.

Foto: Shutterstock

Nu advarer Mette Frederiksen: "Vi går ind i en mere alvorlig fase"

Det er bekymrende coronatal, og nu advarer landets statsminister.

Når dagens corona-smittetal bliver oplyst i dag klokken 14.00, så er det ikke en begejstret statsminister. Tværtimod. Smittetallene går nemlig i en negativ retning.

"Tallene vil vise et stigende antal smittede og med den alvor i sig, at der testes færre. Derfor er den relative andel, der testes positive, stigende. Det er bekymrende, og det er vores vurdering, at vi går ind i en mere alvorlig fase,” siger hun, ifølge B.T.

Disse udtalelser stemmer også overens med Magnus Heunickes udtalelse. I løbet af weekenden udtalte Sundhedsministeren, at coronatallene i øjeblikket er bekymrende. Det skyldes, at antallet af smittede fortsætter med at ligge ganske højt, og i øjeblikket er der ikke udsigt til, at de falder.derligere information

De seneste tal

I går lød lød antallet på 452 nysmittede. Der er forholdsvis højt taget i betragtning, at der er blevet testet færre. Hele seks personer havde nemlig mistet livet siden i foregårs. Det vides naturligvis ikke, om det er covid-19, der har resulteret i dødsfaldene, men samtlige seks personer var smittet med covid-19, før de mistede livet. Derudover var der sket en stigning på 10 indlæggelser. Det betyder, at der i går var 129 indlagte i Danmark med covid-19.

I dag klokken 14.00 bliver de seneste smittetal fra Statens Serum Institut offentliggjort. 

 

Foto: Shutterstock

Magnus Heunicke i corona-isolation

Tidligere på måneden var statsminister Mette Frederiksen i isolation, og nu er turen kommet til sundhedsministeren Magnus Heunicke.

Senere på dagen vil der komme en ny opdatering fra Magnus Heunicke vedrørende kontakttallet i Danmark. Tallene bliver dog ikke sendt ud fra Magnus Heunickes sædvanlige arbejdsplads, men i stedet fra sit hjem.

Det beretter Ældre- og Sundhedsministeren selv om i et opslag på Facebook, da han har har været nødsaget til at gå i corona-isolation.

Årsagen skal findes i, at en af Magnus Heunickes nære kontakter er i familie med en coronasmittet.

“Lige en personlig update: Jeg arbejder hjemmefra de næste dage ud fra et sikkerhedshensyn. Det skyldes, at en af mine tætte embedsmænd er nær kontakt til et smittet familiemedlem,” lyder det fra Magnus Heunicke, der fortsætter:

“Heldigvis kan jeg ligesom mange andre klare meget af arbejdet hjemmefra på skærm og telefon,” fortæller ministeren.

Magnus Heunicke fortæller endvidere, at han har et særligt hensyn at tage til de kritiske funktioner omkring Sundheds- og Ældreministeriet, og da vi skal undgå smittespredning, har han altså valgt at blive hjemme.

“Vi skal undgå smittespredning, og jeg har et særligt hensyn at tage til de kritiske funktioner omkring Sundheds- og Ældreministeriet, Regeringen og Folketinget. Jeg arbejder ufortrødent videre, og jeg forventer i første omgang at skulle være hjemme nogle dage, indtil der er vished for, om jeg er nær kontakt til en smittet,” lyder det endeligt fra Magnus Heunicke.

Coronaeffekten viser sig nu: Særligt en ting har bidt sig fast

Tendensen, der for alvor startede under coronakrisen, ser ud til at fortsætte.

Selv da smittetallet var lavest, arbejdede knap 15 procent flere danskerne hjemmefra end før coronanedlukningen i marts. Og tendensen ser ud til at fortsætte, fortæller Telia nu. 

Vores nye arbejdsmønstre under covid-19 viser sig på mange måder. Kontorerne er delvist affolkede, virksomheder beretter om nye retningslinjer for hjemmearbejde og teleselskaberne melder om øget og ændret datatrafik. Nu giver et datagenereret billede af de ændrede trafikmønstre faktuelle nuancer om den ændrede hverdag i Danmark.

Telias Crowd Insights-løsning, der kan analysere menneskemængders bevægelsesmønstre på baggrund af anonymiserede og aggregerede data fra mobilnetværket, blev lanceret i Danmark i starten af 2020. Værktøjet har været i kommercielt brug i Sverige, Norge og Finland siden 2017, fortæller teleselskabet i en pressemeddelelse. 

Trafikken blev så godt som halveret

Analysen af hvordan corona-restriktionerne påvirker mobiliteten i Danmark viser, at pendlertrafikken blev knapt halveret i hele landet, og mere end 50 procent i København, da Danmark lukkede ned i midten af marts. I løbet af foråret begyndte flere at komme tilbage til arbejdspladserne igen. Men selv da flest danskere var tilbage på arbejde, var der fortsat ca. 15 procent flere der arbejdede hjemmefra end i tiden før coronaepidemien ramte Danmark.

Efter sommerferien er danskerne igen blevet bedt om at arbejde hjemme for at mindske effekten af coronaens anden bølge, og det afspejler sig også i det datagenerede billede af trafikken.

Crowd Insights benytter data fra Telias landsdækkende mobilnetværk til at visualisere og analysere, hvordan grupper af mennesker bevæger sig. Det kan fx bruges til, at kommuner, organisationer og virksomheder bedre kan planlægge by- og trafikudvikling. Redskabet kan også bruges i kommerciel sammenhæng, hvis fx en festival skal planlægge infrastruktur eller et stormagasin skal vurdere, hvor mange mennesker, der dagligt passerer en bestemt lokation.

”Hidtil er denne type optællinger af fx pendlertrafik foregået analogt gennem stikprøver og manuelle registreringer. Men med Crowd Insights kan vi hurtigt og effektivt dokumentere og visualisere meget præcise bevægelsesmønstre. Det er en stor gevinst i forhold til fx byplanlægning eller optimering af offentlig transport", siger Mortimer Liebman, Direktør for Telia Enterprise.

Det er endnu usikkert, om tendensen med hjemmearbejde vil fortsætte. Mange arbejdspladser regner dog med, at en stor del af medarbejderene fremover vil arbejde periodevist hjemmefra. Fire ud af ti virksomheder, der har haft mere hjemmearbejde under nedlukningen, svarede i en undersøgelse foretaget af Dansk Industris Virksomhedspanel, at de fremover vil åbne for mere hjemmearbejde.

Telia fortæller, at de har anvendt følgende kriterier til den aktuelle analyse:

  • Turen skal være startet før kl. 16:00, mens hjemturen sker efter kl. 16:00.
  • Afstanden skal være længere end 500 meter fra hjemmet.
  • Man skal være på bestemmelsesstedet i mere end en time
  • Data er indsamlet i hverdagene.

Telias analyse viser, at knap 15% flere danskere aktuelt arbejder hjemmefra end i perioden før corona-nedlukningen af Danmark.

Mette Frederiksen havde givet op: Så kom Bo hende til undsætning

Danmarks statsminister fortæller i et ærligt interview med Femina, at hun allerede havde givet op. Heldigvis var hendes daværende kæreste, Bo Tengberg klar i mæglet, og sørgede for, at det nok skulle lykkes.

Lige siden det stod klart, at coronavirussen var blevet til en pandemi og det ikke længere kun var et problem, der havde konsekvenser for Kina, så har virussen fyldt meget af den offentlige debat hos både politikere og medier.

Det kan statsminister Mette Frederiksen (S) skriver under på. Siden det tidlige forår har hun arbejdet med at holde kontakttallet lavt, danskerne på afstand af hinanden og landets sygehuse i god form. I et nyt interview fortæller statsministeren dog, at hun nåede et punkt under krisen, hvor hun var ved at give op.

Det var dog hverken de lange dage på statsministerkontoret i Prins Jørgens Gård på Christiansborg eller foran de rullende kameraer på et af de utallige pressemøder, hvor statsminister Mette Frederiksen i løbet af foråret indskærpede de seneste restriktioner eller anbefalinger fra myndighederne, at hun var ved at få nok.

Det var i hendes privatliv. Før krisen ramte var det meningen, at Mette Frederiksen skulle giftes med sin nuværende mand i løbet af foråret 2020. Den plan fik coronaen dog skovlen under, fortæller statsministeren. 

Coronaen fik i første omgang skovlen under brylluppet

Det var planen at Mette Frederiksen og Bo Tengberg skulle giftes i løbet af foråret. Brylluppet var allerede blevet flyttet et par gange, så kom coronaen.

I marts valgte statsministeren at lukke en stor del af Danmark og i løbet af nogle uger begyndte det at lysne. Kontakttallet faldt og regeringen begyndte så småt at tale om at åbne landet igen. Denne midlertidige stabilisering tog statsministeren og hendes kommende mand til et tegn på, at nu kunne de gennemføre deres store dag. Det skulle de dog aldrig have gjort. 

Netop som de havde talt med præsen, fået sat en dato og så småt fået de andre praktiske detaljer, som følger med et bryllup, på plads, så modtog Statsministeriet besked om datoen for det euorpæiske årsmøde.

Det blev placeret lige netop på den dag, som det forelskede par havde udset sig. Mette Frederiksen fortæller, at dette næsten var for meget. Heldigvis slog det ikke hendes udkårne ud af kurs. 

"Ja og der må jeg sige, at der var jeg ved at være der … Måske var jeg også ved at være lidt træt oven på et langt forår. Jeg tænkte: Altså det kan ikke lade sig gøre, der bliver ved med at være forhindringer. Så sagde Bo heldigvis, ”det skal nok lykkes”, og i løbet af få timer dagen efter fik han flyttet ALT," udtaler statsminister Mette Frederiksen (S) til Femina. 

Og som sagt så gjort. 15. juni i år takkede Mette Frederiksen og Bo Tengberg ja til hinanden i Magleby Kirke på Møn.

Mette Frederiksen gav op: "Det kan ikke lade sig gøre"

Statsministeren fortæller nu om et tidspunkt, hvor hun var tæt på at give op.

Lige siden det stod klart, at coronavirussen var blevet til en pandemi og det ikke længere kun var et problem, der havde konsekvenser for Kina, så har virussen fyldt meget af den offentlige debat hos både politikere og medier.

Det kan statsminister Mette Frederiksen (S) skriver under på. Siden det tidlige forår har hun arbejdet med at holde kontakttallet lavt, danskerne på afstand af hinanden og landets sygehuse i god form.

I et nyt interview fortæller statsministeren dog, at hun nåede et punkt under krisen, hvor hun var ved at give op. 

Det var dog hverken de lange dage på statsministerkontoret i Prins Jørgens Gård på Christiansborg eller foran de rullende kameraer på et af de utallige pressemøder, hvor statsminister Mette Frederiksen i løbet af foråret indskærpede de seneste restriktioner eller anbefalinger fra myndighederne, at hun var ved at få nok.

Det var i hendes privatliv. Før krisen ramte var det meningen, at Mette Frederiksen skulle giftes med sin nuværende mand i løbet af foråret 2020. Den plan fik coronaen dog skovlen under, fortæller statsministeren. 

Et langt forår

Det var planen at Mette Frederiksen og Bo Tengberg skulle giftes i løbet af foråret. Brylluppet var allerede blevet flyttet et par gange, så kom coronaen. I marts valgte statsministeren at lukke en stor del af Danmark og i løbet af nogle uger begyndte det at lysne.

Kontakttallet faldt og regeringen begyndte så småt at tale om at åbne landet igen. Denne midlertidige stabilisering tog statsministeren og hendes kommende mand til et tegn på, at nu kunne de gennemføre deres store dag. Det skulle de dog aldrig have gjort. 

Netop som de havde talt med præsen, fået sat en dato og så småt fået de andre praktiske detaljer, som følger med et bryllup, på plads, så modtog Statsministeriet besked om datoen for det euorpæiske årsmøde.

Det blev placeret lige netop på den dag, som det forelskede par havde udset sig. Mette Frederiksen fortæller, at dette næsten var for meget. Heldigvis slog det ikke hendes udkårne ud af kurs. 

"Ja og der må jeg sige, at der var jeg ved at være der … Måske var jeg også ved at være lidt træt oven på et langt forår. Jeg tænkte: Altså det kan ikke lade sig gøre, der bliver ved med at være forhindringer. Så sagde Bo heldigvis, ”det skal nok lykkes”, og i løbet af få timer dagen efter fik han flyttet ALT," udtaler statsminister Mette Frederiksen (S) til Femina. 

Og som sagt så gjort. 15. juni i år takkede Mette Frederiksen og Bo Tengberg ja til hinanden i Magleby Kirke på Møn. 

For få på fuldtid: Kun hver 10. ansatte i ældreplejen arbejder 37 timer

Trods konstant fokus på udfordringerne med at få nok faglært personale i ældreplejen, er andelen af medarbejdere, der arbejder på fuldtid stadig for lav. Kommunerne skal blive langt bedre til at lære af gode erfaringer, mener FOA.

Der er kæmpe forskelle på, hvor gode kommunerne er til at få flere medarbejdere i ældreplejen til at arbejde på fuldtid. I Rødovre Kommune arbejder næsten 4 ud af 10 af de ansatte fuldtid, mens det står helt anderledes til i Lemvig og Tønder Kommune. Her er kun 1,5 procent ansat på fuldtid, viser en rapport fra Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkenhed.

”Kommunerne skal lære af hinanden. Hvis det fungerer i Rødovre, bør det også kunne fungere i andre kommuner,” siger sektorformand i FOA Torben Hollmann i en pressemeddelelse.

På landsplan er 72 procent af de ansatte i ældreplejen ansat på deltid.

”Vi er helt afhængige af, at problemet med den store andel af deltidsstillinger i ældreplejen bliver løst. Ellers kan fremtidens ældre ikke få den hjælp, de har brug for,” siger han.

Flere på fuldtid kræver indsats

28 procent af de deltidsansatte vil gerne op i tid, viser rapporten. Torben Hollmann understreger, at der skal flere ting til, hvis flere skal gøres interesserede i at arbejde flere timer.

”Kommunerne skal for det første tilbyde flere fuldtidsstillinger. Men hele måden, arbejdsgiverne planlægger arbejdet på, skal op til revision – og det er vigtigt, at medarbejderne tages med på råd. Du får ikke flere til at tage flere timer, hvis timerne bliver lagt, så det går ud over privatlivet.”

”Der skal også sættes kraftigt ind for at forbedre arbejdsmiljøet. Vi ved, at mange ikke ønsker flere timer, fordi de er nervøse for, om de kan holde til det,” siger Torben Hollmann.

Stigning i brugen af vikarer

Rapporten fra Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkenhed viser også, at der er kommet langt flere timelønnede vikarer i kommunerne. Især i København er der et højt forbrug af vikarer, mens kommuner som Lolland og Dragør har langt færre vikarer.

”Det er stik imod det, de ældre har brug for: En social- og sundhedshjælper eller -assistent, som kan sige ’vi ses i morgen’. Det bliver sværere og sværere for kommunerne at skaffe nok kvalificeret arbejdskraft, men det er ikke holdbart, når man i stigende grad hyrer løstansatte vikarer i stedet for fast personale,” siger Torben Hollmann.

Flere kommuner er i gang

I de første otte måneder af 2020 er der generelt slået lidt flere fuldtidsstillinger op. Hver femte stillingsopslag for social- og sundhedsmedarbejdere på landsplan var en fuldtidsstilling, viser en gennemgang af stillingsopslagene, som FOA har lavet.

Især Furesø og Aalborg Kommuner har i år slået flere fuldtidsstillinger op sammenlignet med hvor stor en andel af medarbejderne, der i 2019 var ansat i en fuldtidsstilling.

”Det er glædeligt, at kommunerne er blevet bedre til at slå fuldtidsstillinger op. Men det går langt fra hurtigt nok. Vi står allerede nu i en meget vanskelig situation med de mange ældre, som skal have hjælp og det store antal medarbejdere, der nu eller om kort tid forlader arbejdsmarkedet,” siger Torben Hollmann.

FOA og en række andre fagforbund er netop gået sammen med Kommunernes Landsforening i en fælles indsats for  at få flere på fuld tid.

”Det er et stærkt og nødvendigt initiativ, som jeg håber, at alle kommuner vil slutte op om,” siger Torben Hollmann.

Foto: Shutterstock

Offentlig ansat fik tit skældud af konen: Nu er han tilgivet

Konen brød sig ikke om det, men det holdt ikke en dansk mand i 30'erne tilbage.

En heldig skrabespiller fra Ballerup Kommune måtte tælle nullerne flere gange, før det gik op for ham, at han var blevet millionær på loddet Mega Quick fra Danske Spil.

For en mand i 30’erne fra Ballerup Kommune blev en tur i Føtex i Ballerup Centret noget af en livsomvæltning. Manden, der indrømmer, at han er en smule distræt, ønsker at være anonym.

"Jeg var så stolt af, at jeg havde husket at tage flasker med ned i Netto. Så dem puttede jeg jo i flaskeautomaten og fik en bon. Derefter handlede jeg betalte mine varer. Da jeg var kommet et godt stykke væk fra Netto gik det op for mig, at jeg havde glemt at indlevere flaskebonen. Alle ved, at det er super irriterende at gå rundt med sådan en bon, da man ofte får den smidt væk, hvis man ikke bruger den med det samme. Samtidig var jeg træt og stresset, så jeg gad ikke rigtigt gå tilbage. Der var virkelig mange overvejelser i mit hoved," fortæller han.

Fornuften sejrer

Fornuften sejrede dog, og han gik tilbage og fik pengene kontant for flaskerne. Derefter gik han i Føtex, hvor han fik følelsen af, at han havde fortjent at forkæle sig selv med et skrabelod, nu hvor han havde kontanter på lommen. Da han kom hjem fra sin indkøbstur, plagede børnene om at få lov til at skrabe det store lod, men familien havde planer og skulle ud ad døren.

"Da vi kom hjem om aftenen, kom jeg i tanke om, at jeg havde det lod. Jeg synes jo, jeg havde gået grueligt meget igennem for at købe det, så jeg tænkte, at nu måtte jeg hellere få det overstået. Klokken var 22.00 og på det tidspunkt, var jeg helt flad. Men så skrabede jeg det første felt, hvor der stod 5.000.000 og det andet. Og så.. jamen så begyndte adrenalinen at gå igennem kroppen. Jeg talte og talte de nuller igen og igen og blev helt forpustet," lyder det.

Manden brasede ind til sin kone, der lå og så TV i soveværelset. Hun var faldet lidt hen og troede, der var sket en ulykke, da hun så sin mand komme ind helt hvid i hovedet.

"Jeg viste hende loddet og sagde. Du er lige nødt til at se her. Hun rejste sig op i sengen og kiggede og troede slet ikke sine egne øjne. Hun sagde noget med, at det måtte være løgn, og jeg var sådan lidt. Jo jo. Men altså vi har da øjne i hovedet og vi er ikke blinde, så det må sgu da være rigtigt. Den nat sov vi slet ikke. Vi lå bare og rodede rundt og tænkte på, hvor fantastisk det er for vores familie," der, udover parret, tæller to børn.

Er før blevet skældt ud

Manden fortæller, at de begge er offentlig ansatte og derfor aldrig har væltet sig i penge. De bor i en lejelejlighed, fordi de aldrig har haft mulighed for at komme ind på boligmarkedet. Så nu er de ved at se på mulighederne.

"De penge gør jo en kæmpe forskel for vores fremtid. Vi har altid drømt om at få vores eget, så vi ikke bare betaler penge ned i et endeløst hul. Og det er jo helt vildt at tænke på, at man kan blive millionær ved sådan en tilfældighed. Jeg kunne jo lige så godt have tænkt pyt. Jeg bruger den flaskebon næste gang i Netto, eller jeg kunne have fået et andet lod. Jeg har også tit fået lidt skældud af min kone, fordi hun ikke synes, man skal bruge penge på sådan noget. Så havde jeg haft hendes stemme i hovedet, var jeg nok ikke gået i Føtex," siger han med et grin.

Parret har fortalt den nærmeste familie om gevinsten, og de har været hjemme hos vinderens mor og fejre den nye millionærstatus med tarteletter.

"Vi er bare rigtig glade. Udover huskøb har vi talt om at tage på en god ferie, når man kan rejse igen. Og der skal altså også sættes lidt penge af til andre gode oplevelser med børnene. Jeg tænker også, at de i år får nogle lidt større julegaver, end de plejer."