Foto: Shutterstock

Her skal 1.800 studerende bære mundbind hele dagen

Nu kommer kravet om mundbind også til at ramme 1.800 studerende.

Det ikke er muligt at overholde kravet om minimum én meters afstand i klasselokalerne, og det får professionshøjskolen University College Nordjylland i Aalborg til at indføre nye mundbindskrav.

Det skriver DR.dk.

“Vores klasselokaler er meget traditionelle, og vi har typisk 30 studerende i en klasse. Derfor er det ikke muligt at holde den nødvendige afstand. Så for at være på den sikre side, har vi valgt kravet om mundbind, fortæller Henriette Eduardsen, der er uddannelseschef på University College Nordjylland til DR. 

1.800 studerende skal bære mundbind

Kravet kommer til at gælde på to af skolens i alt seks campusser i Nordjylland, og det er 1.800 studerende, der kommer til at skulle bære mundbind. Der går omkring 4.500 studerende på de to skoler, men grundet den nuværende corona-situation er der dagligt kun omkring 1.800 studerende på skolerne. 

Nye retningslinjer

I sidste uge kunne vi fortælle om, hvordan Sundhedsstyrelsen har opdateret de generelle anbefalinger for, hvordan man forebygger smittespredning mod ny coronavirus. 

“Hvis man er smittet eller oplever symptomer på COVID-19, er det helt afgørende, at man isolerer sig. Det er det allerbedste værktøj til at undgå, at smitten breder sig i samfundet og til at beskytte dem, der er i øget risiko for at få et alvorligt forløb med COVID-19,” forklarede Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm.

Søren Brostrøm understregede samtidig, at vi stadig skal huske at hoste i ærmet, vaske hænder eller bruge håndsprit, forsøge at undgå tæt kontakt til andre end de allernærmeste, og holde fysisk afstand i det offentlige rum.

I den nye opdatering tages der også højde for den efterårs- og vintersæson, som venter forude. Med de lavere temperaturer kan vi forvente en højere risiko for smitte af andre luftvejsinfektioner, fx forkølelse og influenza, fordi vi opholder os mere indenfor. Når vi samles flere personer indenfor, bliver det sværere at holde afstand og sikre en god hygiejne. I den forbindelse bliver udluftning og ventilation et vigtigt supplement til de generelle anbefalinger. Derfor indeholder opdateringen nu også et afsnit om netop udluftning og ventilation.

Foto: Shutterstock

Voldsom stigning i antallet af indlagte

Antallet af smittede er heldigvis faldet, men desværre er der sket en voldsomt stigning i antallet af indlagte med covid-19.

Situationen med coronavirussen i Danmark har været på et ganske stabilt niveau i løbet af den seneste uge. Det stabile niveau har dog været højt, og forrige tirsdag meddelte sundhedsminister Magnus Heunicke, at hvis smitten ville stige, så ville der komme nye restriktioner.

I dag har Statens Serum Institut så udsendt de seneste corona-tal, og her er der både godt og skidt.

Hvis vi tager de gode nyheder først, så er der et lavere antal smittede i løbet af de seneste 24 timer i forhold til, hvad der har været de seneste par døgn. Særligt med tanke på, at der er blevet testet flere, end der gjorde i løbet af weekenden, hvor antallet af smittede lød på cirka det samme.

Stor stigning i antallet af smittede

Desværre så er der også dårligt nyt i dagens tal. Mens antallet af smittede er lavere, så er antallet af indlagte desværre steget, og det er steget ganske kraftigt.

Hele 15 personer er blevet indlagt med coronavirus siden i går, og det bringer den samlede total op på 120 indlagte. En person mindre er dog på intensiv, mens to færre er indlagt i respirator.

Desværre har en person smittet med corona også mistet livet siden i går.

 

Foto: Pressefoto

Ny chef for Teknik- og Miljøcentret i Ringsted på plads

Maria Cathrine Nielsen er ny chef for Teknik- og Miljøcentret. Hun kommer fra en stilling som afdelingsleder for Natur, Park og Miljø i Rudersdal Kommune og har første arbejdsdag i Ringsted Kommune den 1. november.

Det bliver 46-årige Maria Cathrine Nielsen, som er ny chef for Teknik- og Miljøcentret i Ringsted Kommune. Maria Cathrine Nielsen er uddannet cand.tech.soc. og har derudover blandt andet en Master i Public Governance. Hun har arbejdet i KL’s kontor for teknik og miljø, blandt andet som vicekontorchef. De seneste syv år har hun været afdelingsleder i Rudersdal Kommune for Natur, Park og Miljø. 

Centerchef-stillingen i Teknik- og Miljøcentret blev ledig, da Anne Breinholdt Skelmose fik nyt job. 

Mette Jeppesen, teknisk direktør og konstitueret kommunaldirektør i Ringsted Kommune, siger: 

”Det var et enigt ansættelsesudvalg, der pegede på Maria som den nye chef for Teknik- og Miljøcentret. Hun har stor erfaring fra flere dele af den offentlige forvaltning, og hun har et indgående kendskab til teknik- og miljøområdet. Jeg er sikker på, at hun er den rigtige leder af Teknik- og Miljøcentret, der i den kommende tid blandt andet arbejder med større projekter som grøn omstilling, pilotnaturparken og ikke mindst kommuneplan og lokalplaner, som skaber grundlaget for Ringsteds fortsatte vækst.”

Maria Cathrine Nielsen siger: 

”Ringsted Kommune er en kommune i udvikling og med blandt andet en masse spændende natur. Særligt arbejdet med Pilotnaturpark Ringsted er et arbejde, som jeg glæder mig til at være en del af sammen med kommunens borgere. Jeg har en stor interesse i, hvordan Ringsted Kommune kan drive den grønne omstilling fremad, og jeg glæder mig til i samspil med borgere og virksomheder at arbejde videre med Ringsteds potentiale”.

Privat bor Maria Cathrine Nielsen i København med sin mand og to børn. Hun har første arbejdsdag i Ringsted Kommune den 1. november.

 

Foto: Shutterstock

Skidt nyt: Største antal døde med corona siden juni

Det er første gang siden 8. juni, at Danmark har haft et dødsfald blandt personer, som er smittet med coronavirus.

Der har nu været fire nye dødsfald blandt smittede. I alt 658 er nu døde som følge af smitten.

Statens Serum Institut har søndag oplyst, at der er 378 nye smittede i Danmark det seneste døgn.

Der er 105 indlagte, hvor 18 er på intensivafdelingen. 15 er i respirator.

Ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital og professor på Aarhus Universitet, Lars Østergaard, siger, at antallet af smittede fortsat ligger stabilt. Han påpeger til gengæld, at fire er bekræftet døde.

”Jo flere der kommer på hospitalet og på intensiv, jo større er risikoen for, at nogle vil miste livet. Det kan variere fra dag til dag, men det er noget, vi skal være opmærksomme på”.

Stabil fase

Han fastholder, at Danmark er kommet ind i en mere stabil fase, end vi hidtil har været, hvor smittetal, indlæggelser og dødsfald ligger mere stabilt.

Lars Østergaard uddyber og siger, at han mener, at det er for tidligt at snakke om en nedadgående kurve.

Coronavirus tog for alvor til i kommuner omkring hovedstaden, især dem på den københavnske Vestegn.

Det fik regeringen til at skride til aktion, og de indføre en række restriktioner, der løber frem til 18. oktober.

Minister “væmmes” over sætning på hjemmeside - vil nu have endnu mere meningskontrol

Nu har man fundet en “væmmelig” sætning på en hjemmeside i Danmark som ikke er i overensstemmelse med hvad undervisningsministeren mener, og det ryster et flertal i folketinget. Nu igangsættes yderligere stramninger indenfor friskoleområdet.

Ja, man tror næsten det er løgn, men nej det er det ikke. Værdi- og meningskontrollen i Danmark er gået helt grassat.

De danske friskoler har længe været under voksende kontrol fra myndighederne - i form af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Kristne friskoler er blevet presset til mere og mere “balance i undervisningen” som det kaldes fra bureaukratisk hold. Det betyder i praksis at skolerne ikke må undervise så meget med baggrund i undervisningsmateriale med “konservative værdier” - indenfor især seksualnormer og kønsopfattelse - og at de skal have mere materiale som tager udgangspunkt i moderne tanker omkring at “køn er en social konstruktion”,  “køn er flydende” og i det hele taget at “det normale skal kritiseres” (normkritik).

Der er sjovt nok ingen kontrol af balancen den anden vej - STUK er tilsyneladende ret ligeglad med når nogen underviser udelukkende med baggrund i moderne normkritik og postmoderne kønsteorier.
Men friskolerne har fået anmærkninger for deres undervisningsmaterialer, som ifølge STUK præsenterede en for ensidig forståelse af rigtigt og forkert i forhold til levevilkår og seksualitet. Styrelsen har krævet, at de konservative undervisningsmaterialer "ikke står alene", og det har friskolerne tilpasset sig.

”Flere friskoler har altid brugt AdamogEva.dk og andre kirkelige materialer som et supplement til den generelle undervisning i SSF-faget (sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab). Men efter tilsynssagen havde vi flere møder med STUK for at imødekomme dem, og de pegede tommelfingeren op,” siger formanden for Foreningen af Kristne Friskoler Thorkild Bjerregaard.

Men nu er der altså blevet fundet en sætning på hjemmesiden AdamogEva.dk, der slet ikke er i overensstemmelse med undervisningsministerens og hendes støttepartiers holdninger. Faktisk “væmmes” undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), ved sætningen, og nu skal der derfor sættes yderligere ind overfor friskolerne.

Undervisningsministeren har allerede indkaldt styrelsen og vil sammen med den overveje om “vi kan spænde bardunerne i forhold til at fange ubalance i undervisningen inden for de nugældende rammer, eller om der er behov for stramninger på regelsættet,”  som det så poetisk lyder fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Så hvad var sætningen som har sat den øgede meningskontrol i gang? Du tænker måske “mon jeg også tænker den er væmmelig”. Eller måske endda at “den burde forbydes”.

Den findes i en artikel skrevet af lektor i teologi ved Menighedsfakultetet i Aarhus Leif Andersen. Artiklen handler om, hvorvidt det er en synd at onanere, og her skriver han:
”Personligt kan jeg ikke se noget syndigt i den lystne fantasi, der vel at mærke er ’naturlig’ af natur (det vil sige hverken handler om orgier, homoseksualitet, incest eller vold!) og ikke handler om konkrete kvinder eller mænd.”

Leif Andersen selv kalder det en ”forfærdelig fejllæsning,” når det bliver udlagt sådan, at han sidestiller homoseksualitet med vold og incest:
“Det kunne aldrig falde mig ind at sidestille homoseksualitet med vold eller incest! Det er en forfærdelig fejllæsning. Jeg må erkende, at det er en uheldig og ufølsom formulering. Jeg skulle aldrig have nævnt dem i samme sætning som eksempler på problematisk seksualitet, for så ryger nuancerne. Og netop i sjælesorgen betyder nuancer alt. Så jeg vil helt bestemt ændre den i artiklen, hvis jeg får mulighed for det,” skriver han til Kristeligt Dagblad, som bringer historien.

Også formand for Foreningen af Kristne Friskoler Thorkild Bjerregaard tager afstand til sætningen. Han kalder den direkte “noget skrammel”.
Men han forstår ikke, hvorfor friskolerne skal tages til indtægt for den. Der findes ingen dokumentation for, at nogen skole skulle have brugt det pågældende afsnit i undervisningen, og formanden har svært ved at forestille sig, at nogen kunne finde på det.
”Vi driver ikke AdamogEva.dk, men kan finde på at bruge materiale fra siden i vores undervisning, ligesom vi kan finde på at bruge materiale fra Sex & Samfund og andre. Vi kunne da aldrig drømme om at sige til vores elever, at homoseksualitet kan sidestilles med incest og vold. Vi vil prøve at høre, om AdamogEva.dk kan ændre formuleringen, for den nuværende kan vi ikke stå inde for og vil gerne undskylde, hvis nogen har fået det indtryk,” siger han.

Friskolerne er altså for længst er banket på plads. Men de har stødt undervisningsministeren, med en forkert mening, og hun synes det er væmmeligt. Og uanset hvad skal andre meninger end undervisningsministerens og hendes flertal ikke bare stoppes - de skal helt fjernes. Også nu hvor for eksempel De Radikales familieordfører Anne Sophie Callesen på Twitter, skrev at det var ”usmageligt”, og at ministeren burde gribe ind. Og det gør ministeren så nu, på baggrund af sårede følelser og personlige værdier og meninger. Ingen lov og ingen regler er brudt, men det er ikke nødvendigt når man har en kontrolinstans ved navn STUK, der kan og skal styre hvad lærere taler om og underviser i.

Det centrale for politikernes væmmelse er at sætningen “sidestiller homoseksualitet med incest og vold”.

En detalje er at Biblen taler om disse emner sådan her:
“Ingen af jer må have seksuelt samvær med en nær slægtning, siger jeg, Herren. Det vil sige: Du må ikke have seksuelt samvær med din mor eller din stedmor. Det er en stor synd mod din far. Du må ikke have seksuelt samvær med din søster eller halvsøster, hvad enten din halvsøster er en datter af din far eller din mor, og hvad enten hun er opvokset sammen med dig eller et andet sted. Du må ikke have seksuelt samvær med dit barnebarn, hvad enten hun er datter af din søn eller af din datter. Det er en stor synd mod dig selv. Det samme gælder din faster, din moster og din farbrors kone. De er nære slægtninge, og du må ikke have noget seksuelt forhold til nogen af dem.” (3. Mosebog 18:6-18)

I samme afsnit står der:
“En mand må ikke have seksuelt samvær med en mand, som hvis det var en kvinde – det er en afskyelig synd.”
(3. Mosebog 18:22)

Om Biblen “sidestiller” tingene kan måske diskuteres, men den er tilsyneladende ikke begejstret for at familiemedlemmer har sex med hinanden eller at mænd har sex med mænd.

Spørgsmålet er om den holdning i praksis er ved at blive forbudt at ytre i undervisningssammenhæng? Eller om Biblen måske i det hele taget snart skal forbydes i Danmark?
“Der er frihed til at mene og skrive væmmelige og forkastelige ting,” skriver undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Så nej, Biblen er ikke forbudt og bliver det måske nok heller ikke. Det ved Pernille Rosenkrantz-Theil godt vil vække for meget opsigt, i al fald indtil videre. Og så er det jo også meget mere realistisk og effektivt at sende sin kontrolinstans STUK ud og kontrollere og styre hvad der tales om og undervises i - og navnligt at holdninger som der gives udtryk for i Biblen ikke bliver ytret.

Liberal Alliances undervisningsordfører Henrik Dahl, forsøger at slå til lyd for at staten ikke må sætte sig for tungt på friskolerne, og siger:

”For lærere overalt på det politiske spektrum er det vigtigt, at man parkerer sin ideologi uden for klasseværelset. Derfor må man ikke præsentere kontroversielle holdninger som ukontroversielle. Det gælder på de kristne friskoler, men det gælder også lærere, der underviser ud fra for eksempel Sex & Samfunds postmoderne kønsteorier,” siger han med henvisning til den private interesseorganisation Sex & Samfund, hvis materiale bruges i en stor del af folkeskolen:
”Den normkritiske tilgang, de har til undervisning, er bestemt ikke neutral, og jeg mener, at det er meget kritisabelt, hvis man underviser i køn som en social konstruktion, som om det var den skinbarlige sandhed,” siger Henrik Dahl.

Så parkerer underviserne i Danmark deres ideologi uden for klasseværelset? Kan man overhovedet det? De fleste danskere er jo ret enige om hvad der grundlæggende er rigtigt og forkert, så det er vel ikke ideologi - er det? Da vel slet ikke når man nu er enig med Pernille Rosenkranzt-Theil?
Og hvad er i det hele taget rigtigt og hvad er forkert? Og hvad skal staten bestemme?


Tilsyneladende mere og mere. Især når det kommer til hvad børn skal - og ikke skal - undervises i. Og endnu mere når det kommer til deres seksualitet og deres opfattelse af deres køn.

Værdierne har i den grad ændret sig. Særligt de seneste år.


Lgbt.dk oplyser for eksempel at det var kriminelt for en mand at have sex med en anden mand i Danmark indtil 1933.

Så har staten ret? Den kan umuligt altid have haft det, da den nu mener noget helt andet end for under hundrede år siden. Eller måske tog den fejl dengang ved at lovgive på området, ligesåvel som den måske tager fejl i at kontrollere og styre hvad der bliver sagt og skrevet om det i dag?


Uanset hvad er der bred enighed i folketinget om at Biblens værdinormer er kontroversielle og væmmelige - og i Danmark som helhed formodentlig ligeså.

Hvad siger Biblen mon selv om det hele…?

Jo, den har faktisk forudsagt noget der ligner det scenarie, som den hastige udvikling i holdningen til Biblen og bibeltro kristne, måske peger i retning af.

“I vil blive arresteret og slæbt for retten på grund af jeres tro på mig.”

“Ja, mange vil hade jer på grund af jeres tro på mig. Men den, der holder ud til det sidste, vil blive frelst. Når forfølgelsen imod jer sætter ind i én by, så flygt videre til den næste…” siger Jesus i Mattæus-evangeliet.

Men så galt går det vel ikke, eller hvad…?

Kilder:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/minister-vaemmes-over-kirkel...
http://lgbt.dk/om-os/historie/
http://bibelweb.dk/bibelindex/
(3. Mosebog 18:6-18, 3. Mosebog 18:22, Mattæus 10:17, Mattæus 10:22-23)

Foto: Shutterstock

Folketingsmedlem bekræftet smittet med coronavirus

Det er blevet bekræftet, at et folketingsmedlem er testet positiv for coronavirus.

Det oplyser B.T., der har fået det bekræftet via et Facebook-post.

Socialdemokraten Bjørn Brandenborg skriver:

”Jeg er testet positiv for corona. Onsdag morgen bemærkede jeg milde symptomer – lidt snotnæse og kriller i halsen. Jeg tog ingen chancer, så jeg tog hjem og arbejdede derfra. I dag har jeg fået svar på min test, og den er positiv”. 

Bjørn Brandenborg er Socialdemokratiets forskningsordfører og uddannelsesordfører, såvel som formand for Skatteudvalget.

Tager ingen chancer

Han bliver dermed væk fra Folketingets åbning tirsdag for at være på den sikre side.

Han ønsker ikke at uddybe ydereligere, da han ikke mener, at det er en ”stor historie”, da tusindvis af danskere har været ramt af smitten. 

”Jeg vil slukke min telefon, lægge mig under dynen, og så har jeg ikke yderligere kommentarer. Pas på hinanden, og så ses vi på den anden side,” skriver han på Facebook.

Han forsikrer også om, at han har været i dialog med smittesporingsenheden hos myndighederne, og han har kontaktet sine nærmeste.

Bjørn Brandenborg er dermed det første medlem af Folketinger, der er bekræftet smittet.

Statens Serum Institut har fredag oplyst, at 536 er registeret smittet det senest døgn.

Foto: Shutterstock

Corona bider fra sig: Antallet af smittede børn stiger

På ugens sidste dag stiger antallet af nysmittede børn.

Statens Serum Institut har fredag først på eftermiddagen sluppet de daglige coronatal fri. 

536 er fredag blevet konstattreret smittet. Det er nogen flere end torsdag, hvor intituttet kunne fortælle, at 398 flere personer var blevet konstateret smittet. Derudover er der tre færre indlagt, så der i alt nu er 106 smittede personer indlagt på de danske hospitaler. 

Ingen smittede personer er døde det seneste døgn. 

Store danske corona-nyheder

Et stof, der i forvejen er godkendt til behandling af sclerose-patienter, hæmmer effektivt coronavirus, når stoffet testes på menneskelige lungeceller i et reagensglas. Det fremgår af et nypubliceret studie fra biomedicinere ved Aarhus Universitet. Det fortæller

Et antiviralt lægemiddel, som effektivt bremser delingen af virus på celleplan og samtidig bekæmper den immunreaktion, der verden over slår coronapatienter ihjel.

Det er håbet hos en gruppe forskere, som med Christian Kanstrup Holm og David Olagnier i spidsen, har publiceret et nyt studie i tidsskriftet Nature Communications. Studiet viser, at et stof, dimetylfumarat (DMF), der er godkendt til behandling af sclerose-patienter, hæmmer dellingen af en række vira, herunder coronavirus (SARS-CoV2), i kroppens celler – når forskerne vel at mærke tester i et reagensglas.

”Som grundforskere ved vi af gode grunde ikke, om stoffet virker på infektion i mennesker, det er op til infektionsmedicinerne at teste, men jeg må sige, at jeg er fuld af fortrøstning,” siger Christian Kanstrup Holm, der ligesom kollegaen David Olagnier er lektor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

 

Foto: Shutterstock

Nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen har opdateret de generelle anbefalinger for, hvordan man forebygger smittespredning med ny coronavirus. I anbefalingerne kan man nu læse mere om, hvad man skal være særligt opmærksom på i den kommende sæson, hvor vejret bliver koldere og vi er mere indenfor.

De generelle anbefalinger skal fastholde kontrollen over epidemien i Danmark ved at forebygge smitte med COVID-19 fra person til person. Anbefalingerne er med til at fortælle, hvordan vi kan holde vores hverdag kørende og samtidig forebygge, at smitten spreder sig.

”Hvis man er smittet eller oplever symptomer på COVID-19, er det helt afgørende, at man isolerer sig. Det er det allerbedste værktøj til at undgå, at smitten breder sig i samfundet og til at beskytte dem, der er i øget risiko for at få et alvorligt forløb med COVID-19,” forklarer Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm.

Søren Brostrøm understreger samtidig, at vi stadig skal huske at hoste i ærmet, vaske hænder eller bruge håndsprit, forsøge at undgå tæt kontakt til andre end de allernærmeste, og holde fysisk afstand i det offentlige rum.

Luft ud

Siden den sidste opdatering er der kommet mere fokus på, hvordan smitten af ny coronavirus spredes i samfundet, bl.a. gennem fænomenet "superspredning". Superspredning er begivenheder, hvor en smittet person giver smitten videre til mange mennesker på én gang. 

”Vi har især set, at en forsamlings størrelse har en væsentlig betydning for smittespredningen og at smitten i særlig grad tager fart, når personer er smittede, men ikke oplever symptomer og ikke føler sig syge. Det understreger, hvor vigtigt det er, at vi alle overvejer, hvor mange forskellige personer vi ser, og generelt tænker over, hvordan man er sammen," siger Søren Brostrøm.

I denne opdatering tages der også højde for den efterårs- og vintersæson, som venter forude. Med de lavere temperaturer kan vi forvente en højere risiko for smitte af andre luftvejsinfektioner, fx forkølelse og influenza, fordi vi opholder os mere indenfor. Når vi samles flere personer indenfor, bliver det sværere at holde afstand og sikre en god hygiejne. I den forbindelse bliver udluftning og ventilation et vigtigt supplement til de generelle anbefalinger. Derfor indeholder opdateringen nu også et afsnit om netop udluftning og ventilation. 

”Vi ser generelt mindre smittespredning i lokaler, hvor der er god plads til alle i rummet, i lokaler med god udluftning eller ventilation og når aktiviteterne foregår udendørs frem for indendørs”, siger Søren Brostrøm.

”Når vi i højere grad opholder os indenfor, er det derfor en god idé at sørge for at huske at lufte ud med jævne mellemrum, og at der er god ventilation i lokaler, der har offentlig adgang, som institutioner, kontorer og butikker”.

De opdaterede anbefalinger bygger på ny viden om COVID-19, revidering af internationale anbefalinger og aktuelle risikovurderinger, samt danske og udenlandske erfaringer med smitteforebyggende tiltag.

Foto: Shutterstock

Mette Frederiksen reagerer på dårligt corona-nyt

Den danske statsminister har ved et pressemøde i Bruxelles reageret på de dårlige nyheder om, at den amerikanske præsident og hans kone Melanie Trump er blevet testet positive for covid-19.

På det korte pressemøde i Bruxelles, hvor hun i øjeblikket er til EU-topmøde, udtalte hun ifølge TV2 følgende:

"Jeg vil gerne sende en varm og håbefuld hilsen til den amerikanske præsident og førstedame."

"Vi håber selvfølgelig alle sammen i Danmark, at både præsidenten og førstedamen kommer sig hurtigt og uden for mange gener. Så alle de bedste og varmeste hilsner til både præsidenten og hele den amerikanske befolkning herfra," fulgte hun efterfølgende op.

Mette Frederiksen er dog ikke den eneste stats- og regeringschef, der har reageret på nyheden. Det samme har både Storbritanniens premierminister Boris Johnson og Tysklands kansler Angela Merkel.

Den engelske premierminister har desuden selv været smittet med covid-19. Det blev i foråret, hvor han igennem et længere og alvorligt sygdomsforøb, der blandt andet resultere i, at han i en periode var indlagt på intensiv.

Der er kun en måned til valg

Det er ikke et belejligt tidspunkt, at Donals Trump er blevet testet positiv. Der er nemlig kun 32 dage til afholdelsen af det amerikanske præsidentvalg. Her er Trump oppe imod Joe Biden.

Allerede nu er der planlagt to yderligere TV-debatter. Efter Trumps positive coronatest er det dog uklart, hvorvidt debatterne vil blive gennemført.

Foreløbigt er alle præsidentparrets officielle arrangementer blevet aflyst. Desuden er de gået i karantæne i Det Hvide Hus, skriver TV2.

I en officiel erklæring skriver præsidentens læge, at de begge "har det godt". Han uddyber dog ikke, hvorvidt de udviser nogle af de symptomer, man typisk ser ved coronavirus.

Foto: Shutterstock

KL-direktør fyret for lumre sms'er: Fik nyt offentligt topjob efter ni måneder

Selvom han udviste upassende adfærd, sidder en tidligere direktør fra Kommunernes Landsforening fortsat i en lederstilling i det offentlige.

Da tv-værten Sofie Linde gik på scenen ved Zulu Comedy Galla lykkes det hende at puste nyt liv i MeToo-debatten i Danmark. Siden tv-værtens opråb fra scenen har debatten raset og historier om upassende adfærd i en række brancher piblet frem. Nu fortæller DR Nyheder, at der tidligere også har været lignende problemer i Kommunerne Landsforening.

Her valgte ledelsen sidste år at afskedige en direktør i organisationen, da personens adfærd ikke matchede den stilling, som han besked. Det var en henvendelse fra tillidsrepræsentanten, der fik organisationens øverste direktør Kristian Wendelboe til at træffe beslutningen. Netop Wendelboe har efterfølgende fortalt til flere medier, at fyringen netop skyldtes, at den pågældende direktør havde sendt upassende beskeder til kvinder, der ligeledes var ansat i Kommunernes Landsforening. 

Nu fortæller DR Nyheder, at direktørn kunne sætte sig i en ny chefstilling ni måneder efter, at han blev fyret i KL. 

Borgmester reagerer

På trods af fyringen fik direktøren ni måneder efter en stilling i toppen af Danmarks største kommune. Han blev - ifølge DR Nyheder - leder efter borgmesterkontoret i Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Her er det venstre-politikeren Cecilia Lonning-Skovgaard, der er borgmester. Lonning-Skovgaard er desuden en af de 322 kvinder i politik, der tidligere på efteråret underskrev et brev, der skulle gøre op med sexisme i de kredse. 

Borgmesteren anser det dog ikke som problematisk, at en af hendes ansatte har udvist krænkende adfærd i en tidligere stilling. 

"At han får et nyt job hos mig, synes jeg vidner om, at han har lært lektien. Han har bekendt sig til, at han godt ved nu, hvad det vil sige at opføre sig ordentligt. Det synes jeg ikke, der går noget af de pågældende kvinder (de krænkede kvinder, red.) ved," siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

DR Nyheder har været i kontakt med den pågældende direktør, der ikke ønsker at kommentere sagen.