Foto: Shutterstock

Stor stigning: Mange flere smittet det seneste døgn

Onsdag stiger antallet af nysmittede nok en gang.

Efter et par dage hvor antallet af nye smittede har været lavere, end danskerne har været vant til, så stiger antallet igen onsdag. Statens Serum Institut oplyser onsdag først på eftermiddagen, at der det seneste døgn er registreret 534 nye smittede med coronavirus. Det er markant flere end tirsdag, hvor der blev registreret 394 nysmittede. 

Onsdag falder antallet af indlæggelser. Dette har siden epidemiens start været omtalt som et af de tal, der er værd at holde øje med, da det giver et fingerpeg om, hvor bebyrdet landets sygehusvæsen er. Det seneste døgn er ingen smittede afgået ved døden. 

Det er værd at holde sig for øje, at der nu dagligt testes langt flere end i foråret. Det betyder også, at Statens Serum Institut vil registrere højere smittetal end dengang. 

Stor interesse for corona-feriepenge

Der har været stor interesse for at få udbetalt de op til tre ugers indefrosne feriepenge. Feriepengene udbetales som et led i at få gang i økonimien igen efter coronakrisen. Allerede på det første døgn efter systemet åbnede tirsdag morgen har en million danskere været inde på borger.dk og bestilt deres penge.

ATP har sendt over 20 milliarder kroner til udbetaling. Beløbet er før skat. Der er mulighed for at bestille pengene frem til 1. december.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:

"Det glæder mig, at så mange allerede har bestilt deres penge. Jeg tror og håber, at mange danskere vil bruge en del af pengene på forbrug, så der kommer mere gang i omsætningen rundt omkring i landets virksomheder. Der er et stort behov for, at de får mere at lave i denne svære tid."

Fremtidens ældrepleje: Borgeren skal i fokus frem for opgaven

Ledere i ældreplejen og på landets plejehjem peger på fem konkrete elementer til at skabe en styrket indsats i ældreplejen ‒ og derigennem sikre værdighed i plejeindsatsen.

Samtidig med afholdelsen af ældretopmødet, hvor sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke lægger op til fornyet fokus på ældreindsatsen, lægger lederne på plejehjem og hjemmeplejen fem konkrete forslag på bordet. 

"Det er ikke blot et spørgsmål om, hvorvidt der er hænder nok. Et mål om at yde værdig pleje og omsorg må også indeholde krav til kvalifikationer og kompetencer hos de, der skal udøve plejen og omsorgen," lyder det fra Irene Hesselberg, der taler på vegne af 1600 ledere, der arbejder helt konkret med ældreplejen. 

"Det er samtidig yderst vigtigt, at vi ikke nu gør målet om at skabe en værdig ældrepleje til en fagkrig. Både lægen, sygeplejersken, social- og sundhedsassistenten, social- og sundhedshjælperen og ergo- og fysioterapeuten har alle en vigtig funktion og skal supplere hinanden. Men måske er nøglen blandt andet en bedre koordination og derigennem bedre samarbejde - og at vi så samtidig tør stille mere tydelige overordnede mål," siger Irene Hesselberg. 

Der bør indføres en national kvalitetsstandard for plejeindsatsen på ældreområdet, mener lederne. De nationale krav til kvalitet og standard skal opstille tydelige mål for værdighed, faglig kvalitet og også sikre sundhedsfaglig forsvarlighed. 

Lederne peger på, at det helt grundlæggende i planlægningen af dette løft af kvaliteten er nødvendigt at tage udgangspunkt i, at selve opgaven i ældrepleje er blevet mere kompleks og fagligt udfordrende. 

"De nationale standarder bør stille krav om en faglig ledelse i forbindelse med ældreindsatsen. Naturligvis skal stemningen være rar på et plejehjem. Det er jo et hjem for borgeren, og skal føles som et hjem. Men det er bare ikke nok med en rar stemning uden samtidig at have øje for selve den faglige kvalitet. Vi anbefaler derfor, at det sikres, at lederen har de nødvendige faglige kvalifikationer. Og kvalifikationer der sikrer, at hele den faglige indsats koordineres ordentligt. Det bliver ikke en let opgave. Men det er vigtigt, at vi nu får set med nye øjne på hele ældreindsatsen," pointerer Irene Hesselberg 

Fem anbefalinger til fornyet velfærd i ældreplejen: 

1. Der bør indføres en national kvalitetsstandard for plejeindsatsen på ældreområdet. De nationale krav til kvalitet og standard skal opstille tydelige mål for værdighed, faglig kvalitet og tillige sikre sundhedsfaglig forsvarlighed.

2. Der skal være tilstrækkelige faglige kompetencer til stede i ældreplejen. Samtidig skal der sikres strukturer, der kan sikre, at kompetencerne kan sættes i anvendelse og udvikles.

3. Det bør være et mål, at sygeplejefaglighed indlejres systematisk i organiseringen af ældreområdet.

4. Ældreplejen skal sikres fagligt kvalificerede ledere, der kan omsætte og udmønte ønsket om mere værdighed og kvalitet i plejeindsatsen i konkrete plejestrategier - og indsats med udgangspunkt i borgeren og borgerens behov.

5. Der skal opbygges en forbedringsorienteret kultur i ældreplejen. 

 

Foto: Shutterstock

Syv fremragende undervisere bliver hyldet med Undervisningsprisen

H.K.H Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen uddeler Undervisningsprisen til syv af Danmarks dygtigste undervisere. Underviserne, der i alt modtager 3,5 mio. kr., bliver hyldet for deres evne til at inddrage, inspirere og pirre nysgerrigheden hos de studerende

En god underviser kan gøre en verden til forskel. Det skal anerkendes, fejres og belønnes. Og det sker, når H.K.H. Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen for første gang uddeler Undervisningsprisen til syv undervisere på de videregående uddannelser, der hver får en halv million kroner.

De syv vindere af Undervisningsprisen spænder bredt og har hver især udmærket sig ved at nytænke deres undervisning, skabe engagement og inspirere både studerende og kolleger.

"De syv prismodtagere har på forskellig vis formået at forny og udfordre traditionelle undervisningsformer – både når det gælder om at involvere de studerende, give feedback og skabe et godt studiemiljø for læring. Det er vigtigt med undervisere, der engagerer de studerende og pirrer deres nysgerrighed, så de studerende får endnu mere lyst til studiet og får endnu mere ud af det. Jeg er sikker på, at prismodtagerne vil være en stor inspiration for andre undervisere," siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

De syv undervisere modtager hver 500.000 kroner. De 200.000 kroner er en personlig hæderspris, mens 300.000 kroner er øremærket aktiviteter, der kan være med til at skabe god og engagerende undervisning på uddannelsesinstitutionen. Undervisningsprisen skal på den måde være med til at sætte fokus på, hvor vigtigt det er med gode undervisere.

"Der skal være mere prestige i at være en god underviser. Vores dygtige undervisere på de videregående uddannelser fortjener større anerkendelse. Faktisk bør fremragende undervisning have samme høje status som fremragende forskning på de videregående uddannelser," siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

De syv prismodtagere underviser på en videregående uddannelsesinstitution. Der er to prismodtagere fra universiteterne, to prismodtagere fra professionshøjskolerne og en prismodtager fra henholdsvis erhvervsakademierne, de kunstneriske uddannelsesinstitutioner og de maritime uddannelsesinstitutioner. Det er ledelsen på den enkelte uddannelsesinstitution, der i samarbejde med de studerende, har indstillet kandidater til det relevante rektorkollegium, som så har besluttet, hvem der skal indstilles til priserne.

Modtagere af Undervisningsprisen 2020 er:

Foto: Shutterstock

Disse danskere skal have hurtigere psykiatrisk vurdering

En ny aftale skal hjælpe syddanskere, der primært lider af stress, angst og depression i let til moderat grad med at få tid til psykiatrisk vurdering indenfor 14 dage.

Regionsrådet har godkendt en aftale, der gør det muligt for patienter at få en henvisning til en vurdering hos en privatpraktiserende psykiater i løbet af 14 dage.
 
Siden 2014 har Region Syddanmark i samarbejde med praktiserende læger og praktiserende psykiatere i Odense kørt en forsøgsordning, hvor patienter, der lider af let til moderat stress, angst og depression hurtigt kan blive vurderet hos en privatpraktiserende psykiater.
 
Erfaringerne med den hurtige psykiatriske vurdering har været så gode, at regionsrådet nu vil brede ordningen ud til hele regionen.
 
Udvalgsformand Bo Libergren (V) fra Udvalget for det nære sundhedsvæsen i Region Syddanmark ser store perspektiver i aftalen:
 
"Hvis man har angst, depression eller angst kan det være meget hårdt at skulle vente flere måneder på at få en tid til udredning hos en psykiater. Det er den ventetid, vi nu vil bruge mere konstruktivt, så patienten inden for kort tid kan få en psykiatrisk vurdering af, hvor alvorligt det er, og patientens praktiserende læge kan få faglig rådgivning om eksempelvis hvilken medicin, patienten skal have. Det gør, at den praktiserende læge hurtigt kan sætte patienten i gang med relevant behandling."
 
Stor betydning for patienterne
Aftalen betyder, at de privatpraktiserende psykiatere i Region Syddanmark skal afsætte 20 procent – svarende til en ugentlig arbejdsdag - til patienter med stress, angst eller depression, der henvises til psykiatrisk vurdering af deres læge.
 
Thies Mathiasen (DF), som er formand for Psykiatri- og socialudvalget mener, at det vil gøre en stor forskel for patienterne: 
 
"Jo før man kan komme i gang med relevant behandling, jo før får man det bedre. Og det har store konsekvenser – både i forhold til patienten og de pårørende men også i forhold til for eksempel arbejdspladsen. Så selvom aftalen ikke betyder, at patienten hurtigere kan få en egentlig diagnose, så kommer de hurtigere i gang med at genvinde fodfæstet og få det bedre."
 
Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE, evaluerede forsøgsordningen tidligere på året. Det er den evaluering, der har ført til, at ordningen nu skal rulles ud i hele regionen.
 
Alle privatpraktiserende psykiatere i Region Syddanmark bliver omfattet af aftalen. Der skal dog først etableres et elektronisk bookingsystem til de praktiserende læger, inden ordningen kan træde i kraft. Bookingsystemet forventes at være i drift i starten af 2021.
 

Foto: Shutterstock

Forældre med hjemsendte børn grundet corona kan nu få barselsdagpenge

Folketinget har i dag vedtaget et lovforslag, der giver forældre mulighed for midlertidigt at modtage barselsdagpenge, hvis deres børn er sendt hjem fra skole eller daginstitution på grund af corona-smitte.

Forældrene skal opfylde barselslovens betingelser, herunder beskæftigelseskravet, og ingen af barnets forældre skal have mulighed for at arbejde hjemme. Hvis forældrene har omsorgsdage eller afspadsering, som de kan bruge til pasning af deres hjemsendte barn, skal de anvende disse, inden de kan få barselsdagpenge efter ordningen. Hvis barnet er sygt med corona, skal forældre også først afholde barnets 1. og 2. sygedag.

Ordningen træder i kraft i dag, den 29. september, og gælder frem til den 31. december 2020 og bygger på en aftale, som regeringen indgik med arbejdsmarkedets parter i september. Både lønmodtagere og selvstændige er omfattet af den.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:

"Jeg er glad for, at et flertal i Folketinget og arbejdsmarkedets parter igen har vist, at vi står sammen om at komme igennem corona-krisen, der jo desværre fortsat påvirker os alle. For det er en svær situation, nogle forældre kan stå i, også selv om hverken de eller deres børn er syge. Det kræver fleksibilitet fra os alle, og det er jeg også glad for, at både arbejdsgivere og lønmodtagere har forståelse for."

Foto: Shutterstock

SU til udlændinge er eksploderet: Overstiger en halv milliard kroner

Udgifterne til SU til udlændinge ser ud til at overstige en halv milliard kroner i 2019.

Udgifterne til SU til udenlandske studerende er eksploderet. Det har medført, at de har sprængt alle rammerne for seneste SU-reform. Dette kritiserer både Venstre og De Konservative.

I 2013 blev et politisk flertal enige om, at udgiften til SU til udenlandske studerende ikke "væsentligt måtte overstige" 442 millioner kroner.

I 2018 blev der alligevel brugt 513 millioner kroner på SU til udlændinge. I 2019 ser dette tal ud til at være steget med 7 millioner til 520 millioner kroner, skriver DR.

Dette kan udledes fra et folketingssvar fra uddannelses- og forskningsministeren, skriver Berlingske.

SU-reforme blev i sin tid indført efter en EU-dom fra 2013, der afgjorde, at studerende fra EU-lande samt bl.a. Norge og Schweiz har ret til SU på lige fod med danske studerende.

Det eneste krav hertil er, at de ved siden af deres studie arbejder i 10-12 timer.

Antallet af udenlandske studerende er mere end fordoblet

Siden SU-reformen trådte i kraft, er antallet af udenlandske studerende steget fra 5.100 i 2014 til 11.900 i 2019. Denne fordobling er sket til trods for flere politiske tiltag, der skulle forhindre det.

"SU-reformens ramme er overskredet. Det er ikke i orden. Det er rigtig, rigtig mange penge. Det har aldrig nogensinde været meningen, at Danmark skulle løfte andre landes uddannelsesbyrde, sådan som tallene tyder på," siger Venstres uddannelsesordfører og tidligere uddannelses- og forskningsminister, Ulla Tørnæs, til Berlingske.

Endvidere påpeger hun, at de udenlandske studerende også har mulighed for at optage SU-lån i Danmark, og at rigtig mange undlader at tilbagebetale dem.

Katarina Ammitzbøll, der er uddannelsesordfører for De Konservative, vil have regeringen til at redegøre for, hvordan den vil sikre, at udgifterne til SU til udlændinge ikke stiger yderligere.

Minister mener, at de er "en gevinst for Danmark"

Danske Universiteter udarbejdede i 2017 en analyse, der viste, at udlændingene er pengene værd. En dimittend fra udlandet har otte år efter dimission bidraget med gennemsnitligt 779.000 kr. til samfundsøkonomien, skriver DR.

Uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ser de udenlandske studerende som "en gevinst for Danmark".

"Men det er klart, at der skal være en balance i det her. Vi skal finde en rimelig balance mellem dem, der kommer hertil, og hvor mange, der efterfølgende bliver her for at arbejde," siger hun til Berlingske.

Foto: Shutterstock

Nye krav: Alle her skal gå med mundbind

Coronavirussen spredes stadig i stor stil. For at begrænse smittespredningen, har man valgt, at både ansatte og elever på Frederiksborg Gymnasium og HF skal bære mundbind i frikvarterer og på skolens gang frem til efterårsferien.

Frederiksborg Gymnasium & HF har indført et krav om brug af mundbind indtil efterårsferien. Det skriver SN.dk.

Skolen ønsker at forhindre en midlertidig nedlukning af skolen, hvilket kan forekomme ved et smitteudbrud. Dette er allerede set flere andre steder i landet.

Derfor har de valgt at udvise ekstra forsigtighed, ved at indføre krav om brug af mundbind i frikvartererne, når elever og ansatte bevæger sig rundt på skolen. Foreløbigt er det et krav frem til efterårsferien.

"Frederiksborg Gymnasium & HF er en stor lokal arbejdsplads i Hillerød, hvor mange af byens lokale unge også har deres daglige gang. For at sikre et godt læringsmiljø og elevernes trivsel, ønsker vi at undgå at skulle sende mange elever hjem som følge af et eventuelt smitteudbrud af Covid-19. Derfor indfører vi mundbind i frikvartererne på gangene for elever og ansatte indtil videre frem til efterårsferien," siger rektor Anders Krogsøe.

Krav evalueres efter efterårsferien

Efter efterårsferien vil skolen evaluere kravet om mundbind i frikvartererne for elever og ansatte i tråd med øvrige nationale tiltag.

Det er ikke et krav, at mundbindet bæres i klasselokalerne. Desuden har skolen valgt at stille mundbind til rådighed for eleverne. Skolen opfordrer dog til at anskaffe eget genanvendeligt mundbind af hensyn til miljøet.

Elever har mulighed for at blive undtaget fra kravet om mundbind, hvis der er særlige hensyn i tråd med øvrige steder i samfundet.

Foto: Pressefoto

Konkurs på friplejehjem rammer 50 beboere

Friplejehjemmet Munke Mose i Odense er til morgen gået konkurs. Hvis vi ikke passer på, kan det blive langt mere udbredt, mener FOA-næstformand.

50 beboere og 40 medarbejdere er berørt af konkursen på Friplejehjemmet Munke Mose i Odense mandag morgen.

”Det er frygteligt for både de ældre, der stilles i en meget usikker situation, hvor de risikerer at skulle flytte væk fra vante rammer og personale, og for medarbejderne, der nu står uden job,” siger næstformand i FOA Thomas Enghausen.

Konkursen har været undervejs i længere tid, og kommunen har derfor været forberedt og har sendt medarbejdere fra den kommunale ældrepleje til plejecentret, som har overtaget opgaven med at sikre beboerne pleje og omsorg.

Konkursen kommer i en tid, hvor Venstre har kaldt til kamp for mere frit valg på plejehjemsområdet.

”Denne konkurs viser nogle af de problemer, der følger med, når man konkurrenceudsætter velfærdsopgaver. Det er kommunen, der har pligt til at sikre plejehjemspladserne til beboerne, så det er dem, der i sidste ende hænger på regningen, når konkursen rammer.”

”Samtidig viser det også den usikkerhed, der er, når så borgernære opgaver som pleje og praktisk hjælp løses af private. Som borger er du afhængig af hjælpen og skal kunne stole på, at den også er der i morgen,”

”Som medarbejder kan du på samme måde fra den ene dag til den anden miste dit arbejde,” siger Thomas Enghausen.

Han frygter, hvis kommunerne tvinges til at konkurrenceudsætte et større antal plejecentre, at vi kommer til at se en udvikling, som vi har set på hjemmeplejeområdet.

”Over 50 konkurser taler sit eget sprog. Vi har set kommuner spekulere i at lade private tage sig af ældreplejen for at spare penge. Politikerne på Christiansborg bør kigge på erfaringerne, inden man kaster sig ud i at tvangsprivatisere en del af ældreplejen,” siger Thomas Enghausen.

Foto: Shutterstock

Mette Frederiksen: Regeringen overvejer mundbind i supermarkeder

Statsministeren kalder den nuværende situation for bekymrende, og hun fortæller, at regeringen i øjeblikket overvejer mundbind i supermarkederne.

Danmark er fortsat inde i en kritisk periode hvad angår coronavirussen. Flere og flere bliver smittet på daglig basis, og selvom der er færre smittede i dag end for et par dage siden, så er antallet af indlæggelser fortsat stigende.

Derfor går regeringen også hele tiden og overvejer, hvad det næste skridt i kampen mod corona kan være, og det kan meget vel blive mundbind i de danske supermarkeder.

Det er nemlig ikke et krav, at man skal bære mundbind i supermarkederne i Danmark, men det kan komme på tale. Det fortæller Mette Frederiksen ifølge Ritzau.

Bekymrende smittetal

Derudover fortæller statsministeren, at den nuværende situationen er bekymrende. og at danskerne bør indordne sig under retningslinjerne.

“Det er bekymrende, det gælder både antallet af smittede og antallet af indlagte,”siger Mette Frederiksen til Ritzau og fortsætter:

“Derfor har vi besluttet en række nye restriktioner, som også kommer til at køre hen over det næste stykke tid. Jeg kan kun opfordre til, at alle følger retningslinjerne.” lyder det fra statsministeren.

Siden i går er 345 personer blevet bekræftet smittet med coronavirus, mens hele 15 personer er blevet indlagt. Det sender antallet af indlæggelser op på over 100 igen.

Foto: Shutterstock

Nu kan du få dine feriepenge udbetalt

Netop nu afholdes der pressemøde i beskæftigelsesministeriet, hvor danskerne får det endelige svar på, hvornår de kan få udbetalt deres indfrosne feriepenge.

Siden coronakrisen begyndte og politikerne begyndte at tale om en tidlig udbetaling af de indefrosne feriepenge, har danskerne siddet spændt og ventet på, hvornår de ville tikke ind på kontoen.

Desværre kunne det ikke lade sig gøre i løbet af sommeren, men til gengæld så kommer det til at ske meget snart.

Det har hele tiden været meldt ud, at danskerne ville kunne ansøge om deres feriepenge i begyndelsen af oktober, og at de derefter vil stå på ens konto senest to uger efter. Netop nu afholder beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard dog pressemøde, hvor han endeligt slår fast, hvad der kommer til at ske med dine feriepenge, og hvornår du kan udbetale dem.

Nu får du pengene

 Peter Hummelgaard fortæller på pressemødet, at danskerne allerede nu, kan få udbetalt deres feriepenge.

Derudover fortæller Peter Hummelgaard, at de sidste to ugers feriepenge formentlig kan komme i spil senere på året.

Sådan får du dine feriepenge

Fra i dag tirsdag den 29. september kan du bede om at få dine feriepenge udbetalt. Du kan bede om dette i op til tre uger, og der forventes at gå syv hverdage, før du får pengene udbetalt.

Du skal gå ind på borger.dk/bestilferiemidler for at kunne bestille dine feriepenge. Log ind med dit NemID, og så vil du kunne bestille dine penge.