Foto: Shutterstock

Magnus Heunicke: Gratis vaccine til disse danskere

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke opfordrer til, at borgerne tager imod den gratis vaccine.

På Twitter har Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke mandag formiddag været i gang. 

“Kampen mod influenzasygdom og mod coronavirus hænger sammen. Begge sygdomme er alvorlige - i kombination endnu værre”, skriver han i opslaget, hvor han reposter Sundhedsstyrelsens opslag.

“Fra 1. okt. tilbyder vi gratis vaccination mod influenza til udvalgte grupper i samfundet og sundh./plejepersonale. Ekstra vigtigt tilbud i år!,” fastslår han.

Influenzasæsonen står for døren, og derfor er det ekstra vigtigt at huske vaccinationen i år, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Gratis vaccine

Fra 1. oktober kan du gratis blive vaccineret mod influenza, hvis du er fyldt 65 år, lever med en kronisk sygdom eller på anden vis er i særlig risiko.

”Influenza er ikke en alvorlig sygdom for de fleste. Men for personer over 65 år, mennesker med visse kroniske sygdomme og andre i særlig risiko kan influenza udvikle sig meget alvorligt og i nogle tilfælde være livstruende. Derfor anbefaler vi, at man bliver vaccineret, hvis man tilhører en af de grupper, der er i særlig risiko,” siger overlæge Bolette Søborg. 

Til forskel fra sidste år så tilbydes sundheds- og plejepersonale også gratis vaccine i år. 

“Når sundheds- og plejepersonale bliver vaccineret, beskytter de samtidig de særligt udsatte borgere og patienter, som de har tæt kontakt med, mod influenza. Det er et særligt tilbud i år, hvor vi både har influenza og COVID-19 på samme tid,” forklarer Bolette Søborg.

Om årets vaccinationer

Tilbuddet om influenzavaccination til sundheds- og plejepersonale og om vaccination mod pneumokokker er en del af den vaccinationspakke, som Folketingets partier vedtog i foråret som følge af COVID-19, oplyses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Den har til formål at beskytte sårbare borgere mod en række sygdomme. 

Den består af: 

  • Gratis vaccination mod pneumokokker til alle fyldt 65 år og til risikogrupper, f.eks. kronisk syge under 65 år.

  • Gratis vaccination mod influenza til sundhedspersonale

  • Fortsættelse af gratis kighostevaccination til gravide.

Du kan læse mere om influenzavaccinationen her.

Foto: Shutterstock

Kommuner tjener styrtende med penge på danske bilister

Stadig flere kommuner indfører p-kontrol, mens de kommunale p-indtægter bare stiger og stiger og nærmer sig en milliard kroner. Parkering ligner en kalkuleret indtægtskilde, mener FDM

Kommunernes parkeringsindtægter går tilsyneladende kun én vej: op.

Således blev 2019 endnu et rekordår, hvor indtægterne fra betalingsparkering og parkeringsafgifter nu nærmer sig en milliard kroner. Det viser FDMs årlige undersøgelse af de kommunale p-indtægter.
 
I alt fik landets kommuner sidste år 971.715.422 kroner ind fra parkering. Det er 30 millioner kroner mere end året før og hele 171 millioner kroner mere end i 2015 svarende til en stigning på 21 procent. Godt to tredjedele af de 917 millioner kroner kommer fra betalingsparkering, mens resten kommer fra parkeringskontrol. I alt udskrev kommunerne 593.373 parkeringsafgifter i 2019. Det fortæller FDM i en pressemeddelelse. 

Særligt i fire kommuner er det dyrt

FDM fortæller, at man fra organisationens side godt kan have indsatsen mistænkt for at være en såkaldt kalkuleret indtægtskilde

”Vi anerkender, at der især i landets større byer kan være behov for at regulere færdslen med parkeringskontrol og betalingsparkering. 971 millioner kroner er dog rasende mange penge, og det er svært ikke at få den mistanke, at parkering er en kalkuleret indtægtskilde, som man ude i kommunerne bruger til at finansiere stort set alt andet end parkering. Det er ulovligt, når motivationen for kommunerne bunder i økonomi, og det er heller ikke rimeligt, at bilisterne skal betale en ekstra skat for at fylde kommunekassen. Pengene stammer fra bilisterne, og bør gå tilbage til bilisterne i form af mere og bedre parkering,” siger chefkonsulent i FDM, Dennis Lange.
 
Som tidligere år topper København, Aarhus, Frederiksberg og Aalborg listen over kommuner med de højeste p-indtægter. Men også flere mindre kommuner har de senere år indført parkeringskontrol, så 56 af landets 98 kommuner nu har parkeringskontrol. Det er 11 flere end i 2014. Eksempelvis kan man i både Lolland, Nordfyns, Tønder og Ærø kommuner støde på en kommunal p-vagt.
 
”Selv små kommuner kan i princippet godt kan have en udfordring med parkering. Er det tilfældet, bør man dog i første omgang se på, om det kan skyldes for få parkeringsmuligheder, og så gøre noget ved det. Når vi ser på, hvad der udskrives af p-afgifter i mange små kommuner, er det svært ikke at få en mistanke om, at man har parkeringskontrol for kontrollens skyld,” siger Dennis Lange.

Foto: Shutterstock

Statens Serum Institut: Flere hundrede nye er bekræftet smittet

Der ligger i skrivende stund 95 indlagt på danske hospitaler.

Statens Serum Instituts nye opgørelse viser, at der er blevet registreret 424 nye smittede med coronavirus. 

Det betyder, at der er to færre indlagt med coronavirus søndag sammenlignet med dagen før. 

Det betyder, at vi hertillands, har ramt en ny total på 26.637 smittede, hvor 649 mennesker er døde som følge af smitten. 

Det oplyses, at ud af de 95, der er indlagt på danske hospitaler, så ligger 17 på intensiv afdeling og 11 i respirator. 

De nyindførte restriktioner

Tager man udgangspunkt i det senest døgn, er der blevet foretaget 46.828 prøver. 

Og ud af ovenstående total, var det 19.712 danskeres første test. 

Fredagens pressemøde bød blandt andet på, at man har en ambition om, at der skal foretages 70.000 test om dagen. 

Pressemødet betød også, at der blev indført nye restriktioner, hvilket betød, at restauranter, barer og caféer skal lukke senest kl. 22. 

De vil også slå hårdere ned på private forsamlinger, såsom lejede lokaler, hvor man nu højst må være 50 mennesker samlet. 

De nye tal betyder, at 72 kommuner ligger over bekymringsgrænsen, hvor de har 20 eller flere nye registrerede smittede pr. 100.000 indbyggere.

Foto: Shutterstock

Alt for mange elever består ikke dansk og matematik

Op mod hver tiende elev består ikke folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik. Det er triste tal, som er uforandrede i de sidste 5 år, mener Dansk Industri, som nu foreslår, at der årligt sættes 200 millioner kroner af til de af landets skoler, hvor flest dumper i de to vigtige fag.

"Det er en kæmpe udfordring, at der fortsat er alt for mange elever, der forlader folkeskolen med for svage kundskaber i dansk og matematik. Det lukker for mange døre for de unge," siger underdirektør Mette Fjord Sørensen, DI.

En ny opgørelse fra DI viser, at det i de seneste 5 år uforandret er 8-9 procent af de elever, der tager folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse, der ikke får den mindste beståede karakter 02 i dansk og matematik. På 240 af landets folkeskoler er det mere end hver tiende elev, der ikke opnår 02 i dansk og matematik.

"Det er omkring 5.000 elever, som tager folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse, som hvert år ikke er i stand til at få de mindste beståede karakterer 02 i dansk og matematik. Det skal vi gøre bedre, for vi ved, at elever med utilstrækkelige faglige forudsætninger fra folkeskolen får svært ved at klare sig videre i uddannelse og arbejde. Vi skylder de unge, at vi ikke efterlader dem på perronen," siger Mette Fjord Sørensen.

På baggrund af de nye tal foreslår DI, at regeringen og Folketingets partier bruger 200 millioner kroner årligt til de folkeskoler, som har flest elever, der ikke består dansk og matematik. Pengene er allerede afsat på finansloven i en pulje til flere lærere i folkeskolen, der i 2021 er på 400 mio. kr.

"Vi synes, det er klogt, at regeringen og dens støttepartier har afsat flere penge til lærere i folkeskolen de kommende år. Det er en del af løsningen. Men i stedet for at smøre pengene tyndt ud over alle skoler, foreslår vi, at i hvert fald en del af de ekstra penge, mindst 200 mio. kr., målrettes de folkeskoler, der har flest elever med et stort fagligt efterslæb i dansk og matematik," siger Mette Fjord Sørensen.

DI foreslår samtidig politikerne at sætte et nyt nationalt mål om, at 95 pct. af eleverne får mindst 02 i dansk og matematik i 2025. Det skal sikre et mere vedvarende fokus på udfordringen med de fagligt svageste elever, at der løbende bliver fulgt op, at målet nås og at der igangsættes initiativer til at indfri målet.

"Samtidig beder vi kommunerne om at lave konkrete målsætninger for, at de reducerer andelen af afgangselever med under 2 i dansk og matematik frem mod 2025, og det bør følges op med konkrete anvisninger til, hvordan reduktionerne nås. Når man kigger på Danmarkskortet, er der betydelige forskelle mellem elevernes faglige resultater rundt omkring i kommunerne, men alle kommuner har potentiale til at bidrage til målsætningen. Det er en bunden opgave, at færre elever forlader folkeskolen med utilstrækkelige faglige forudsætninger," siger Mette Fjord Sørensen.

DI’s forslag er en del erhvervsorganisationens nye 2030-plan for Danmark, som præsenteres på DI Topmødet tirsdag den 29. september.

Foto: Shutterstock

Spekulation i profit på velfærd skal stoppes

Regeringen har efter vedvarende pres fra organisationer på socialområdet præsenteret et udspil, der skal stoppe spekulationen i profit på private bo- og opholdssteder for udsatte børn, unge og voksne.

”Et kæmpe skridt i retningen mod at sikre kvaliteten på tilbuddene til nogle af de svageste borgere.”

Sådan kategoriserer tre fagforbundsformænd og næstformænd de tanker, social- og indenrigsminister Astrid Krag torsdag aften præsenterede.

Regeringen vil gøre op med de mange eksempler på profitbaroner - ejere af bosteder, som på den ene eller anden måde trækker skattekroner væk fra tilbuddene og ud til privatforbrug.

”Penge, der er afsat til velfærd, skal gå til velfærd – ikke til dyre vaner hos ejeren af bostedet. Derfor er det virkelig positivt, at regeringen nu vil ændre lovgivningen,” siger næstformand i FOA Thomas Enghausen.

”Motivet for at drive et bosted skal være at sikre den bedst mulige kvalitet for børn, unge og voksne. Når vi fjerner det motiv, der hedder profit, sikrer vi, at fokus er på netop kvaliteten,” siger formand for Socialpædagogerne Benny Andersen.

Regeringen vil samtidig styrke socialtilsynene.

"Kontrollen med tilbuddenes økonomi skal styrkes, og derfor er det rigtig positivt, at Socialtilsynet nu får flere muskler. Man skal ikke blive mangemillionær på udsatte børn," siger næstformand i Dansk Socialrådgiverforening Ditte Brøndum.

Ifølge social- og indenrigsministeren vil regeringen tage udgangspunkt i lovgivningen på friskoleområdet – noget som også FOA og Socialpædagogerne har foreslået.

Foto: Shutterstock

Nu skal der fokus på sexisme i kommunalbestyrelser

KL sætter gang i en undersøgelse af sexisme blandt landets kommunalbestyrelsesmedlemmer og lægger samtidig op til en lokal dialog om kulturen i de enkelte byråd.

Det må ikke være forbundet med sexisme at udføre sit hverv som kommunalbestyrelsesmedlem i landets kommuner. Derfor sætter KL nu gang i en undersøgelse for at få klarlagt, om det er et problem og for at få sat fokus på temaet lokalt.

”Debatten om sexisme er også en, vi skal tage i vores kommunalbestyrelser. Vi har tidligere lavet undersøgelser af temaet, som faktisk afdækkede eksempler på krænkelser og grænseoverskridende adfærd. Det er en ekstremt vigtig debat, vi som samfund har lige nu, og det er et stærkt afsæt til igen at tage temaet op og kigge nærmere på, om vi i kommunalbestyrelserne har noget i vores adfærd og kultur, der skal drøftes og handles på. Det er vigtigt for den enkelte, der måtte have oplevet noget, der er over grænsen, og for arbejdsmiljøet i kommunalbestyrelserne,” siger KL’s formand Jacob Bundsgaard.

Værktøjer og vejledninger til kommunerne

Udover den landsdækkende og anonyme spørgeskemaundersøgelse er KL i gang med at udarbejde værktøjer og vejledninger til kommunerne. Materialet indeholder rådgivning om, hvordan den enkelte kommunalbestyrelse kan lave en lokal undersøgelse, og hvordan eventuelle eksempler på sexisme og handlinger af krænkende karakter kan håndteres.

”Nogle af de eksempler, vi kender vedrørende krænkende adfærd i det kommunalpolitiske miljø, har vist os, hvor svært det kan være både for den krænkede og resten af kommunalbestyrelsen at håndtere sagen. Hvem skal man henvende sig til, og hvad stiller man op, hvis nogen henvender sig? Det er nogle af de spørgsmål, vi skal hjælpe vores kollegaer i kommunalbestyrelserne med at besvare,” siger Jacob Bundsgaard og fortsætter:

”Den indsats vi nu sætter i gang, handler især om at forebygge, at der foregår ting i kommunalbestyrelserne, som ikke hænger sammen med vores vigtige politiske arbejde. Det er vores opfattelse, at jo mere og jo bedre vi taler sammen om temaet, des større er sandsynligheden for, at det ikke finder sted. Vi skal tale om, hvilken kultur vi har, og hvordan vi ønsker at omgås hinanden. Og vi skal have redskaberne til at håndtere en eventuel uhensigtsmæssig kultur og adfærd.”

Foto: Shutterstock

Gymnasieelever: Høje karakterer er vigtigere end venner og at lære noget nyt

Hver fjerde gymnasieelev har større fokus på at få høje karakterer end på gode venner og muligheden for at lære noget nyt. Det viser en undersøgelse blandt elever, der er i gang med sidste år i gymnasiet. Uddannelses- og forskningsministeren er klar til at lave optagelsessystemet om.

Høje karakterer? Venner? Eller det at lære noget nyt? For mange gymnasieelever er det karaktererne, der fylder det meste. I en undersøgelse blandt sidste-års elever på de gymnasiale uddannelser svarer 24 procent af eleverne, at karakterer er det vigtigste for dem. 19 procent mener, at gode venner er det vigtigste, mens 13 procent svarer, at det vigtigste er at lære noget nyt.

Tallene er en del af den omfattende evaluering af optagelsessystemet til de videregående uddannelser, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har offentliggjort i dag.

For eleverne handler fokus på de høje karakterer blandt andet om at ”holde alle døre åbne” i forhold til at søge ind på en videregående uddannelse. Faktisk svarer tre ud af fire elever i undersøgelsen (76 procent), at det vigtigste i høj eller nogen grad er at forbedre deres karaktergennemsnit.

"Det er fornuftigt at gøre sig umage i gymnasiet. Men den meget store rolle, karaktergennemsnittet spiller i optagelsessystemet, påvirker elevernes adfærd i gymnasiet. De her tal vidner om, at der skabes et usundt ræs. Elevernes fokus på at få et så højt karaktergennemsnit som muligt risikerer at gå ud over deres dybdelæring og trivsel. Derfor er jeg klar til at se på, hvordan vi kan ændre optagelsessystemet til de videregående uddannelser, så det bliver endnu bedre," siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Undersøgelsen viser også, at hver fjerde elev stirrer stift på karaktererne, når de skal vælge fag eller fagniveau. Hvis der er risiko for, at bestemte fag vil trække gennemsnittet ned, vælger nogle elever faget fra – også selvom det er et fag, der interesserer dem. Andre elever undlader at hæve et svært fag til f.eks. A-niveau, selvom de faktisk synes, at faget er spændende.

"Det er ikke eleverne, vi skal være efter her. De gør sådan set bare, hvad de kan for at holde alle muligheder åbne. Men der er tale om en uheldig og utilsigtet konsekvens af optagelsessystemet, hvor man jager bestemte karakterer og kvotienter. Når én ud af fire gymnasieelever føler sig nødsaget til at vælge fag ud fra taktiske overvejelser – og ikke efter, hvad der interesserer dem – så er der noget galt," siger uddannelses- og forskningsministeren.

Karakterer har fået større betydning
Og det er faktisk med god grund, at karaktererne fylder mere og mere for gymnasieeleverne. Over de seneste ti år har karakterer – og små udsving i karaktergennemsnit – fået større betydning for gymnasieeleverne og deres muligheder for at komme ind på en videregående uddannelse. For eksempel kan karakterer i enkelte fag i gymnasiet påvirke andelen af videregående uddannelser, eleverne kan komme ind på. Den typiske ansøger i 2019 – med et karaktergennemsnit på 7,1 – kunne komme ind på 79 procent af alle videregående uddannelser. I 2009 kunne den samme person imidlertid få adgang til 89 procent af alle videregående uddannelser.

"Jeg er overbevist om, at karaktererne stadig skal spille en central rolle i optagelsessystemet. Karakterer er generelt en god indikator for studiekompetencer og jo samtidig udtryk for, om man har gjort sig umage i gymnasiet. Men jeg mener, at fokus på de sidste decimaler i karaktergennemsnittet skal fylde væsentligt mindre. Samtidig skal vi gøre mere for at fremme en studiekultur med fokus på læring og trivsel. Og her er der altså nogle væsentlige svagheder ved vores nuværende optagelsessystem, som jeg mener, vi politisk skal tage fat på," siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Uddannelses- og Forskningsministeren har drøftet evalueringen af optagelsessystemet med Folketingets partier. Ministeren forventer at komme med et politisk oplæg til et forbedret optagelsessystem omkring årsskiftet.

Foto: Shutterstock

Skole lukker i en uge på grund af coronavirus

Grundet de mange smittede, er man nu nødt til at lukke skolen i en uge.

Randers Lille Skole lukkes i en uge, siger skoleleder Peter E. Knøøs til TV2 ØSTJYLLAND:

"Vi kan se, at det bliver uhåndterbart, fordi vi har for mange krydsrelationer, og at der for mange nye smittede."

Peter E. Knøøs har fulgt smittesituationen meget nøje, og han har nu besluttet, at det bedste er at lukke skolen, så man ikke bidrager til, at virussen skal brede sig yderligere. 

Dette beskrives i en mail til skolens forældre:

”I dag spørger vi os selv: Kan vi garantere, at vi ikke får flere smittetilfælde at se i ugen, der kommer? Kan vi styre de værste smittekilder, og kan vi sikre at virus snart går over? Vi må desværre svare nej til alle tre spørgsmål.”

Det betyder, at startende fra næste uge, så vil skolens 200 elever modtage fjernundervisning derhjemme, hvor man håber, at de ni dage væk fra skolen vil stoppe virussen. 

Det er værst i de små klasser

Det er især i skolens mindre klasser, at smitten har fået ram på eleverne, hvor man ser flere 6. klasse- og 4. klasseelever, som er testet positive. Peter E. Knøøs udtaler, at udbruddet skyldes en medarbejder, der arbejder i begge klasser. 

Skolelederen havde dog ikke regnet med, at det lige var hans skole, smitten skulle ramme, da man har taget utroligt mange forbehold: 

”Vi har nok været duksen i klassen, fordi vi har været meget skarpe på retningslinjerne og vi har faktisk været lidt forargede over, hvordan det foregår andre stedet. Og så rammer det alligevel her. Det er rigtig træls.”

Peter E. Knøøs fortæller endvidere, at han vil være i tæt dialog med skolens forældre, hvor man mod ugens ende vil tage stilling til, om virussen er bekæmpet: 

”Min telefon har været rødglødende hele dagen, og jeg forventer, at der fortsat vil rulle besked ind om prøveresultater. Vi regner med, at vi kan åbne om en uge, men hvis det ser skidt ud fortsat, så tager vi selvfølgelig bestik af det der fra,” udtaler Peter E. Knøøs til TV2 Østjylland.

Foto: Shutterstock

Mange nye smittede og indlagte det sidste døgn

De seneste tal fra Statens Serum Institut viser, at et stort antal danskere er blevet smittet med coronavirus.

619 danskere er bekræftet smittet med coronavirus siden i går.

Det betyder, at flere end 26.000 er blevet testet positiv med coronavirus, siden det første tilfælde blev registreret i Danmark i slutningen af februar.

Der er 13 nye patienter, der er blevet indlagt med coronavirus. I alt er 97 personer indlagt på de danske hospitaler.

Endvidere er endnu en person død. Det betyder, at 648 er døde med virussen her i landet.

Det viser de seneste tal fra Statens Serum Institut.

For første gang i et stykke tid, er der registreret færre nye smittetilfælde, end dagen i går, da tallet i går var på 678 nye tilfælde.

Dog var gårsdagens tal det højeste antal registrerede nogensinde i Danmark. 619 er desuden det næsthøjeste antal nye smittede på et døgn.

Tallene viser en bekymrende udvikling

Henrik Ullum, der er professor og overlæge på Rigshospital, mener, at lørdagens smittetal er høje. 

"Jeg synes overordnet set, at dagens tal er bekymrende," har han udtalt til Ritzau.

Det bør dog nævnes, at langt flere nu bliver testet for sygdommen. Derfor er der større chance for, at milde tilfælde fanges.

Foto: Shutterstock

Nye restriktioner gældende fra i dag lørdag

Fra i morgen, lørdag, er der indført nye restriktioner i Danmark. Det er blevet forbudt at holde store private fester med op til 500 gæster.

Det har hidtil været muligt at afholde større private fester med op til 500 mennesker. Det har været tilladt på både hoteller og restauranter. Allerede fra i morgen klokken 12 er det dog forbudt.

I stedet vil det nuværende forsamlingsforbud på 50 personer også være gældende for private fester. Det oplyser Sundheds- og Ældreministeriet.

Fester er kilde til smittespredning

Ekstra Bladet har talt med flere sundhedsordførere, der har udtalt sig om årsagen til den nye restriktion. Restriktionen er indført som følge af, at det isr er til fester, at der forekommer smittespredning.

Det vil fortsat være muligt at afholde arrangementet med mange deltagere. Det kræver dog, at der er faste siddepladser. Derfor er denne restriktion ikke noget, der har indflydelse på afholdelse af fodboldkampe og koncerter.