Foto: Shutterstock

Var du her? - Så bør du blive testet i dag

Nu opfordres en lang række danskere til at lade sig teste.

Netop i dag er der blevet sendt en besked rundt til en række danskere, der alle har en ting til fælles. Onsdag i den forgange uge befandt de sig i nærheden af en, der er blevet smittet med corona. Selvom kontakttallet falder, så betyder det ikke, at virussen ikke fortsat smitte. Den gode nyhed om kontakttallet blev delt af sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S). Tallet dækker som bekendt over, hvor mange hver enkelt coronasmittede giver smitten videre til. Tidligere på ugen var tallet 1,5, men det er nu faldet til 1,3. 

Som nævnt betyder det dog ikke, at virussen har stoppet sin spredning. Blot at den spreder sig langsommere end tidligere. 

Det har en del borgere fået at følge torsdag, da de har fået besked om, at de har været i nærheden af en smittet. Sammen med beskeden medfølger en opfordring til straks at lade sig teste. 

Var du her? Så tag en test

De mange danskere som torsdag har fået besked var alle samme sted i sidste uge. Onsdag i sidste uge. Altså onsdag 16. september tog de alle bussen fra København til Aarhus. Alle var de med Kombardo Expressens afgang, der afgik klokken 09 onsdag morgen. Nu har selskabet bag Expressen sendt en besked til dem alle. Heri opfodrrer Styrelsen for Patientsikkerhed passagerene til at lade sig teste. 

Det er dog ikke kun i Danmark, at virussen spreder sig. I store dele af verden er anden bølge nu på fremmarch. Det fortalte verdenssunhedsorganisationen WHO i sidste uge. 

WHO fortalte, at man fra organisationens side forventer, at der sidst på året vil ske en stigning i antallet af daglige dødsfald blandt mennesker, der er smittet med coronavirus. Det fortalte Hans Kluge fra WHO. Det skete på baggrund af, at søndag - ifølge WHO - var den dag, hvor der er registreret den største stigning i antallet af coronatilfælde på verdensplan. På et døgn blev 307.930 mennesker bekræftet smittet med virussen, fortæller nyhedsbureauet AFP. 

Foto: Shutterstock

Efter studietur til Polen: 11 elever i gymnasieklasse smittet med corona

En gymnasieklasse fra Aarhus Business College - Viby er blevet testet positiv for coronavirus efter en studietur til Polen.

Hele 3.A fra Aarhus Business College - Viby er sendt hjem til selvisolering. Det skyldes, at 11 klassekammerater er testet positiv for corona efter en studietur til Polen.

Skolen har udtalt, at studieturen foregik efter sundhedsmyndighederne retningslinjer. Foruden dette, var eleverne også underlagt en række restriktioner på turen. Som altid var alkohol også forbudt.

"Det er meget uheldigt, og vi er meget kede af, at de er blevet smittet, men det kunne lige så godt være smittet, hvis de var i Aarhus," siger Gitte Nørgaard, direktør for Aarhus Business College, til TV2 Østjylland.

Alle nye studieture aflyses

På Aarhus Business College går der til dagligt mere end 3.000 elever. Det store antal elever er fordelt på fem afdelinger.

De har haft 13 klasser på studietur, men det er dog kun elever fra den føromtalte klasse, der hidtil er blevet ramt af coronasmitte. Det er dog endnu ikke bevist, at eleverne er blevet smittet på selve studieturen.

Flere klasser skulle være sendt afsted i denne og næste uge. De kommer dog ikke afsted, da Sundhedsstyrelsen har ændret deres retningslinjer, hvor de anbefaler ikke at sende elever på studietur.

Eleverne fra 3.A modtager alle hjemmeundervisning. Når de kan fremvise en negativ test, får de lov til at vende tilbage til skolen. 

Hun fastholder dog, at det var forsvarligt at sende eleverne på studietur i sidste uge, da de handlede efter myndighedernes retningslinjer.

"Men jeg er rigtig ked af, at der er 11 elever, der er blevet smittet," siger hun.

Foto: Sten Brogaard

Pernille Rosenkrantz-Theil med opråb: Aflys alt!

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil er ikke i tvivl om, hvordan vi kommer coronavirus til livs.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har udsendt to breve, hvor hun kræver øjeblikkelig forandring. 

”Du bør aflyse eller melde afbud til alle sociale arrangementer i forbindelse med skole, fritidstilbud og ungdomsuddannelser,” skriver Pernille Rosenkrantz-Theil i et brev, der blev sendt ud til forældre med børn i skoler og institutioner. 

Børne- og undervisningsministeren kommer med opfordringen efter, at smittetilfælde og smittekæder blandt børn og unge bliver mere hyppige.

Det har fået Pernille Rosenkrantz-Theil til at udmelde, at det er tid til at handle, inden det løber løbsk. 

”Mange stedet i landet bliver flere og flere igen smittet af corona. En stor del af dem er børn og unge i alderen 10-29 år. Den udvikling skal vi have stoppet. Men kun ved fælles hjælp kan vi igen få bremset smitten,” skriver hun, hvor hun efterfølgende hentyder til klassefester, fælles fødselsdage, fælles forældrearrangementer, klassefester, fælles morgenmad, lejrskoler og studieture. 

Brevet er tilgængeligt her.

Opfordring til forældrene

Pernille Rosenkrantz-Theil opfordrer forældre til at få deres børn til at downloade en applikation på deres telefon, der hedder Smittestop. 

Hun skriver endvidere i hendes brev: 

”Du kan vise dine børn, at man kun krammer de venner, som man i forvejen ses meget med og er tætte på. Og at man stadig godt kan være i kontakt med andre venner via for eksempel sociale medier,” skriver Pernille Rosenkrantz-Theil. 

Hun skriver også, at forældrene burde tage en snak med deres børn om eventuelle senfølger: 

”Du kan fortælle dine børn – hvis de er nået en alder, hvor det giver mening at tale om det – at der for alle coronasmittede er en risiko for senfølger. Og at der stadig er meget, vi ikke ved om corona, så derfor er det vigtigt, at vi alle bidrager til at bremse smitteudviklingen.” 

Danmarks institutioner

Pernille Rosenkrantz-Theil kommer også med et brev, der er rettet mod institutionerne.

Det er tilgængeligt her.

”Alle sociale arrangementer bør aflyses i forbindelse med skoler, fritidstilbud og ungdomsuddannelser. Der bør således ikke holdes sociale arrangementer eller arrangementer i forbindelse med skoledagen eller uden for almindelig skoletid fx klassefester og fælles morgenmad. Derudover anbefales det også at aflyse lejrskoler og studieture, da det i disse sammenhænge er vanskeligt at efterleve og opretholde krav og anbefalinger om hygiejne og afstand. Tiltagene er foreløbig gældende til den 4. oktober 2020,” skriver børne- og undervisningsministeren i brevet. 

Foruden ministeren, er brevene også underskrevet af diverse skole-, elev- og lærerorganisationer. 

Professor i bio-medicin: Medier overdriver og skaber corona-frygt

Det er fejlagtigt, når medierne sammenligner antal af smittede i foråret med antal af smittede nu. Man burde ikke sammenholde tallene, lyder det fra eksperter. Det fortegner og overdriver problemet.

Det er fejlagtigt, når medierne sammenligner antal af smittede i foråret med antal af smittede nu. Man burde ikke sammenholde tallene, lyder det fra eksperter. Det fortegner og overdriver problemet.

Smittetal vokser når man tester mere. Naturligt nok, og ikke raketvidenskab. Men alligevel strammes corona-restriktionerne - forbud og påbud - på den baggrund.

Der skabes bekymring og frygt med overskrifter som “største danske stigning i tre måneder”, ”smittetal stiger overalt i landet” - og påpegning af at det er ”det højeste antal nye smitteregistreringer målt, siden pandemien kom til landet i foråret” osv.
Men den type overskrifter giver ikke et retvisende billede af situationen, mener Søren Riis Paludan, professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

”Det er dybt godnat at sammenligne tallene fra foråret med dem, vi måler nu, men det er der selvfølgelig ikke mange overskrifter i. Det er simpelthen fejlagtigt, og det kan man jo også se i, at der lige nu ikke er så mange indlagte, som der var i foråret.”

Ifølge professoren burde medierne slet ikke sammenligne tallene.
”Man leder mere, og derfor finder man mere. Derfor kommer vi aldrig til at vide, hvad smittetallet reelt set er nu i forhold til i foråret,” siger han og opstiller en forklarende analog:
”Vi kan sammenligne det med spørgsmålet: er der flere mus i skoven end sidste år? Sidste efterår satte vi 10 mand ud i skoven for at kigge i 10 minutter. De fandt 10 mus. Året efter sætter vi 1000 mænd ud i tre dage, og de finder selvfølgelig langt flere end 10 mus. Man kan konkludere, at der er flere, der har kigget, men man kan ikke konkludere, om der reelt set var flere mus end året før.”

Det samme mener Christian Weis, der forsker i infektionssygdomme og global sundhed på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.
”Tallene er meget, meget svære at sammenligne, fordi tallene lige nu er på en baggrund af, at man tester 50.000 om dagen, og tallene i foråret var på en baggrund af, at man i starten testede omkring 1000 om dagen,” lyder det fra lektoren.

Nyhedernes fokus på sensationer, problemer, konflikt og fare skaber bekymring og frygt som i vekselvirkning bliver basis for at myndigheder kan iværksætte flere restriktioner af frihedsrettigheder for borgerne i Danmark.

Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/det-er-dybt-godnat-sammenligne...

 

Foto: Shutterstock

Flertal i Folketinget vil give dig alle 5 ugers indefrosne feriepenge

Der bliver lagt pres på regeringen fra de resterende danske folketingspartier. Der er nemlig flertal om, at danskerne skal have udbetalt alle deres feriepenge.

I løbet af 2020 har der været rigtig meget snak om de indefrosne feriepenge. Resultatet af de lange forhandlinger mellem folketingets partier endte dog med, at danskerne i oktober vil have mulighed for at få udbetalt tre ugers feriepenge.

Det er dog langt fra alle partier, der synes, at det er den rette ide, og faktisk er der nu et flertal for, at alle fem ugers feriepenge skal udbetales.

Ifølge TV2 så bliver der nu lagt pres på regeringen for at alle fem ugers indefrosne feriepenge, bliver udbetalt til danskerne. Partierne, Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, SF og Enhedslisten er de partier, der kræver, at det bliver fem uger i stedet for tre uger, som danskerne får udbetalt.

“Det giver god mening, at danskerne får noget mere købekraft for at holde forbruget i gang og dermed også fastholde, at mennesker ikke mister deres job, siger Venstres finansordfører,” lyder det fra Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen.

Kan udbetales den 1. oktober

I skrivende stund kommer det til at fungere sådan, at danskerne fra den 1. oktober vil kunne ansøge om at få deres indefrosne feriepenge udbetalt. Derefter vil der gå et par uger, og så vil pengene stå til rådighed på ens konto.

Ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard er det ikke usandsynligt, at alle fem ugers feriepenge vil blive udbetalt, men det kommer bare ikke til at ske i oktober.

Ifølge ham er der nemlig visse udfordringer ved udbetalingen, som de er nødt til at have styr på først. Det betyder blandt andet, at flere danskere enten kan få for meget eller for lidt udbetalt af de første tre uger, og derfor skal der være mulighed for regeringen for at justere dette i de resterende to ugers feriepenge.

 

Foto: Shutterstock

Sundhedsstyrelsen: 9 ud af 10 coronadødsfald har dette tilfældes

Fagfolk i Norge har gjort en opdagelse, som gør sig gældende for mange af de coronarelaterede dødsfald.

Coronaepidemien har ramt hele verden, og overalt forsøger man at blive klogere på virussen. Det gør man også hos vores norske naboer.

I Norge har fagfolk fundet et fællestræk hos de coronarelaterede dødsfald, der var i landet i de første tre måneder af epidemien. Det viser sig, at 9 ud af 10 som døde med covid-19 havde kronisk sygdom. Det oplyser den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet (FHI) i en pressemeddelelse. I perioden fra marts til og med maj er der registreret 236 covid-19-relaterede dødsfald med påvist coronavirus. Af de 236 dødsfald blev covid-19 registreret som den underliggende dødsårsag i 215 af dødsfaldene.

“Forenklet kan man sige, at for disse 215 dødsfald anses covid-19 som den vigtigste dødsårsag, men man kan ikke sige noget om, hvor meget andre dødsårsager har bidraget,” siger Marianne Sørlie Strøm, der er overlæge ved Dødsårsaksregisteret ved FHI. 

Over halvdelen havde hjerte-kar-sygdom

Flere kroniske tilstande er blevet forbundet med svære forløb af covid-19 sygdom, konstaterer undersøgelsen. Det er kun 11 procent af dødsfaldene, hvor der ikke er rapporteret om kronisk sygdom.

“Dette behøver ikke at betyde, at afdøde ikke havde andre sygdomme, men lægen har i så fald vurderet, at disse sygdommen ikke har været medvirkende til dødsfaldet,” forklarer Marianne Sørlie Strøm.

Hjerte-kar-sygdomme er registreret, som den hyppigste kroniske sygdom i forbindelse med coronadødsfaldene. Derudover var næsten ni ud af ti dødsfald registreret hos mennesker over 70 år, og de fleste dødsfald skete i folkerige amter såsom Oslo, Viken og Vestland.

 

Foto: Shutterstock

Ny ungekriseledelse skal skabe corona-sikkert ungdomsliv i Aarhus

Aarhus oplever i øjeblikket en stor stigning i smitten af coronavirus, og spredningen ses særligt blandt Aarhus’ mange unge. På den baggrund nedsætter Aarhus Kommune en ungekriseledelse, som skal rådgive og komme med løsninger til at nedbringe smitten blandt unge i Aarhus.

Borgmester Jacob Bundsgaard afslørede på formiddagens pressemøde på Aarhus Rådhus, at Aarhus Kommune vil komme det øgede smittetryk blandt byens unge til livs med et nyt initiativ. 

Kommunen er nemlig i fuld gang med at oprette en ungekriseledelse, der inviterer repræsentanter fra Aarhus’ store ungegruppe ind i det kommunale corona-maskinrum.

“Formålet med den nye ungekriseledelse er både at inddrage og idégenerere i forhold til, hvordan vi nedbringer smitten blandt de unge i Aarhus. Derudover skal ungekriseledelsen rådgive vores kriseledelse om indsatser målrettet unge og hjælpe med at skabe medansvar for coronakampen hos byens unge,” fortæller borgmester Jacob Bundsgaard.  

Ungekriseledelsen, der i øjeblikket er ved at blive formet, kommer til at bestå af unge fra byens største uddannelsesinstitutioner og ungdomsforeninger. Foreløbigt består gruppen af repræsentanter for Studenterrådet ved AU, Akademirådet ved Erhvervsakademiet, Børn og Unge-byrådet, Ungdomskulturhuset, Aarhus Water Sports Complex, Byhøjskolen og Århus Statsgymnasium. Og flere kommer til.

Formanden for Studenterrådet ved Aarhus Universitet, Alexander Estrup siger:

”Vi er virkelig glade for at blive inviteret med i den nye ungekriseledelse. Det er enormt vigtigt, at de studerende bliver hørt. Der er brug for vores input, så vi bedst muligt kan begrænse smitten blandt byens unge,” siger han.

Den nye ungekriseledelse skal skabe et nyt rum for dialog og samskabelse om, hvordan vi skaber rammerne for et både socialt og coronasikkert ungdomsliv i Aarhus. 

Ungekriseledelsen bliver således kommunens øverste kriseledelses højre hånd i indsatsen for at tøjle coronasmitten blandt byens mange unge, der tæller over en fjerdedel af aarhusianerne. 

Foto: Shutterstock

Godt corona-nyt fra Magnus Heunicke: Vigtigt tal falder

Dagens corona-tal er netop kommet ud, og her afslører Magnus Heunicke, at der er godt nyt.

I dag klokken 14.00 har Statens Serum Institut atter udsendt dagens coronatal. Selvom tallene i dag ikke er specielt gode, så er der alligevel et tal, der er positivt og det er faktisk det vigtigste.

I løbet af de seneste 24 timer er der sket en stigning på 476 nye smittede medc coronavirus. Derudover er fire personer blevet indlagt, mens to personer er blevet indlagt på intensiv og yderligere to i respirator.

En person har mistet livet siden i går.

Positivt nyt

Heldigvis er der også godt nyt. Dette kan dog ikke ses i dagens coronatal, men til gengæld fortæller Ældre- og Sundhedsminister Magnus Heunicke om det på Twitter.

Ministeren fortæller, at kontakttakket (Det er tidligere hed smittetal) nu er faldet fra 1.5 til 1.3. Det er positivt, da det praktisk talt betyder, at en corona-smitttet danker ‘kun’ smitter 1.3 personer og ikke 1.5 personer.

“Kontakttallet for smittede er faldet fra 1,5 til 1,3. Smitten stiger altså fortsat, men i lavere tempo. Vi skal under 1, før kurven knækkes. Vi har iværksat en række målrettede tiltag for at bringe smitten ned. Sammen knækker vi kurven,” lyder det fra ministeren på Twitter.

Se ministerens opslag på twitter her.

Foto: Shutterstock

Staten har købt Krølle Bølles barndomshjem

Naturstyrelsen har overtaget den østlige del af klippeknuden Langebjerg ved Sandvig på Bornholm – også kendt som trolden Krølle Bølles barndomshjem. Overtagelsen betyder, at naturen bliver bundet bedre sammen til glæde for vilde dyr og planter, og snart kan du også nyde hele det smukke område fra en sammenhængende vandresti.

Vores fælles natur er blevet et klenodie rigere. Staten har købt resten af det klippefyldte overdrev Langebjerg ved Sandvig på Bornholm, hvor der vokser et væld af orkideer – blandt andet den sjældne hyldegøgeurt. Det er dog ikke kun rig natur og smukke udsigter, Langebjerg er kendt for. Folk kender måske allerbedst stedet for den unge troldedreng Krølle Bølle, der både har givet navn til en populær is og et turistbrand for hele øen.

"Bornholm er spækket med naturperler, og nu kan vi føje endnu et navn til rækken af steder, der tilhører os alle. Jeg er selv vokset op med alle myterne og historierne om Krølle Bølle, derfor er det en sjov tilføjelse, at Langebjerg nu er blevet en del af vores fælles naturarv. Få hektar kan måske lyde af lidt i det store billede, men overtagelsen betyder, at vi kan lave en mere helhedsorienteret naturindsats - til gavn for blandt andet de sjældne orkideer, der vokser på stedet," siger miljøminister og bornholmer Lea Wermelin.

Naturstyrelsen købte den østligste og største del af den 76 meter høje klippeknude Langebjerg i 2010, og nu er det altså lykkedes at købe resten af området på lidt over tre hektar, som ligger tæt op ad Sandvig by.

Nyd udsigten fra ny sammenhængende vandresti
Langebjerg ligger smukt på det nordligste Bornholm mellem Hammerknuden og Danmarks største helleristningsfelt Hammersholm. Her græsser kvæg store dele af året for at holde træer og buske nede og give lys til urter og orkideer. Klippeknuden er typisk bornholmsk klippeløkkenatur, det vil sige et klippefyldt overdrev med mange forskellige urter, enebær og spredte småtræer.

Snart er det muligt at nyde områdets unikke natur og udsigter fra en samlet vandresti. Næste år bliver den allerede markerede vandrerute Cirkelstien på Nordbornholm forlænget, så den fremover bliver til en rundtur, der går via Langebjerg, Opalsøen, Hammerhavn, Hammershus, Hammersholm og Madsebakke.

"En mere sammenhængende og vildere natur står meget højt på min liste over vigtige opgaver. Ved at binde vores fælles natur bedre sammen i større områder kan vi pulje indsatsen. Det har også den positive konsekvens, at vi alle får bedre adgang til naturen. Jo bedre vi kender naturen og mærker dens værdi, jo bedre passer vi også på den, "siger miljøminister Lea Wermelin.

Det har taget flere år at få handlen af Langebjerg i stand. I starten af 1900-tallet blev området gennem et dødsbo delt mellem hele 15 arvinger, og allerede ved forarbejdet til fredningen af Langebjerg i 1950’erne kunne man ikke finde alle ejerne. Nogle var immigreret til USA, mens andre ikke var til at lokalisere. Det lykkedes dog Naturstyrelsen at få kontakt til en af arvingerne, og efter annoncering i Statstidende efter øvrige ejere kunne handlen gennemføres med overtagelsesdato denne sommer.

Miljøministeriet på DenOffentlige.dk Miljøministeriet
Aktivitet: Artikler: 166 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

Ny antologi: Hvordan skal verdens dyreste beskæftigelsesindsats formes i fremtiden?

Social- og beskæftigelsesindsatsen har været en stor del af den politiske debat i mange årtier. I de senere år har debatten dog bredt sig, og samtalen om kontanthjælp og jobcentre har nu også indtaget den folkelige debatscene.

Meget tyder på, at et paradigmeskifte med øget tillid og frivillighed i fokus muligvis står for døren som en del af den danske beskæftigelsesindsats. Men hvordan har kontanthjælpen udviklet sig historisk set?
 
Hvilke udfordringer står borgere, medarbejdere og jobcentre overfor? Og hvor er vi på vej hen, hvis man spørger en række fagfolk og praktikere?
 
Det var temaerne under en konference på Christiansborg i december 2019 under navnet “Fremtidens Kontanthjælp”. Den blev inspirationen til at spørge en række af oplægsholderne fra konferencen og andre fagfolk og praktikere, om de ville medvirke i en antologi under samme navn.
 
Resultatet er en antologi med 11 bidrag, som går til kontanthjælpsområdet fra forskellige vinkler: set fra en sagsbehandlers bord, set fra et historisk perspektiv, et retssociologisk perspektiv, et filosofisk perspektiv, et social- og beskæftigelsesfagligt perspektiv, praktikernes perspektiv, m.m.
 
Bidragene kommer fra bl.a. Knud Aarup (tidligere direktør hos socialstyrelsen), Mette Brix (socialrådgiveren som skrev et åbent brev til beskæftigelsesministeren som gik viralt), Steffen Rasmussen (stifteren af Fundamentet som vandt kronprinsparrets sociale pris) og mange flere.