Foto: Jens Friis

Debatindlæg: Mette Frederiksen-virus er langt farligere end Corona-virus

Jeg bekymrer mig om en bekymrende bekymring. Og det er den måde statsminister Mette Frederiksen og resten af regeringen konstant taler til den laveste fællesnævner hos den danske befolkning. Og den laveste fællesnævner i Danmark - den er lav. Meget lav. Jeg vil holde mig til Mette Frederiksen, uddybe hvad jeg mener, og jeg vil starte med begyndelsen.

Af Jens Friis, underviser, København N

Den 30. marts 2020 trådte Mette Frederiksen ind til et pressemøde på Christiansborg med en meddelelse til alle danskere. Efter pressemødet var der nok nogle, der var i tvivl om, hvorvidt det egentlig var et politisk pressemøde eller en bedemandseksamen for grupper, de havde overværet. Den skræmte danske befolkning fik at vide, at “ethvert mistet liv med corona er en tragedie.”

En i mine øjne fuldstændig vanvittig udtalelse. Selvfølgelig er ethvert mistet liv med Corona ikke en tragedie. Det er en aldeles forskruet præmis at anlægge. Det er helt naturligt, at danskere kommer til at dø med corona. Det må og skal jo faktisk være sådan, når nu en influenzalignende virus er brudt ud. Her starter Mette Frederiksen altså sin manipulation af danskerne. En grov og dybt uansvarlig pathos-manipulation, som Mette Frederiksen fra marts og så til nu teatralsk og melodramatisk har fremført for befolkningen, som var hun til optagelsesprøve på Statens Scenekunstskole. Men tilbage til pressemødet. Måske er vi ikke alle enige om, hvad ordet og begrebet “tragedie” indebærer? Lad mig derfor for jer læsere prøve at skabe konsensus. For hvad er en tragedie?

I januar 2017 dræbte en familiefar sin kone og parrets fire børn i Ulstrup vest for Randers. B.T. beskrev den 24. januar tragedien således: “Sent om aftenen søndag den 9. januar dræbte den 45-årige it-konsulent sin kone Trine Nielsen og parrets fire børn, Josefine på 16, Magnus på 11, Cirkeline på seks og Marius på tre år i familiens hus, hvorefter han tog sit eget liv.” Dette blev kaldt en tragedie. 

Et andet eksempel kunne være den mor og datter, som i oktober sidste år blev kørt ned af en vanvidsbilist på Frederiksberg. Datteren døde efterfølgende af sine kvæstelser. Statsminister Mette Frederiksen kommenterede selv situationen på facebook: "Mit hjerte græder. Jeg vil gerne sende mine varmeste tanker til den familie, der på tragisk vis mistede en lille pige på kun fem år i går.”

Her bruger Mette Frederiksen altså selv adjektivet “tragisk” om den frygtelige ulykke. Og de to ovenstående episoder er for mig meget repræsentative eksempler på, hvad en tragedie kan være. Mit spørgsmål til jer er så: Er det så også en tragedie, hvis en dement 95-årig plejehjemsbeboer i forvejen ramt af én eller to andre sygdomme pådrager sig Corona og afgår ved døden tre uger før vedkommende ellers ville være sovet ind? Mit svar er nej. Jeg synes ganske enkelt ikke, man kan sidestille de to første eksempler med det sidste. Så her kan vi altså se, at Mette Frederiksen fordrejer og forkvakler virkeligheden og forpester luften med sin overdrevne, angstprægede og emotionelle manipulation. 

På samme måde som statsminister Mette Frederiksen også her i 2021 ved flere lejligheder har kaldt den nye britiske mutation for “fjende”. Men kan man kalde en helt naturlig virus for fjende? En virus som er ganske naturlig natur og biologi? Kan det være en “fjende”? Kan man kalde influenza for “fjende”? Kan man kalde en tsunami, en orkan eller en skovbrand for “en fjende”? Mit svar er igen nej. Det kan man ikke, medmindre man selvfølgelig ønsker at manipulere en godtroende og samarbejdsvillig befolkning. Så kan man godt, og så er det netop det, man gør. Lad mig elaborere:

I en skovbrand, en orkan eller en virus findes der ikke immanent et indifferent substrat, som det måtte stå frit at vælge det ene eller det andet. Der findes ingen “væren” bag en “gøren”. Med andre ord; en skovbrand kan ikke selv vælge, om den vil være skovbrand eller ej. Den kan heller ikke selv vælge hvor voldsom en skovbrand, den vil være. En skovbrand har simpelthen ikke muligheden for at vælge. Derfor kan den heller ikke selv vælge at stoppe igen, når først den er gået i gang. En skovbrand har altså ingen intentioner om hverken godt eller ondt. Den er bare skovbrand. Derfor kan den ikke kaldes for en fjende. Ligesom en orkan, en flodbølge eller en virus heller ikke kan kaldes for “fjende” Men hvad kan man så kalde Coronavirus? Tjah, nogle bud kunne være en “udfordring”, en “forhindring” eller en “problemstilling”? Men en fjende? Nej tak. Derimod kan det paradoksalt nok ikke udelukkes, at det intellektuelle Danmark ser netop Mette Frederiksen som en fjende. 

For det er nemlig én eller flere mennesker, man kan kalde for “fjende”. For mennesker har muligheden for selv at vælge det gode eller det onde. Mennesker har intentioner. Islamisk stat kunne man f.eks kalde for “fjende”. Islamisk stat er en gruppe mennesker, som selv helt frivilligt har valgt at handle, som de gør. De har allesammen også muligheden for til enhver tid at holde op med at gøre, som de gør. Men hvorfor kalder Mette Frederiksen så den britiske mutation for fjende, når vi her kan se, at det er helt ude i skoven? Det gør hun for at manipulere, fordi hun så har et grundlag for at servere sin klistrede, kvalmende og kvælende fortælling om fællesskab, samfundssind og hensyntagen på. Så alle danskere tror, at vi har en fælles fjende, vi skal bekrige, som stod russernes militær ved grænsen og lagde an til skud.

Statsministeren stimulerer gennem skærmene den laveste fællesnævner hos os alle og forgifter dermed vores sind, så vi bliver en nation, hvor alle pludselig er betjente, vagter, og stikkere. Danskerne stikker hinanden, som en ophidset fakir stikker sig selv. Når en ensom frisør kujonagtigt bliver anmeldt, og politiet braser ind i salonen og indser, at det er to dukkehoveder, hun farver hår på, så ved vi, at Mette Frederiksen-virus er iblandt os. Når syv unge mennesker bliver anmeldt i en parkeringskælder under Rema 1000 i Odense, fordi de længes efter hinanden, så ved vi, at Mette Frederiksen-virus er iblandt os. Når en enlig mor sidder med sine to døtre og en hund på en bænk på Islands Brygge uden andre mennesker i miles omkreds og stadig får en bøde for overtrædelse af opholdsforbuddet, så ved vi, at Mette Frederiksen-virus er iblandt os og også har inficeret politiet.  

Vi bliver nødt til som land og som befolkning at stå sammen - både sammen og hver for sig, så vi kan bekæmpe vores allesammens værste fjende: Mette Frederiksen-virus. 

 

Foto: Ole Wagner

Jeg er mindst lige så dansk, som du er, Morten Messerschmidt

De højrenationale ekstremister, der hævder at forsvare de danske værdier, undergraver desværre alt for ofte de selvsamme værdier, som generationer af danskere før os kæmpede for at sikre.

Af Sikandar Siddique, politisk leder for Frie Grønne, Danmarks nye venstrefløjsparti

Fordi min hud er brun og fordi jeg er muslim, er der mange, der stadig ikke ser mig som dansker, selvom jeg er valgt til Folketinget og dermed medlem af det, som af mange bliver omtalt som Danmarks fineste forsamling. Men igen og igen angriber fx politiske kolleger mine intentioner og min oprigtighed. Fordi de ikke forstår, at det ikke er ens hudfarve eller religion, der afgør, om man er dansk. 

For nylig var det det nødlidende ”Dansk” Folkepartis Morten Messerschmidt, der rodede sig ud i en masser sludder om, at Frie Grønne, som jeg er politisk leder for, kun hedder Frie Grønne, fordi grøn skulle være islams farve. Måske er der en grund til, at ”Dansk” Folkeparti er styrtet fra tinderne? For når hendes majestæt Dronning Margrethe går i smaragdgrønne kjoler og når stolene i folketingsalen – demokratiets allerhelligste rum – er grønne, er det så også muslimske signaler, Morten Messerschmidt? Er bøgen, som vi kender og elsker og som vi synger om i vores nationalsang, ligefrem muslimsk, når den springer ud med sine lysegrønne blade? Nej, selvfølgelig ikke. Frie Grønne hedder Frie Grønne, fordi vi er dybt optagede af at sikre frihed for alle og bekæmpe klimakrisen, der udgør en trussel mod ikke bare naturen, men alt liv her på jorden. Så hold dine konspirationsteorier for dig selv og resten af QAnon-freaksene, Messerschmidt.

Den slags sortsnak får mig i stedet til at ville fastslå én ting: Jeg er lige så dansk, som du er, Morten Messerschmidt. Hvis ikke mere dansk. For mens du måske tror, det er mig, du bekæmper når du spreder din sludder, så bekæmper du i stedet de danskere, der kom før os – og som sikrede de rettigheder, som jeg og mange andre forsvarer og som du og dine undergraver. 

For min kamp for mangfoldighed og frisind og lige rettigheder for alle er for mig at se en kamp for værdier, som er og har været danske i mange år. Værdier som tidligere generationer af danskere har kæmpet for. Som dine bedsteforældre måske har kæmpet for, Morten Messerschmidt. Generationer af danskere før os kæmpede nemlig for at sikre mindretalsbeskyttelse (fx racismeparagraffen og blasfemiparagraffen), for at sikre ligestilling og menneskerettigheder, for at sikre stemmeret til alle. I din vildfarelse kommer du desværre til at besudle arven fra vores forfædre og kæmper imod de værdier og de rettigheder, som de sikrede. Det gør du og resten af den ekstreme højrefløj og desværre også flere og flere traditionelle midterpartier, når I vedtager love, der diskriminerer og forskelsbehandler og opdeler folk efter oprindelse og tro. 

I de senere år har vi nemlig således set, at de danske værdier har været under angreb fra højrenationale og ekstremister, der påstår, at de står op for Danmark. Men sandheden er, at de gør det stik modsatte. De eroderer det fundament, som vi står på: Humanismen. Næstekærligheden. Generøsiteten. Det, at vi – selvom vi er et lille land – kan gøre en stor forskel. Ikke bare for os selv, men også for vores medmennesker og for resten af verden. Man behøver bare at se på de gentagne angreb på menneskerettighedskonventionerne, som engang – med god ret – blev opfattet som ukrænkelige, men som det nu er kommet på mode at udfordre og stille spørgsmålstegn ved. Selvom de netop blev vedtaget for at forhindre en gentagelse af den katastrofe, som Anden Verdenskrig og holocausten var. 

Så vidt jeg kan forstå, er Morten Messerschmidts familie selv indvandret til Danmark fra Tyskland. Og det skulle angiveligt ikke have været særligt nemt for familien eller andre indvandrere fra Tyskland at finde sig til rette i Danmark, fordi der dengang var en ret udbredt modvilje mod tyskere i Danmark. Så det kan undre, at Messerschmidt nu selv prøver at skabe uvilje mod andre, hvis familier er kommet til Danmark fra resten af verden. Hyklerisk ligefrem, kunne man kalde det. 

Selv synes jeg, vi skal omfavne mangfoldigheden. Det er derfor, jeg er politisk leder for Frie Grønne. For at bidrage til at skabe det næste Danmark, et Danmark, som vi er fælles om. Og som vi er stolte af.

Og hvor vi forsvarer de værdier, som Danmark er bygget på og som generationer af danskere før os kæmpede for at sikre.  

 

Foto: Shutterstock

Folketingets tiltale mod Inger Støjberg er klar: Nu skal der stemmes

Det har været et af de varmeste debatemner i dansk politik over de sidste uger, og nu er rigsretssagen mod den tidligere Udlændinge- og integrationsminister rykket endnu et skridt nærmere.

For nu er medlemmerne i Folketinget blevet enige om ordlyden af den tiltale Inger Støjberg skal forsvare sig i mod, i en potentielt kommende rigsretssag – Det erfarer B.T.

LÆS OGSÅ: 25.000 vil stille Mette Frederiksen for en rigsret

Roden af hele den politiske ballade, er at Inger Støjberg under sin tid som minister, ulovligt skulle have adskilt ægtefæller og samlevende par, hvor af den ene var mindreårig, der opholdt sig i asylcentre.

Sagen har taget meget lang tid at få igennem diverse undersøgelser og domstole, men der ser nu ud til, at Inger Støjberg godt kan forberede sig på at skulle for en rigsret.

Ifølge B.T. vil Folketinget i februar stemme om hvorvidt den tidligere minister skal tiltales. B.T. beretter nemlig samtidigt, at der i øjeblikket tegner så et flertal af folketingsmedlemmer der mener at Støjberg skal tiltales.

Meget kunne tyde på B.T. får ret, da Inger Støjbergs egen partiformand, Jakob Ellemann-Jensen, selv har bekræftet at han vil stemme for en rigsretssag.

”Jeg kan ikke leve med anklager om, at Venstre ikke kerer sig om lov og ret. Når sådanne anklager rejses, så skal de afklares, og der er ikke andre veje end en rigsretssag,” - har han tidligere udtalt om sagen

Støjberg er langt fra tilfreds med sin formand, som hun endda mener nærmest har modarbejdet hende i sagen

”Jeg er skuffet over, at det er min egen formand, Jakob Ellemann-Jensen, der inviterer resten af Folketinget til at rejse en rigsretssag mod mig,”.

Kun tiden vil vise hvad Inger Støjbergs skæbne indeholder, men sagen er uden tvivl alvorlig, da en rigsretssag ikke er noget der ofte kommer på tale. Sidste fandt sted for næsten 30 år siden, i 1993.

Emneord: Inger Støjberg, rigsretssag

Foto: Shutterstock

Halvvejs: 25.000 danskere vil have Mette Frederiksen for en rigsret

Siden vi i lørdags skrev om det borgerforslag, der vil stille Mette Frederiksen til ansvar i minksagen overfor en rigsret, er underskrifterne strømmet til. Nu har mere end 25.000 danskere opfordret Folketinget til at tage sagen op.

I lørdags havde borgerforslaget fra Bente Dahl Pedersen fra Skive omkring 11.000 underskrifter. Efter omtale på Den Offentlige gik nyheden om borgerforslaget viralt og var den mest delte nyhed i lørdags. Det store fokus på sagen har tiltrukket små 15.000 underskrifter på fem dage. Nu er der mere end 25.000 underskrifter og forslaget er derfor halvt i mål i forhold til at blive behandlet i Folketinget.

Borgerforslaget nåede ud på flere medier, heriblandt Dagens.dk der ligesom Den Offentlige omtalte sagen i løbet af weekenden. 

Alle personer med stemmeret til Folketinget kan stille et borgerforlag. Det kræver dog, at minimum tre personer er medstillere af forslaget. Hvis der herefter er 50.000 der støtter forslaget, så kan det blive fremsat som beslutningsforslag i Folketinget og dermed skal Folketingets partier tage stilling til forslagets ordlyd.

Hvis der er 50.000 støtter, vil forslaget overgå til Folketingets administration. Her vil forslaget blive gennemgået og blive overført til Folketingets skabeloner for beslutningsforslag. Folketingets partier skal herefter blive enige om, hvem der fremsætter forslaget overfor Folketinget. Det sker derfor ikke automatisk, at et forslag fremsættes i Folketinget, hvis det opnår 50.000 støtter. Det ernemlig kun medlemmer af Folketinget og ministre, der kan fremsætte beslutningsforslag.

Når forslaget er fremsat overfor Folketinget, skal det behandles på samme måde som alle andre beslutningsforlag. 

Man skal dog være opmærksom på, at et beslutningsforslag ikke automatisk bliver til lov. En Folketingsbeslutning er noget, som nogen skal handle i forhold til. Det kan f.eks. være en beslutning om, at der skal fremsættes et lovforslag i Folketinget.

I forhold til den pågældende sag om borgerforslaget om en rigsret til Mette Frederiksen, så er det yderst tvivlsomt, at der kan findes et flertal i Folketinget til at stille Statsministeren for en rigsret.

 

Foto: Shutterstock

Stigende corona-smitte blandt udsatte i København

Københavns socialborgmester Mia Nyegaard (RV) er bekymret for stigende smittetal blandt udsatte københavnere og opfordrer socialministeren til at handle på udviklingen.

Den seneste uges corona-smitte i Københavns udsatte-miljø er nu så massivt, at det kalder på handling fra social- og indenrigsministeren, mener Københavns socialborgmester Mia Nyegaard (RV).

”Situationen er alvorlig. Lige nu er der ved at ske det, vi lykkeligvis var forskånet for i foråret. Nemlig en smittespredning blandt de mest udsatte i København. Det er misbrugere, det er borgere, som sover på byens herberg og gadesovere," fortæller Mia Nyegaard.

”Alene på ét enkelt opholdssted blev 26 personer testet positive for corona i løbet af weekenden. Derfor har vi socialforvaltningen i Københavns Kommune ageret akut og fordoblet antallet af karantæne- og omsorgspladser til udsatte fra 20 til 40,” oplyser socialborgmesteren.

Hun efterlyser hjælp fra social- og indenrigsministeren og sundhedsmyndighederne til at finde løsninger på smitte og risiko for de mest udsatte.

”Lige nu er der mange grupper i samfundet, som mener, at de skal først eller bare frem i vaccinekøen. Men jeg vil appellere kraftigt til socialminister Astrid Krag om, at hun tager smittesituationen i udsatte-miljøet i København, som bl.a. tæller 1.500 hjemløse, meget alvorligt, og gør sin indflydelse gældende overfor sundhedsmyndighederne. Får smitten fat på gaden, kan den sprede sig med lynets hast og videre ud i hele samfundet,” siger Mia Nyegaard og fortsætter:

”Det ér en svær opgave at prioritere den knappe vaccine-mængde. Det har jeg fuld forståelse for. Men her har vi altså at gøre med meget sårbare borgere, som har skrantende helbred. Selv om de måske kun er 40 år, er deres helbred som en 65-årigs. Vi skal være et samfund, der tager hånd om vores mest udsatte borgere.”

Foto: Shutterstock

Så mange positive lyntests var der søndag

Søndag blev der i alt foretaget 20.679 lyntests. Af dem var de 142 positive. Det giver i alt en positivprocent på 0,69.

Ud over de mange officielle og 'rigtige' coronatests, så kører testudbyderne SOS International, Carelink, Falck og Copenhagen Medical også flere teststeder med gratis lyntests. De får alle testet rigtig mange danskere og er ifølge sundhedsmyndighederne en vigtig brik i den danske teststrategi.

I dag kunne testudbyderne melde, at de i alt havde gennemført 20.679 tests i løbet af søndagen med 142 positive tests til følge. Det giver i alt en positivprocent på 0,69. Det ligger en anelse under de positivprocenter, der rapporteres fra de 'rigtige' tests.

Det er samtidig det laveste antal positive tests, der er fundet blandt de private udbydere, siden de i december blev en del af Danmarks teststrategi.

Det er dog ikke alle, der er begejstrede for de mange lyntest. Den danske forsker og virksomhedsejer Ulf Christensen har her på Den Offentlige tidligere kritiseret brugen af lyntest på grund af de usikre testresultater.

Foto: Shutterstock

Borgerforslag: Mette Frederiksen skal stilles for en rigsretssag

I løbet af ugen kom det frem, at der er et flertal i Folketinget, der vil stille Inger Støjberg for en rigsretssag. Står det til et borgerforslag, så er den tidligere udlændinge- og integrationsminister ikke den eneste, der skal trækkes gennem en rigsretssag.

Et borgerforslag på Borgerforslag.dk har nemlig stillet Mette Frederiksen i udsigt, at også hun skal trækkes en tur gennem en rigsretssag.
 
Forslaget er stillet af en Bente Dahl Pedersen fra Skive, der har fået hjælp fra tre medstillere. De fire personer bag forslaget er dog ikke de eneste, der synes, det er på plads, at Statsminister Mette Frederiksen skal forklare sin rolle i minkssagen overfor en rigsret. Siden den 8. januar har mere end 11.000 danskere skrevet under på forslaget. Hvis 50.000 borgere med stemmeret til folketingsvalg herefter støtter borgerforslaget, kan det blive fremsat som beslutningsforslag, behandlet og stemt om i Folketinget.
 
"Mette Frederiksen skal redegøre for den manglende hjemmel til aflive sunde og raske mink inc avlsdyr.
Pga der er mange misvisende forhold der er foregået , mht til forsvaret , politi og beredskabsstyrelsen , samt vognmænd og minkavlere," skriver de fire forslagsstillere på Borgerforslaget, hvor enige danskere kan skrive under indtil den 7.juli. 
 
 
Der er endnu ikke sket, at et borgerforslag er blevet gennemført i Folketinget. Indtil videre er de forslag, der har fundet vej til Christiansborg blevet forkastet. Der er heller ikke lige nu et flertal i Folketinget for, at Mette Frederiksen skal for en rigsretssag i forbindelse med hendes rolle i minksagen. 

Foto: Shutterstock

Færre vacciner til Danmark

Medicinalfirmaet Pfizer har meddelt, at de vil levere færre vacciner til Europa i de kommende uger. Det kommer også til at påvirke leverancerne til Danmark.

Medicinalfirmaet Pfizer har i dag meddelt, at de vil levere færre covid-19 vacciner til Europa en planlagt i de næste uger.

Det kommer også til at påvirke Pfizers leverancer til Danmark. Hvor meget vides dog endnu ikke.

Pfizer har oplyst, at det skyldes omlægninger i produktionen med henblik på, at kapaciteten øges på sigt. Pfizer har således indikeret, at de regner med at have leveret det lovede antal doser ved udgangen af marts 2021.

Statens Serum Institut modtog i formiddags de første meldinger om, at den planlagte leverance fra Pfizer til Danmark bliver mindre end forventet.

Ifølge leveringsplanen fra Pfizer skulle Danmark i uge 3 have modtaget 59.475 doser covid-19-vaccine. Hvor mange vacciner, der nu vil blive leveret, har Pfizer endnu ikke bekræftet.

”Vi er i løbende dialog med Pfizer om, hvad det konkret kommer til at betyde for leveringerne til Danmark, men vi forventer, at det vil medføre, at vi i den kommen tid kan vaccinere færre end først antaget”, siger direktør for Statens Serum Institut Henrik Ullum.

Statens Serum Institut og Lægemiddelstyrelsen deltager også i møder i EU-regi om situationen.

Chris1million

Det er alt for let at slippe af sted med racisme

Mens Nye Borgerlige ønsker at afskaffe racismeparagraffen, vil vi i Frie Grønne sikre, at langt flere sager om racisme bliver prøvet ved domstolene. Det skal ikke længere være anklagemyndigheden, der egenhændigt bestemmer om en sag kan rejses.

Af Sikandar Siddique, politisk leder for Frie Grønne, Danmarks nye venstrefløjsparti.

Igen og igen ser vi desværre, hvordan racisme og diskrimination spreder sig i vores samfund. Eksemplerne dukker hele tiden op på de sociale medier og i vores hverdag. Forleden var det en ung mand, ja, han var vel nærmest en stor dreng endnu, der har droppet sit efterskoleophold på grund af racisme. Før det har vi eksempelvis set tilfælde med mødre, der overfaldes og chikaneres i det offentlige rum i selskab af deres børn. Det er som om, det for mange er blevet ok at opføre sig racistisk og diskriminerende i det offentlige rum. Alt for mange frygter ikke længere at vise deres grimme racistiske side.

Jeg tror, at det skyldes, at vi fra mange politikere og meningsdannere oplever racistiske udtalelser – både herhjemme og i udlandet. Trumps fire år lange præsidentperiode har rykket normerne til det langt værre og der skal meget mere til, før diskriminerende udtalelser vækker opsigt. Herhjemme vedtager regeringen med bred opbakning racistisk og diskriminerende politik, som man har set det med bl.a. ghettoloven. Vi har folkevalgte, der er dømt for racisme og som fortsætter deres embede som om intet har hændt. Og statsministeren (ja, statsministeren!) sætter med sine generaliserende og ubehagelige udtalelser om såkaldte indvandrerdrenge ikke lige frem noget godt eksempel til efterfølgelse.

Hvad er det for et land, vi er blevet? Hvordan har vi tilladt den glidebane? Og hvornår stopper vi det?

Der er, som jeg ser det, to veje for Danmark. Den ene er, hvor vi fortsætter som nu. Senest har vi set et nyt forslag fra Nye Borgerlige, der helt vil afskaffe racismeparagraffen. Ræset mod bunden fortsætter med andre ord. Alt skal være tilladt, der er ingen nedre grænse. Lad os smide ukvemsord i hovedet på hinanden uden konsekvenser.

Den anden vej er at tage kampen for lige rettigheder, ligeværd og et sobert samvær mellem os alle sammen alvorligt. Den vej vil vi gå i Frie Grønne. Vi har en stribe forslag til, hvordan vi kan styrke den retning for Danmark, men det, der er aktuelt lige nu, er et modsvar til Nye Borgerlige.

Fra Frie Grønne ønsker vi i stedet for at afskaffe racismeparagraffen at udvide den, så det i modsætning til i dag skal være muligt for os borgere selv at rejse sager om racisme.

I dag er det kun anklagemyndigheden, der kan rejse en sag (på baggrund af fx en anmeldelse fra en borger) – i modsætning til fx en sag om injurier, som man som borger selv kan rejse. Så vi vil lade det være op til dommerne at afgøre, hvad der er racisme. For anklagemyndigheden stopper i dag alt for mange sager – og det skal ændres.

På den måde kan vi forhåbentlig sikre, at det får konsekvenser for flere, der opfører sig racistisk. For som det er i dag, er det meget sjældent, at racisme får konsekvenser for den, der begår det. Vi må aldrig tolerere racisme eller ignorere det. For lige meget om det er på en efterskole, i et supermarked, på en arbejdsplads eller i det offentlige rum skal vi ikke tillade at folk chikaneres på grund af deres etnicitet, hudfarve, religion, tro eller seksuelle orientering, hvilket er det, der er omfattet af racismeparagraffen i dag.

Vi skal have nultolerance over for racisme. Og derfor skal vi gøre det muligt for den enkelte borger at få prøvet sin sag ved domstolene. Så vi kan få næstekærligheden tilbage i Danmark og humanismen kan blomstre.

Foto: Shutterstock

Ånden i aftalen – rum til kulturforandring og professionel dømmekraft Den nye arbejdstidsaftale set fra tre perspektiver

Med den nye arbejdstidsaftale for landets folkeskolelærere får skoleområdet – såvel lærere og ledere som forvaltning og lokalpolitikere – skærpet forpligtigelsen til dialog og samarbejde. Hvis man lytter til forskellige professionelles perspektiver, fordrer det en kulturforandring.

Af Gitte Miller Balslev og Suna Christensen, der begge er uddannelsesforskere og medlemmer af forskningsnetværket NO!SE

Som uafhængige skoleforskere fra forskningsnetværket NO!SE er vi interesserede i at forstå, dét der er i spil med lærernes nye arbejdstidsaftale, som delvist træder i kraft til januar 2021 og fuldt rulles ud med det nye skoleår sommeren 2021. Vi har talt med ressourcepersoner fra både Danmarks Lærerforening (DLF, formand for Øhavets Lærerkreds

formand Lone Clemmensen), Skolelederforeningen (SLF, næstformand Dorte Andreas), og derudover har vi haft uformelle samtaler med et par skoleledere. Vores ærinde er at belyse forskellige perspektiver på og forventninger til aftalen. Denne artikel bringer et kortfattet sammendrag af samtalerne, og giver et åbent bud på det kulturarbejde, skoleområdet har i vente.

Den nye arbejdstidsaftale åbner dørerne til en kulturændring på landets folkeskoler. 

Vi kan se tre fokusområder, der kan hjælpe ledere med at forankre udviklingen:

  1. Lad læreres kompetenceudvikling foregå lokalt 

  2. Fokuser den pædagogisk ledelse og arbejd med tillid til lærerne

  3. Bed forvaltningen om invitation til dialog om pædagogiske ambitioner

Vi vurderer, at det fremover bliver en af skoleledernes fremmeste opgaver at kunne oversætte mellem forskellige dagsordener, og skabe mening både for- og med personalegruppen, og dette kulturarbejde vil sætte ledere og lærere i centrum for skolens udvikling og øge den lokale forankring.   

Aftalen som formalisering af et udvidet samarbejde

Alle de ressourcepersoner, vi har talt med, ser den nye aftale som formalisering af de takter, der mange steder allerede er i gang i kommunerne, og som handler om udvidet samarbejde både i- og uden for skolen. De skoleledere vi har talt med, siger at for dem selv, og dem, de taler med, ligger aftalen tæt på det, der i forvejen er praksis i kommunerne. Det betyder, at der allerede er erfaringer at bygge videre på.

Tid til at tænke kompetenceudvikling anderledes

Lone Clemmensen fra DLF uddyber det udvidede samarbejde, og hun ser med den nye aftale en mulighed for – såvel som en pligt til – at bringe lokal skoleudvikling på dagsordenen med initiativer, der vokser ”nedefra” frem for ”oppefra”. Med den seneste folkeskolereform såvel som med lokalpolitiske ambitioner for skoleområdet har de fleste udviklingsinitiativer været defineret oppefra. Det har betydet, at de fagprofessionelle har været spændt for en national såvel som en lokal udviklingsvogn med samme projekter for en hel kommune, der ikke altid har ramt plet i forhold til de praksisnære behov, som det pædagogiske personale på skolerne har haft i kikkerten. 

Lone Clemmensen siger, at der med den nye aftale er mulighed for at bruge og udvikle læreres kompetencer med afsæt i, hvad der er behov for lokalt, og at det også kan være en mulighed for at forstærke samarbejdet mellem lærere på en skole og mellem skoler. Hun ser det for eksempel som en mulighed, at al kompetenceudvikling ikke skal foregå som forløb på et University College, men også kan finde sted som fx enkelte dage i løbet af skoleåret, ved deltagelse i andre læreres forældremøder, ved at låne sig selv ud til undervisning med kolleger fra andre skoler. Lederne skal kigge på lærerne med blik for andet end deres linjefagskompetencer, opmuntrer hun. 

Pædagogisk ledelse tæt på praksis

Med den nye aftale er hele skolesystemet forpligtet på at gå i dialog om skoleudvikling, og her kommer den professionelle dømmekraft hos lærerne igen i fokus, og derfor skal skoleledelsen tættere på praksis, mener Lone Clemmensen. 

Skoleledelse tæt på praksis er i de fleste kommuner forsøgt forfinet særligt med folkeskolereformen fra 2014, og med den nye arbejdstidsaftale skal ledelsen endnu tættere på praksis forstået på den måde, at planlægning og ressourcetildeling skal ske i endnu tættere kontakt med lærerne. Som Lone Clemmensen udtrykker det, ”skal man tydeligt kunne se lærernes aftryk på skoleplanen”. Hun fremhæver, at ressourcerne i endnu højeres grad skal komme eleverne til gode. I praksis kan det ske ved, at lærernes forskellige kompetencer – faglige såvel som personlige – afdækkes således, at der kan trækkes på netop disse brede kompetencer, når der er behov. Implicit fremhæver Lone Clemmensen, at faglig ledelse er vejen frem. Den pædagogiske ledelse skal i endnu højere grad fungere som sparringspartnere for lærerne og facilitatorer for problemforståelse såvel som for problemløsning. Det betyder, ifølge Lone Clemmensen, ikke at lederne skal afgive magt, men ”give magten et rum at være i”.  

Fremover skal ledere tilrettelægge spor for individ-fællesskab forholdet

Fra et skolelederperspektiv kan det være en udfordring, når lærere af og til ser sig selv som omdrejningspunkt for elevernes trivsel og læring, og ikke i højere grad har øje for den samlende organisation som rammerne for eleverne. Med den nye aftale bliver der et udvidet lokalt råderum, hvor det bliver ledelsens opgave at tilrettelægge koordinerede spor for individ/fællesskabs-forholdet.  Som en leder udtrykker det, ”skal vi tale med hinanden om, hvornår det handler om individuel forberedelse, og hvornår det handler om fælles forberedelse”. Og når det er sagt, så er det en oplevelse blandt både skoleleder og Lone Clemmensen, at man samarbejder meget mere på skolerne end man fx gjorde det for 10 år siden. Og lærerne skal herudover også anerkendes for, at de blevet rigtig gode til at samarbejde i teams, udtrykker en leder. Som skoleleder har man en opgave i at finde rummet til at samarbejde, og også tiden til individuel forberedelse – det bliver en ledereopgave, at alle lærere bliver hørt – ikke kun dem, der taler højt. Der er tale om et pædagogisk personale bestående af både lærere og pædagoger, og pædgogerne skal også være med til at sætte retning.

Det er en arbejdstidsaftale

De skoleledere, vi har talt med siger, at den nye aftale er skrevet inden for en tillidsdiskurs og at det i virkeligheden er det, der adskiller den fra lov 409, som var skrevet inden for en mistillidsdiskurs. Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen, bemærker, at der netop er tale om en arbejdstidsaftale. At etablere sådan et samarbejde kræver noget af alle parter. Det kræver kulturarbejde. Uanset at man mange steder er og har fundet en god vej efter ´13, så det også vigtigt at man på centralt niveau kommer videre, siger hun. 

Den nye aftale hæver barren for dialog i kommunerne om hvad, der er vigtigt

Dorte Andreas, ser meget frem til den betydning den nye aftale kan få for øget dialog i kommunerne om, hvad skolerne skal levere. Der forventes meget af skolen i dag, mener Dorte Andreas. Derfor handler det fremover om at få prioriteret opgaver og projekter, så både ledere og medarbejdere ved, hvad det er, de skal løse. Og nu er det tid til ”ro ovenfra” forstået på den måde, at forvaltningerne bør holde igen med at sætte nye initiativer i søen på skoleområdet – uanset, hvor velmenene de i øvrigt er, mener Lone Clemmensen. Der er behov for, at udviklingsinitiativet kommer fra skolehverdagen nu – og det stiller ligeledes krav til skoleledelsen om at bakke om omkring lokal skoleudvikling, og skærme lidt af for initiativer ude- og oppefra. Og det er lidt af en kulturforandring for en leder at kunne navigere og prioritere i de mange krav og dagsordner. 

Forstærket fokus på god skoleledelse

Aftalen stiller krav om, at man fremover taler meget mere om, hvad god skoleledelse egentlig fordrer, siger Dorte Andreas. Hun mener, skoleledere først og fremmest skal være gode til at kommunikere, og turde være tydelige, og også lyttende og kunne indoptage det, de lytter sig frem til blandt medarbejderne. Samme perspektiv kommer fra en skoleleder, som siger, at aftalen er et skift fra en styringsdagsorden til en ledelsesdagsorden, og som tilføjer, at der som leder også er en opgave i at respektere, at lærerne gerne vil være dygtige lærere, og derfor har et helt legitimt ønske om at kunne forberede sig så godt som muligt. Lone Clemmesen samler perspektiverne og giver udtryk for, at god skoleledelse handler om at lede menneskelige relationer og at indgå i dialog. Og dialog på flere planer er netop ånden i aftalen.