Desillusioneret dansk forsker: Danmarks teststrategi er baseret på politiske vennetjenester

I Danmark gør vi det meget bedre end i andre lande. Tænk hvis man havde boet i USA eller Sverige. Der er ikke grænser for, hvordan vi kan overbevise os selv om, at vi ingen korruption har og at de beslutninger, der tages, alle er velovervejede og forudseende. Skulle det vise sig, at de ikke er lovlige, er det kun fordi lovsystemet er for langsomt. Aviser og fjernsyn flyder over med jubel, hver gang de hellige har taget en beslutning, og al kritik forstummer.

Vi har et system, som gang på gang har vist sig at tage fejl, og som gang på gang ikke har taget hensyn til danskernes bedste. Alligevel virker det som om, det er mytteri at stille spørgsmålstegn og forlange indsigt, data og begrundelse.

Listen er lang og starter allerede, da man ikke mente, at smitten kunne brede sig fra Kina til Europa. Da den så kom, mente man ikke, at den kom fra Italien til Danmark. Den ramte som bekendt Danmark, og man blev taget fuldstændig med bukserne nede. Jeg ved det, for jeg er direktør for en cancerdiagnostisk virksomhed, som fire måneder inde i epidemien havde leveret flere RT-PCR covid-19 analyser til test af danske sygehuspatienter, end resten af de danske sygehuse havde købt ind og lavet tilsammen. Tests af højeste kvalitet, hvor vi har lagt al data på bordet og sendt prøver til SSI, så de kunne validere og gratis lade sygehusene afprøve, inden de begyndte at bruge testen. Alligevel bruger det offentlige krudt på at mistænkeliggøre os private leverandører og vil ikke anerkende vores negative testresultater. Altså lige indtil de valgte, at nu skulle vi testes med lyntests, for det havde vist fantastiske resultater i Slovakiet. Men er der nogle medier, som gør sig den ulejlighed at følge op på, hvordan det er gået og går i Slovakiet? De nysgerrige kan se det her?

Måneden forinden lyntesten blev indført, havde man indledt en skrivelse med: 

”I en tid med stigende smittetal, er det afgørende for smitteopsporing og dermed inddæmning af epidemien, at det nationale screeningsprogram er baseret på tests med den højest mulige sensitivitet (følsomhed). Derved vil færrest mulige smittede få et falsk negativt testsvar – og derved vil færrest mulige kunne smitte videre uden at vide at de er inficerede. Det er endvidere vigtigt at resultaterne fra testning kan tilgås af relevante sundhedsmyndigheder (MiBa) med henblik på smitteopfølgning og overvågning. I forlængelse af dette er det også nødvendigt at have den fornødne testkapacitet til rådighed. I Danmark er der pt. en PCR-testkapacitet på ca. 70.000 patientprøver per dag, og denne udbygges fortsat til i alt ca. 140.000 test pr dag i løbet af 2020. Dette indebærer, at man i Danmark har testkapacitet til at honorere den udmeldte teststrategi.”. 

Med andre ord, undlad at bruge lyntest! Man anslog at lyntesten kun ville fange 56% af dem, der reelt set var positive. Advarslen mod at bruge lyntest blev så lavet blot en måned senere, hvor man pludselig så lyntests, som den store frelser.

Det var ikke fordi, der ikke var nogen alternativer. Vi havde tre uger inden beslutningen tilbudt at hjælpe med op til 50.000 daglige RT-PCR-analyser. Men vi blev slet ikke kontaktet, ikke spurgt, ikke taget seriøst. Man valgte dog i samme åndedrag som lyntesten blev indført at købe 20.000 daglige tests ved vores udenlandske konkurrent med hovedsæde i Luxemburg, sådan helt uden udbud.

Så begynder man at padle baglæns og sige, at testene nok ikke er så dårlige, som man havde sagt for en måned siden. Men hvor er data for denne påstand? Hvor svært er det lige at teste de første 5.000 personer med både lyntest og en PCR-test og så komme med data? Det burde have været en selvfølgelighed, men det er til min bedste overbevisning ikke sket.

Fra Sundhedsstyrelsen den 1. december sagsnr. 05-0601-628 fremgår det at: ”…der bør være opmærksomhed på, at testene kun anvendes på den patientpopulation, som testens ydeevne er valideret overfor”. 

Alligevel udtaler vores sundhedsminister og flere personer fra sundhedsmyndighederne, at man kun bør anvende lyntestene på asymptomatiske personer. Den 18. december skriver man så et nyt notat, hvor det fremgår at: ”Ulempen ved hurtigtesten er, at den ikke er lige så præcis som PCR-testen. Så hvis man har symptomer på COVID-19 eller er nær kontakt til en smittet, fraråder vi, at man bruger hurtigtests”. Dette til trods for, at der står i indlægssedlen (med forskellig ordlyd dog), til de produkter Falck bruger, til de offentligt sponsorede tests: ”This product is intended for healthcare professionals at the clinical setup and point of care sites, as an aid to early diagnosis of SARS-CoV-2 infections in patients with clinical symptoms of SARS-CoV-2 infection.”. Jeg har valgt at understrege den sidste del af sætningen, for at fremhæve at produkterne IKKE er godkendt til analyse på asymptomatiske personer, men kun på personer med symptomer. Men her er vores myndighedspersoner åbenbart klogere.

At vi ikke blev spurgt, om vi ville hjælpe, at man har skiftet holdning til den her lyntest så hurtigt og uden at fremlægge data, der understøtter dette skifte, fortæller mig, at der foregår mere nepotisme og under-bordet aftaler, end vi danskere bilder os selv ind. Ja, jeg har en interesse i, at det er PCR-tests, der benyttes, men det har du også! Og ja, jeg vil endnu en gang lægge al vores data og viden frem. Men jeg har ikke ressourcerne til at kæmpe alene mod det offentlige, Falck og andre antigenudbydere. Jeg har ikke været i stand til at råbe medierne op. Jeg håber bare, at der snart er nogen, som udelukkende har interesse i danskernes ve og vel, der vil stille spørgsmålene. Bede om aktindsigt og mere til. Jeg åbner gerne arkiverne. Jeg tilbyder gerne 5.000 personer, der samme dag, er blevet testet med en lyntest, at de kan komme og få en gratis PCR-test, hvis vi må få en kopi af deres certifikat og lægge data (anonymiseret) op i real-time på en hjemmeside. Så kan vi også se på, om det er bedre at stå to timer i kø for et 15 minutters svar med ca. 50% nøjagtighed for positive patienter, end 15 minutter i kø for et to-timers-svar med 99,9% sikkerhed i resultatet. 

Vi har brug for svar her og nu. Indtil de kommer, kan jeg kun henvise til den engelske undersøgelse af antigentest, hvor det viste sig, at de kun fandt 22 ud af 45 smittede. Altså en falsk negativ rate på over 50%! Dette med en test, som ellers angiver bedre sensitivitet og specificitet end den Falck bruger (Innova-testen har angivet specificitet 99.68% og sensitivitet på 96.52%, mens eksempelvis SD Biosensor som Falck benytter, har en angivet specificitet på 99,2% og en angivet sensitivitet på 95,5%). Kilde http://dx.doi.org/10.1136/bmj.m4848.

Nu er man gået i gang med vaccinationerne og det er jo fantastisk. Dog sker det heller ikke på den bedste måde for danskerne. Man har lagt op til, at det er de ældre og dem, der står i forreste række i vores sundhedsvæsens i coronaindsats, der skal vaccineres først. Men hvorfor er det, at man vaccinerer 92-årige først. Er det dem, der har det mest udfarende livsstil, med størst risiko for at blive smittet? Jeg ved godt, at det er dem, der er mest sårbare, men det er den aldersgruppe, hvor vaccinerne vil virke dårligst. Derfor er det ikke sikkert, at man beskytter de ældre ved at vaccinere dem. Det gør man derimod ved at sikre, at dem der kommer og passer og besøger dem, ikke er smittebærere. Personale og besøgende bør derfor vaccineres hurtigt og testes jævnligt. Test helst sådan personale tre gange om ugen på samme måde, som jeg tester mine medarbejdere. Så ved vi, at vi ikke uforvarende kommer til at smitte andre.

Angående sundhedspersonalet der står i forreste række. Hatten af for dem. De fortjener alt muligt godt, men det er faktisk dem, der er bedst klædt på til at håndtere mødet med smittede. Fra min egen lille virksomhed, kan jeg sige, at ikke én eneste af vores podere er blevet smittet med SARS-Cov-2, hverken i arbejds- eller fritiden, mens de har været ansat ved os. Det er trods alt den største arbejdsgruppe og dem, der som de eneste står ansigt til ansigt med flere smittede hver dag. Men de er uddannede og klædt på til at håndtere det. Jeg ved ikke, hvordan tallene er i det offentlige, men lad os få dem på bordet og giv os chancen for at kommentere på, om det giver mening at vaccinere dem som de første, eller give dem bedre værnemidler.

Sørgeligt nok virker det ikke til, at det er danskerne, der kommer i første række i vores coronahåndtering. Det virker snarere som om der laves politiske vennetjenester og en masse succesfuldt spin. Jeg opfordrer derfor alle til at efterspørge beslutningsgrundlag og data.

Jeg ved godt at dette indlæg er imod den gængse holdning og virker meget mavesurt. Hvordan kan jeg, som har tjent godt på coronakrisen, tillade at brokke mig. Det kan jeg, fordi jeg og mine fantastiske medarbejdere igennem hele krisen har knoklet vanvittigt for at Danmark ikke skulle rammes så hårdt. Så er det en våd klud i ansigtet at finde ud af, hvor indspist og nepotistisk det politiske system er og hvor lidt vi danskere betyder i den prioritering der foretages. Jeg mangler i hvert tilfælde svar på, hvorfor det bedste man pludselig kunne tilbyde danskerne, var udenlandske løsninger og middelmådige produkter? Hvilken test er det, det offentlige bruger i deres hvide telte? Hvad er specifikationerne? Hvorfor måler man ikke performance af antigentestene, når man indfører dem? Hvorfor ligger deres positivrater så meget højere, når vi ved, at de fanger 0% af alle, som er nyligt smittede? Hvor er den kritiske presse og oppositionen?

Ovenstående er skrevet af mig selv, uden redigering af anden part. Jeg har ingen presseafdeling og udtaler mig kun på egne vegne. Jeg vil, hvad der er bedst for danskerne, og håber at jeg med dette indlæg kan få løftet niveauet i Danmark. Jeg mener ikke, vi skal stræbe efter Slovakiske normer.

Foto: Shutterstock

Kan Alzheimers besejres? Danske resultater tyder på det

Det er med særdeles lovende resultater, at forskere hos Novo Nordisk igangsætter to store kliniske studier, der skal bevise det, som tidligere forsøg allerede har vist. Nemlig at diabetesmidlet semaglutid har en forebyggende effekt på Alzheimers. Det er sådan set ligegyldigt om man har diabetes eller ej.

"Vi har længe vidst, at GLP-1-analogier har en bred virkning på kroppen og kan give vægttab. Og nogle af de resultater, vi har set mod demens ser rigtig lovende ud," siger Tina Vilsbøll, der til daglig er overlæge ved Steno Diabetes Center Copenhagen og professor ved Københavns Universitet, til Sundhedspolitisk Tidsskrift.
 
​Det er danske Novo Nordisk, der producerer semaglutid og har været helt i front, når det handler om udviklingen af GLP-1-analoger. Indtil videre har Novo besluttet sig for, at den nuværende dokumentation for semaglutids effekt på Alzheimers demens er tilstrækkelig til, at virksomheden investerer i to omkostningstunge fase III-studier. I disse studier skal 3.700 personer med begyndende Alzheimers behandles med semaglutid.
 
Den nuværende data viser en markant lavere forekomst af Alzheimers efter to til 2½ års brug af GLP-1-analoger. Forklaringen på, hvorfor det virker, er ikke entydig. Tina Vilsbøl peger på flere forskellige forklaringer: 
 
"Det er formentlig en kombination af en anti-inflammatorisk, anti-arteriosklerotisk (anti-åreforkalkning, red.) og måske en direkte effekt på hjernecellernes stofskifte,” siger Tina Vilsbøll til Sundhedspolitisk Tidsskrift. 
 
Nu skal semaglitud testes på personer med begyndende Alzheimers. De inkluderede testpersoner har ikke diabetes. 

Du kan læse mere hos Sundhedspolitisk Tidsskrift.

 

Foto: Shutterstock

Megafonmåling: Så mange danskere vil lade sig vaccinere mod coronavirus

Skepsis over for vaccine mod coronavirus er en reel udfordring i flere europæiske lande. En megafonmåling har vist, at det dog ikke er tilfældet i Danmark.

Danskerne modsætter sig tilsyneladende ikke at lade sig vaccinere mod coronavirus. Det skriver TV 2 ØST

En megafonmåling, der er foretaget for TV 2 og Politiken blandt 1013 respondenter viser nemlig, at omtrent otte ud af ti danskere (79 procent) er villige til at lade sig vaccinere, når det bliver muligt. 

Det gør Danmark til et af de lande i Europa, der har størst opbakning til vaccinen. Eksempelvis er der i både Tyskland (63 procent), Sverige (59 procent) og Frankrig (59 procent) en markant større andel af skeptikere og modstandere af vaccinen. 

Søs Wollesen, der er overlæge på Sjællands Universitetshospital, har behandling af patienter, der er smittet med coronavirus, som sit daglige arbejdsområde. Hun fortæller, at hun selv ser frem til at blive vaccineret inden længe. 

"Jeg tror, det kommer til at betyde meget for mange mennesker i alle aldre. At så mange danskere gerne vil have vaccine betyder, at vi kan opnå flokimmunitet, når 70-80 procent af befolkningen er immune," fortæller Søs Wollesen til TV 2. 

Ligeledes fortæller Søs Wollesen, at hun har en klar forventning om, at opbakningen til vaccinen vil stige i takt med, at folk får lov at 'se det hele an'. Det vil resultere i, at folk overgiver sig til første stik. 

"Da jeg så billederne af den første bil med vaccine, der rullede ind, kunne jeg ikke lade være med at smile stort. Det kommer til at betyde meget for rigtig mange mennesker," siger hun også til TV 2. 

Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab og leder af HOPE-projektet på Aarhus BSS, Aarhus Universitet, har forsket i danskernes adfærd under pandemien. Han fortæller, at den generelle tillid til sundhedsmyndighederne i Danmark er afgørende for, om folk er villige til at lade sig vaccinere. 

Tidligere på måneden publicerede Michael Bang Petersen en rapport, hvori han konkluderede, at den danske velvilje er udpræget i forhold til adskillige andre steder i Europa. 

"Myndighederne står betydeligt bedre i Danmark end i vores nabolande," fortæller han, og uddyber: 

"Effektive og sikre vacciner spiller en central rolle i bekæmpelsen af covid-19, men det er ikke nok, at vi får dem på lager. Myndighederne er også afhængige af, at borgerne vil stikkes, og vaccineskepsis er en reel udfordring i alle de lande, vi har kigget på."

Desuden har megafonmålingen også vist, at der er et stort flertal danskere, der peger på, at sundhedspersonale, kronisk syge og ældre skal vaccineres først. 

Foto: Shutterstock

Risiko for at storm lukker Storebæltsbroen i dag

I dag, søndag, er der risiko for, at Storebæltsbroen lukker pga. storm i tidsrummet mellem kl. 09.00 og 19.00. Det skriver Sund og Bælt i en pressemeddelelse.

I denne periode varsler DMI en vindstyrke på op til 26 m/s. Storebæltsbroen lukkes for al trafik ved vind af stormstyrke på 25 m/s af hensyn til trafikanternes sikkerhed.

Sund & Bælt opfordrer derfor alle trafikanter, der skal over Storbæltsbroen i weekenden, til at køre ude for denne periode, hvis muligt.

Allerede i går eftermiddag var der vindstyrker på over 15 m/s, stigende i løbet aften- og nattetimerne. Når vinden kommer over 15 m/s, advares høje, lette køretøjer mod at passere Storebæltsbroen. Det omfatter bl.a. biler med campingvogn eller trailer, varebiler, busser og lastbiler med let eller ingen last.

Du kan følge med på storebaelt.dk eller tilmeld sms bromelding. Send sms til 1231 med teksten BRO INFO. Prognosen opdateres løbende på baggrund af ændring i DMI’s forventninger.

Jubler over ny aftale: Vil kræve afstemning om dansk exit fra EU

Danskerne skal tage stilling til, om Danmark fortsat skal være en del af EU.

Det skal man inden for en overskuelig tid, hvis det står til Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, som agter at gøre Dexit til et tema ved folketingsvalget. 

Det kommer efter, at Storbritannien juleaftensdag indgik en handelsaftale med EU.

Morten Messerschmidt mener derfor, at vejen er banet for en mulig dansk udmeldelse. 

"Dexit er rykket meget tættere på med den her aftale. Det er den bedste julegave, jeg kunne få," siger Morten Messerschmidt til B.T. 

Kristian Thulsen-Dahl, Dansk Folkepartis formand, meldte aldrig ud om, hvorvidt Dansk Folkeparti mener, at man burde følge i Storbritanniens fodspor.

Morten Messerschmidt tager dog nu bladet for munden.

"Senest ved næste folketingsvalg vil vi kræve et dansk exit fra EU. Vi kommer helt sikkert til at gøre Dexit til et tema i folketingsvalgkampen, og hvis der er et borgerligt flertal efter valget, vil vi gøre det til et centralt krav i regeringsforhandlingerne, at der kommer en folkeafstemning om dansk exit fra EU. Næste valg bliver et Dexit-valg," fortæller Morten Messerschmidt til B.T. 

Har banet vejen for Danmark

Han fortæller endvidere, at Storbritanniens nylige aftale kan tjene som ledestjerne for Danmark, så også danskerne indgår i en exit-aftale.

Han er derfor meget begejstret for aftalen, som nu er kommet i hus. 

"Den giver et rigtig godt afsæt for, at Storbritannien kan klare sig godt både økonomisk, politisk og militært. Det er en aftale, der giver fri varehandel, og så omfatter den også andre elementer som for eksempel politi. Den viser, at man godt kan melde sig ud af EU og få en god aftale. Det giver et positivt perspektiv på dansk udmeldelse. Nu er de første spor trådt i forhold til et dansk exit," lyder det fra Morten Messerschmidt til B.T. 

Morten Messerschmidt fortæller også, at man ikke vil kræve en afstemning øjeblikketligt, da danskerne først skal have et syn for sagen.

Han mener derfor, at man skal holde øje med Storbritannien i et par år. 

"Vi skal se, at briterne har en fornuftig tilværelse uden for EU. Jeg tror aldrig, man kommer til at vinde en folkeafstemning i Danmark ved at love guld og grønne skove. Vi skal kunne pege på briterne og sige: Se, det kan godt lade sig gøre."

Morten Messerschmidt ønsker derfor ikke at komme med en fast dato på, hvornår man eventuelt kan forvente folkeafstemningen.

 

Foto: Shutterstock

Nu er det fastsat: Denne dato begynder Danmark at vaccinere mod covid-19

Nu er det slået fast. Danmark begynder at vaccinere mod covid-19 på søndag.

Stort set siden coronavirussen først begyndte at sprede sig, har der været talt om en vaccine. De første meldinger lød på, at den kunne være klar i sommeren 2020, men det viste sig at være for urealistisk.

I stedet blev der talt om først eller andet kvartal af 2021, men pludselig ud af det blå meddelte Pfizer/BioNTech og Moderna, at deres vacciner mod covid-19 var klar.

Nu manglede blot en godkendelse af vaccinen, og den kom forleden. Det betyder, at man i hele EU kan begynde at vaccinere mod covid-19.

I skandinavien har der hele tiden været tale om den 29. december, men nu er det blevet bekræftet, at man i Danmark starter med at vaccinere folk mod covid-19 den 27. december om morgenen.

Det er vicedirektør for Nordsjællands Hospital, Jonas Egebart, der på twitter melder ud, at Region Hovedstaden er klar til at starte vaccinationerne allerede fra morgenstunden den 27. december 2020.

“Efter et par intense planlægningsuger forventer Regions Hovedstaden nu vaccinationsstart på hospitaler og plejecentre om morgenen d 27. december 2020,” lyder det fra vicedirektøren.

Se opslaget her.

Foto: Shutterstock

LIGE NU: Coronavaccinen der skal bruges i Danmark er nu godkendt

Den corona-vaccine der skal benyttes i Danmark, er nu blevet godkendt af EU-kommissionen.

Det blev tidligere meldt ud, at man ville påbegynde en fælles vaccinering af befolkingen i EU den 27. december. Mette Frederiksen udtalte dog, at hun håbede på, at godkendelse ville komme tidligere, så det ville være muligt at starte før.

Den godkendelse er nu kommet.

Ifølge EU-kommisionens formand, Ursula Von Der Leyen, er vaccinen fra Pfizer og BioNTech nu blevet goekdnt, og dermed kan man hurtigst muligt begynde med vaccinationerne i Danmark og resten af EU.

I en videobesked på Twitter fortæller formanden, at dette er den første godkendte vaccine i EU, men at flere vacciner vil blive godkendt, hvis de viser sig sikre.

“Dette er vores første vaccine. Flere vacciner kan blive godkendt, hvis de viser sig at være sikre og effektive,” fortæller formanden på Twitter.

Mange danskere har i dag modtaget et brev i deres e-boks, hvor der er informationer omkring covid-19-vaccinen, og hvordan man får den. Har du ikke modtaget et brev i din e-boks, så læs mere om det her i denne artikel.

Foto: Shutterstock

Sygehusene er pressede: Indkalder til corona-pressemøde i dag

Senere i dag er der igen pressemøde om den aktuelle corona-situation.

De seneste dages mange nye indlæggelser begynder at kunne mærkes i sundhedsvæsenet, derfor kaldes der nu til pressemøde. Det oplyser Regions Hovedstaden, der tirsdag morgen indkalder til pressemøde senere på dagen. 

Det sker i en indkaldelse, som regionen har offentliggjort fra morgenstunden. Heri lægges der ikke fingre imellem, når regionen skal forklare, hvordan situationen aktuelt ser ud. 

"Antallet af COVID-patienter har sprængt beredskabsplanen for indlæggelser," skriver Region Hovedstaden. 

Hospitalerne skal kunne rumme de indlagte

København og en række omkringliggende kommuner var nogle af de første kommuner, der blev lukket ned tidligere i december. Selvom antallet af nysmittede er fladet en smule ud de dage. så stiger antallet af nye indlæggelser samt det samlede antal indlæggelser fortsat. 

Det mærker man også hos Region Hovedstaden. Det er en af grundene til, at der nu holdes pressemøde, fortælles det. 

"Regionens kriseledelse arbejder på at udvide kapaciteten og sikre, at hospitalerne både kan rumme de COVID-syge, og alle de andre patienter, der skal behandles."

På pressemødet vil der blive orienteret om netop den plan. 

  • Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S)
  • Lægefaglig koncerndirektør Dorthe Crüger
  • Vicedirektør og leder af task force for isolationspatienter Kristian Antonsen

Pressemødet går i gang klokken 14.

Foto: Shutterstock

Sundhedsstyrelsen melder ud: Sådan bør du fejre nytår i år

Sådan bør nytåret i år fejres, ifølge Sundhedsstyrelsen. Mandag melder styrelsen nye anbefalinger ud.

Mandag eftermiddag har Sundhedsstyrelsen offentliggjort styrelsens officielle anbefaling til, hvordan danskerne skal fejre nytårsaften i år. 

For at komme bedst muligt ind i det nye år, skal danskerne - ligesom med mange andre begivenheder i 2020 - huske de smitteforebyggende anbefalinger. I sociale sammenhænge under uformelle rammer kan det ofte være svært at efterleve krav og anbefalinger om afstand og hygiejne. Samtidig stiger risikoen for smitte, når vi er mange sammen, og når vi ser mange forskellige mennesker.

”Vi anbefaler i de nye råd om nytår, at du aflyser aftaler med personer, du ikke plejer at ses med, eller afholder dem virtuelt – også nytårsaften. Det indebærer også at begrænse fejringen af årets afslutning til din husstand, og de få personer du plejer at ses med. På den måde passer du bedst på dig selv og andre,” siger Helene Bilsted Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen. 

Aldrig mere end 10

Anbefalingen er, at I er så få som muligt og aldrig mere end 10 personer til nytårsaften. De 10 personer er inklusiv dig selv og din husstand, uanset hvor stort jeres bolig eller lokale er. Det skal samtidig være muligt at holde den anbefalede afstand, også som aftenen skrider frem. 

Der er også råd til traditionen, når nytårsklokkerne ringer, og man normalt går udenfor for at fyre fyrværkeri af. Rådet er, at man holder sig til sit eget nytårsselskab hele aftenen, også hvis man går udenfor. Man kan godt ønske godt nytår til naboer – men det skal ske med afstand -  hils for eksempel over hækken, fra hver sin altan eller over telefonen. 

”Nogle har fælles fyrværkeriarrangementer eller -opvisninger, hvor flere mennesker fra nabolaget samles. Det skal man ikke gøre i år. Man skal blive i den mindre gruppe, som man fejrer nytåret med,” siger Helene Bilsted Probst vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

Foto: Shutterstock

Ny epidemilov: Regeringen har taget stilling til tvangsvaccinering

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) fortæller på et pressemøde, at et bredt flertal har indgået en aftale om en ny epidemilov.

Magnus Heunicke fortæller, at målet for den nye epidemilov er, at fremtidige regeringer i fremtidige sundhedskriser ikke skal ende med at stå i samme situation, som den nuværende regering gjorde i foråret.

"Målet er, at fremtidige regeringer i fremtidige sundhedskriser ikke skal stå, som vi gjorde, og lave lovgivning i al hast," fortæller Magnus Heunicke ifølge TV 2, og fremhæver særligt tre elementer: 

 

  • Der nedsættes et udvalg i Folketinget, hvis eneste opgave bliver epidemihåndtering. Alle fremtidige beslutninger i relationen til epidemien skal derfor forbi dette udvalg. 

  • De danske borgeres rettigheder styrkes. Al form for tvangsvaccination bliver nemlig skrevet ud, da partierne mener, at oplysning er bedre end tvang. Ligeledes står det skrevet ind i lovet, at man automatisk stilles for en domstol, hvis man skulle forøge at tvangsvaccinere. 

  • Der vil blive lavet en Epidemikommission, hvis indstillinger til regeringen offentliggøres.

Afløser forårets hastelov

I foråret 2020 blev en lovgivning hastebehandlet og vedtaget af Folketinget, men den bliver nu overskrevet af den nye epidemilov. 

Vedtagelsen medførte, at sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke fik udvidet sit politiske handlerum. Samtidig fik myndighederne også mulighed for at indføre meget vidtgående tiltag. 

Blandt andet kan ministerens ret til at tvangsindlægge syge nævnes. Oprindeligt blev hastelovgivningen forsynet med en solnedgangsklausul, der betyder, at lovgivningen bortfalder 1. marts 2021. 

Den nye lov er blevet vedtaget i et samarbejde mellem regeringen, Venstre, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet. 

Aftalepartierne har enstemmigt stemt for, da de er enige om, at der er tale om en markant styrkelse af den demokratiske kontrol. 

"Jeg håber, at denne lov vil berolige de mange danskere, som har været utrolig bekymrede," fortæller Pernille Skipper fra Enhedslisten ifølge TV 2. 

Demonstrationer foran Christiansborg

I flere uger har der været demonstranter foran Christiansborg, der har demonstreret mod både regeringen og epidemiloven. 

Demonstranterne har i særdeles haft sit fokus på muligheden for at tvangsvaccinere, men også på det faktum, at sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke havde meget vidtgående beføjelser. 

I den nye lov vil de fortsat være en liste over 'tekniske restriktioner', der kan udvide handlerummet. Det fortæller Magnus Heunicke, men han uddyber dog ikke, hvad der står på denne liste.

"Men alt hvad der minder om indgreb og store nedlukninger skal den til enhver tid siddende regering gå igennem udvalget med," siger han til TV 2.