Ny app: én indgang til akuthjælp

Ny landsdækkende mobil-app hjælper med hurtigt overblik over akuthjælp.

Gratis app skal sikre hurtig hjælp
Det er ikke alle, der ved, hvor og hvordan man får den bedste og hurtigste hjælp, når lille Marie falder ned fra trampolinen, eller havearbejdet resulterer i en øm skulder. Det skal en ny gratis mobil-app til borgerne i Region Hovedstaden lave om på. 

Sådan finder du app'en
Akuthjælp-app´en er udviklet til Android-telefoner og iPhone, hvilket betyder, at langt de fleste smartphones vil kunne benytte den. Den er gratis og kan hentes i App Store og i Google Play ved at søge på ’AKUTHJÆLP’. 

Landsdækkende oversigt over akuthjælp
Danske Regioner lancerer, sammen med Danmarks fem regioner, en app, der giver borgerne et overblik over, hvor og hvordan de får den bedste og hurtigste hjælp i hele landet. 

Find akutmodtagelser, apoteker og lægevagten
App’en giver blandt andet mulighed for at finde den nærmeste akutmodtagelse, finde det nærmeste apotek eller nummeret på lægevagten, uanset hvor borgerne befinder sig. 

God borgerservice til den pressede situation
- Akuthjælp-app’en samler alle de informationer, som man har brug for i en presset situation og hjælper dig direkte og hurtigt med oplysninger. Det er rigtig god borgerservice, siger Kirsten Lee (R), formand for Region Hovedstadens Kvalitetsudvalg. 

Baseret på erfaringer i Syddanmark 
Den nye landsdækkende app er en videreudvikling af Region Syddanmarks akuthjælp-app, som flere end 100.000 syddanskere har downloadet til deres smartphones. 

Forventer kortere ventetider i akutmodtagelserne
I Region Syddanmark er app’en en del af årsagen til, at der er faldende ventetider på skadestuer og skadeklinikker i regionen. 

-Det regner vi bestemt også med bliver konsekvensen i Region Hovedstaden, siger Kirsten Lee. 

Visitation i Region Hovedstaden fra 1. januar 
I Region Hovedstaden er der lige nu fri adgang til akutmodtagelser og akutklinikker, men fra 1. januar skal alle ringe til akuttelefonen 1813, før de tager af sted, og få et ok af en sundhedsfaglig medarbejder på 1813 til at komme til behandling. 

App fortæller, hvor du skal ringe hen, inden du møder op
Sådan er det allerede på langt de fleste skadestuer i landet, som altså kræver, at patienterne er henvist, inden de dukker op. Det fremgår af den nye app, hvilket nummer man skal ringe på, hvis der er krav om forudgående telefonvisitation, der hvor man befinder sig. 

Det er også muligt at få oplyst ventetiderne i nogle af regionerne ved hjælp af den nye app. 

App'ens indhold

Samlet set ser app’ens indhold således ud:

Akutmodtagelser/akutklinikker - nærmeste behandlingssted med åbningstider, telefonnummer, adresse, rutevejledning og ventetid. Det er dog ikke alle regioner, der oplyser ventetid i app’en.

  • Lægevagten – åbningstider og telefonnummer.
  • Apoteker – nærmeste apotek med adresse, telefonnummer, åbningstid og rutevejledning.
  • Tandlægevagter – adresse, åbningstider, telefonnummer og rutevejledning.
  • Tandskadevagter – adresse på nærmeste skadestue med tandskadevagt, åbningstider, telefonnummer og rutevejledning.
  • Kiropraktorvagter – telefonnummer og åbningstider.
  • Psykiatrisk hjælp – adresse på psykiatriske skadestuer, telefonnummer, åbningstider og rutevejledning.
  • Mine data – mulighed for selv at indtaste information om brugeren. Blandt andet blodtype, allergier og kontaktpersoner.
Emneord: Akuthjælp, Apps, Region Hovedstaden, Sundhed, Borgerservice
Region Hovedstaden på DenOffentlige.dk Region Hovedstaden står for behandling, uddannelse og forskning inden for borgernes sundhedsvæsen, og sammen med andre udvikler vi hovedstadsregionen, hvor Region Hovedstaden har særlige opgaver ...
Aktivitet: Artikler: 177 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også

  • 02.04.20 Sundhed
    Status og prognose for coronavirus-epidemiens fremtidige udvikling

    Efter alt at dømme er smittespredningen i Danmark bremset lidt op. Samlet set mener SSI derfor, at smittetrykket nu på et niveau, hvor det er forsvarligt at ophæve dele af restriktionerne og gå i gang med en ansvarlig, trinvis og kontrolleret genåbning af landet.

  • 01.04.20 Sundhed
    Regering og folketing udvider vaccinationsprogram

    Folketingets partier og regeringen iværksætter ny vaccinationspakke, der skal reducere antallet af sårbare patienter, som rammes af andre alvorlige infektionssygdomme og medvirke til at forhindre et overbelastet sundhedsvæsen under udbruddet af coronavirus i Danmark.

  • 31.03.20 Social
    Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse klar med fælles håndsrækning til særligt udsatte

    Mange sidder lige nu hjemme og savner hjælp til praktiske gøremål på grund af risikoen for at blive smittet med coronavirus. Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse går nu sammen om en indsats, der skal få flere til at bruge organisationernes hjælpetilbud.

  • 30.03.20 Sundhed
    150.000 liter håndsprit på vej til kommunerne

    Vodka og shots er skiftet ud med håndsprit til landets borgere. En virksomhed i Kolding er nu på vej med 150.000 liter håndsprit, som vil kunne dække det kommunale forbrug de næste par måneder. De første liter kommer allerede i den kommende uge.

  • 26.03.20 Sundhed
    Sundhedsstyrelsen: 11 gode råd til trivsel og mental sundhed

    For mange personer kan det være en udfordring, at mange af de vante rammer i samfundet er ændret under COVID-19 epidemien. Det kan påvirke ens livskvalitet og trivsel. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet 11 gode råd til, hvad man kan gøre for at fastholde og styrke sin egen trivsel og mentale sundhed.