Ny beredskabsdirektør ansat

Ledelse

13/01/2015 13:42

Suleman Haider

Byrådene i Allerød, Hørsholm, Rudersdal, Helsingør og Fredensborg har besluttet at etablere et nyt fælles beredskab – Nordsjællands Brandvæsen, som et nyt selskab, der trådte i kraft 1. januar 2015. Byrådene og Beredskabskommissionen besluttede endvidere at ansætte en ny beredskabsdirektør.

Til det nye selskab har beredskabskommissionen til aften valgt den nye direktør. Blandt 27 ansøgere er valget faldet på 46-årige Lars Rosenwanger, der har stor erfaring med beredskabsområdet og ledelse. Lars kommer fra en stilling som beredskabschef i Frederiksberg Kommune, har været leder siden 1993, har en diplomuddannelse i ledelse og har oprindeligt sin lederuddannelse fra beredskabsstyrelsen.

Lars tiltræder 1. marts som beredskabsdirektør i det nye selskab. Her bliver han chef for ca. 300 medarbejdere, og referer til beredskabskommissionen.

Lars er den rette til jobbet, fordi han kan stå i spidsen for at samle de tre tidligere beredskaber i et nyt Nordsjællands Brandvæsen, og sikre den rette synergi og innovation i det nye selskab med udgangspunkt i den relevante erfaring, som han har med sig.

Jeg er rigtig glad for, at vi nu kan præsentere vores nye direktør Lars Rosenwanger. Lars er den helt rigtige mand i spidsen for vores nye beredskab. Han kender området indgående og har de relevante lederkompetencer til at få tre beredskaber til et blive et beredskab. På vegne af beredskabskommissionen kan jeg sige, at vi glæder os til et nyt moderne beredskab med Lars i spidsen.", siger Benedikte Kiær, formand for Beredskabskommissionen.

Det bliver en utrolig spændende opgave at fastholde det bedste fra de tidligere enheder, og skabe et nyt professionelt beredskab i Nordsjælland” siger Lars Rosenwanger, og tilføjer ”jeg glæder mig til at løfte denne opgave i tæt samarbejde med de 5 kommuner og ikke mindst organisationens mange dygtige ledere og medarbejdere”.

Lars har med 25 års beskæftigelse i redningsberedskabet erfaring fra en række forskellige lederstillinger i både stat og kommuner, bl.a. som operativ chef i Frederiksberg Kommune og beredskabschef i Birkerød Kommune.

Lars er gift og har to børn, og bor i Birkerød.

Mest Læste

Annonce