Thomas Antunes ny leder af musikskolen Ringkøbing-Skjern

Den 37-årige Thomas Antunes er her fra august ny musikskoleleder i Ringkøbing Skjern Kommune. Han kommer fra en stilling som souschef på Skive Musikskole, hvor han har været ansat siden 2010.

 

- Jeg glæder mig til at lære egnen og musikskolen at kende. Og på længere sigt har jeg da ambitioner om at sætte mit aftryk på kulturlivet i Ringkøbing-Skjern Kommune, siger Thomas Antunes.
 
- Det handler selvfølgelig først og fremmest om at skabe gejst og musikglæde blandt elever og ansatte i musikskolen, men også om at skabe netværk, siger han.
- Ligesom jeg skal vide, hvad der ligger mine nye medarbejdere på sinde, vil jeg gerne vide, hvad andre kulturaktører i kommunen brænder for. Jeg håber at medvirke til at styrke samarbejdet mellem kommunens kulturinstitutioner og yde mit bidrag til eksisterende og nye fælles projekter, siger han.
 
Thomas Antunes er cand. musicae og har studeret musik, trommer og sammenspilsledelse på Aalborg Universitet. Derudover har han bl.a. en uddannelse som souschef/musikskoleleder fra Center for Offentlig Kompetenceudvikling.
 
Under og efter sine studier på Aalborg Universitet har han været ansat som musiklærer ved Sæby kommunale musikskole og på Frederikshavn musikskole samt gymnasielærer på Aalborghus Gymnasium. Han brænder for at motivere børn til at dygtiggøre sig indenfor musikken.
 
- Når man lærer at spille, lærer man så at sige et håndværk, der både kræver fordybelse og samarbejde. Og man lærer, hvad det kræver at dygtiggøre sig.
 
- Det er samtidig en stor drivkraft for mig at se børns glæde ved musikken og dermed livsglæde og gejst udfolde sig. Man bliver mere livsduelig af at lære at spille, siger han.
 
Thomas Antunes er gift med gymnasielærer Anne Christina Antunes og de har tre børn sammen.
 
Thomas Antunes afløser Lis Theilgaard, der har været musikskoleleder i kommunen i næsten 20 år - først 13 år i Skjern og fra 2007 i den dengang nye Ringkøbing-Skjern Kommunes musikskole.
 
Emneord: Ringkøbing-Skjern Kommune, Musikskole, Fritid, Børn & Unge
Ringkøbing-Skjern Kommune på DenOffentlige.dk Ringkøbing-Skjern Kommune
Aktivitet: Artikler: 78 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også

  • 20.02.20 Social
    Nyt nationalt outdoor-topmøde har fokus på børnene

    Hvordan får vi børnene ud i naturen? Det er temaet på Danmarks første topmøde om aktivt udeliv - Outdoor Summit - som bliver afholdt for første gang til april. Topmødet samler fagfolk og politikere med det klare mål at udvikle nye, skelsættende helhedsløsninger.

  • 01.11.16 Infrastruktur
    Uddannelse direkte ind i musikbranchen

    VUC Roskilde har åbnet en ny rytmisk musikafdeling med eget lydstudie til HF-uddannelsen. Det giver samarbejde med lokale spillesteder og en ny tilgang til skolen for unge med dårlige skoleerfaringer.

  • 27.06.17 Politik
    Her er de 44 frikommuner - i otte netværk

    Regeringen har udpeget otte frikommunenetværk, der består af i alt 44 forskellige kommuner. De får i de næste fire år frihed til at afprøve nye ideer og løsninger i praksis.

  • 16.06.16 Infrastruktur
    Stor vestjysk offensiv for bedre infrastruktur

    Erhvervslivet, organisationer og vestjyske politikere fra både byråd og Folketinget styrker nu indsatsen for at forbedre infrastrukturen i landsdelen. Det handler om at forbinde Herning via Ringkøbing til Hvide Sande med den længe ønskede 2+1-vej.

  • 31.05.16 Politik
    Byrådet rejser til Bruxelles

    Hele byrådet i Ringkøbing-Skjern tager tre dage til Bruxelles. Start 03.30 onsdag morgen og retur ved midnat fredag aften.