Fra venstre: Morten Bøgelund Andersen, direktør i Allerød Kommune / Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør Kommune / Søren Appel Jensen, borgerkonsulent i Halsnæs Kommune. Foto: Helsingør Kommune

Opgør med socialkrisen: Frikommuneforsøg viser vej

Social

02/09/2019 15:04

Nick Allentoft

Det går mindst to år før positive resultater af frikommuneforsøg kan sprede sig til hele landet. Midtvejsevaluering viser gode takter for sammenhængende indsats, lyder det fra flere kommuner.

Nedenstående er en pressemeddelelse fra Helsingør Kommune: 

-      Da jeg så fandt ud af, at de virkelig ville hjælpe mig, så har det været en støt pil op ad for hele mit liv med alt, hvad det indebærer. Jeg har haft en kontaktperson, hvor jeg virkelig har følt, at hun ville gøre alt for, at jeg skulle komme op igen. Så det har været en verden til forskel (borger-interview i undersøgelsen).

Sådan åbner Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) deres midtvejsevaluering af Frikommuneforsøget Én plan, som ni nordsjællandske kommuner er sammen om.

Frikommuneforsøg

Vi samler historier om og fra frikommunerne her

Midtvejsevalueringen, der er bestilt af Økonomi- og indenrigsministeriet, konkluderer kort fortalt, at frikommuneforsøget er lykkedes med at skabe en indsats, hvor borgere oplever et markant forbedret samarbejde med kommunen om deres forløb og sagsbehandling. De oplever fx en bedre relation, bedre støtte til at opnå deres mål, mere målrettede forløb for at komme i trivsel og arbejde samt højere tempo i deres forløb.

 

Én indgang til kommunen i stedet for mange

Borgere i et sammenhængende forløb kan f.eks. være en familie med ledighed og sygdom, hvor det også påvirker børnenes trivsel i skole og socialliv. Det kan også være voksne med rusmiddelproblemer eller pludselig opstået hjerneskade. Fælles for dem alle er kontakten til socialrådgivere, jobkonsulenter, sundhedspersonale og flere andre, der lægger hver deres handleplan uden at koordinere indbyrdes. Det kan i værste fald spænde ben for både borgere og fagfolk, der ikke kan finde rundt i regler og indsatser og tilbyde den rigtige vej til trivsel, sundhed og beskæftigelse.

Som frikommune er kommunerne undtaget fra en række obligatoriske love og regler på beskæftigelses- og sociallovgivningen, så de kan tilpasse indsatserne til hver enkelt borger.

-      Før var der skæringsdatoer, fastansatte mål og mål på indsatser, der trækker i alle mulige retninger. Nu kan jeg planlægge en indsats sammen med borgenen med udgangspunkt i hans eller hendes livsituation lige nu – og hurtigt ændre forløbet, hvis de er ved at falde. Jeg vender selvfølgelig beslutningerne med mit team, men den unge oplever, at det kun er mig, der er kommunen – og mig som han altid kan tale med og hurtigt følger op på hans ønsker og drømme. Den relation har for eksempel vendt hans liv fra isolation og angst til løbeture i skoven, nyt selvværd og en påbegyndt uddannelse, siger Søren Appel Jensen, borgerkonsulent i Halsnæs Kommune om arbejdet med én af sine unge borgere i et sammenhængende forløb.

 

Årskonvent for at dele erfaringer

Den 30. august mødtes borgmestre, direktører og fagprofessionelle med ministerier og andre organisationer til et årskonvent for at dele erfaringer.

Hvad er DenOffentlige for et medie?

Læs om, hvad der sker på DenOffentlige, og få ideer til, hvordan du kan være med.

Vi samler artikler om og fra DenOffentlige lige her.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag havde med en videohilsen sendt en opfordring om at fortsætte det gode arbejde, og borgmestrene benyttede lejligheden til at tale om forhåbninger til fremtiden.

-      I kommunerne er vi blevet meget bedre til at arbejde mere på tværs af fagligheder for at tilbyde den rigtige indsats til borgere. Vores erfaringer er blevet brugt som fundament til lovforslaget om ”En plan for sammenhængende indsats sammen med borgeren”. Men der er stadig et godt stykke vej og lovgivning, der skal ændres, for at kunne arbejde mere sammenhængende. Derudover er der behov for nye IT-systemer til sagsbehandlingen, så vi ikke skal registrere efter den gammeldagssilotænkning som betyder dobbeltarbejde, og så kan vi endnu ikke regne på økonomien, når en indsats går på tværs af for eksempel beskæftigelses- og socialbudgetterne, siger Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør Kommune.

Morten Bøgelund Andersen, direktør i Allerød Kommune, kan også genkende problematikken med dobbeltregistrering i fagsystemerne og fortæller om, hvad det har betydet for medarbejderne at arbejde med én indgang og én plan for borgerne:

-      Værdimæssigt er der ingen tvivl om, at det er den rigtige måde at arbejde på. Vi kan se, at det giver mening for vores borgere. Det kan være angstprovokerende at ændre arbejdsvaner, og derfor er det en stor fornøjelse, når vi kan se, at vi lykkes. Når borgeren sætter pris på vores arbejde, at de kan overskue samarbejdet og at de selv kan se, at de rykker - så findes der ikke noget bedre job. Men det kommer ikke af sig selv. Udfordringen er, at vi arbejder på nye måder – det kræver både organisatoriske forandringer og kulturelle forandringer.  I virkeligheden er vi i gang med en kæmpe indsats, men det giver så meget mening.

Fakta om frikommunene-netværket ”En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren”

Siden 2016 har Helsingør Kommune sammen med Allerød, Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs og Hillerød kommuner været frikommuner og arbejdet målrettet på at skabe bæredygtige, integrerede indsatser på tværs af kommunens traditionelle sektorområder for at levere velfærd på nye måder, der ikke er bundet af regler og paragraffer.

Ord med C - Danmarks største liste over Wordfeud ord med C

Mest Læste

Annonce