Partier genåbner debat om politikeres pensionsalder

Radikale presser kolleger på pensionsalderen Radikale fyrer nu op under debatten om folketingsmedlemmers pensionsalder. Venstre kalder det populistisk, mens andre partier byder initiativet velkomment.

Et opgør med folketingspolitikernes pension har længe ulmet, og nu bærer De Radikale ved til bålet ved at fremsætte et beslutningsforslag, der skal hæve politikernes pensionsalder, så den matcher befolkningens.

Velfærdsstat eller velfærdssamfund - hvor er velfærdsmodellen

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

- Vi kan ikke være bekendt at have en pensionsalder, der i øjeblikket hedder 62 år, når resten af befolkningen har 67 år. Vi går og venter på, at regeringen spiller ud efter Vederlagskommissionen. Det er ikke sket. Derfor mener vi, som det mindste, at vi kan blive enige om en pensionsalder som resten af befolkningen, siger finansordfører Martin Lidegaard (R).

Folkepensionsalderen er 67 år, men ministre og folketingsmedlemmer tiltrådt efter 2007 kan få pension, når de fylder 62 år. Ændringen skal som udgangspunkt gælde for alle politikere under 52 år ifølge det radikale forslag.
 
Det vakte opsigt, da partierne efter læk om 15 procents lønstigning til folketingspolitikere i januar hældte Vederlagskommissionens anbefalinger ned ad brættet, selv om et flertal for to år siden gav håndslag på at følge kommissionens anbefalinger. Generelt anbefalede kommissionen lønstigninger til både folketingsmedlemmer, ministre, borgmestre og regionrådsformænd, men også at beskære de folkevalgtes pension, så de fleste grupper samlet set stod til at få mindre.
 
Forslaget om en senere pensionsalder er ikke nyt, men med beslutningsforslaget håber De Radikale at lægge pres på de andre partier.
 
- Jeg skal ikke lægge skjul på, at vi fremsætter dette forslag for at lægge pres på regeringen. Det har stået bomstille med forhandlingerne om politikeres løn og pension, og det synes vi ikke, vi kan være bekendt overfor befolkningen. I hvert fald kan vi ikke være bekendt at få pension fem år tidligere, end danskere gør. Det bør vi ændre på nu, siger Martin Lidegaard.
 
Dansk Folkeparti, Enhedslisten og SF har tidligere sagt, at politikernes egen pensionsalder bør sættes op. Men de udgør ikke et flertal alene. Socialdemokraterne er positiv stemt over for selve ideen om en højere pensionsalder, men vil ikke stemme for det konkrete forslag.
 
Socialdemokraterne bliver gerne længere på Christiansborg
- Det giver god mening med en pensionsalder, som minder om den øvrige befolknings. Men det skal ske i en sammenhæng, hvor man ser på de øvrige udfordringer, der findes på området. Derfor håber vi på, at regeringen snart fremsætter forslag til, hvordan vi adresserer dette, så vi kan få brede løsninger, siger finansordfører Benny Engelbrecht (S).

De Radikale fremsætter tirsdag beslutningsforslaget for at lægge pres på regeringen, som også Socialdemokraterne mener har nølet i forhold til at finde en løsning på udeståendet om løn og pension til politikere. 

- Skulle man begynde at opremse alle de steder, hvor regeringen skubber svære beslutninger foran sig, så havde man ikke tilstrækkelig med spalteplads. Der er mange sager, som regeringer skubber foran sig. Dette er bare ét eksempel. Mon ikke De Radikales beslutningsforslag kan være med til at skubbe beslutningsprocessen i den rigtige retning, siger Benny Engelbrecht.
 
Venstre: Pensionsforslag er populistisk pres
De Radikales forslag om at hæve pensionsalderen for ministre og folketingsmedlemmer er populistisk, mener Venstres finansordfører, Jacob Jensen. Et sådant forslag skal nemlig ikke kun se på de folkevalgtes pensionsalder. Det skal ses i sammenhæng med andre forhold såsom løn, der spiller ind, når man er minister eller folketingsmedlem. 
 
- Det er lidt populistisk, at De Radikale nu forsøger at "presse os" og klandre os for ikke at komme med noget, få måneder efter at De Radikale selv har været med til at springe fra den aftale, der har været omkring Vederlagskommissionen, siger han.
 
I januar kom Vederlagskommissionen med en anbefaling om, at pensionsalderen for ministre og folketingsmedlemmer skulle hæves, og lønnen skulle sættes op. Anbefalingen mødte dog ikke politisk opbakning og faldt derfor til jorden, til trods for at partierne to år tidligere havde givet håndslag på at følge kommissionens anbefalinger.
 
At pensionsalderen for politikere skal hæves, er Jacob Jensen (V) ikke afvisende overfor.
 
- Der er jo ikke noget her i livet, der er statisk. Vi har en mekanisme blandt den almindelige befolkning, hvor vi for år tilbage vedtog, at man hævede pensionsalderen i takt med, at levealderen stiger. Derfor skal man også være åben over for at kigge på, hvordan andre forhold, herunder også pensionsforhold for ministre og folketingsmedlemmer, skal ses på, siger han.
 
Ifølge Jacob Jensen (V) vil Venstre kigge på pensionsalderen og de andre forhold, der spiller ind for politikere, i forbindelse med regeringens 2025-plan senere på året.
 
Dansk Folkeparti, Enhedslisten og SF har tidligere sagt, at politikernes egen pensionsalder bør sættes op, hvilket Socialdemokraterne torsdag også erklærede sig enig i.  Socialdemokraterne vil dog ikke stemme for forslaget på tirsdag, da de ligesom Venstre ønsker at se pensionsalderen i sammenhæng med blandt andet politikernes løn.
 
Så meget tjener politikerne på Christiansborg
* Danske folketingspolitikere får 685.871 kroner om året plus et varierende beløb i boliggodtgørelse.
 
* Ministre får en årsløn på mellem 1.171.318 kroner årligt og op til de 1.464.148 kroner, som statsministeren får. Folketingets formand får det samme som statsministeren.
 
* Dertil kommer pension, der varierer meget, alt efter hvor længe folketingsmedlemmet har siddet i Folketinget.
 
* Pensionsindbetalingerne svinger mellem et årligt beløb på 86.598 kroner og op til 318.472 kroner om året.
 
* Har man siddet i mere end 20 år, får man den højeste sats.
 
Kilder: Folketinget.
/ritzau/
 
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også