Pia Henriette Friis ny chef på Koldingbibliotekerne

Den 1. december indtager Pia Henriette Friis Koldingbibliotekerne som ny bibliotekschef.

Den 44-årige Pia Henriette Friis er ansat som ny bibliotekschef for Koldingbibliotekerne. Hun er blandt andet tidligere chef for Aabenraa-bibliotekerne og har senest arbejdet som selvstændig ledelsesrådgiver og coach. Hun er uddannet bibliotekar fra Danmarks Biblioteksskole i København i 1994 og har sideløbende med ledelsesstillinger på en række biblioteker taget en diplomuddannelse i ledelse. Lederuddannelsen er siden suppleret med en coach- og en rådgiveruddannelse.

 
Den rette ballast som leder

Den store ledelsesmæssige viden og erfaring er en væsentlig årsag til at valget faldt på Pia Henriette Friis, fortæller chef for Kultur og Fritid i Kolding Kommune, Nicolai Dupont Heidemann:

'Pia Henriette Friis har den rette ballast som leder og kommer med en stor faglighed, og så har hun konkret erfaring med at udvikle og forny biblioteker,' siger Nicolai Dupont Heidemann.

 
Fokus på de unge

Pia Henriette Friis glæder sig til jobbet på det hun kalder ét af Danmarks absolut smukkeste biblioteker. Med SDU's 6 etagers campusbyggeri med 1500 heltidsstuderende og 900 deltidsstuderende nær biblioteket, ser hun store muligheder for et målrettet samarbejde omkring de unge.

'Der er masser af potentiale i de eksisterende tilbud på Koldingbibliotekerne, som skal være et af de fortrukne in-steder for unge,' siger Pia Henriette Friis og fortsætter 'Tilbuddet skal være så stærkt, at de unge naturligt bliver vores ambassadører. Ved at vælge et image, der tiltrækker de studerende støtter vi op om de unges læring. Dette skaber mærkbar værdi og danner samtidig grobund for at de unge fortsat vil benytte biblioteket, når de bliver voksne.'

 
Aktiv kulturaktør

Pia Henriette Friis bliver chef for Hovedbiblioteket i Kolding og de tre afdelinger i Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup, og hun er derudover udset til at spille en fremtrædende rolle i Koldings kulturliv i samspil med de øvrige kulturinstitutioner.

'Også på dette område kommer Pia Henriette Friis med konkrete erfaringer med at være en aktiv medspiller på kulturområdet uden for bibliotekets vægge, og dermed forventer jeg, at vi med hende får en ny stærk kulturaktør på banen, som kan være med til at præge og udvikle kulturen i Kolding,' fortæller Nicolai Dupont Heidemann.

Som bibliotekschef i Aabenraa, var Pia Henriette Friis blandt andet med til at udvikle en ny litteraturfestival, og hun deltager i talrige kultur- og erhvervsnetværk.

 

Emneord: Biblioteker, Kultur, Nicolai Dupont Heidemann, Pia Henriette Friis
Kolding Kommune på DenOffentlige.dk Kolding Kommune
Aktivitet: Artikler: 106 | Events: 1 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også