Politiske stormøder: Sådan kan din valgkamp se ud!

Politik

24/09/2013 07:01

Mikael Lindholm

Kære kandidat ved kommunal- og regionsvalget. Vi vil gerne invitere dig til et politisk stormøde, hvor vi klæder dig på til at mobilisere de socialt udsatte stemmer den 19. november. Kom og hør hvad der skal til, for at du kan få en tavs vælgergruppe til at stemme på dig.

Ved det seneste kommunal- og regionsvalg i 2009 stemte kun 32 pct. af kontanthjælpsmodtagerne. Det er et demokratisk problem, at vi har så stor en gruppe, som kommuner og regioner bruger mange ressourcer på, der ikke føler sig hørt og ikke tager del i fællesskabet. Det vil vi ændre på.

Valgkampagnen Stemmer på Kanten stræber efter at bringe politikere og stemmeurner tættere på socialt udsatte. Det kan ske ved at tage ud og møde de socialt udsatte, hvor de er, på værtshuse eller væresteder. Det kan ske ved at flytte stemmeurnerne ud til vælgerne. Det kan ske – som vi vil gøre – ved at gå fra dør til dør og hverve vælgere.

Men vigtigst er, at du som kandidat hører, hvad denne gruppe vælgere har på hjerte. Derfor har vi spurgt hundreder af socialt udsatte om hvad de ønsker, mangler og drømmer om fra deres politikere, for at føle det umagen værd at stemme. På mødet vil du høre deres stemme, så du ved, hvad der skal til.

Lisbeth Zornig Andersen, initiativtager til Stemmer på Kanten, giver på mødet sit bud på, hvordan du kan føre en valgkamp, der når og mobiliserer de socialt udsatte.

Der bliver 5 politiske stormøder rundt i landet, hvor alle er inviteret til det møde, der er placeret tættest på.

 

Aarhus: d. 26. september kl. 19-21. Årslev Møllevej 15, 8220 Brabrand på Tre Ege.

Tilmelding hurtigst muligt.

 

København: d. 30. september kl. 19-21, Operaen på Christiania.

Tilmelding senest d. 27. september

 

Esbjerg: d. 1. oktober 19-21. Sædden Kirke, Fyrvej 30. 6710. Esbjerg V.

Tilmelding senest d. 27. september

 

Aalborg: d. 8. oktober kl. 19-21, Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg

Tilmelding senest d. 5. oktober

 

Lolland: d. 10. oktober kl. 19-21, info om placering følger hurtigst muligt

Tilmelding senest d. 7. oktober

 

Du kan tilmelde dig øverst på hjemmesiden. www.stemmerpaakanten.dk Arrangementet er gratis, og alle er velkommen. Når du har tilmeldt dig, vil du få mere information om det møde du har tilmeldt dig.

Vi håber at se dig!

Stemmer på Kanten

 

For yderligere information, kontakt kampagneleder Therese Evald:

Email: [email protected]

Tlf: 61466205

Mest Læste

Annonce