7 Kommuner samlet om fælles vision for Gudenåen

Danmarks største å Gudenåen skal have en vision. Derfor var borgmestre, og udvalgsformænd fra de syv kommuner langs åen i dag 18. marts 2011 samlet for at sætte ord på deres fælles billede af fremtidens Gudenå.

Formålet var at skabe en fælles vision for Gudenåen, da borgmestre og udvalgsformænd var samlet til en visionsdag for Gudenåen. Og der var masser af at være enige om og meget at diskutere.

Deltagerne deltog i gruppearbejde og plenumdiskussioner for at finde frem til de ord og emner, som visionen skal fokusere på. Og turisme og oplevelser var to emner, som fyldte meget i diskussionen.

Anne-Mette Knattrup, som er Turistchef i Randers, var inviteret med for at bidrage til debatten.

”Det er spændende, at så mange af deltagerne i dag peger på turisme og oplevelser, som noget der er vigtigt. Det giver et rigtig godt grundlag for vores videre arbejde og en dialog med kommunerne”, mener hun.

Godt for samarbejde
En gevinst fra dagen, er at samarbejdet mellem kommunerne langs åen bliver styrket. Det mener Claus Leick, der er formand for Miljø- og Planudvalget i Skanderborg Kommune.

”Samarbejdet mellem kommunerne langs åen kan godt blive bedre. Vi skal for eksempel blive bedre til at udbrede de gode ideer, der er mange steder langs åen. Og det bliver meget lettere når vi får en fælles samlet vision,” forklarer han.

Fælles billede
Resultatet af diskussionerne er et foreløbigt udkast til visionen. Det skal Gudenåkomitéen efterfølgende arbejde videre med, og senere skal det behandles i de syv byråd.

Hans Okholm, som er formand for Plan- og Miljøudvalget og formand for Gudenåkomitéen var meget tilfreds med diskussionerne og resultatet.

”Det er vigtigt, at vi får kommunikeret på tværs af kommuner og får sat ord på, at vi sammen har noget værdifuldt. Og diskussionerne i dag har gjort, at vi har fået et fælles billede af, hvad den fremtidige Gudenå skal være.”
 

Silkeborg Kommune på DenOffentlige.dk Silkeborg Kommune
Aktivitet: Artikler: 31 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer