DOKUMENTATION: Beretning fra Kommunaldirektørforeningens landsmøde

Af Jens Chr. Birch, Landsformand Kommunaldirektørforeningen

Hvor landsmødet 2007 stod i kommunalreformens tegn – og landsmødet 2009 viste en begyndende kommunal krisedagsorden med tilhørende ledelsesudfordringer, står landsmødet 2011 for alvor i den økonomiske krises og dermed reformernes tegn. Alle beslutningstagere er klar over, at velfærdssamfundets fremtid er på spil: hvilke opgaver skal kommunerne løse i fremtiden, hvordan kan de finansieres, hvordan får vi borgerne med på, at der ikke er penge og snart heller ikke hænder nok til alle de velfærdsgoder, man får eller kan ønske sig?

De seneste to år har været præget af en nødvendig stramning af de offentlige udgifter med statens stigende krav til kommunal tilbageholdenhed. Kommunerne har vist, at det kan lade sig gøre, men det er en vanskelig proces at bremse ned til 0-vækst samtidig med, at der fortsat stilles statslige udgiftskrav og krisestemningen ikke for alvor er slået igennem i befolkningen. De seneste tal for budget 2011 og regnskab 2010 viser, at hastigheden er sagnet betragteligt med omstrukturering og regulære reduktioner i den kommunale økonomi. Der er lang bremselængde i den kommunale økonomi.

Det er også udtryk for, at den kommunale aftalemodel trods kommunernes interne uenighed har vist sin funktionsduelighed, men der er med sanktionslovgivningen på både budget og regnskab indledt et nyt statsligt styringsregime.

Det er regering og folketing, der bestemmer, og vi må forberede os på stram kommunal økonomi, så langt vi kan se. KOMDIR’s rolle i det økonomiske paradigmeskifte har primært vist sig i det tætte samarbejde med KL i økonomigruppen og i K98 i en god og konstruktiv dialog. Den kommunale opbakning til den fælles og ansvarlige strategi har været stor, og der er lyttet til de kommunale topchefers synspunkter og vurderinger. En af konsekvenserne af det stramme sanktionsregime er, at kommunerne må gentænke sine styringsmekanismer, ikke mindst i forhold til institutionernes decentralisering og overførselsadgang mellem årene. KOMDIR ønsker at bidrage til, at kommunerne ikke utilsigtet bliver straffet for ansvarlig økonomisk adfærd i institutionerne.

Den digitale dagsorden har også præget de seneste år - ikke mindst med en styrket kommunal vilje til at planlægge og handle ud fra fælles målsætninger. Den kommunale digitaliseringsstrategi er et kvalificeret udtryk for denne holdning som et vigtigt styrings- og prioriteringsredskab og med erkendelse af, at digitalisering ikke længere er for eller imod, men hvad, hvornår og hvordan. Der er kommet det nødvendige politiske og ledelsesmæssige fokus på nødvendigheden af en langt mere fælles, koordineret anvendelse af digitale værktøjer i den kommunale opgaveløsning. KOMDIR ønsker fortsat at involvere sig og præge denne udvikling.

Kravene og udøvelse af kvalificeret ledelse på alle niveauer har aldrig været større end nu. Kommunalreformen satte nye standarder for ledelsesopgaven og vi lærte nødvendigheden af god fusionsledelse. Nu er det kriseledelse i begrebets videste forstand, der presser sig på. På det korte sigt er det at skabe balance i økonomien med effektivisering og servicereduktioner. Den langt mere udfordrende ledelsesopgave – på alle ledelsesniveauer, men især på topniveau, er at nytænke store dele af den kommunale velfærdsservice under nye vilkår. Det er evident for enhver, at der i de næste mange år vil være færre økonomiske ressourcer til rådighed til løsning af opgaverne. Og værre er, at der på i hvert fald 5-10 års sigt også vil mangle hænder, både kolde og varme, og det er en langt større udfordring. Det er baggrunden for landsmødets tema: Velfærdssamfundet under forandring – hvorhen og hvordan? De forandringer, der skal til fi ndes ikke kun i gængse løsninger, arbejdsmetoder og værdier. Det første dogme, der skal aflives, er at færre økonomiske og personalemæssige ressourcer ikke nødvendigvis giver ringere service. Det er den modsatte tænkning, som skal være styrende: at færre ressourcer i mange tilfælde kan give bedre service, når den udvikles i et samspil med ny viden, ny teknologi og effektiv ledelse. Vi må gøre op med den forældede ”proportionalitetstænkning”, at billigere også er dårligere.

Det afgørende i denne fokusering er erkendelsen af, at kommunernes hovedopgave er en effektiv produktion af velfærdsydelser – det er kommunernes kerneopgave. De seneste års store opmærksomhed om kommunale administrationsopgaver, som for eksempel den lange kamp om objektiv sagsbehandling, har haft et forkert fokus. Det afgørende er ikke, hvor disse opgaver løses, men hvor de løses mest effektivt og med optimal borgeradgang og –betjening.

De kommunale topchefer har på mange fronter i de senere år været i fokus og er i stigende grad kritiseret i offentligligheden, både som gruppe og individuelt i forbindelse med fyringssager. Selv om ikke alle disse sager har været en pryd for kommunerne og de involverede forhandlingsparter, så er de samtidig udtryk for en ny ledelsesdagsorden. Efter kommunalreformens roste gennemførelse sætter den økonomiske krise og de medfølgende berettigede krav om effektivisering og innovation nye og andre krav til topcheferne. Vi skal som hovedudfordring præstere en omfattende forandring af den kommunale virksomhed i et tæt samspil med vores politiske ledelse, som også er presset på økonomiske og fornyelsesmæssige resultater.

Det kræver både, at vi udvikler vores ledelsesmæssige færdigheder og at vi løfter ansvaret ved at sikre en velkvalificeret talentmasse - ikke mindst nu hvor et generationsskifte på alle lederposter er i gang. KOMDIR’s debatoplæg om kvinder i kommunal topledelse er et initiativ, som bidrager til denne dagsorden. Også KOMDIR’s deltagelse i konsortiet bag den kommunale lederpris er led i de samme bestræbelser. Kommunaldirektørerne ser det som en af sine helt centrale opgaver at arbejde for de bedst mulige vilkår for udøvelse af ledelse på alle niveauer, og indsatsen vil fortsat have høj prioritet som en kerneopgave for KOMDIR’s ledelse og medlemmer.

Kan kommunerne selv foretage den nødvendige omstilling og innovation til færre penge, har vi også et kommunalt selvstyre om 10 år. Kan de ikke, tvinges regering og folketing til endnu mere tæt styring af kommunerne. Skal omstillingen lykkes må kommunerne lokalt tage nogle principielle debatter om deres rolle og opgaver, så borgerne får bedre indsigt i de vilkår kommunerne arbejder under, og de handlemuligheder, der er til rådighed. Et nødvendigt led i denne indsats er i langt højere grad at tænke kommunikation ind i alle sider af de vigtige politiske og administrative beslutninger om den kommunale virksomhed.

Det begynder og ender med ledelse – god ledelse. Kommunaldirektørerne har et stort ansvar for at skabe forudsætningerne for, at kommunerne i de næste mange år er i stand til at møde de store udfordringer – og sikre, at de kommunikeres til omgivelserne.
 

DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: