Happiness – den nye økonomi

27/04/2011 00:00

Nick Allentoft

Vejle er vært for den første internationale workshop og master class om Happiness som økonomi den 27.-28. maj på Scandic Jacob Gade.

OECD har for nyligt udnævnt danskerne som verdens mest mentalt nedslidte – og stress slår nye rekorder. Hvis det var maskinparken på en fabrik, ville den næppe få lov til at ende i den tilstand og med udsigten til, at det bliver værre. Vi har ikke råd til at fortsætte, som vi plejer. Der er brug for ny viden og metoder. Forskere peger på Economics of Happiness. Derfor er ”Happiness – den nye økonomi” temaet for en international workshop og master class i Vejle 27.-28. maj.


- Der skal både teori og handling til for at vende udviklingen, og det er hvad vi har sat på programmet, siger turismechef Morten Damgaard Nielsen, VisitVejle, som har taget initiativet til arrangement i samarbejde med WellCome og Lisbeth Nielsson, Communicationskills.dk

- Der er stigende fokus på happiness og lykkeforskning, ikke blot inden for psykologi og trivsel, men også blandt økonomer, der i øjeblikket tager skridt til at definere økonomi bredere end tal på bundlinien og fysiske værdier.

- Vi har sat begge stævne, og i stedet for at lave en konference med masser af information, har vi valgt at lave en aktiv workshop og master class, så deltagerne også i praksis lærer, hvordan de gør Happiness til et ledelsesredskab for sig selv og andre.

Lykke i praksis og for ledere
- Nationaløkonom og lykkeforsker fra Handelshøjskolen ved Århus Universitet, Christian Bjørnskov svarer på, hvad økonomer skal med lykke, mens Henrik Meng, der i mange år har sat pris på arbejdsglæde og værtskab, giver eksempler på, hvorfor det er en god ide at smile sig gennem kriser, siger Morten Damgaard Nielsen. Det er et område, vi også har haft fokus på i Vejle og Syddanmark, hvor eu-projektet WellCome i løbet af to år har hjulpet trivsels- og wellbeing-ideer og virksomheder til at vokse til gavn for virksomheder, private og turismen.

- For at sikre, at Happiness bliver en del af hverdagen, vil Robert B Dilts fra USA stå for halvanden dages master class, hvor han træner deltagerne i lykke. Det kan lade sig gøre, bare man ved hvordan. Det gør Robert B Dilts. Siden midten af 70'erne har han studeret genier og folk med særlige evner for at lære, hvordan de bruger hovedet. I dag lærer han os andre at tænke som Disney, Da Vinci, Einstein og verdens topledere. Hans viden og værktøjer er udbredt i Danmark og internationalt – det er en forløber for positiv psykologi og fundament for coaching - og på en række store internationale virksomheder, universiteter og organisationer.

- Denne gang sætter Robert B Dilts fokus på Happiness for ledere. Det er ikke bare noget, der tilfældigvis kommer dumpende. Det er indre tilstande, vi kan lære at beherske. Det er en god ide, for de mere behagelige end vrede og depression, så de har en målbar og positiv indflydelse på helbred, energiniveau, koncentration og de mennesker, vi omgås.

Kontante grunde til Happiness

Der er gode og kontante grunde til at lære at bruge de nye redskaber. Det fandt Lisbeth Nielsson ud af, da hun hentede de seneste tal for omfanget af stress, og hvad det koster, økonomisk og menneskeligt. Da hun startede med at undervise i trivsel og arbejdsglæde for flere end 20 år siden, var mængden af dokumentation lille. Den er eksploderet, og overblikket var noget rystende. I dag ved vi helt kontant, hvad stress gør ved mennesker, og hvad omkostningerne er. Tallene vedlægges.

Happiness – den nye økonomi
Happiness - den nye økonomi er den første internationale workshop og masterclass om Happiness, Well-Being, trivsel og hvordan man skaber glade mennesker. Det sker på Scanid Jacob Gade i Vejle den 27.-28. maj 2011.

Programmet byder på:

*
WellCome – til en fremtid med fokus på Well-Being for mennesker og økonomi. Morten Damgaard, turismechef ved VisitVejle og projektleder for WellCome.
*
Hvad skal vi med lykke, og hvorfor blander økonomer nu følelser ind i økonomi og ledelse? Christian Bjørnskov, nationaløkonom og lykkeforsker fra Handelshøjskolen ved Århus Universitet.
*
Positive Psychology har overhalet økonomi som det største fag på Harvard Universitet – men kan vi virkeligt grine os ud af kriser? Henrik Meng, der har ”Licence to Thrill!”, om værdien af arbejdsglæde og værtskab.
*
Lær at tænke som Einstein, da Vinci og Disney. Robert B. Dilts, USA, bruger sin viden om, hvordan genier og internationale topledere bruger hovedet til at sætte ledelses-håndtag på Happiness og Well-Being.
*
EXTRA: Danmarkspremiere på den nye dokumentarfilm ”The Economics of Happiness”
*
Læs mere her

Arrangør: VisitVejle, WellCome og Communication Skills Ltd.

FAKTA

Tal for stress og demografisk udvikling. Udfordringen: Vi har ikke råd til at fortsætte, som vi plejer.

The Times i England prydede 13. januar 2011 forsiden på et tillæg med følgende overskrifter:
- 70% af os er stressede
- 55% har været deprimerede
- 20% har været i terapi
- der udskrives 31 mio. recepter på antidepressive midler i UK, som har 62 mio. indbyggere.

Avisen tegnede dermed et portræt, der dækker store dele af EU, hvor en undersøgelse fra 2006 viste, at 61% europæere forventer, at livet bliver værre – 84% franskmænd skrev under på den vurdering.

Verdenssundhedsorganisationen WHO forudser, at stress og depression overhaler cancer ’s andenplads for de væsentligste kilder til sygdom inden år 2020 og indtager en suveræn førsteplads foran hjerte-karsygdomme i 2030.

Danmark bidrager med fakta som:
- OECD har lige udnævnt danskerne som verdens mest mentalt nedslidte
- 430.000 danskere har stort set symptomer på alvorlig stress hver dag.
- 35.000 danskere er hver dag sygemeldt pga. stress
- 250.000 - 300.000 danskere lider af alvorlig stress
- 500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet
- 300.000 danskere er uforklarligt syge – halvdelen kan ikke arbejde

Følgende kan skrives på landets udgifts- og tabskonto:
- 55 mia. årligt på grund af mentale helbredsproblemer
- 1,5 million ekstra fraværsdage
- 30.000 hospitalsindlæggelser
- 500.000 kontakter til egen læge
- 3000 førtidspensioner
- 1400 danskere dør hvert år af stress
- 14 mia. kr. om året i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsnet
- Hver nyfødt dansker giver 850.000 kr. i underskud med et livsforløb med de nuværende velfærdsydelser
- Danmark ligger på toppen af verdenshitlisten for cancer.

Tallene er fra før finanskrisens start, og uden indregning af den demografiske udvikling og en befolkning, der bliver ældre. Netop nu sker skiftet, så der fremover er flere uden for arbejdsmarkedet i forhold til arbejdsstyrken.

Tallene findes i www.Danskerhverv.dk’s debatoplæg ”Sammen om vækst”, hvoraf det også fremgår, at der med undtagelse af 2015 ifølge finansministeriets fremskrivning udsigt til 70 år med underskud på de offentlige finanser.
 

Mest Læste

Annonce