Kommuner og region står sammen om ønsker til Danmarksstrategi

Alle 22 syddanske kommuner og Region Syddanmark er enige om, at der er positive elementer i Slesvig-Holstens planer for det dansk-tyske samarbejde i de kommende år. Men de er også enige om at efterlyse mere retning og flere konkrete ideer.

Der er mere, der samler end skiller vandene, men der mangler flere konkrete handlingsanvisninger. Sådan lød konklusionen efter en timelang debat i regionsrådet af Delstaten Slesvig-Holstens oplæg til en ny såkaldt Danmarksstrategi, der beskriver tyskernes bud på strategiske indsatsområder i det fremtidige dansk-tyske samarbejde.

Regionsrådsformand Carl Holst (V) roser sin tyske modpart for ønsket om et øget samarbejde omkring sundheds- og velfærdsteknologi, energi og klimabeskyttelse.

- Også når det gælder ernæringsøkonomi, er der positive takter i form af et øget forsknings- og erhvervssamarbejde. Til gengæld synes jeg, Danmarksstrategien er for ukonkret i forhold til at sikre en vækstorienteret udvikling i grænseregionen. Her fokuserer Delstaten Slesvig-Holsten for meget på et muligt samarbejde omkring Femern Bælt, som jo tidligst bliver en realitet om nogle år. Det kan vi ikke vente på.

Danmarksstrategien har været til høring i Region Syddanmark, som har valgt at sende et fælles høringssvar sammen med de 22 kommuner i Kommunekontaktrådet Syddanmark. Der er altså fuld opbakning til ordlyden fra dansk side.

- Vi vil gerne have vores tyske samarbejdspartnere til at fokusere mere på infrastrukturelle investeringer i vores område, så vi får styrket Jyllandskorridoren og får hurtigere togforbindelser på ruten København-Odense-Trekantsområdet-Hamborg. Det vil være til gavn for hele Nordtyskland og Danmark, siger Carl Holst, som også håber på tysk tilslutning til tankerne om et fælles grænseroverskridende universitet.

De danske aktører er enige om, at der hurtigst muligt skal sættes handling bag ordene, og at der skal følges op på Danmarksstrategien.

Helt konkret ønsker Region Syddanmark og de 22 danske kommuner større fokusering inden for følgende fire emner:

* Erhvervsudvikling - med fokus på internationalisering af klynger


* Forskning og udvikling - med fokus på bedre uddannelse


* Synliggørelse af regionen - med fokus på tiltrækning af investeringer


* Infrastruktur - med fokus på bedre vej og togforbindelser mellem hovedbyerne på begge sider af grænsen.
 

DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk DenOffentlige.dk bidrager aktivt til information, videndeling og netværk for aktører i og omkring den offentlige sektor. DenOffentlige.dk har med konstant stigende bruger og læsertal erfaret im...
Aktivitet: Artikler: 1402 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: