Ny udgivelse: Virksomheder og jobcentre skal arbejde tæt sammen

Ledelse

04/12/2012 09:00

Jakob Rom Johansen

Hvis flere skal have en plads på arbejdsmarkedet mens færre falder ud, er det afgørende med et tæt parløb mellem virksomheder og jobcentre. En ny udgivelse præsenterer tre løsningsforslag.
  • En række virksomhedsledere og jobcenterchefer har siden et topledertræf i februar i år arbejdet sammen om at finde svar på tre store temaer i beskæftigelsesindsatsen:
  • Færre ud – hvordan bidrager vi til, at færre medarbejderes bliver skubbet ud af arbejdsmarkedet?
  • Flere ind – Hvordan kommer flere udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet?
  • Næste generation med – Hvordan sikrer vi, at næste generation får fodfæste på arbejdsmarkedet?

Arbejdet med de tre temaer har været faciliteret af CABI – Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA), og virksomhedsnetværket Vinsa, og visionerne for de tre temaer er nu samlet i en ny udgivelse med navnet Tre drømme for 2020. Den er gratis og kan downloades eller bestilles på www.cabiweb.dk/udgivelser.

Udgivelsen indeholder helt konkrete bud på, hvordan drøm bliver til virkelighed og anbefalinger til, hvordan jobcentre og virksomheder kan samarbejde, så flere sikres en permanent plads på arbejdsmarkedet.

Foruden visionerne er der også eksempler på, hvordan virksomheder og jobcentre i dag arbejder sammen. Til inspiration for andre, så drømmene rykker nærmere realiteterne.

Du kan fx læse om, hvordan Jobcenter Viborg har sparet lokalområdets virksomheder for 40 millioner kroner ved at sætte tidligt ind mod sygefravær.

Og du kan læse om, hvordan restaurantkæden McDonald’s har udviklet en kompetencegivende uddannelse i samarbejde med Københavns Erhvervsakademi. En uddannelse, hvor praksis er vægtet højt, og som er et godt alternativ for unge, som ellers har svært ved at komme i gang med en uddannelse.

Download Tre drømme for 2020.
 

Mest Læste

Annonce