“Der er over 250 OPI-projekter i gang i dette land, heraf er en del gengangere, så aktiviteten er til stede. Til gengæld mangler der i høj grad viden om effekten af denne aktivitet – det gælder både effekten på jobskabelsen og på innovationen," skriver Mikkel Hemmingsen, nyudnævnt topchef i Københavns Kommune.

Projektboom i det offentlige: Efterlyser viden om udviklingsprojekter

Der er godt gang i projekterne i offentlige sektor, men videndeling mellem projekterne og viden om deres effekter på længere sigt har trange kår. Der er brug for at fokusere mere på mål og resultater, mener eksperter.

“Der er over 250 OPI-projekter i gang i dette land, heraf er en del gengangere, så aktiviteten er til stede. Til gengæld mangler der i høj grad viden om effekten af denne aktivitet – det gælder både effekten på jobskabelsen og på innovationen.”

Det skriver adm. dir. Mikkel Hemmingsen i ny bog, der gør status på tre år med fokus på offentlig privat innovation. Han er tidligere administrerende direktør i Region Syddanmark og nyudnævnt topchef for Københavns Kommune. Ifølge Hemmingsen er det derfor nu på sin plads, at rejse spørgsmålene hvor blev resultaterne af OPI af, og hvorfor er det efterspurgte gennembrud ikke blevet til noget.

Læs mere om OPI

Følg vores store tema med fokus på offentlig-privat-innovationssamarbejde, OPI. Klik her.

“Der har i en årrække været efterlyst OPI på sundheds- og velfærdsområdet fra politisk hold, da man forventer, at det store gennembrud ligger lige om hjørnet. Et gennembrud, som skulle resultere i store effektiviseringer inden for sundhedsvæsenet, øget livskvalitet for borgere og patienter og vækst i de virksomheder, som deltager i OPI-samarbejder – altså de tre bundlinjer,” mener topchefen med henvisning til flere regeringsinitiativer de senere år.

I tre år har  OPI-ekspert Susan Dalum været ansvarlig for det hidtil største projekt, der primært har fokuseret på OPI som samarbejdsmodel. Hun er enig med Hemmingsen i, at det er tid til et nyt skridt fremad.

“Der er masser af initiativer til nye projekter, men det undersøges ikke systematisk om andre allerede har udviklet noget tilsvarende - eller er i gang. Samtidig må vi erkende at dette er en naturlig udviklingsproces og at det tager tid. Nu har vi fået boostet antallet af projekter og er ved at professionalisere måden vi arbejder på. Dernæst skal vi til at fokusere på effekten af projekterne og videnspredning af de mange erfaringer, som opnås”, udtaler Susan Dalum.

I Region Syddanmark er Diana Arsovic Nielsen direktør for Syddansk Sundhedsinnovation, der arbejder strategisk med OPI, og især for målrettet kulturforandring. Hun vil gerne vælte muren til udviklingsprojekter inden for OPI - offentlig privat innovationssamarbejde, og efterlyser, at både politikere og ledere er mere kritiske overfor projektkulturen i den offentlige sektor.  

“Vi er gode til at opstille mål i forbindelse med fundraising til projekterne, men der mangler viden om opstilling af effektmål og især om opfølgning på disse, især undervejs i projekterne. Man skal i langt højere grad ind og evaluere projekterne undervejs og så iøvrigt huske at sætte nogle mål op, der handler om effekt,” påpeger Diana Arsovic Nielsen.

Ifølge Susan Dalum er det vigtigt at fastholde den dynamik, som de senere års fokus på forandring og nytænkning har skabt, men hun efterlyser også, at der skabes et uafhængigt nationalt videnscenter, som kan opsamle og evaluere på erfaringerne og ikke mindst formidle kontakt mellem de aktører, der ønsker at arbejde med OPI.

“Hvert eneste projekt kan sagtens have sin berettigelse, men det er spild af både offentlige og private ressourcer, når projekterne ikke koordineres. Et centralt videnscenter, der konstant er opdateret på udviklingsprojekter i den offentlige sektor og følger dem, vil være første skridt på vejen til at vi kan begynde at få en indsigt i hvor mange OPI projekter, der reelt fører til indkøb og dermed til effektivisering og vækst,” siger Susan Dalum.

OPI-stafetten

OPI-stafetten skal udvikle og udbrede viden om, holdninger til, udfordringer for og de mange muligheder i Offentlig-Privat Innovationssamarbejde.

Hvordan kan det offentlige og erhvervslivet sammen udvikle nye løsninger, som har potentiale til at give skatteborgerne mere for deres penge, og virksomheder muligheder for at skabe ny vækst og arbejdspladser? 

Det er OPI-Lab - Laboratorium for offentlig-privat innovation og velfærdsteknologi - der igangsætter stafetten på DenOffentlige.dk. 

Udfordringerne blev udstillet i foråret, hvor de to forskere, Ole Helby og Lena Brogaard, kunne offentliggøre en optælling med 249 igangværende og afsluttede OPI-projekter i Danmark. Deres opstilling af projekterne i et regneark er den foreløbig mest grundige opgørelser over projekter, og den afslørede dels gengangere, dels behovet for indsigt i OPI projekters udvikling, mener Susan Dalum.

Videndeling før kontrol

Det er strategisk innovatør i Region Midtjylland, Tine Park, enig i.

“Med oversigten fra KORA fik vi et billede af status, og man må spørge sig selv, hvorfor det efter flere år er så svært at finde de helt konkrete gode eksempler. De projekter, der resulterer i et konkret nyt produkt, som ender på markedet. Jeg tror meget af svaret ligger i, at det her tager tid, men hvor længe skal vi have selvtilfreds tålmodighed. Vi har givet meget tid, og er nødt til at gøre noget mere aktivt, for at der sker mere,” siger hun.

For regionalpolitisk direktør i Danske Regioner, Gitte Bengtsson, handler det også om at fastholde fokus og bruge de erfaringer, der allerede er.

“Vi skal turde fastholde det spor vi er på, med at VILLE det offentlig private samarbejde og så justere ud fra de erfaringer vi har. Det lyder enkelt, men i en offentlig sektor, der er under konstant pres for at levere mere og bedre på driften her og nu, er det i sig selv en udfordring. Derfor er det værdifuldt med systematisk erfaringsopsamling. At der er projekter, der fejler undervejs eller ligner ligner hinanden, skal vi heller ikke være bange for. Konkurrence er godt. Det centrale er, at sikrer at nye projketer altid bygger ovenpå kendt viden, dansk såvel som international. Samt at vi bliver fortsat endnu dygtigere til at være åbne og videndele løbende,” siger Gitte Bengtsson.  
 
Selvom der kan opstå et rodet billede, når man skuer ud over de mange projekter på landsplan, tror direktøren fra Danske Regioner, at det er et naturligt første kapitel i en ny offentlig kultur.
 
“Hvis jeg kigger tre år tilbage, så talte vi typisk klinisk forskning, når regionerne mødte de private virksomheder. I dag taler vi om innovation og udviklingspartnerskaber på mange andre områder som telemedicin, medicoteknologi, logistik og spildevands- og affaldshåndtering, og alle regioner har i dag etableret politiske udvalg der handler om sundhedsinnovation og erhvervssamarbejde. Det er kommet i fokus,” siger hun.
 
For Bengtsson handler det derfor om, at konkrete erfaringer og løbende dialog mellem offentlige og private aktører giver nye erfaringer og erkendelser hos begge parter, der kan bygges videre på.
 
“Jeg er optimist. Men det er ikke kun en udfordring hos det offentlige. Vi har mange dygtige små og mindre virksomheder, der kan få stor værdi ud af samarbejde med den offentlige sektor, men for en lille virksomhed kan det være en stor opgave, at gå ind i et udviklingprojekt, som kan tage flere år,” siger hun.

Susan Dalum har med OPI-Lab konstateret et stort behov for videndeling, herunder især indsigt i andres erfaringer, og adgang til kompetent vejledning, men ønsker ikke kontrol og styring af de mange udviklingsprojekter. For Dalum er det vigtigt, at fortsætte i sporet fra OPI-Lab, hvor der er opsamlet erfaringer fra alle fem regioner, over 40 kommuner og lige så mange virksomheder på tværs af en række OPI projekter.

“Vi er godt i gang med at professionalisere feltet, men som al udvikling tager det tid. Samtidig er forskningen ved at komme med, så der arbejdes på flere niveauer, og derfor er behovet for at sikre koordinering og videndeling også stort. Det må være i alle parters interesse, at man for det første kan undersøge, om en projektide allerede er i gang et sted i Danmark, og for det andet deler sin viden om et projekt allerede fra projektstart,” siger Susan Dalum.

Hendes tanker bifaldes af Markedsmodningsfonden, der hvert år uddeler 135 millioner kroner i støtte til primært virksomheder, der til gengæld kan skabe nye arbejdspladser. En del af fondens midler går også til projekter, der har offentlige aktører involveret. Særligt inden for velfærdsteknologi og sundhedsområdet i øvrigt.

“Der er helt sikkert brug for et sted, hvor man har kompetencerne til at belyse arbejdet med innovation i den offentlige sektor. Der er ikke rigtig et ejerskab til det her område, så værdifuld viden falder mellem stat, regioner og kommuner, og det er uheldigt. Man har en masse intentioner, men når det kommer til at sikre kompetencen hos aktørerne og hos medarbejderne, så overtager hverdagen. Derfor kan jeg godt se perspektiv i at samle viden og overblik et sted, som så kan henvise på tværs af myndigheder og virksomheder, der har erfaring med projekter, arbejder med konkrete projekter eller har relevante erfaringer, som andre kan trække på,” siger Frederikke R. E. Saabye, der er fuldmægtig i Markedsmodningsfonden med ansvar for bl.a. innovative indkøb.

                Se også temaside om OPI

Projekter skal skabe ny værdi

Hun peger på, at projekter i den offentlige sektor har en tendens til at træde ud af den formelle organisation og få deres eget liv. Det er direktøren for Falck Hjælpemidler enig i. Han glæder sig over, at antallet af mennesker, der får førstehåndserfaring med OPI er stigende, men prisen undervejs giver visse frustrationer, fortæller han.

“Vi har eksempelvis været inviteret med i tre forskellige projekter, som handlede om hospitalssenge. I et tilfælde forventede man at vi kom med tre millioner kroner i projektstøtte, og et andet projekt var sådan set meget smart, for det handlede om at patienten ligger på samme seng fra ambulance og til de forskellige behandlinger på hospital. Men når vi så kiggede ud internationalt kunne vi se flere eksempler på lignende løsninger i andre lande,” fortæller Jens Lunn.

En koncern som Falck, der via sin brand- og ambulancevirksomhed i dag nærmest betragtes som en offentlig aktør, får rigtig mange henvendelser om projekter i den offentlige sektor. Det skorter da heller ikke på vilje, men Jens Lunn er ved at nå et mæthedspunkt. Det er som om den offentlige sektor står stille på nogle områder, siger han.

“Det man tror kan være forholdsvis enkelt ender altid med at blive forholdsvis kompliceret. En i udgangspunktet simpel ide som at lave digitale løsninger, så borgere med kroniske sygdomme slipper for jævnlige kontrolbesøg på hospitalerne bliver lynhurtigt rigtig tungt, fordi der skal tages en masse komplicerede hensyn til indgroede metoder og etablerede systemer. Læg hertil, at projekter ofte lever deres eget liv og sjældent får en styregruppe med tilstrækkelig meget beslutningskraft, så spilder man faktisk let hinandens tid,” mener Jens Lunn.

Derfor havde han også håbet, at OPI kunne åbne døren til en større kulturforandring, men han synes det går for langsomt.

“Der er for lille vilje til at identificere, hvad et konkret projekt skal erstatte i eksisterende drift. Man sætter projekter i gang med finansiering udefra, og når de så skal implementeres og erstattes af rigtige penge fra driften, så er man ikke klar, for man har ikke indregnet det kriterie fra begyndelsen. Det er ikke hensigtsmæssigt”, siger Jens Lunn.

Det kan direktør Lisbeth Valther fra SE Next Step nikke genkendende til. I OPI-stafetten fortæller hun om, hvordan det telemedicinske område har haft en modningstid på 25 år, og der stadig mangler en stabil infrastruktur baseret på fælles standarder, der kan håndtere telemedicinske løsninger. Hun peger på, at der er behov for politisk mod og dygtig forandringsledelse for at kunne implementere nye arbejdsgange og processer i det offentlige.

“Samarbejde på tværs af organisationer stiller store krav til alle involverede parter. Alene det at skabe en fælles forståelse for teknologi og sprog stiller krav til samarbejde og gensidig tillid på tværs af både offentlige og private parter. Som privat aktør kan det overraske hvor store forskelle, der er både mellem sektorerne og mellem de enkelte kommuner og regioner, og hvor svært det i virkeligheden er at sætte borgeren i centrum, når først man er ‘inde i systemet’,” skriver Lisbeth Valther.

Trods udfordringerne er der dog lys forude, og OPI-Lab har ifølge bl.a. Falck-direktøren bidraget til at øge vidensgrundlaget.  

“OPI startede jo med at der ikke var nogen jurister, der kendte til det, men nu er der flere. Så det handler også om kompetencer hos fagfolk i systemet, og så handler det om at blive væsentlig bedre til at dele viden. Vi oplever jævnligt, at offentlige projektfolk nærmest er kritiske overfor at vi som private er med for mange steder, fordi de vil holde på deres viden og status i forskellige projekter. Det fører jo til, at projekter lever deres eget liv i stedet for at man videndeler plusser og minusser undervejs, og når man gør det, er det mindre attraktivt for en privat virksomhed, for vi har simpelthen hverken råd til eller interesse i at holde liv i et projekt, der er på skæv kurs,” siger Lunn.

Samme observationer har Susan Dalum også gjort i løbet af de seneste tre år med OPI-Lab.

 

Del viden hele tiden

“Den offentlige sektor kan blive bedre til at dele viden mens et projekt er i gang. Man har travlt med selve projektet, og glemmer betydningen af, at kommunikere undervejs. Men ikke alle projekter skal fortsætte, hvis resultaterne undervejs eksempelvis peger på, at løsningen ikke er efterspurgt. Til gengæld kan der være høstet erfaringer, som kan bruges i et andet projekt, og den viden gælder det om at gøre tilgængelig så hurtigt som muligt,” fortæller Susan Dalum.

Hun har som projektleder i OPI-Lab set betydningen af, at der er åbenhed om projekter, for også i OPI-Lab er flere projektet enten lukket ned, overført til andre projekter eller direkte ændret til helt nye projekter, fordi projekternes delresultater har talt for det.

“Derfor vil en en national platform, hvor aktuel projektviden konstant deles og gøres tilgængelig være meget brugbar,” foreslår Susan Dalum.

Samme toner lyder fra den private sektor, hvor formanden for Styregruppen for Innovationsnetværket for Sundheds- og Velfærdsteknologi, opfordrer til at bygge videre på eksisterende viden.

“Vi skal ikke starte forfra, men tage det næste skridt i OPI-fasen, hvor erfaringer, modeller og redskaber samles på tværs. Det vil skabe innovation, vækst og nye sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger, der også er bæredygtige for private virksomheder,” siger Birgitte Kræmmergaard, der ud over formandsrollen også er er administrerende direktør i Zealand Care.

Se KORA's liste over 249 udviklingsprojekter.

 
Emneord: OPI, Offentlig Privat Innovation, OPI-guide.dk, Susan Dalum, Gitte Bengtsson, Anne Abildgaard, Jens Lunn, Birgitte Kræmmergaard
OPI-guide på DenOffentlige.dk PROFESSIONALISERING AF OPI...
Aktivitet: Artikler: 6 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 02.11.14 Christina Staal
    Projektboom i det offentlige: Efterlyser viden om udviklingsprojekter

    Investeringer uden løbende evalueringer og vidensdeling lyder som opskriften på et dårligt ægteskab dømt til potentielle gentagelser, fravær af udviklingsmuligheder, ressourcespild, mindre pæne bundlinjer, tiden går og går, investeringerne mister relevans og wake-up-callet høres måske for sent!

  • 24.10.14 Claus Beck Schmidt
    _

    Kulturen der mangler

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også