Regeringen vil beskytte kvinder i æreskonflikter bedre

Politik

25/02/2015 14:11

Suleman Haider

CPR-loven ændres for at beskytte personer, som trues i en æreskonflikt eller af en tidligere partner.

Personer, som i såkaldte æreskonflikter får alvorlige trusler fra familien eller deres tidligere partner, skal beskyttes bedre. Truslerne rammer ifølge landets krisecentre især indvandrerkvinder.

Derfor vil indenrigs- og økonomiminister Morten Østergaard (R) ændre cpr-loven, så de truede personers adresse fjernes fra cpr-registret. Det fremgår af lovforslaget, som han onsdag fremsætter i Folketinget. 

- Som samfund har vi en forpligtelse til at beskytte ofre, der udsættes for alvorlige trusler fra en tidligere partner eller i forbindelse med æresrelaterede konflikter, siger Morten Østergaard i en skriftlig kommentar.

- De er udsatte og sårbare og skal have en reel chance for at komme videre og slippe væk fra dem, der truer dem, siger han.

Når den truede persons adresse forsvinder fra cpr-registret, kendes adressen kun af ganske få personer. 

Sådan er det principielt også i dag, hvor truede personer får navne- og adressebeskyttelse i cpr-registret. Men der har alligevel været eksempler, hvor tidligere partnere er kommet i besiddelse i den faktiske adresse fra blandt andet it-systemer.

Ifølge et meget forsigtigt skøn fra ministeriet vil den nye, særlige adressebeskyttelse være relevant i omkring 100 sager om året.

Lovforslaget indgår i regeringens plan med 33 initiativer til at bekæmpe æreskonflikter, og tvangsægteskaber blandt andet i form af strengere social kontrol. 

Ifølge Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (Lokk) trues stadig flere indvandrerkvinder.

Og stadig flere af dem opsøger krisecentrene. Sidste år kom 1183 kvinder med en æreskonflikt, mens 440 kvinder henvendte sig i 2009. 

I de senere år er flere indvandrerkvinder blevet dræbt eller ramt af grov vold i æreskonflikter. Derfor skal pigernes omgangskreds være opmærksomme på problemet, sagde projektleder i Lokk, Susanne W. Fabricius, i januar til Ekstra Bladet.

I 2014 registrerede Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter 117 sager om æreskonflikter mod 110 sager i 2013.

FAKTA: Truede kvinder skal få særlig adressebeskyttelse

Et lovforslag skal beskytte ofre for såkaldte æreskonflikter ved at fjerne deres adresse fra cpr-registret.

Indenrigs- og økonomiminister Morten Østergaard (R) fremsætter onsdag et lovforslag i Folketinget om at ændre cpr-loven, så truede personers adresse helt fjernes fra cpr-registret. 

* Den særlige adressebeskyttelse kan anvendes i sager, hvor der er et særligt behov for beskyttelse blandt andet efter trusler fra en tidligere partner eller i forbindelse med æresrelaterede konflikter. 

* Et meget forsigtigt skøn er, at det vil være relevant i omkring 100 sager om året. 

* Politiet foretager en politifaglig vurdering af, om den særlige adressebeskyttelse skal sættes i værk. Personbeskyttelsen hører under politiet, som har nødvendig ekspertise til at vurdere, om det er egnet at iværksætte den særlige adressebeskyttelse. 

* I praksis kommer det nye initiativ kun i brug, hvis den truede person samtidig flytter.

* Politiet skal så give besked til kommunen, som offeret flytter til, om, at personen registreres uden fast bopæl i cpr. Kommunalbestyrelsen kan udpege et team eller en leder, som håndterer kendskabet til adressen, så færrest muligt kender den.

Kilder: Indenrigsministeriet

 

Mest Læste

Annonce