Det offentlige behandler borgerne brutalt

Mette Blomqvist Valentin

Den er helt galt med velfærdssystemet og der sker for lidt for at rette op på det. Selvom der er kommet lidt større fokus på socialkrisen fra nogle modige og uafhængige politikere og journalister er der stadig alt for meget snak og alt for lidt handling, skriver Mette Blomqvist Valentin.
De menneskelige og retssikerhedsmæssige konsekvenser af systemets tilstand og beretningerne fra den virkelighed borgerne møder, er bemærkelsesværdigt men samtidig tilsyneladende meget ilde hørt. Den alvorlige situation har store konsekvenser for både den enkelte og hele samfundet, og alligevel får det så godt som ingen plads i debatterne, i byrådene og i folketinget.

Jo, der bliver da snakket, debatteret og filosoferet i byråd, regionsråd, folketing og diverse organisationer, over at vores velfærdssystem er gået i stykker. Sådan har det efterhånden været i mange år.

Læs mere om socialkrisen

Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid.

Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet. 

 

Der snakkes og nedsættes udvalg og arbejdsgrupper, som har til formål at komme med forslag, som man måske vil lytte til – når engang de er færdige – men der sker ikke noget – de store og omfattende reformer bliver stadigt mere påkrævede alt imens politikere og interesseorganisationer, synes forkrampet at fastholde IKKE at ville gøre noget – 4 real!

Det er blevet legitimt og efterhånden helt almindeligt, blandt politikere og organisationer, at debattere, tale om og forholde sig til at systemet ER gået i stykker og har været det længe – og som følge heraf, fremlægge nødvendigheden af den ene symptombehandling (hovsalovgivning) efter den anden, som blot har forværret og forvitret det hele yderligere.

De menneskelige og retssikerhedsmæssige konsekvenser af systemets tilstand, beretningerne fra virkeligheden borgerne møder, er bemærkelsesværdigt, samtidigt tilsyneladende fortsat meget ilde hørt.

Disse alvorlige konsekvenser for både den enkelte og hele samfundet, får så godt som ingen plads, i debatterne i byråd og folketing og beslutningerne de træffer.

Næsten alting borgerne, deres advokater og støttepersoner mm kommer med, modsatrettet dokumentation, klager mm – afvises automatisk som enkeltsager, tilfældigheder, for komplekst og/ eller det pure opspind.

Mette Blomqvist Valentin

Socialrådgiver Mette Bomqvist Valentin skriver om social- og beskæftigelsesområdet som redaktionel blogger.

Læs mere om Mette her, hvor du også kan finde alle hendes indlæg. 

Det skal dog samtidigt nævnes, at der gennem de seneste år, er kommet lidt større fokus fra nogle modige og uafhængige politikere og journalister – nogle er vågnet op – men ALT for mange, trænger endnu til at blive vækket. De snakker for meget og handler ALT for lidt!!!

Vi er desværre nødt til at vise dem nogle flere eksempler på den brutale virkelighed.

F.eks om

  • Børn og familier som skades for livet af fejlanbringelser og grotesk uprofessionel håndtering (eller mangel på håndtering) af deres behov for hjælp og støtte – Børn som bliver så skadet og forældre som knækker så meget, at børnene må forblive anbragte – unge voksne som flakker rodløse rundt efter en turbulent opvækst i anbringelsessystemet, forældre, børn og unge som er reelt retsløse i et ansvarsfrit system, som har magten til at vurdere, mene og skønne deres familie og deres liv, i atomer – i mange tilfælde, uden de kan gøre noget som helst ved det – før skaden er sket!
  • Alvorligt kronisk syge medmennesker, som trods daglige voldsomme smerter og en optimistisk vurderet erhvervsevne på under ½ dag om ugen – inklusivt pauser og hvile – tvinges i endeløse ydmygende og opslidende praktikker som tager de sidste kræfter ud af et evt familie eller socialliv der måtte være tilbage. Hjælp og støtte reduceres eller stoppes, der nægtes hjælpemidler og hjælp til store medicinudgifter. Samtidigt mødes de med mistro og mistænkelighed.
  • Fædre og mødre som slås om deres børn og river dem midt over – i deres egne følelser af vrede og forsmåethed – som en eller begge saboterer den anden og dennes relation til barnet/ børnene – og eller bruger barnet/ børnene som våben, alt imens det reelt omsorgssvigtet og vanrøgtes voldsomt – og fratages grundlæggende menneskerettigheder – altsammen åbenlyst og således altså med statsforvaltningernes og retternes billigelse.
  • Handicappede, syge og ældre, som fratages hjælp og støtte, mistænkeliggøres og behandles under al kritik, af det velfærdssystem som er sat i verden for at hjælpe dem. Ældre som vaskes hver 2. uge og tvinges til at spise mad, de fleste end ikke ville servere for en sulten rotte. Handicappede som ikke kan forlade deres bolig og som tvinges til at gå i seng og stå op som det passer i vagtplanen. Syge som tvinges i arbejde og i aktivering under kemokure og andre voldsomme behandlinger.
  • Skoleelever som udtrættes i pædagogisk udbrændte heldagsfolkeskoler, mistrives og bliver fagligt dårligere – udsættes for højbrynede test, som end ikke vores ministre forstår selv – i kæmpeskoler med mindst 3 spor og mindst 28 børn i hver klasse – svingdørslærere og vikarer i et hidtil uset omfang.

Eksemplerne er mange. De skal frem. Forklares og fortælles om. Så befolkningen – vores politikere og organisationer – ser og forstår omfanget og dybden af det her. Hvor voldsomme de samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser reelt er.

Den brutale virkelighed. For rigtigt levende mennesker – som dig og mig og os alle sammen.

Vi må enten få vækket vores magthavere op eller acceptere, at vi i modsat fald, vil se stadigt flere desperate medmennesker som er blevet frataget ALT de levede for – reagere temmeligt voldsomt og med rette!

Det er NU vi skal have alle med indflydelse og ansvar, vækket op!!!

 

Annonce