Der er i den grad brug for en jobreform, og det skal ske så hurtigt som muligt, lyder meldingen fra Venstres arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen.
I et nyt svar fra økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) til Folketingets Finansudvalg fremgår det således, at 9100 kontanthjælpsmodtagere får over 300.000 kroner brutto i samlede ydelser fra staten.
Og det er for meget, mener Hans Andersen, der vil sikre, at det i endnu højere grad kan betale sig at tage et arbejde, også selvom det er et lavtlønsarbejde.
- Jobreformen skal bestå af to elementer. For det første skal vi have et kontanthjælpsloft, der skal sige, hvor meget man højest kan modtage i støtte fra det offentlige. Og for det andet vil vi sætte skatten ned for dem med de laveste lønindkomster, siger han.
Det er typisk enlige forsørgere, der får over 300.000 kroner, og det skyldes børnepenge, børneydelse og friplads i institutioner.
Et svar tidligere på året fra beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) til netop Hans Andersen viser, at det for langt de fleste af landets 147.000 kontanthjælpsmodtagere godt kan betale sig at arbejde.
Men det skal være tilfældet for alle og i endnu højere grad end i dag, siger Hans Andersen, der dog ikke vil forholde sig til, hvor kontanthjælpsloftet skal være.
- Det har vi ikke lagt os fast på. Men det skal omfatte flere end de 9100, der bliver nævnt her, siger han.
Også Liberal Alliances Joachim B. Olsen, der var med til at sparke en debat i gang for tre år siden, om at det skal kunne betale sig for alle ar arbejde, ryster på hovedet over tallene.
- Jeg synes, det er alt, alt for urimeligt. Det er grotesk højt. Det er uhensigtsmæssigt, for det betyder, at det ikke kan betale sig at arbejde. Jeg synes også, at rent politisk, rent moralsk, at det er uanstændigt, at man kan få så meget på kontanthjælp, siger han.
Spørgsmål: Nogle vil argumentere for, at der ikke er job at få. Hvad siger du til det?
- Det er noget pjat. Når man har høje ydelser, betyder det, at folk er på disse ydelser i længere tid. Det er meningen, at det skal være en midlertidig hjælp, siger han.
Socialdemokraterne: Forsvindende få har ikke jobgevinst
Kun et fåtal ud af de 147.000 kontanthjælpsmodtagere har ikke gevinst ved at arbejde, siger Jesper Petersen.
Det er helt ude i skoven at fokusere på de 9100 ud af knap 150.000 kontanthjælpsmodtagere, der får ydelser for mere end 300.000 kroner, sådan som Venstre, Liberal Alliance og den liberale tænketank Cepos gør.
For selvom tallet umiddelbart kan lyde højt, det erkender Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen, skal det ses i det perspektiv, at det gives til typisk enlige forsørgere med ekstra udgifter, eksempelvis i form af børnepenge og børnetilskud.
Og da folk med lav lønindkomst får tilsvarende ekstra støtte fra staten, kan det derfor ikke bruges til at begrunde, at det ikke kan betale sig at tage et arbejde, siger Jesper Petersen.
- Grunden til, at tallet er så højt skyldes, at der er tale om enlige forsørgere, der, hvis de er så uheldige at blive arbejdsløse, også skal kunne forsørge familien, siger Jesper Petersen.
- Og det er jo tilskud, som folk med lav indkomst også får, så derfor siger det meget lidt om, om det kan betale sig at arbejde eller ej.
- Tallet er fundet frem, så Venstre og andre har skyts til deres kampagne om, at kontanthjælp og dagpenge skal sættes ned, siger han.
Han fremhæver et nyligt svar fra beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S), der viser, at det er "forsvindende få" kontanthjælpsmodtagere, der ikke vil have en gevinst på over 1000 kroner, også hvis de får et relativt lavtlønnet arbejde, siger Jesper Petersen.
Spørgsmål: Er den gevinst stor nok, hvis man får eksempelvis 300.000 kroner ved ikke at arbejde?
- For folk, der har lav indtægt tror jeg, at 1000 kroner om måneden måned efter måned har stor betydning. Både fordi man tjener flere penge, fordi man tjener pension og får en fod inden for på arbejdsmarkedet, siger Jesper Petersen.
Venstre foreslår en arbejdsmarkedsreform, der skal indeholde et kontanthjælpsloft og skattelettelser i bunden.
Jesper Petersen anfører, at det er blevet mere attraktivt at få et arbejde med Thorning som statsminister frem for Venstres Lars Løkke Rasmussen.
Han siger, at det er sket via et større beskæftigelsesfradrag, ændrede kontanthjælpsregler og et fradrag for faglige kontingenter.
FAKTA: Her er kontanthjælpsmodtagerne, der tjener mest
Et svar fra økonomiministeren viser, hvor meget over 250.000 kroner kontanthjælpsmodtagere tjener.
Nye tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet viser, hvor mange kontanthjælpsmodtagere, der modtager mere end 250.000 kroner i offentlige ydelser - det vil sige i kontanthjælp plus børnecheck, børnetilskud og friplads i daginstitutioner.
Opgørelsen er "bruttoficeret", det vil sige, at ikke-skattepligtige ydelser som eksempelvis børnecheck er omregnet til før-skat-niveau. Opgørelsen er sket på baggrund af tal fra 2012.
Her ses hvor mange, der modtager hvor meget i ydelse. I parentesen fremgår det, hvor mange, der er enlige forsørgere.
250.000-275.000 kroner: 4300 personer (2400 enlige forsørgere)
275.000-300.000 kroner: 3300 personer (2500 enlige forsørgere)
300.000-325.000 kroner: 2700 personer (2500 enlige forsørgere)
325.000-350.000 kroner: 1900 personer (1800 enlige forsørgere)
Mere end 350.000 kroner: 4500 personer (4400 enlige forsørgere)
Kilder: Økonomi- og Indenrigsministeriet
/ritzau/
