Løsning for lån i feriefond på plads

    Nu er der afklaring for låntagerne i Arbejdsmarkedets Feriefond. Det berører bl.a. en række handicap- og kulturinstitutioner. Der er fundet en model, hvor lånmodtagerne får hele eller langt størstedelen af lånet afskrevet samtidig med, at der bliver tilbagebetalt beløb, der kan hjælpe udsatte familier og børn på ferie.

    Det er efter et længere forløb lykkedes at finde en løsning for bl.a. en række handicap- og kulturinstitutioner, som har lån i Arbejdsmarkedets Feriefond. Hver tredje låntager får afskrevet lånet fuldt ud. Resten får afskrevet deres lån med henholdsvis 90 pct. og 80 pct.

    Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:

    "Mit fokus har været at få afsluttet denne sag, og jeg glæder mig over, at der nu er fundet en løsning. Det har været vigtigt for mig, at låntagerne hurtigst muligt fik klarhed over deres situation."

    "Jeg synes, at sagen nu er landet rigtig fint. Det er lykkedes at lande en løsningsmodel, hvor vi både tilgodeser låntagerne samtidig med, at der også er penge til at hjælpe udsatte familier til at få nogle gode ferieoplevelser."

    "Jeg kan godt forstå, at låntagerne har været frustrerede. Det har været et langstrakt forløb, fordi reglerne omkring statsstøtte er komplicerede. Nu har dialogen med EU-Kommissionen båret frugt, og aftalekredsen er enige om, at det er den bedst mulige løsning, hvor vi tilgodeser alle hensyn."

    Kulturminister Joy Mogensen siger:

    "Nu er der endelig sat et punktum for et meget langt forløb. Jeg er glad for, at der er fundet den bedst mulige løsning, så kulturinstitutionerne kan få den afklaring, de har ventet på."

    Handicap- og kulturinstitutioner, der med den nye model fortsat har en restgæld efter afskrivning, har to valgmuligheder. Enten kan man betale den resterende hovedstol fuldt ud, eller også kan man vælge at overgå til et nyt lån over 25 år med 2 pct. rente.

    Pædagoger og lærere mangler tid til at samarbejde om det faglige indhold

    Flere fagtimer og hård styring gør ikke en god folkeskole. Det gør dygtige medarbejdere - herunder pædagoger – som kan lykkes med deres opgaver.

    Vi har stadig en stor udfordring med at få alle børn med i skolen og sikre god undervisning og gode fællesskaber, hvor børnene trives og udvikles. Det handler bl.a. om, at pædagogerne har for lidt mulighed for at samarbejde med hinanden og lærerne om undervisningen.

    Det mener BUPL, efter Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, har udarbejdet den sidste evaluering af folkeskolereformens elementer. Rapporten viser, at det går langsomt med at forbedre elevernes faglige niveau og trivsel.

    ”Pædagogerne peger selv på, at den ringe tid til forberedelse og muligheden for at samarbejde med lærerne udfordrer muligheden for at skabe differentieret og varieret undervisning, at få alle børn med og sikre en meningsfuld skoledag, “ siger BUPL-formand Elisa Rimpler.

    Et eksempel er de store udfordringer med at udvikle den understøttende undervisning og sikre flere timer, hvor lærere og pædagoger er sammen om undervisningen.

    “Pædagogerne vil rigtig gerne lykkes med at understøtte trivsel, inklusion og de gode børnefællesskaber, men hvis ressourcerne er for små, og pædagogernes bidrag i for eksempel understøttende undervisning underprioriteres, så er det svært at gøre en reel forskel,” siger Elisa Rimpler.

    I dag arbejder cirka 15.000 pædagoger inden for skole- og fritidsområdet. Ifølge Elisa Rimpler har reformen på pædagogernes vegne været udfordret af manglende ressourcer til ordentlig fælles forberedelse mellem lærere og pædagoger, manglende pædagogfaglig ledelse og en presset arbejdstid. Og udvikling af folkeskolen lykkes ikke, hvis det samtidig er et spareprojekt, forklarer Elisa Rimpler.

    ”Alle skoler har været presset af de mange faglige mål og har derfor alene haft fokus på de flere fagtimer og har ikke fokuseret på det, som faktisk kan gøre skolen bedre: Mere variation, bevægelse og flere praktiske og kreative elementer. Børn og unge skal have en varieret, sjov og lærerig dag. Det kan pædagoger og lærere give dem, men kun hvis rammerne bliver bedre, ” siger Elisa Rimpler.

    Elisa Rimpler peger yderligere på, at de mangeårige besparelser på fritidstilbuddene også presser pædagogerne og dermed gør, at skolen går glip af de afsmittende effekter af en stærk fritidspædagogik. Det er nemlig slået fast, at fritidspædagogikken har positive effekter på det gode børneliv, og at sammenhængen mellem skole og fritid har betydning for at løfte alle børn.

    ”For at sikre et godt børneliv, er det nødvendigt med SFO’er, fritidshjem og klubber af høj kvalitet. Fritidsinstitutionerne modvirker ensomhed, styrker børne- og ungefællesskaberne på tværs af alderstrin og udvikler børn og unges personlige, sociale og praktiske kompetencer. Fritidsinstitutionerne har i dag et tæt samarbejde med skolen, og det gavner børn og unges trivsel og læring begge steder. Men fritidsområdet er blevet udsat for besparelser de seneste mange år. Det betyder færre pædagoger og udhuler fritidstilbuddene – og det er børnene, som betaler prisen,” siger Elisa Rimpler.

    Ny formand for Det Kriminalpræventive Råd: Hårdere straffe er blevet en automatreaktion

    Alt for længe er hårdere straffe blevet set som en universalløsning, mens forebyggelse bliver nedprioriteret, mener Erik Christensen, nytiltrådt formand for Det Kriminalpræventive Råd.

    Tidligere folketingsmedlem (S) og mangeårig borgmester på Fyn, Erik Christensen, skal fremover stå i spidsen for Det Kriminalpræventive Råd. Som rådets nye formand vil han gøre op med skiftende regeringers fokus på hårdere straffe. Erik Christensen langer ud efter ’tough on crime’-tilgangen, der i praksis betyder, at forebyggelse med dokumenteret effekt prioriteres alt for lidt.

    ”Hårdere straffe er blevet en automatreaktion, når vi som samfund står overfor store udfordringer med kriminalitet. Men hårdere straffe er ikke en universalløsning. Det er på tide, at vi slår autopiloten i politikernes værktøjskasse fra og vælger tiltag, der for alvor kan reducere kriminalitet. Der er forebyggelse et nødvendigt og effektivt redskab”, siger Erik Christensen.

    Bandeområdet er bare et eksempel på et kriminalitetsområde, hvor autopiloten er slået til. De seneste mange år har budt på bandepakker med hårdere straffe, indskrænkning af prøveløsladelser, opholdsforbud og andre stramninger. Det er lovgivning på baggrund af vrede og afmagt, mener DKR’s formand:

    ”Vi bliver som samfund nødt til at se på, hvad der faktisk virker. Bander koster samfundet mere end 300 mio. kr. årligt. Langt de fleste udgifter går til fængselsophold, og kun en brøkdel til forebyggelse. Men der er ikke dokumentation for, at strafskærpelse i sig selv har en forebyggende effekt. Fængslet kan fastholde bandemedlemmer i et kriminelt miljø, forringe deres evner og svække deres tilknytning til uddannelse og job. Vi må sætte ind i alle faser – fra det udsatte barn, til den forvirrede teenager, til afsoneren – og på de steder og i de situationer, som er med til at bane vejen for banderne,” siger Erik Christensen.

    En af Det Kriminalpræventive Råds fornemmeste opgaver er at bidrage med viden og gode råd til politikere, borgere og virksomheder om forebyggelse af kriminalitet baseret på fakta og evidens.

    ”Jeg kan ikke vente med at komme i gang, for opgaven er både så vigtig og tiltrængt. Det Kriminalpræventive Råd har i disse år fokus på kriminalitetsformer, som påvirker rigtig mange danskere, bl.a. indbrud, bandekriminalitet, psykisk vold i parforhold, it-kriminalitet, seksuelle overgreb og kriminalitet i udsatte boligområder. Vi skal gøre det, der mest effektivt mindsker kriminaliteten: Derfor er det vigtigt, at forebyggelse kommer højere op på politikernes dagsorden, og vi kan alle sammen, også borgerne, være med til at gøre en forskel,” siger Erik Christensen.

    Lægelig direktør Peder Jest går på pension

    Efter 13 år som lægelig direktør på OUH går Peder Jest på pension den 1. september 2020. Peder Jest har været cheflæge og lægelig direktør i i alt 30 år.

    Peder Jest går på pension fra stillingen som lægelig direktør på Odense Universitetshospital den 1. september 2020.

    Peder Jest bliver snart 71 år og føler, at tidspunktet er kommet til at skrue lidt ned for blusset:
    "Det har været utrolig givende at få lov til at være med til at udvikle sundhedsvæsenet og især OUH til et så højt nationalt og internationalt niveau. Det betyder, at hospitalet i dag tilbyder Region Syddanmarks borgere en behandling, der er helt i front."

    "Jeg vil gerne sige tak til mine direktør-kolleger, medarbejderne på OUH og Region Syddanmark, der med sin decentrale tilgang og tillid alle har medvirket til, at OUH i dag er med helt i toppen. Nu glæder jeg mig til at få tid til andre sysler, selvom jeg ikke helt vil slippe arbejdet med innovations-området."

    OUH blandt de bedste

    Regionsdirektør Jane Kraglund, som er Peder Jests nærmeste leder, siger:
    "Peder Jest er en meget visionær direktør, og han har sin store del af æren for, at OUH i dag er med blandt de bedste universitetshospitaler i Danmark. Jeg vil gerne takke Peder Jest for godt samarbejde gennem mange år."

    "Selv om Peder Jest er alderspræsident i direktionen på OUH, er han foregangsmand på mange fronter - også når det gælder digitalisering og innovation. Han har en fabelagtig evne til at forestille sig, hvordan et sygehus skal behandle sine patienter om fem og ti år. På den måde har han været med til at lægge skinnerne for fremtidens universitetshospital og fremtidens sundhedsvæsen. Senest er han idémageren bag sundhedsdronerne, hvor droner skal flyve blodprøver og medicinsk udstyr mellem sygehuse."

    Stærk fokus på udvikling

    Administrerende sygehusdirektør på Odense Universitetshospital, Niels Nørgaard Pedersen, takker også Peder Jest:

    "Peder har som lægelig topleder insisteret på, at et stærkt fokus på udvikling skaber fundamentet for en sund sygehusdrift. Han har i 30 år arbejdet for, at patienterne skal mødes af et moderne sundhedsvæsen. Han udfordrer gerne både kolleger, samarbejdspartnere og sig selv for at nå det mål. Den vedholdende udfordring, og Peders store engagement, har inspireret alle os, der har været på hold med ham."

    Lang karriere i sundhedsvæsenet

    Peder Jest er uddannet læge med speciale i intern medicin og ældresygdomme.

    Han har siden 1990 været cheflæge på det tidligere Rudkøbing Sygehus, Svendborg Sygehus og Sygehus Fyn. Siden 2007 har Peder Jest været lægelig direktør ved Odense Universitetshospital.

    Peder Jest har gennem sin karriere været medlem af og formand for en lang række bestyrelser, udvalg og råd. Særlig kan nævnes, at Peder Jest er formand for OUH´s innovationsråd, medlem af direktionen for patient@home og næstformand i bestyrelsen for Welfare Tech. Peder Jest har desuden været grundlægger af det fælles forskning- og innovationscenter mellem OUH og Syddansk Universitet, CIMT.

    Peder Jest udgør som lægelig direktør den øverste ledelse på OUH sammen med administrerende sygehusdirektør Niels Nørgaard Pedersen, sygeplejefaglig direktør Mathilde Schmidt-Petersen, lægelig direktør Kim Brixen, lægelig direktør Michael Dall og direktør Torben Hedegaard Jensen.

    Alle direktører i direktionen på OUH refererer direkte til regionsdirektør Jane Kraglund.

    Stillingen som lægelig direktør på Odense Universitetshospital vil blive opslået snarest muligt.

    Det forventes, at der tages officielt afsked med Peder Jest i maj måned.

    Projekt Langtidsrask fortsætter og udvider

    Succesfuldt projekt til forebyggelse af sygefravær på virksomheder og institutioner i Ringkøbing-Skjern Kommune fortsætter i endnu to år.

    I Ringkøbing-Skjern Kommune forebygges sygefravær på virksomheder og i institutioner gennem Projekt Langtidsrask, hvor både medarbejdere, tillidsrepræsentanter og arbejdsgivere hurtigt kan få hjælp til at forebygge sygefravær - eller til at gøre en nødvendig sygefraværsperiode så kort som muligt.
     
    Det kommunale projekt har eksisteret siden februar 2018, og har vist sig at være et rigtigt godt tilbud. Så godt, at Beskæftigelsesudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune før jul bevilligede en fortsættelse af Projekt Langtidsrask i yderligere to år. Samtidig besluttede udvalget at udvide tilbuddet til flere virksomheder og med flere tiltag.
     
    Fortsættelsen kom på baggrund af en afsluttende evaluering af de første to år med Projekt Langtidsrask. Evalueringen udarbejdet af konsulenthuset Cabi viser, at der er god effekt af tilbuddet - medarbejdere, arbejdsgivere samt tillidsrepræsentanter er alle meget glade for Langtidsrask.
     
    Af den afsluttende evaluering fra Cabi fremgår det, at fire ud af fem siger, at de har fået større viden om symptomer og udfordringer. Syv ud af ti konkluderer, at de er blevet mere opmærksomme på hjælp til selvhjælp - f. eks. i forhold til kost, motion, øvelser, smertetackling.
     
    Herudover siger otte ud af ti, at de er blevet mere opmærksomme på, at der findes en række tilbud, hvor de kan få hjælp i forhold til daglige udfordringer.
     
    En håndsrækning
     
    Idéen bag Projekt Langtidsrask er at give råd og vejledning om de tilbud og muligheder medarbejdere i de medvirkende virksomheder og institutioner har via kommunale forvaltninger, praktiserende læger eller private sundhedsforsikringer via overenskomster. Medarbejderne kan herefter selv tage handling på de udfordringer, der fylder - og dermed forhåbentlig undgå eller afkorte en mulig sygemelding.
     
    Knap halvdelen (eller 41 pct.) af henvendelserne til projektet handler om fysiske gener, næsten en fjerdedel (23 pct) drejer sig om psykiske problematikker, mens tæt på én ud af fem (18 pct.) henvendelse er spørgsmål, der handler om familieliv. Derudover er der en restgruppe på 18 pct., hvor henvendelserne bl.a. handler om økonomi, jobskifte, samarbejde, søvn, misbrug m.v.
     
    Udover at tilbyde en udstrakt hånd til medarbejdere, der står i konkrete problematikker, hvor de ikke har overskud til eller viden om, hvordan de kan komme videre, har Langtidsrask formidlet viden om forskellige muligheder for arbejdsplads-fastholdelse til både medarbejdere, arbejdsgivere og tillidsrepræsentanter.
     
    Tilbagemeldingerne er meget positive. Fra medarbejderne hedder det for eksempel i evalueringen fra Cabi, at "Det er godt, de er ude på virksomheden - og at vi sidder over for hinanden. Og at finde ud af, at "kommunedamerne" ikke er farlige. De vil dig det bedste."
     
    En anden siger: "Jeg synes, at de har gjort et godt stykke arbejde med at være synlige. Havde de ikke været synlige, så havde jeg nok ikke henvendt mig og fået gjort noget ved min situation."
     
    Fra virksomhederne er der ligeledes meget positiv respons, i evalueringen:
     
    "Der er god business case i det her. Vi har kunnet konstatere et faldende sygefravær. Med 500 medarbejdere, så rykker det, når dine folk kommer på arbejde hver dag", siger f.eks. Kim H. Thomsen, HR Business Partner i Vestas Wind Systems.
     
    Lone Elkjær, Fællestillidsrepræsentant i Arla, Danmarks Protein siger: "Det har været et sammensurium af problemer, som har fyldt for medarbejdere - ikke kun det arbejdsrelaterede. Jeg ved, at familierelaterede problemer har fyldt for en del af dem, som har kontaktet Langtidsrask. Desuden er der mange, som har gjort brug af fysioterapeuten i projektet."
     
    Foruden private virksomheder har 11 enheder i ældreplejen i Ringkøbing-Skjern kommune været tilknyttet Langtidsrask i løbet af 2018 og 2019. Også herfra er der flotte tilbagemeldinger fra lederne:
     
    Birgitte Gyldenberg, enhedsleder på Fjordparken siger: "Jeg har virkelig undgået sygemeldinger, og der har været tiltag, som har forkortet sygefraværet."
     
    Maj-Britt Friborg, enhedsleder på Egvad Plejehjem: "Langtidsrask har betydet, at vores medarbejdere taler mere med hinanden om muligheder for fastholdelse."
     
    Udvidelse af tilbuddet
     
    Med Beskæftigelsesudvalgets beslutning om at fortsætte Langtidsrask i to år, er der mulighed for at udvide og udvikle tilbuddet yderligere.
     
    I den kommende periode vil flere private virksomheder og enheder i ældreplejen i Ringkøbing-Skjern kommune derfor få tilbudt at komme med i Langtidsrask.
     
    Derudover vil de praktiserende læger blive orienteret om indholdet af Langtidsrask, og om hvordan de eventuelt kan bruge Langtidsrask i deres møde med patienter fra de omfattede virksomheder.
     
    "Endvidere betyder fortsættelsen af Langtidsrask også, at vi vil udvikle samarbejdet med øvrige forvaltninger i Ringkøbing-Skjern kommune og udnytte de faglige kompetencer, der findes i f.eks. Sundhedscenter Vest, Børn & Familie og Handicap & Psykiatri," siger projektleder og socialrådgiver Christina van Diemen.
     
    Hun håber, at udvidelsen af projektet vil give mulighed for at vidensdele med andre kommuner, som måtte ønske at sætte et lignende tilbud om forebyggelse af sygefravær i gang, ligesom hun håber, at kunne inddrage lokale idrætsforeninger, lokale erhvervsråd og andre relevante aktører.
     
    "Vi kan jo se, at der stadig er brug for, at forebyggelse af sygefravær tænkes ind i nye scenarier til glæde for både medarbejdere, virksomheder og kommuner," forklarer hun.

    Udligningsreform: Største absurditeter må som minimum rettes

    Forårets forhandlinger om et nyt udligningssystem må som minimum resultere i, at det nuværende systems største absurditeter rettes. Det er budskabet i det brev, som borgmester Holger Schou Rasmussen har sendt til statsministeren, finansministeren og social- og indenrigsministeren.

    Holger Schou Rasmussen lægger ikke skjul på, at han foretrækker en gennemgribende reform af udligningssystemet. En reform, der er tro mod sit oprindelige formål, nemlig at sikre samme velfærd for samme skat i hele landet, frem for et udligningssystem, der som i dag gør forskellene mellem rig og fattig større og større.

    ”Men jeg er også klar over, at det er en kompliceret øvelse og siger derfor, at hvis den store reform ikke kan nås i denne omgang, så skal vi som minimum adressere det nuværende udligningssystems største absurditeter. Absurditeter, der samlet set betyder, at udligningssystemet i dag tilgodeser en stor del af hovedstadskommunerne og de største provinskommuner på bekostning af en stor gruppe af kommuner i landdistrikterne,” siger Holger Schou Rasmussen.

    Prisen for velfærd

    En LO-familie i Lolland Kommune betaler 35.000 kr. mere i skat om året end en tilsvarende familie i Rudersdal. Forskellen er primært en konsekvens af udligningssystemet, hvor det i nogle kommuner ikke længere er muligt at levere gennemsnitlig service for en gennemsnitlig kommuneskat.

    Hvad får LO-familien i provinsen for de ekstra penge, de betaler? Og hvordan hænger det sammen med, at landkommuner som Lolland siden kommunesammenlægningen har mistet mere end 50 procent af sine statslige arbejdspladser?

    Ældrepleje

    I udligningssystemet udløser borgere på over 85 år et tilskud på 134.886 kr., mens en 84-årig udløser 47.809 kr. Teorien er, at de ældste gennemsnitligt er mest plejekrævende. Dette er delvist sandt, men mere præcist er, at det typisk er i de sidste leveår, at plejebehovet er størst.

    Gennemsnitslevetiden i Danmark varierer meget. Den er lavest på Lolland og højest i Nordsjælland. På Lolland er gennemsnitsalderen for borgere på plejecentre 82,7 år, med andre ord borgere der er for unge til at udløse den høje udligning, selvom de er de mest plejekrævende borgere i kommunen. Modsat vil der i kommuner med høj levealder være flere raske ældre, der udløser det høje tilskud uden at lægge beslag på kommunal service. Med andre ord gør udligningen, at de ressourcer, der er til rådighed til de mest plejekrævende ældre borgere, varierer voldsomt.

    Hvorfor justeres udligningen ikke, så der tages højde for forskellene i middellevetid kommunerne imellem?

    Hvor bor de socialt udsatte

    I det nuværende udligningssystem er det antagelsen, at de socialt udsatte bor i almene boliger eller udlejede beboelseslejligheder. Det betyder, at der i dag gives udligning til en nybygget almen bolig i Albertslund Kommune med en månedlig husleje på 17.000 kr., mens lejeren i en villa i Horslunde på Lolland med en månedlig leje på 5.000 kr. ikke tæller med i udligningen.

    Udviklingen i boligmarkedet har gjort, at mange både almene og private lejemål i de større byer er utilgængelige for socialt udsatte, men boligerne indgår alligevel udligningen. Billige ejer- og lejeboliger i provinsen, der er inden for de socialt udsattes økonomiske rækkevidde, indgår derimod ikke i udligningen.

    ”Kan vi ikke få den store reform, så kan vi nå langt ved en justering af det nuværende udligningssystem. Vi har brug for, at Christiansborg adresserer absurditeterne og dermed de store forskelle på rig og fattig på det kommunale Danmarkskort, som bliver ved med at vokse. Særhederne skal rettes, så udligningssystemet kommer tættere på at gøre det, det er sat i verden for – at sikre samme velfærd for samme skat,” siger Holger Schou Rasmussen.

    Københavns Professionshøjskole: Stor ros til ministeren for ekstra midler til sygeplejerskeuddannelsen

    Uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen tildeler 44 millioner kroner til landets sygeplejerskeuddannelser for at sikre en bedre overgang mellem teori og praksis

    Landets sygeplejerskeuddannelser kan se frem til et løft på 44,2 millioner kroner målrettet overgangen mellem teori og praksis. Det oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse. Landets professionshøjskoler kan for eksempel bruge midlerne til opbygning af simulationsfaciliteter og læringsformer, der kan understøtte de studerendes praksiskompetencer.

    Midlerne tildeles på baggrund af studenterårsværk, hvilket betyder, at Københavns Professionshøjskole som landets største sygeplejerskeuddannelse kan råde over ca. en tredjedel af beløbet. Det glæder Randi Brinckmann som er dekan for det sundhedsfaglige fakultet ved Københavns Professionshøjskole.

    “Det betyder utrolig meget for vores sygeplejerskestuderende, at de får en god overgang til praktikken. De kan ikke læse sig til at lægge et venekateder eller håndtere en akut situation. Det kræver øvelse, og de ekstra midler fra ministeriet giver os nye og bedre muligheder for at støtte de studerende”, siger Randi Brinckmann.

    Københavns Professionshøjskole arbejder i øjeblikket hele konkret på at etablere et såkaldt ‘uddannelseshospital’ i samarbejde med Nordsjællands Hospital, så de sygeplejerskestuderende kan få et stærkere blik for sammenhængen i det enkelte patientforløb. Det skal ruste dem bedre til deres første rigtige job, forklarer Susanne Samuelsen, der er institutchef for Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser på Københavns Professionshøjskole.

    “Pengene falder derfor på det helt rigtige tidspunkt. De kan være med til at sætte vind i sejlene for initiativet med et uddannelseshospital, der kan blive en stor gevinst for vores sygeplejerskestuderende og i sidste ende for patienterne”

    Sygeplejerskeuddannelsen er landets næststørste professionsuddannelse - kun overgået af pædagoguddannelsen. Der er over 11.000 sygeplejerskestuderende i Danmark, hvoraf en tredjedel er indskrevet på Københavns Professionshøjskole.

    Regeringen vil sætte en stopper for dyre studieture

    Det skal være slut med elever, der melder fra til studieture, fordi de ikke har råd. Studieturene skal nemlig samle klasserne, ikke dele dem op, mener børne- og undervisningsministeren.

    Studieture, der koster op til 15.000 kroner, kan man ikke forvente, at alle elever på en ungdomsuddannelse har råd til. Ikke desto mindre er der eksempler på beløb i den størrelsesorden for studieture på danske gymnasier. Derfor vil børne- og undervisningsministeren nu søge politisk opbakning til at sætte et prisloft over deltagerbetalingen på studieture på ungdomsuddannelserne.

    ”Studieturene er en vigtig del af elevernes udvikling på en ungdomsuddannelse. Det er ture, hvor man både udvikler sig selv, og hvor man opbygger fællesskabet med sine klassekammerater. Derfor går det ikke, at nogle må sige nej til studieturen, fordi den er for dyr. Det skaber et a- og et b-hold,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

    Det er blandt andet gymnasier med internationale linjer, der planlægger studieture, som løber op i niveauer omkring 15.000 kroner, når de skal forsøge at tiltrække elever til skolen.

    ”Det er ikke meningen, at uddannelsesinstitutionerne skal konkurrere mod hinanden i kampen for at tiltrække elever. I stedet bør de samarbejde og på den måde give eleverne de bedst mulige uddannelser,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

    Hun vil derfor indkalde Folketingets partier til forhandlinger med henblik på at indføre et prisloft over deltagerbetalingen til studieturene, så de højest må koste 400 kroner om dagen og samlet ikke overstige 3.000 kroner.

    Samtidig vil ministeren gøre studieturene obligatoriske, og turene skal betragtes som en del af undervisningen. Ministeren vil forud for forhandlingerne undersøge, hvordan det håndteres, hvis elever ikke har råd til at betale.

    Hvis det står til ministeren, kan den samlede udgift til studieturen per elev godt ende med at blive højere end selve deltagerbetalingen, men så skal finansieringen hentes hos institutionen eller andre steder.

    DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
    Aktivitet: Artikler: 1360 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Sundhedssektoren skal samles i en fælles dansk styrkeposition

    Alle aktører på sundhedsområdet skal samles i en stor national klynge for life science- og velfærdsteknologi. Ny struktur skal sikre et bedre sundhedsvæsen - samtidig får virksomhederne bedre vilkår for at udvikle innovative løsninger og produkter.

    Der er et voksende internationalt potentiale for at afsætte danske produkter og løsninger, som fører til bedre sundhed og velfærd – derfor er life science og velfærdsteknologi netop udråbt til én af de 12 danske styrkepositioner, som skal være de bærende kræfter for dansk innovation i verdensklasse.

    Men Danmark halter bagud på nogle af de parametre, som bliver afgørende i fremtidens sundhedsvæsen, nemlig brug af data på tværs og kunstig intelligens. Bl.a. derfor skal alle aktører på området for life science og velfærdsteknologi nu samles i en fælles klyngeorganisation.

    Det mener blandt andre Troels Bierman Mortensen, direktør i Welfare Tech, der er Danmarks største klynge med 200 offentlige og private medlemmer, der alle arbejder med sundheds- og velfærdsteknologi.

    - Danmark har en fremstående position på det globale sundhedsfelt, fordi vi er med i front på både pharma-, biotek- og teknologiområdet. Men udviklingen inden for kunstig intelligens, digitalisering og deling af data på tværs af sektorer går for langsomt. Innovationsfonden estimerer, at kunstig intelligens har et potentiale til at forbedre danskeres velfærd med cirka ni mia. kr., bl.a. pga. forbedrede arbejdsforhold og sundhedsteknologi. Fonden anbefaler, at man styrker forskningsmiljøet og hjælper SMV’er på vej. De to ting er netop blandt hovedformålene i en samlet klynge for life science og velfærdsteknologi i Danmark, fortæller Troels Bierman Mortensen.

    Sundhed er en af 12 danske styrkepositioner

    Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har i sin strategi for 2020-2023 udpeget 12 styrkepositioner, der fremover vil modtage offentlig finansiering. Den ene er life science og velfærdsteknologi, og de andre er bl.a. ’maritime erhverv og logistik’ og ’byggeri og anlæg’. Hvert styrkeområde skal bestå af én national klynge, hvor virksomheder, investorer, videns- og uddannelsesinstitutioner eksempelvis kan finde relevante samarbejdspartnere inden for hospitaler og kommuner. Formålet på sundhedsområdet er at øge væksten i virksomheder, som udvikler teknologiske, digitale, biotekniske og medicinske løsninger.

    Medtech Innovation Consortium (MTIC) er af de nuværende klynger, der samarbejder med Welfare Tech om konsolidering af de nuværende sundhedsklynger.  

    - At skabe én national klyngeorganisation inden for Life Science og velfærdsteknologi er det rigtige. En samling vil give Danmark en forbedret position på verdensmarkedet, og det giver bedre muligheder for samarbejde på tværs af sektorer. Målet er vækst for danske producenter af sundhedsprodukter og velfærdsteknologiske løsninger, siger Jørgen Bardenfleth, bestyrelsesformand i MTIC.

    Udviklingsmuligheder for virksomheder

    Både det offentlige og det private får fordele med det nye store netværk. Virksomhederne får lettere adgang til vidensinstitutionernes forskning, og hospitaler og kommuner får adgang til hjælp fra erhvervslivet.  

    Både MTIC og Welfare Tech faciliterer projekter, hvor flere sektorer arbejder sammen om at forbedre sundhedsområdet. Den slags offentlige private innovationssamarbejde kaldes også Triple Helix-modellen

    Welfare Tech samarbejder eksempelvis lige nu med et universitet og et hospital om at udvikle droner til sundhedsvæsnet. I et andet udviklingsprojektet udvikles et IoT-laboratorie sammen med en virksomhed.

    Hos MTIC er 9 ud af 10 innovationsprojekter funderet i brugen af data på tværs. For eksempel ’Fremtidens ambulatorie’, der kombinerer to digitale løsninger i et individuelt digitalt ambulatorieforløb. Eller projektet ’Tværsektoriel kostregistrering’, der understøtter registreringen og beregningen af f.eks. kostindtaget hos svage, ældre borgere.  

    Samarbejde giver viden og evidens

    Hele sundhedssektoren står over for en kraftig forandring, og derfor kommer udnævnelsen af fremtidens styrkepositioner belejligt.

    - Der opstår nye muligheder for optimeringer og løsninger, når deling af data og kunstig intelligens for alvor slår igennem. Både små og store virksomheder får brug for ny viden, og hospitaler og kommuner får behov for et endnu tættere samarbejde med virksomhederne. Så det er nu, vi skal samle kræfterne for at skabe et bedre sundhedstilbud for alle danskere, siger Tenna Korsbek Andreasen, CEO i MTIC.

    Foto: Pixabay.com

    Welfare Tech på DenOffentlige.dk Welfare Tech er en markedsdreven klynge for velfærdsteknologi i Danmark. Welfare Tech gennemfører projekter, konferencer, workshops, netværk, match making og formidlingsaktiviteter, som optimer...
    Aktivitet: Artikler: 15 | Events: 1 | Kompetenceområder: 7

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Landbrugsstyrelsen ansætter to nye vicedirektører

    Jon Simonsen og Gitte Jensen-Fangel er ansat som nye vicedirektører i Landbrugsstyrelsen. De kommer fra henholdvis Moderniseringsstyrelsen og sundhedsvæsenet.

    Fra februar er direktionen i Landbrugsstyrelsen igen fuldt besat. Der tiltræder Jon Simonsen som ny vicedirektør med ansvar for ressourceområdet, mens Gitte Jensen-Fangel bliver ny vicedirektør for Kunder & Produktion.

    - Vi får to stærke ledere ind i direktionen. Både Jon og Gitte kommer med solid erfaring fra det offentlige og kan uden tvivl være med til at udvikle Landbrugsstyrelsen og sikre, at vi kommer i mål med vores ambitiøse strategi, som skal gøre det nemt og enkelt at være kunde hos os, siger direktør i Landbrugsstyrelsen Jette Petersen.

    Vender tilbage til Miljø- og Fødevareministeriets koncern

    Jon Simonsen får ansvaret for Landbrugsstyrelsens HR, økonomi, jura og it. Han kommer fra en stilling som koncernøkonomichef i Moderniseringsstyrelsen og har tidligere været økonomichef i Fødevarestyrelsen samt ansat i Beskæftigelsesforvaltningen i Københavns Kommune.

    - Det føles lidt som at vende hjem til Miljø- og Fødevareministeriets område. Jeg glæder mig blandt andet til at levere nogle gode og hurtige IT-løsninger, som gør det nemt at være kunde i Landbrugsstyrelsen. Og så glæder jeg mig til at møde alle medarbejdere, kollegaer og samarbejdspartnere i og omkring styrelsen, siger Jon Simonsen.

    Jon er gift og har fire børn i alderen to til 13 år. Jon afløser Sarah Børner, som tidligere i år blev ny afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriets departement.

    Fra sundhedsvæsenet til landbrugsområdet

    Gitte Jensen-Fangel får ansvaret for sagsbehandling, jordbrugskontrol samt jordfordeling & landbrugslov. Hun kommer fra en stilling som vicedirektør på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og som Chief Clinical Information Officer i Region Hovedstaden. Hun kommer med en lang erfaring som vicedirektør på diverse hospitaler.

    - Landbrugserhvervet har en stor samfundsmæssig betydning i Danmark. Det glæder jeg mig til at bidrage til. Det er et stort og nyt område, jeg kaster mig ud i, men jeg har en solid ledelseserfaring, som jeg glæder mig til at bruge på et nyt område. Ligesom sundhedsvæsenet er det helt afgørende, at Landbrugsstyrelsen har en sikker drift, som skaber værdi for landmænd og konsulenter. Derudover glæder jeg mig til at tilbringe det meste af min arbejdsuge i det sønderjyske, siger Gitte Jensen-Fangel.

    Privat er Gitte gift og har fire børn og seks børnebørn. Gitte afløser Steen Silberg Thomsen, som stoppede i Landbrugsstyrelsen i slutningen af august.

    Begge vicedirektører stater den 3. februar 2020. Med de to nye består Landbrugsstyrelsens direktion af direktør Jette Petersen, vicedirektør Louise Piester, vicedirektør Jon Simonsen og vicedirektør Gitte Jensen-Fangel.

    DenOffentlige på DenOffentlige.dk
    Aktivitet: Artikler: 18 | Events: 2

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Inkludigi-kursus: Lær at bruge digitale teknologier til at understøtte inklusion i folkeskolen

    Unges Uddannelsescenter og Socialt Udviklingscenter SUS inviterer i foråret til inkludigi kursus. Bliv klogere på, hvordan du kan bruge digital teknologi til at understøtte inklusion i folkeskolen.

    Digitale teknologier kan gøre elever mere selvhjulpne, give nye muligheder for at deltage både fagligt og socialt og frigive ressourcer hos lærere i undervisningen. Inkludigi-projektet holder 4 kurser for at sprede projektets viden til flere lærere og pædagoger. Kurset giver dig viden og redskaber til, hvordan du kan bruge digitale teknologier til at understøtte inklusion i din klasse. Se mere på www.inkludigi.dk.

    Inkludigi-kursus

    På inkludigi-kurset får du viden om om hvilke behov digitale teknologier kan imødekomme hos eleverne. Samtidig får du en forståelse for forskellige måder teknologi kan anvendes til at understøtte inklusion, inspiration fra afprøvede digitale løsninger, som bruges nu i folkeskolen og information om den praktiske erfaring med inkludigis designmodel til at lave din egen digitale løsning med Scan How. Under kurset får du mulighed for at få din egen digitale løsning med hjem, som du kan bruge med dine elever og hands-on erfaring med appen Scan How, der fungerer på både Android og iOS.

    Tid og sted

    Alle kurser er fra 10:00-15:00

    28. marts 2019 i Brønderslev

    9. april 2019 i Kolding

    26. marts 2019 i København

    23. april 2019 i Bagsværd

    Kurset er gratis. Der er begrænset antal pladser på kurserne.

    Socialt Udviklingscenter SUS på DenOffentlige.dk Socialt Udviklingscenter SUS er i verden for at forbedre den. I tæt samspil med borgere og professionelle udvikler vi nye, stærke sociale løsninger. Vores mål er at forbedre livskvaliteten for ...
    Aktivitet: Artikler: 79 | Events: 45 | Kompetenceområder: 7

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Øg chancen for at få bevilliget et lån

    Forbrugslån (lån uden sikkerhed) er bl.a. kendetegnet ved, at selve låneprocessen er hurtig og enkel. Man behøver som regel ikke give en udtømmende redegørelse for sine økonomiske forhold.

    Afhængigt af lånets type og størrelse skal man dog afgive visse basisoplysninger til brug for en kreditvurdering i forbindelse med bevilling af lånet.

    Overvejer man at optage et forbrugslån, er det naturligt at man stiller sig selv spørgsmål som f.eks.:

    - Hvad skal der til for at jeg kan få godkendt et lån?

    - Hvad kan forhindre mig i at få et lån godkendt?

    - Kan jeg forbedre mine muligheder for at få et forbrugslån?

    Der kan selvfølgelig melde sig mange andre spørgsmål. Spørgsmål der vedrører det enkelte lånetilbud kan besvares af lånudbyderen (se dennes hjemmeside). Kontakt om nødvendigt udbyderens kundeservice.

    Spørgsmål der vedrører ens egne økonomiske forhold kan man forhåbentlig selv finde svarene på.

    Spørgsmålene ovenfor drejer sig imidlertid om selve godkendelsesprocessen. Om den ønsker låneudbydere som regel kun at oplyse, at den er meget hurtig. Detaljerne i deres interne processer holder de af konkurrencehensyn tæt til kroppen (se også afsnittet "Kreditvurdering" nedenfor).

    Derfor er det naturligvis vanskeligt at besvare disse spørgsmål i generelle vendinger, men de følgende betragtninger kan forhåbentlig kaste noget lys over området.

    Lånemuligheder

    Forbrugslån med ganske lave lånebeløb (typisk 100 - 5.000 kr.) og meget kort tilbagebetalingsfrist (op til 30 dage) kaldes gerne mikrolån eller SMS lån. Du kan læse mere om forskellige lån på den norske portal Billigeforbrukslån.no.

    Kreditvurderingskravene i forbindelse med disse låntyper er ret basale. Blot man har en fast indkomst, vil man i langt de fleste tilfælde kunne få bevilget disse små og kortfristede lån.

    "Gode gammeldags" forbrugslån (kontantlån med lånebeløb på et par tusind kr. og opefter samt afvikling med en fast månedlig ydelse over en kortere årrække) er en anden type lån, hvor kreditvurderingen er en smule mere omfattende.

    Der findes en række andre lånemuligheder på markedet, f.eks. finansiering formidlet direkte af butik, kontokort og kreditkort. Langt størstedelen af disse lånemuligheder er i udgangspunktet finansieret af de samme udbydere som de ovennævnte kontantlån, og vilkårene for kreditvurdering er sammenlignelige.

    Hvem kan låne?

    Som udgangspunkt kan enhver med et CPR-nummer og en dansk adresse ansøge om et forbrugslån. Mange lånudbydere stiller krav om at ansøgere underskriver låneansøgninger elektronisk med NemID. Det giver en øget sikkerhed for begge parter.

    Som det fremgår af afsnittet "Lånemuligheder" ovenfor, skal man dog opfylde visse krav til kreditværdighed for at kunne få bevilget et forbrugslån.

    RKI

    RKI (tidl. Riebers Kredit Information) er Danmarks førende register over såkaldt "dårlige betalere". De fleste finansieringsselskaber låner ganske enkelt ikke penge ud til RKI-registrerede ansøgere.

    Enkelte lånudbydere tilbyder dog mindre lån (mikrolån) på trods af RKI-registrering, men låneomkostningerne er gerne forhøjede, idet de afspejler den øgede risiko ved at tilbyde lån til ansøgere, der er registreret som dårlige betalere.

    Hvis man som RKI-registreret ønsker at optage et større forbrugslån, bør man som første skridt begynde at arbejde på at blive slettet i RKI. Der findes vejledninger om emnet flere steder på nettet.

    Kreditvurdering

    Kreditvurderingen er omdrejningspunktet i behandlingen af enhver låneansøgning. Det er lånudbyderens værktøj til at vurdere sandsynligheden for at man som låntager vil være i stand til at tilbagebetale lånet. Heri indgår en vurdering af risikoen for at man mister evnen til dette.

    Kreditvurderingen er baseret på de informationer, man som ansøger bliver bedt om at levere (lønsedler, årsopgørelse, rådighedsbeløb, forbrugslån hos andre långivere osv.)

    Derudover indgår forskellige elementer af lånudbyderens interne praksis og forretningsregler, som i sagens natur er fortrolig information. De forskellige lånudbydere konkurrerer livligt om markedsandele, og afslører naturligvis ikke detaljerne i deres interne arbejdsprocesser.

    Lånudbyderne differentierer sig bl.a. på deres risikovillighed, og der vil naturligt nok være forskelle i kredit- og risikovurdering udbyderne imellem.

    Andre forhold

    Det er stort set umuligt for en udenforstående at vide med sikkerhed hvilke andre forhold (ud over tørre tal) der "tæller" i en kreditvurdering. Lånudbydere giver generelt ingen begrundelser for afslag på låneansøgninger, og det er rimeligt at antage, at der sker en løbende justering af vurderingsparametrene.

    Det er derfor også vanskeligt at komme med særlig specifikke anvisninger på dette område, men nogle generelle råd og tips er der bestemt mulighed for at stille op.

    Orden og overskuelighed i økonomien

    Det er altid en god ide at have orden i økonomien. I forbindelse med ansøgning om et forbrugslån er det en rigtig god ide. Hvis man ansøger om et lån med to-tre gamle lån "i bagagen", vil det naturligvis påvirke ens rådighedsbeløb og dermed risikovurderingen i negativ retning.

    Hvis man har to eller flere gamle forbrugslån, kan det være en ide at undersøge muligheden for en sammenlægning til ét lån. Det vil alt andet lige forøge ens muligheder for at optage et nyt forbrugslån, og måske kan man oven i købet opnå en besparelse ved kun at have ét lån.

    Ryd op!

    Det lyder måske umiddelbart som en billig replik, men enkel økonomi fremstår alt and lige som en velplejet økonomi. En rodebutik med en masse hængepartier (f.eks. inaktive konti, udløbne betalingsaftaler og andet "snavs i krogene") kan give anledning til mistillid og tillægsspørgsmål. Man gør sig selv en tjeneste ved at give sin økonomi et hurtigt servicetjek, inden man sender en låneansøgning.

    Indtægt

    En fast og regelmæssig indtægt er et godt skridt på vejen til at få bevilget et forbrugslån. Varierende/uregelmæssig indtægt (f.eks. honorarer) tæller også, men kræver muligvis yderligere dokumentation.

    Jo højere indtægt man kan dokumentere, jo mere gunstig vil ens kreditvurdering naturligvis være. Hvis lav indkomst er en begrænsende faktor, kan man evt. undersøge muligheden for at blive overført til en højere lønnet funktion (f.eks. nathold) i samme virksomhed.

    En mere radikal plan kan være at søge andet arbejde (ny arbejdsgiver) til en højere løn. Dette kan dog ikke ubetinget anbefales, idet ansættelsens varighed (dvs. evnen til at beholde et job, mindre risiko for opsigelse) også kan have indflydelse på kreditvurderingen.

    Rådighedsbeløb

    Et højt rådighedsbeløb er gunstigt for kreditvurderingen. Hvis man har mulighed for at øge sit rådighedsbeløb (f.eks. ved at skære nogle faste udgifter ned/væk), vil det forbedre ens kreditvurdering og øge mulighederne for at få bevilget et forbrugslån.

    Kommercielt indhold på DenOffentlige.dk DenOffentlige er et uafhængigt og samskabt medie. ...
    Aktivitet: Artikler: 27

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Saltvandsindsprøjtning til kunstig intelligens vil løfte kvaliteten i sundhedsvæsenet

    Kunstig intelligens er fremtiden for det danske sundhedsvæsen og ved at bruge data klogt, kan vi forbedre den måde vi behandler patienter.

    15 projekter landet over inden for kunstig intelligens vil modtage en økonomisk saltvandsindsprøjtning, og Region Hovedstaden er indstillet til to projekter.

    På Rigshospitalet er forskergrupper i gang med at finde ud af, hvordan man med kunstig intelligens kan forbedre forløbene for hospitalets patienter. Et af projekterne forsøger at gøre billeddiagnostikken endnu bedre, hvor det andet forsøger at tilrettelægge bedre behandlingsforløb for kræftpatienter.

    Skarpere skanningsbilleder og færre risici
    Når man i dag scanner patienter, får patienten sprøjtet et radioaktivt sporstof ind i kroppen, som er nødvendigt for at få de scanningsbilleder, som lægerne kan bruge til at diagnosticere. Mængden af sporstoffet og skarpheden af scanningsbillederne har indtil videre haft en klar sammenhæng – jo mere sporstof patienten får, jo skarpere bliver billederne. Stoffet kan over tid være kræftfremkaldende, hvis patienter skal igennem mange undersøgelser.

    Derfor har en forskergruppe på Rigshospitalet netop fremlagt resultater, som viser, at man med kunstig intelligens kan få samme skarphed i billederne med brug af en tiendedel sporstof. En lavere dosis, som vil betyde mindre risiko for senere at udvikle kræft.
    For en patient med en kognitiv forstyrrelse, fx demens, har det i lang tid ikke været nok at blive scannet i hospitalets ellers meget avancerede scannere. Lægerne har måttet supplere med en anden type scanning, som også kan vise knogledele i hjernen. Ved brug af kunstig intelligens er det nu lykkedes at omdanne en MR-scanning til CT-billeder. Det betyder, at mange patienter kan undgå unødvendig radioaktiv stråling og en hel del besvær.

    Formålet med projektet er at udvikle en ny metode, hvor skanningsbillederne, baseret på kunstig intelligens, skal gøre skanningsbillederne skarpere med mindre radioaktivt stof og/eller kortere skanningstid, så skanningsbillederne fortsat kan bruges til at stille en diagnose uden nogle informationer, går tabt.
    Du kan læse mere om projektet her: https://www.rigshospitalet.dk/forskning/vores-forskere/i-forskerens-fods...

    Et bedre behandlingsforløb for kræftpatienter
    Hvert år får ca. 40.000 borgere stillet diagnosen ’kræft’ og således starter et længere behandlingsforløb for den enkelte patient. Ved brug af kunstig intelligens bliver det nu muligt at få en dybere indsigt i patientens forhold/situation pga. historiske journal- og registerdata, og derved får hospitalet mulighed for at kunne planlægge et bedre behandlingsforløb. Det skaber stor værdi for både patienten og for det sundhedsfaglige personale. Projektet har til formål at vurdere, hvilke risici der er ved indgreb hos den enkelte kræftpatient og samtidig optimere stråleterapien ift. eksponeringen af kroppens organer.

    Ved brug af kunstig intelligens vil projektet kunne målrette behandlingsforløbet, involvere patienter og pårørende samt reducere omkostninger i forbindelse med behandlingerne.

    Formålet med projektet er at kunne udregne en mere præcis behandling for den enkelte patient og således øge chancen for at patienten overlever, give patienten en bedre livskvalitet samt reducere de bivirkninger og senfølger, som patienten kan opleve ifm. en kræftbehandling.

    Det er vigtigt, at vi tør kaste os ud i at finde nye løsninger. Det kræver mod at give sig i kast med innovation, og der er altid risikoen for at begå fejl undervejs i processen med at udvikle fx kunstig intelligens. Det er dog en vej vi bliver nødt til at gå, da kunstig intelligens er fremtiden og vil kunne højne kvaliteten i behandlingen for patienterne og det kan ske for færre penge.

    Region Hovedstaden på DenOffentlige.dk Region Hovedstaden står for behandling, uddannelse og forskning inden for borgernes sundhedsvæsen, og sammen med andre udvikler vi hovedstadsregionen, hvor Region Hovedstaden har særlige opgaver ...
    Aktivitet: Artikler: 176 | Kompetenceområder: 1

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Bedre service til akutte syge via virtuelle lægebesøg

    7.800 borgere, ét lægehus, to plejecentre. Hvordan kan et lægehus med lægemangel optimere sin service til især akutte syge på byens tre plejecentre? Lægehuset i Sakskøbing har stor succes med virtuelle lægebesøg.

    Siden maj 2019 har beboerne på Sakskøbings tre plejecentre haft mulighed for at besøge lægen – virtuelt. Noget som giver stor tilfredshed hos både beboere – og lægehuset, som har været udfordret på lægemangel.

    Et svært regnestykke, som kun lige går op

    Et lille lægehus med mange ældre sårbare borgere, har ofte 2-3 akutte sygebesøg dagligt. Lægen besøger ofte borgerne ved middagstid, og det betyder, at den akutte syge borger, må vente længe på lægen. Ditte Knudsen, sygeplejerske i Lægehuset Sakskøbing giver her et eksempel fra en normal hverdag i lægehuset – før de virtuelle lægebesøg:

    1. Plejepersonalet finder en beboer, som er blevet dårlig – det sker typisk ved morgenplejen
    2. Plejepersonalet ringer til Lægehuset på akutnummeret
    3. I Lægehuset bevares opkaldet af en sekretær. Sammen vurderer de om der er behov for sygebesøg og om der evt. skal måles værdier (blodtryk, puls, sat, infektionstal)
    4. Aftales der sygebesøg, kan det først ske efter kl 12
    5. Beboeren må vente!

    Lægehuset tænkte, at det må kunne gøres hurtigere og bedre – og mere optimalt for både patienter og personalet. Derfor tog Lægehuset i Sakskøbing kontakt til Guldborgsund Kommune. Sammen fandt de ud af, hvor(dan) både Lægehuset og kommunen kunne ændre deres arbejdsgange og tilbyde lægekonsultationer virtuelt.

    Formålet med de virtuelle lægebesøg

    Formålet med de virtuelle lægebesøg var en hurtig udredning og opstart af behandling til de ældre borgere, som var akut syge og krævede hurtig behandling.

    - Ved en hurtigere lægevurdering, kan borgeren i bedste fald undgå en indlæggelse. Og både den ældre borger og personalet kunne undgå transport og ventetid. Samtidig har det også styrket samarbejdet mellem lægehuset og kommunen, fortæller Didde Knudsen.

    • Hurtigere hjælp/behandling til de sårbare ældre på plejecenter
    • Forhåbentlig undgå indlæggelser
    • Styrke samarbejdet mellem lægehus og kommune
    • Mindske tiden på landevejen for patienten og lægen

    Susende travlt med opstart og evaluering af videokonsultation i Region Sjælland

    Lægehuset i Sakskøbing har været en succes fra start og kan nu (november 2019, red.) afholde midtvejsevaluering i samarbejdsprojektet med Region Sjælland. Det er regionens E-Hospital, som har startet samarbejdsprojektet med Lægehuset og Guldborgsund Kommune.

    Flere pilotprojekter med videokonsultation er i gang i regionen. Helle Janni Sztuk, specialkonsulent i Region Sjælland (E-hospitalet), fortæller: 

    - I regionen oplever vi en overvældende interesse for brugen af videokonsultationer. Og vi kan se, at det giver rigtig god mening for både sundhedspersonale og borgerne. For sundhedspersonalet fordi, de kan få lægefaglig sparring og sygebesøg til akut dårlige borgere inden for 10 minutter og derved kan igangsætte en lynhurtig behandling. Faktisk kan behandlingen starte straks, hvor der tidligere kunne gå op til et døgn, fortæller Helle Janni Sztuk, og fortsætter:

    - Også for borgerne er det både en kæmpe besparelse tidsmæssigt, men også belastningsmæssigt. Mange af vores borgere på plejecentrene er så dårlige, at lang ventetid og kørsel påvirker og belaster mere end nødvendigt. Og det kan vi undgå med videokonsultationer i samarbejde med personalet.

    Fremtiden for lægehuset og udfordringen med lægemanglen i Sakskøbing ser også ud til at være skudt til hjørne:

    - Alle plejehjem er tilkoblet nu og vi har udvidet konceptet med, at centersygeplejersken gerne må ringe med andet, som ikke er akut. Vi arbejder også på, at de udekørende hjemmesygeplejersker også kan lave virtuelt sygebesøg til lægehuset. Det betyder, at de sårbare borgere, der sidder rundt om i hjemmene nu får samme tilbud, som borgerne på plejecentrene. Og så vil vi også gerne inddrage pårørende og tilbyde konsultationer med andre af lægehusets patienter, som fx blodtrykspatienter, KOL og diabetes, afslutter Ditte Knudsen.

    Welfare Tech på DenOffentlige.dk Welfare Tech er en markedsdreven klynge for velfærdsteknologi i Danmark. Welfare Tech gennemfører projekter, konferencer, workshops, netværk, match making og formidlingsaktiviteter, som optimer...
    Aktivitet: Artikler: 15 | Events: 1 | Kompetenceområder: 7

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Bogkasser og duftpinde skaber gode arbejdsomgivelser

    Skab gode arbejdsomgivelser

    Arbejder du inden for det offentlige, så kan det somme tider være nødvendigt at gøre lidt for at skabe nogle gode arbejdsomgivelser. Ofte sidder I mange mennesker på samme sted. Det kan betyde, at de små detaljer kan blive nedprioriteret, men faktisk skal der ikke meget til at skabe et godt arbejdsmiljø. Vi guider dig til at skabe offentlige arbejdsomgivelser, der omfavner et godt miljø og dine kollegaer.

    Duftpinde kan gøre en forskel

    Når det kommer til at skabe gode omgivelser på en offentlig arbejdsplads, så er det ikke altid interiør, der er det vigtigste. Faktisk kan det være altafgørende, om der er velduftende på arbejdspladsen. Kommer du til at sidde et sted, hvor der eksempelvis lugter indelukket, så kan det påvirke dig og dine kollegaer i en langt mere negativ retning. Derfor er en god løsning af få duftpinde ind som en fast del af kontoret.

    Hvordan virker duftpinde?

    Hvis du aldrig har hørt om duftpinde, så tænker du sikkert på, hvad det handler om. For hvordan virker duftpinde egentlig? Før i tiden var duftlys det helt store til både bolig og arbejdspladser, men disse er både upraktiske og nogle steder også ulovlige grundet brandfaren. Derfor blev duftpinde det oplagte alternativ. Disse er både æstetisk flotte at se på, og så giver de rummet en frisk duft efter dine ønsker.

    Duftpinde kommer i en lille flaske med en koncentreret væske, der kan sammenlignes med en parfume. Denne væske er en blanding mellem æteriske olier og aromaer, der bliver suget op igennem de små træpinde, og dermed spreder duften sig. Du behøver derfor ikke gøre noget som helst for at få dine duftpinde til at virke. Du kan få et væld af forskellige dufte, og derfor kan du vælge den, der passer perfekt ind i jeres offentlige arbejdsomgivelser. Her kan det være en fordel at vælge en variant, der har en frisk og mild duft.

    Bogkasser er en god løsning

    Vil du gerne skabe lidt mere orden på din arbejdsplads, eller trænger I til lidt forandring? Så kan bogkasser være den helt rigtige løsning. Med bogkasser kan du nemt og hurtigt organisere rod og uorden på kontoret, og så er de yderst flotte at have hængende på væggen. Den store fordel ved bogkasser er, at de oftest er monteret på væggen. Det giver luft på gulvet og får det hele til at virke meget mere let at se på. Derfor er bogkasser gode i indretningen, og så er det ikke noget, der koster en formue.

    Der findes mange forskellige forhandlere af bogkasser. Det betyder også, at du kan finde bogkasser i de helt rigtige størrelser og mål. Du kan finde dem i forskellige træsorter og farver, så du også helt selv kan bestemme, hvilket udtryk de skal give til rummet. Vil du gerne skabe en rolig stemning, så kan det være en fordel at vælge bogkasser i naturlige farver. Disse er også særdeles tidsløse og kan blive hængende i mange år.

    Kommercielt indhold på DenOffentlige.dk DenOffentlige er et uafhængigt og samskabt medie. ...
    Aktivitet: Artikler: 27

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Hørsholm Kommune har succes med ny samarbejdsmodel på specialundervisningsområdet

    Hørsholm Kommune og KLK har udviklet en samarbejdsmodel på specialundervisningsområdet. Modellen, der bygger på et tæt samarbejde mellem forvaltning, PPR og skoleledere, skal bl.a. hjælpe kommunen af med merforbruget på området.

    De fleste kommuner oplever et massivt pres på specialundervisningsområdet. Der er brug for at tænke nyt i forhold til ressourcestyringen på området, hvis vi skal sikre, at den faglige kvalitet og budgetoverholdelse følges ad. Hørsholm Kommune er ifølge Hanna Bohn Vinkel, der er centerchef i Hørsholm Kommunes Center for Dagtilbud og Skole, ingen undtagelse.

    ”Vores udfordring er, at vi har et større behov end budgettet tillader. Vi har haft svært ved at styre, hvordan vi arbejder med specialundervisningsområdet. Det har bl.a. gjort det vanskeligt at forudse, hvad der sker det næste år, så vi hele tiden har skulle finde økonomi til nye børn”, forklarer hun.

    Hele skolevæsenet samarbejder

    Nogle kommuner har økonomiske modeller for specialundervisningen, hvor økonomien er centralt placeret, og skolen skal ansøge om, at et barn visiteres til specialundervisning. Andre kommuner har decentraliseret ansvaret for specialundervisningsbudgettet til hver enkelt skole. Begge tilgange kan medføre problemer i ressourcestyringen.
     

    Hørsholm Kommune og KLK har derfor skabt den samarbejdsmodel, hvor samarbejdet mellem forvaltning, PPR og skoleledere er helt centralt. Modellen er et bud på en syntese, som faciliterer, at hele det kommunale skolevæsen samarbejder om at løse de faglige og økonomiske udfordringer på området.

    Visiterer i samarbejde

    Modellen betyder, at Hørsholm Kommune har ændret praksis på specialundervisningsområdet. Kommunen har bl.a. samlet det almene og specialundervisning i ét center og arbejder nu for at skabe transparens i forhold økonomien på området.

    ”Tidligere sad vi i forvaltningen og visiterede børnene. Nu sker det i samarbejde mellem forvaltning, PPR og skolelederne. Modellen er et forsøg på at tale om fælles børn og fælles ansvar i forhold til denne del af opgaveløsningen. Det er en kommunal opgave, vi skal løse. Det kan godt være, den foregår i forskellige elementer, men det hele hænger sammen,” siger Hanna Bohn Vinkel.

    Modellen giver ikke blot bedre styring i forhold økonomien. Den giver også bedre mulighed for ledelse på de konkrete børn, fordi det hele tiden bliver vurderet, om indsatserne giver progression, eller om de skal justeres.

    Bygger på dialog

    Ifølge Ebbe Ro Madsen, der er leder af PPR i Hørsholm Kommune er en af styrkerne ved den nye samarbejdsmodel, at den er skabt via dialog.

    ”Vi gik ikke så meget ind i økonomien, fordi det var ret præcist beskrevet, at der var en uoverensstemmelse mellem budget og forbrug. KLK valgte i stedet at fokusere på interview, hvor alle involverede parter fik mulighed for at fortælle åbent om, hvad der er godt og skidt”, siger han og fortsætter:

    ”På den måde blev det tydeligt, at vi havde noget, der fungerede, selv om der også var udfordringer. Det skabte grobund for at bygge bro mellem almen og specialundervisningen”.

    Fokus på børnegrupper

    Hanne Bohn Vinkel og Ebbe Ro Madsen er ikke i tvivl om, at det ændrede tankesæt giver gevinster i kroner og øre.

    ”Vi fokuserer ikke længere på hver enkelt barn, men på børnegrupper, hvor vi puljer hjælpen/indsatsen. Det giver mulighed for at bruge færre midler på støtte, og vi har faktisk allerede nu brugt en mio. kr. mindre end beregnet i år”, siger Hanna Bohn Vinkel.  

    Hun påpeger samtidig, at en af grundene, til at samarbejdsmodellen virker, er, at skolelederne kan se formålet med modellen.

    ”Vi italesætter, at det gælder om at få penge fra specialundervisning tilbage til almen. Det handler om at lave en pædagogisk indsats og undgå segrerede tilbud. Tidligere gav vi støtte for et år. Nu er det for en periode – fx tre eller seks måneder -, hvor vi løbende taler med skolerne om, hvordan det går. Det giver en anden opmærksomhed på skolerne. Lærerne er mere opmærksomme på, at det er nogle timer, de kan gøre noget med. Det er en ressource, de kan bruge i forhold til børnegruppen”, forklarer hun.  

    Ebbe Ro Madsen tøver heller ikke med at konkludere, at skolelederne har taget godt imod modellen.

    ”Det er mit indtryk, at de er glade for at være med i maskinrummet og få indflydelse. Så lever vi med, at det er en proces, hvor vi lægger skinnerne, mens vi kører toget,” forklarer han.

    Du kan høre mere om Hørsholm Kommunes samarbejdsmodel på specialundervisningsområdet på Kommunaløkonomisk råderum 2019, hvor vi fokuserer på, hvordan man kan frigøre mere tid til kerneopgaven og skabe luft i budgettet til lokale prioriteringer. Læs mere om tilmeld dig her.

     

    KL's Konsulentvirksomhed på DenOffentlige.dk KLK er de kommunale ledelsers betroede rådgiver, når det gælder problemer og udfordringer af styringsmæssig, organisatorisk eller ledelsesmæssig karakter. Vores konsulenter kombinerer dyb indsi...
    Aktivitet: Artikler: 6 | Kompetenceområder: 4

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Konference om fremtidens kontanthjælp på Christiansborg

    Center For Social Nytænkning inviterer til gratis konference på Christiansborg om fremtidens kontanthjælp, og præsenterer oplæg fra forskere, praktikere, borgere, erhvervsliv og medarbejdere.

    De senere år har debatten om kontanthjælp og jobcentre for alvor taget fat, og meget tyder på at  et paradigmeskifte med øget tillid og frivillighed i fokus, står for døren. Men hvordan har kontanthjælpen udviklet sig historisk set? hvilke udfordringer står borgere, medarbejdere og jobcentre overfor? og hvor er vi på vej hen?

    Den danske beskæftigelsesindsats koster årligt ca.13 milliarder kroner og spørgsmålet om hvorvidt vi får den ønskede effekt for pengene er kommet på dagsordenen. På trods af forskning og tidligere forsøg, der peger på relationsdannelse, frivillighed og medbestemmelse som den mest effektive og menneskelige vej at gå, er meningerne stadig meget delte.

    Hos Center For Social Nytænkning har man i samarbejde med Aros Policy Research og Move the Elephant for Inclusiveness brugt de sidste par år på at dykke ned i både de økonomiske og menneskelige aspekter af den nuværende kontanthjælp og uddannelseshjælp og udgivet bogen 'Motiveret Beskæftigelse'. Målet var at blive klogere på evidens og forskningen på området, og således deltage i debatten og påvirke den ofte holdnings - og værdistyret debat med fakta.

    CFSN vil derfor gerne invitere til oplæg og debat på Christiansborg om fremtidens kontanthjælp. Konferencen gæstes bl.a. af Dorte Caswell (PhD, Aalborg Universitet, LISES), Steffen Rasmussen (CFSN, stifter af Fundamentet), Malte Moll (CASA), Magnus Paulsen (PhD), Henrik Lind (Lind Invest, tidl. Danske Commodities), Emilie (om eget forløb med kontanthjælp), m.fl.

    Dagen vil være opdelt i fire temaer:

    1. Et historisk perspektiv på kontanthjælp
    2. Nutidige udfordringer, dilemmaer og problemer
    3. Løsningsforslag, modeller og projekter for fremtiden
    4. Politisk samtale og debat

    Praktisk:

    Sted: Fællessalen på Christiansborg

    Tid: Mandag D. 16 december, kl. 09:00-16:00

    Deltagelse er gratis, men tilmelding til konferencen er påkrævet.

    Tilmelding senest 01. December til Steffen Rasmussen, steffen@cfsn.dk

    Anfør gerne navn, telefon og navn hvis du er tilknyttet en organisation, kommune eller virksomhed. Der er et begrænset antal pladser og 1/3 af pladserne er i skrivende stund taget.

    Læs også: Bruttofortjeneste

    Center for Social Nytænkning på DenOffentlige.dk CFSN arbejder for nytænkningen af de sociale indsatser.  CFSN er Et tæt samarbejde imellem forskellige forskere, iværksættere, projektmagere og fagpersoner som arbejder sammen og individuelt.  ...
    Aktivitet: Artikler: 6 | Events: 3 | Kompetenceområder: 10

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Sådan får du råd til alle dine boligprojekter

    Livet som boligejer er herligt, men også uforudsigeligt. Pludselig kan taget trænge til en udskiftning, eller facaden have brug for et makeover. Optag et billigt lån til projektet. 

    Danskerne er vilde med boliger. Ikke blot at slappe af i deres egen, men også at se på andres, på diverse boligsider på internettet, samt i TV-programmer såsom Hammerslag og 3 x Beliggenhed. At være boligejer kan dog hurtigt vise sig at være omkostningstungt. En bolig skal nemlig løbende vedligeholdes, og samtidig drømmer rigtig mange boligejere også om at udbygge og forbedre boligen. Berlingske rapporterede således i 2018, at boligejernes tre største ønsker til boligen var en ny altan, garage eller pool. Går du også og drømmer om dette, eller måske en helt anden forbedring af din bolig? Og har du pt. ikke pengene klar til formålet? Så fortvivl ikke, for et godt og billigt lån kan være den direkte genvej til at få indfriet drømmen. 

    Sådan får du råd til dine boligdrømme 

    Mange af de boligprojekter vi går og drømmer om, koster rigtig mange penge. En god idé er derfor at overveje nøje, hvad det er du ønsker der skal foretages med boligen, inden du for alvor går i gang. Planlæg med andre ord processen ned til mindste detalje. Find derefter ud af, om du selv kan ordne projektet, eller om du skal hyre en flok håndværkere. Hvis det sidste gør sig gældende, så indhent tilbud fra flere håndværkere, og benyt kun det tilbud der er billigst og bedst til prisen. Læg herefter så mange penge i projektet som du kan. Har du ikke alle pengene klar, så kan optagelsen af et lån komme på tale. I øjeblikket kan du indhente et godt tilbud fra Føniks Privatlån. Fordelene ved dette tilbud er, at renten starter ved kun 16,9%, samt at du kan låne op til 100.000,-. Endvidere kan du forvente et svar på din ansøgning allerede inden for en time, samt at modtage dine penge senest hverdagen efter. 

    Omtalte tilbud er dog ikke det eneste attraktive på markedet lige pt. Et Føniks lån DK er dog unægteligt et af de bedre, og du ved du kan regne med en stor, troværdig og velkendt låneudbyder såsom Føniks Privatlån. 

    Sammenlign dine lånetilbud 

    Boligdrømmene skal helst ikke fordampe i én stor ærgrelse over, at have optaget et dårligt lån. Du anbefales derfor at sammenligne en større mængde lånetilbud, for på den måde at måle og veje dem imod hinanden. Det du skal se på er renter, gebyrer og lånenes samlede ÅOP. Gå efter de billigste lån, samt dem som har de mest fleksible tilbagebetalingskrav. 

    Og husk så i øvrigt også, at forbedringer på din bolig typisk resulterer i en stigning i boligværdien. Boligforbedringer kan derfor sagtens anskues som en investering i fremtiden. For så længe du bliver boende i boligen, så får du glæde af forbedringerne, og når boligen skal sælges i fremtiden, så får du potentielt mere i salgspris. Så det er bestemt ikke nogen dårlig idé at drømme om boligforbedringer. 

    Emneord: Sponseret
    Kommercielt indhold på DenOffentlige.dk DenOffentlige er et uafhængigt og samskabt medie. ...
    Aktivitet: Artikler: 27

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Få styr på dine ting med en moderne bilindretning

    Har du en varebil, enten privat eller i forbindelse med dit arbejde, så ved du godt, at det kan være svært at holde styr på alle sine ting, hvis ikke der er en form for orden på tingene. Det er her udstyr til bilindretning kommer dig til gode. Med en god bilindretning har du altid styr på, hvor tingene er, så du ikke skal bruge unødvendigt tid på at finde den helt rigtige skrue eller et bestemt stykke værktøj, fordi det blot ligger løst i kasser rundt omkring i bilen. Sortimo er en af de leverandører, der har specialiseret sig i bilindretning, og som kan designe den bilindretning du har brug for.

    Gode råd, når du skal vælge bilindretning

    Er du på udkig efter en firmabil og tilhørende bilindretning, vil vi gerne starte med at anbefale, at du får en firmabil med to sidedøre. Det gør det langt lettere at indrette bilen, og det er generelt lettere at komme til tingene. Har du allerede en bil med én sidedør, så frygt ikke, der er stadig masser af fantastiske muligheder for at indrette din bil, som du ønsker. En bilindretning meget mere end bare en reol, derfor er der herunder nogle ting, du skal være opmærksom på, når du vælger bilindretningssystem:

    • Placér det, du bruger mest lige inden for døren

              Det er en god idé at placere det, du bruger mest i løbet af dagen, lige inden for døren i varevognen. Så skal du ikke unødigt meget ind og rundt i bilen. Det vil oftest være værktøj, reservedele og lignende.

    • Få sikker plads til stiger og lignende

              Hvis du vælger en bilindretning, hvor der er sikker plads til udstyr såsom stiger, rør, lange kabelbakker mm., risikerer du ikke, at det vælter rundt, når du kører bilen, da det i stedet er ”låst” fast.

    • Placér tunge og lette ting strategisk

             Det anbefales, at du placerer de tungeste ting i bunden af bilen, og så vidt muligt også foran bagakslen. De lette ting skal helst placeres øverst i bilen. Placerer du desuden de tunge ting ved dørene, gør du det lettere for dig selv og desuden sikrer korrekt løfteteknik.

    Derudover bør du vurdere, hvor høj grad af sortering du har brug for. Har du eksempelvis mange små skruer, søm og lignende, skal du måske vælge en bilindretning med lille hyldeafstand, så du på den måde får plads til flere små hylder. Der findes en række sorteringssystemer, som er tilpasset de forskellige mærker af varevogne, og Sortimo har et af de bedste sorteringssystemer på markedet. Derfor tilbyder Sortimo at du kan deltage i at design dit eget bilindretningssystem. Så er du altid sikker på, at alle dine behov og ønsker er opfyldt, og du får lige præcis indretning, som passer til dig og din varevogn.

    Kommercielt indhold på DenOffentlige.dk DenOffentlige er et uafhængigt og samskabt medie. ...
    Aktivitet: Artikler: 27

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Chefkonsulenter: Lederuddannelse skal styrke det personlige lederskab

    Grundelementet i en succesfuld lederuddannelse handler om at styrke lederen i sine personlige værdier og ståsted som leder, mener to kursusledere på Danmarks ældste offentlige lederuddannelse, KIOL

    Lederuddannelsen KIOL startede i kølvandet på Schluter-regeringens moderniseringsprogram, der skabte fokus på new public management. Men har KIOL så bidraget til at fremme NPM?

    "Nej, det har aldrig været KIOLs ærinde. De senere år har NPM og resultatbaseret styring ganske rigtigt fyldt meget i debatten om offentlig ledelse, og med regeringens Ledelseskommission er der brugt mange kræfter på at evaluere. For os på KIOL er der ingen tvivl om, at lederuddannelse i høj grad skal tage udgangspunkt i at udvikle den enkeltes personlige ledelsesgrundlag i sparring med andre ledere, og så bygge fagligheden derpå," fortæller chefkonsulent Claus Nelson

    Hvad er KIOL?

    KIOL Executive
    En offentlig lederuddannelse for topledere i stat, kommuner og regioner.
    Ingen specifikke uddannelseskrav for optagelse, men krav til din ledelsesplacering på højt niveau.
    7 sessioner à 3 dage i Danmark, og en International studierejse.
    Uddannelsen blev grundlagt i 1982 i et samarbejde med Danmarks Forvaltningshøjskole og blandt andet KL og Finansministeriet.
    Den ét-årige uddannelse har været afholdt hvert eneste år, de 37 år den har eksisteret, og næsten 2000 topchefer i det offentlige har i den tid gennemgået uddannelsen.
    KIOL har løbende fornyet og tilpasset sig de skiftende behov inden for ledelse. Uddannelsen er både praksisnær og håndgribelig.
     
    Du kan læse mere om uddannelsen på kiol.dk

    Ledersparring og faglig inspiration
    I 2005-2006 kom så strukturreformen, som afsatte flere hundrede millioner til uddannelse af offentlige ledere, og bl.a. introducerede begrebet ledelsesrum. Netop det personlige lederskab er da også sat højt på dagsordenen af Ledelseskommissionen som helt afgørende for at udvikle offentligt lederskab. De personlige ledelsesværdier skal afklares som et tydeligt pejlemærke og kompas for lederen og for organisationen.

    "Vi er meget enige i, at det personlige skal have mere opmærksomhed, særligt hvis vi skal gøre op med NPMs dominans i hverdagen. Det er gennem det personlige lederskab og ledersparring kombineret med ny faglig inspiration, at ledelse bliver interessant for de chefer, der virkelig kan gøre en forskel," mener Line Arnmark.

    Det siger deltagerne: Læs hvad 4 topledere fik ud af uddannelsen hos KIOL

    Hun peger på, at hverken ledelsesrum eller styringsmodeller fratager lederen et personligt ansvar, og her opstår behovet for integritet og engagement.

    "Lederen skal have evnen til at navigere i spændet mellem et mulighedsrum, og de nødvendige begrænsninger i ledelsesrummet. Her sættes det værdimæssige kompas i spil – hvor skal man som leder placere sig mellem dét, man selv vil og dét, andre vil at man skal."

    Men hvor går man hen, når man som leder har behov for at få styr på sit ledelsesmæssige værdikompas, samtidig med at opgaverne vælter ud af indbakken? Hvordan udvikle en stærk lederidentitet, når dagens program er så fyldt, at selv de biologiske pauser må lægges i kalenderen?

    En god leder kan navigere mellem muligheder og begrænsninger
    Allerede længe inden Ledelseskommissionen og den Offentlige Ledelsesreform, havde KIOL haft fokus på at udvikle lederes personlige ledelsesgrundlag.

    “Vi træner det i ledernetværksgrupper i afveksling med praksisnær faglig træning. Under temaer som styring og strategi, samarbejde og kommunikation har det underliggende slutmål altid været, hvordan lederne bidrager til at løse kerneopgaven og skabe værdi for borgerne”, siger Claus Nelson.

    Erfaringerne fra KIOL er delt med Ledelseskommission, som dialoger og erfaringsdeling med både Kommissionens medlemmer, Moderniseringsstyrelsen og Claus Juhl, Formand for Regeringens Sammenhængsreforms Udfordringspaneler.

    Når KIOL Executive har kunnet ’styre det offentlige’ og tiltrækker deltagere år for år, er det måske fordi det værdimæssige og personlige aspekt af lederlivet er en bærende søjle i ethvert virksomt lederudviklingsprogram, mener Line Arnmark.

     

    Emneord: Offentlig ledelse, Ledelseskommissionen, Sammenhængsreform, resiliens, det personlige lederskab, Ledelsesavisen, 270519, Sommer 2019
    KIOL Executive på DenOffentlige.dk KIOL står for Kursus I Offentlig Ledelse og er et executivt lederudviklingsforløb henvendt til offentlige ledere på højt niveau....
    Aktivitet: Artikler: 2 | Kompetenceområder: 1

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE