Nationalbanken: Coronavirus betyder stor men midlertidig nedgang i dansk økonomi

    Højkonjunkturen i dansk økonomi har fået en brat ende i begyndelsen af 2020. Udbruddet af coronavirus og de tiltag, der er foretaget for at inddæmme den, har betydet en kraftig nedgang i den økonomiske aktivitet. Nationalbanken har i en analyse opstillet tre scenarier, som viser, hvor hårdt den økonomiske aktivitet i Danmark kan blive ramt. Der er exceptionelt stor usikkerhed forbundet med disse scenarier.

    Højkonjunkturen i dansk økonomi har fået en brat ende i begyndelsen af 2020. Udbruddet af coronavirus og de tiltag, der er foretaget for at inddæmme den, har betydet en kraftig nedgang i den økonomiske aktivitet. Danskerne har også ændret adfærd ved at gå mindre ud og generelt forbruge mindre, hvilket også påvirker økonomien i negativ retning.

    Forud for udbruddet var dansk økonomi robust, og det er et godt udgangspunkt for at håndtere de økonomiske konsekvenser.

    Nationalbanken har i en analyse opstillet tre scenarier, som viser, hvor hårdt den økonomiske aktivitet i Danmark kan blive ramt. Der er exceptionelt stor usikkerhed forbundet med disse scenarier. Nationalbanken vurderer, at væksten for hele 2020 bliver på mellem -3 og -10 pct.

    "I Danmark har vi umiddelbart et solidt udgangspunkt for at få økonomien tilbage på sporet igen, når udbruddet fortager sig, og foranstaltningerne rulles tilbage. Men det kommer til at gøre ondt, før vi når dertil. De hjælpepakker, som Folketinget har vedtaget, er nu og her med til at holde hånden under virksomheder og lønmodtagere," udtaler nationalbankdirektør Lars Rohde. 

    "Vi skal ikke glemme, at vi også er meget afhængige af udviklingen i udlandet. Og når restriktionerne på den økonomiske aktivitet udfases, vil der sandsynligvis være behov for mere traditionel finanspolitisk stimulans for at understøtte efterspørgslen," udtaler Lars Rohde.

    Nationalbankdirektøren påpeger, at mange andre lande ikke har samme gunstige udgangspunkt som Danmark. Et lavere finanspolitisk råderum, mindre polstrede husholdninger og virksomheder gør det sværere for en række lande at understøtte efterspørgslen. Enkelte lande er desuden også hårdere ramt af virusudbruddet. Genopretningen af den udenlandske efterspørgsel forventes derfor at blive væsentlig mere træg end i Danmark.

    Nationalbanken bakker op om de økonomiske afværgeforanstaltninger, der indtil nu er vedtaget af regeringen og Folketinget. Initiativerne kan midlertidigt holde hånden under beskæftigelsen og virksomhederne. Dertil kommer, at centralbanker i hele verden også har reageret. I Danmark har Nationalbanken øget bankernes adgang til likvidtiet og etableret swapaftaler, der sikrer adgang til valuta.

    Læs hele Nationalbankens analyse her. 

    Foto: Flickr

    Emneord: Økonomi, Nationalbanken, coronakrise, Økonomisk vækst

    Regering og folketing udvider vaccinationsprogram

    Folketingets partier og regeringen iværksætter ny vaccinationspakke, der skal reducere antallet af sårbare patienter, som rammes af andre alvorlige infektionssygdomme og medvirke til at forhindre et overbelastet sundhedsvæsen under udbruddet af coronavirus i Danmark.

    Regeringen har sammen med et enigt Folketing besluttet en bred indsats om vaccination af ældre, sårbare grupper og sundhedspersonale. Den skal sikre, at færre af de mest sårbare patienter rammes af en alvorlig infektionssygdom som f.eks. alvorlig pneumokoksygdom, der kan medføre lungebetændelse og i særlige tilfælde blodforgiftning og hjernehindebetændelse. Det vil medvirke til at forhindre et overbelastet sundhedsvæsen under udbruddet af coronavirus i Danmark, ligesom det vil forbedre sundheden for den enkelte udsatte patient under epidemien. 

    Den nye vaccinationspakke indeholder: 

    • Gratis vaccination mod (og i enkelte tilfælde test for) pneumokokker til alle fyldt 65 år og til risikogrupper, f.eks. kronisk syge under 65 år. 
    • Gratis vaccination mod influenza til sundhedspersonale samt øget tilslutning blandt risikogrupper. 
    • Fortsættelse af gratis kighostevaccination til gravide. 

    En informationskampagne skal dertil sikre en så stor en tilslutning som muligt. Målet er at nå 75% tilslutning for både pneumokokvaccination og influenzavaccination, som WHO anbefaler for influenzavaccination til ældre på 65 år og derover. Det er et ambitiøst mål, som svarer til ca. 50% forøgelse i forhold til den nuværende deltagelse i influenzavaccinationerne. 

    Sengepladser til COVID-19 patienter

    Vaccinationspakken indgår i arbejdet med at udbygge kapaciteten og aflaste sundhedsvæsenet, så det kan håndtere det øgede behov for behandling af patienter med COVID-19. 

    Sundhedspersonale med patientkontakt skal tilbydes influenzavaccination. Samtidig er det ambitionen, at øge udbredelsen af influenzavaccination blandt borgere over 65 år og særlige risikogrupper. Målet er at øge tilslutningen med ca. 350.000 flere af de borgerne. 

    De første vacciner vil blive leveret i løbet af april og skal tildeles de mest sårbare grupper. Efter Sundhedsstyrelsens anbefaling skal de første vacciner tilbydes til beboere på plejehjem og til ældre fyldt 65 år med en kronisk lidelse som f.eks. kronisk lungesygdom samt til personer under 65 år, som er i særlig høj risiko for alvorlig pneumokoksygdom. Til efteråret vil alle ældre over 65 år samt særlige risikogrupper også blive tilbudt vaccination mod pneumokokker. 

    Vaccinationerne vil bl.a. kunne fås hos egen læge. Sundheds-og ældreministeren opfordrer samtidig kommunerne til i endnu højere grad at gøre en indsats for, at beboere på plejehjem og lign. kan blive vaccineret, hvor de bor, da de er i risikogruppe og kan have svært ved at komme til en klinik.

     

    Emneord: Sundhed, Sundheds- og Ældreministeriet, vaccine, coronakrise
    Sundheds- og Ældreministeriet på DenOffentlige.dk Sundhedsministeriet blev oprettet 10. september 1987. Oprettelsen af et ministerium for sundhed skete bl.a., 'for at vi i Danmark kan få opstillet en fælles sundhedspolitik og for at fremme en mere...
    Aktivitet: Artikler: 23

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Enigt folketing sender akut coronastøtte til hjemløseorganisationer

    Et enigt folketing har indgået aftale om en hjælpepakke til organisationer, der under coronakrisen skal hjælpe hjemløse med tag over hovedet og mad.

    Udbruddet af corona har sat herberger og væresteder for hjemløse under pres. Mange tilbud har neddroslet aktiviteterne eller er helt lukket ned, og samtidig skal hjemløse holde større afstand på tilbuddene.

    Derfor er samtlige partier i Folketinget enige om at afsætte 5,5 mio. kr. i akut støtte til organisationer på hjemløseområdet.

    Pengene gives direkte til ni organisationer, så de her og nu kan bruge midlerne til enten at udvide egne tilbud eller til at leje værelser på lokale hoteller. Midlerne kan desuden gå til uddeling af måltider eller madpakker til hjemløse.

    Social- og indenrigsminister Astrid Krag siger:

    ”Sårbare mennesker som hjemløse bliver dobbelt sårbare under coronakrisen. Derfor hjælper vi nu organisationerne direkte, så flere hjemløse kan få tag over hovedet og et måltid mad. Tak til alle partierne, som endnu engang har handlet hurtigt for at hjælpe udsatte mennesker i en svær situation.”

    - Astrid Krag

    Blandt de allermest sårbare er mennesker med et stofmisbrug, som har svært ved at være fastholdt i karantæne eller indlæggelse. Derfor har social- og indenrigsminister Astrid Krag og sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke nu sendt brev til kommuner og regioner og indskærpet, at misbrugsbehandling er en kritisk funktion, der skal opretholdes.

    Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke siger:

    ”Vi ved, at mange hjemløse kæmper med stofmisbrug. Derfor er et tag over hovedet ikke nok. Vi skal derfor sikre dem misbrugsbehandling, hvis de kommer i karantæne, og det gør vi nu kommuner og regioner særligt opmærksomme på.”

    - Magnus Heunicke

    Midlerne tildeles følgende organisationer:

     

    • KFUM's Sociale Arbejde– 1 mio. kr.
    • Kirkens Korshær – 1 mio. kr.
    • Blå Kors – 1 mio. kr.
    • Røde Kors – 500.000 kr.
    • KFUK's Sociale Arbejde– 500.000 kr.
    • Frelsens Hær – 500.000 kr.
    • HusForbi og Projekt Udenfor (i partnerskab) – 500.000 kr.
    • Mændenes Hjem – 500.000 kr.
    Emneord: Fængselsforbundet, coronakrise, håndsprit, Kriminalforsorgen

    - Selvom kvinderne indhenter noget af tabet med årene, forbliver ti procent af indtjeningen per barn tabt. Det skyldes i høj grad, at kvinderne tager langt størstedelen af barslen, men også at de efterfølgende ændrer adfærd på arbejdsmarkedet, fx ved at gå ned i arbejdstid, siger Nanna Simone Jensen

    Lederne: Udviklingen i fædres brug af barsel går alt for langsomt

    Det er glædeligt, at udviklingen i fædres brug af barsel går frem, men det rykker sig for langsomt. Derfor er der behov for politiske tiltag på området, mener Ledernes Hovedorganisation.

    Det er utrolig glædeligt, at de længe ventede barselstal fra Danmarks Statistik viser, at fædre er begyndt at tage en smule mere barsel.

    Det viser, at det går i den rigtige retning i forhold til at få en mere ligelig fordeling af barslen, hvilket gavner kvinders løn- og karriereudvikling og sikrer, at vi får langt bedre mulighed for at udnytte den kvindelige talentmasse i ledelse.

    I de nye barselstal fra Danmarks Statistik, hvor man har opgjort barselsdagene mere præcist og kun inden for barnets 1. leveår, tog fædre i 2015 i gennemsnit 28,8 dages barsel, mens mødre tog 276,8 dage. I 2018 havde det rykket sig til, at fædrene i gennemsnit tog godt tre dage mere, nemlig 31,5 dage, mens mødrene tog omtrent tre dage mindre, i alt 274,2 dage.

    Selvom tallene bevæger sig i den rigtige retning, rykker de sig ikke hurtigt nok – og vi har ikke tid til at vente på, at det sker af sig selv. Derfor mener Ledernes Hovedorganisation, at der er behov for politiske initiativer på området, der kan sikre en mere ligelig fordeling af forældreorloven nu.

    - Der er nogle naturlige forklaringer på, at kvinderne tager længere barsel end mænd. Men når vi kigger på de 32 ugers forældreorlov med barselsdagpenge, som forældrene frit kan dele imellem sig, så er mændene ikke engang i nærheden af at tage halvdelen. Det skal vi have gjort noget ved nu, siger Nanna Simone Jensen, politisk konsulent i Ledernes Hovedorganisation.

    Behov for ændrede barselsregler

    Helt konkret mener Ledernes Hovedorganisation, at der er behov for, at barselsreglerne ændres, så de nuværende 32 ugers forældreorlov med ret til offentligt betalte barselsdagspenge fremover skal deles ligeligt med 16 uger til hver forælder. Det er kun retten til barselsdagpenge, der ændres – og ikke selve retten til orlov. De ændrede regler skal øge familiernes incitament til at dele forældreorloven, lyder det fra Ledernes Hovedorganisation.

    - Vi ved, at omtrent hver tredje far ikke tager den barsel, han har lyst. Og for mange mænd skyldes det, at de oplever, at deres partner selv vil holde det meste af barslen. Derfor er der behov for at skabe et økonomisk incitament for, at flere familier vælger, at far tager mere barsel. Det vil helt åbenlyst gavne fædre og små børn, som vil få mere tid sammen. Men det vil også fremme kvinders løn- og karriereudvikling, siger Nanna Simone Jensen.

    Ifølge forskningen har den skæve fordeling af orlov nemlig store konsekvenser for kvinders løn- og karriereudvikling. Indtil det første barn kommer, udvikler mænd og kvinders indkomst sig stort set parallelt. Men herefter ’koster’ barnet moren et fald i indtjeningen på 30 procent de første år efter fødslen.

    - Selvom kvinderne indhenter noget af tabet med årene, forbliver ti procent af indtjeningen per barn tabt. Det skyldes i høj grad, at kvinderne tager langt størstedelen af barslen, men også at de efterfølgende ændrer adfærd på arbejdsmarkedet, fx ved at gå ned i arbejdstid, skifte fra privat til offentlig sektor, tage flere af børnenes sygedage og så videre. Derfor skal vi have fædrene med fra starten – og den bedste måde at få det er at få skabt en mere ligelig fordeling af barslen, siger Nanna Simone Jensen.

    Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse klar med fælles håndsrækning til særligt udsatte

    Mange sidder lige nu hjemme og savner hjælp til praktiske gøremål på grund af risikoen for at blive smittet med coronavirus. Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse går nu sammen om en indsats, der skal få flere til at bruge organisationernes hjælpetilbud.

    Corona påvirker i disse uger os alle. Men dem, der er særligt udsatte for smitte og derfor i isolation eller karantæne, står med en ekstra udfordring. For hvordan kan man handle, lufte hund eller hente medicin på apoteket, når man skal blive hjemme? Det har både Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse gode bud på.

    Sammen om hjælp til udsatte

    Røde Kors har oprettet et hjælpenetværk med flere end 16.000 frivillige, der står klar til at hjælpe mennesker, der ikke har nogen tæt på, der kan træde til med en hjælpende hånd. Kræftens Bekæmpelse har udviklet appen ’Sammenholdet’, der organiserer de hjælpende kræfter hos dem, der har brug for hjælp og som har et netværk at trække på. De to organisationer går nu sammen for at få informationen om de to tilbud bredere ud, så flere kan få hjælp.

    - Der er stort behov for støtte til dem, der lige nu er isolerede. Røde Kors er klar med hjælpen, derfor er det afgørende, at vi når ud til dem, der kan have gavn af vores tilbud. Ved at gå sammen med Kræftens Bekæmpelse når vi ud til flere, end vi gør hver for sig. Der ligger en stor styrke i at stå sammen lige nu, siger generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl.

    Især ældre og personer, der i forvejen er alvorligt syge, kan have brug for en ekstra hånd, når de ikke selv kan komme uden for deres bolig. Også mennesker, der er smittet med Covid19 og derfor ikke kan komme ud, kan have brug for hjælp.

    Alle skal have tilbud om hjælp

    De to organisationer håber med den fælles indsats at nå ud til nye målgrupper.

    - Vi står i en ekstraordinær situation, hvor der er brug for særlig hjælp til sårbare. Det er afgørende, at vi som hjælpeorganisationer rækker hånden ud til alle, der kan have glæde af vores tilbud, så ingen står alene i denne svære tid, siger Jesper Fisker, direktør i Kræftens Bekæmpelse.

    I den kommende tid vil Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse fortælle om begge hjælpetilbud på sociale medier, i nyhedsbreve og på websider. Målet er at gøre det nemmere for dem, der har brug for støtte, at finde frem til de hjælpemuligheder, der findes.

    Om Hjælpenetværket 

    Hjælpenetværket matcher isolerede med frivillige, der kan hjælpe med indkøb, hundeluftning, pakke- og medicinafhentning eller andre praktiske gøremål. Netværket er målrettet ældre og særligt udsatte i isolation og mennesker smittet med coronavirus eller i karantæne.

    Læs mere om Hjælpenetværket hos Røde Kors. 

    Om Sammenholdet 

    I appen Sammenholdet kan man nemt kommunikere og koordinere hjælp, hvis man selv eller en, man kender, er i isolation eller karantæne. Man opretter sit eget netværk og inviter familie og venner via appen.  Her kan man oprette opgaver, som medlemmerne i netværket melder sig til.

    Læs mere Sammenholdet hos Kræftens Bekæmpelse. 

    Foto: Kræftens Bekæmpelse

    Emneord: Kræftens Bekæmpelse, Røde Kors, coronakrise, Sundhed

    Sundhedsstyrelsen offentliggør status på COVID-19 ved indgangen til 5. epidemiuge

    Ved indgangen til den danske epidemis femte uge d. 30 marts vurderer Sundhedsstyrelsen, at der fortsat er spredning af COVID-19 i samfundet, og at der vil ses en stigning i antal påviste tilfælde, antal indlagte og intensiv patienter i den kommende uge. Men det er samtidig vurderingen fra Statens Serum Institut, at smittespredningen er bremset lidt op, hvilket kan tyde på en begyndende effekt af regeringens tiltag.

    ”Vi præsenterer i dag en ny revideret prognose for COVID-19 epidemien. Vi vil i den kommende uge stadig se et øget antal smittede og  indlagte. Men der er også grund til optimisme. Det ser ud til, at epidemikurven bøjer af, og at smittespredningen mindskes.” siger direktør Søren Brostrøm i Sundhedsstyrelsen. 

    Den gunstige udvikling skal stadig fortolkes med et vist forbehold, og det er væsentligt, at vi følger epidemiens udvikling tæt i den kommende uge. Men der virker sandsynligt, at epidemiforløbet er skiftet fra et kortvarigt 12-ugers forløb til et meget langstrakt forløb, hvor vi vil se et lavere toppunkt. 

    Det vurderes samtidig, at vi er i 5. epidemiuge, og dermed en uge længere fremme i epidemien end tidligere antaget. 

    ”Der er i prøver fra influenzaovervågningen påvist tilfælde af COVID-19 allerede i den første uge af marts. Det betyder, at der var samfundssmitte tidligere, end vi først har antaget. Vi har derfor grundlag for mere præcist at sige, hvilken uge vi er i. Og vi går derfor i dag ind i d. 5. epidemiuge”, siger Søren Brostrøm.  

    I statusrapporten beskrives en række indsatser, som Sundhedsstyrelsen vil have fokus på i den kommende uge. Det er fortsat utroligt vigtigt at fastholde et stort fokus på forebyggende tiltag, der kan reducere smittespredningen i det danske samfund, særligt med fokus på sårbare grupper, og tiltag som kan forventes at have en positiv effekt på  belastning af sygehusene. 

    Læs mere i rapporten "COVID-19 i Danmark - Status ved indgang til 5. epidemiuge"

    Sundhedsstyrelsen på DenOffentlige.dk Sundhedsstyrelsen
    Aktivitet: Artikler: 52 | Kompetenceområder: 1

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Den interne konsulent: Sådan lykkes du med at skabe udvikling - uden stjerner på skulderen

    Hvis du vil skabe værdi som intern konsulent, er det ikke nok, at du er en dygtig fagspecialist. Du skal kunne medvirke til at forme opgavers form, indhold og rammer i samspil med kunderne. Og det kræver både indflydelse, mod og handlekraft, skriver forfatterne til en aktuel bog om strategisk udviklingsarbejde i organisationer.

    Opgaven med at realisere strategi og implementere forandringer havner ofte hos organisationens interne konsulenter. De interne konsulenter er medarbejdere, der har det til fælles, at de skal skabe udvikling i den organisation, hvor de selv er ansat, og kan for eksempel have titler som udviklingskonsulenter, HR-partnere, projektledere eller kvalitetskonsulenter.  

    Som intern konsulent erfarer man hurtigt, at den type af opgaver kræver indflydelse og mandat. Man skal kunne få nogen til at gøre noget – uden at man kan hente støtte i en formel ledertitel. Og disse ”nogen” er måske samtidigt ens kolleger, samarbejdspartnere eller endda chefer.

    Ofte sætter de konsulenter, vi som erhvervspsykologer taler med, deres lid til formelle aftaler eller rollebeskrivelser i forsøget på at skabe indflydelse og mandat. Problemet er bare, at det langt fra er nok. Indflydelse er ikke noget, som man kan aftale sig frem til. Det er noget, som man løbende skaber og vedligeholder i samspillet med kunder og samarbejdspartnere. 

    Men hvordan gør du det i praksis? Hvordan får du placeret dig et sted, hvor du kan skabe værdi, og hvor det overhovedet er muligt at påvirke og udøve indflydelse? Her er tre pejlemærker, der kan hjælpe dig på vej.

    1. Skru op for positioneringsradaren

    Mikkel er digitaliseringskonsulent i en stor offentlig virksomhed, og har til opgave at understøtte implementeringen af organisationens digitaliseringsstrategi. For at kunne gøre det, sidder Mikkel med på direktionsmøderne. Efter et par møder og en del indledende frustration, går det op for Mikkel, at der stort set sker det samme til hvert møde. Direktøren diskuterer med områdecheferne, hvordan den nye digitaliseringsstrategi skal udmøntes uden rigtigt at nå til enighed. Efter ca. 10 minutter er der en, der foreslår, om ikke Mikkel kan gå tilbage og lave et oplæg. Og det gør Mikkel så. Og når han kommer tilbage med sit oplæg, bliver det skudt ned, og det hele starter forfra.

    Måske kan du nikke genkendende til Mikkels udfordringer? Problemet for Mikkel er, at hans samarbejde med direktionen er havnet et sted, hvor Mikkel ikke kan skabe værdi. Mikkel er havnet som udfører-delen af en bestiller-udfører relation, hvor de opgaver, som lederne ”bestiller”, er umulige at løse. For et nyt oplæg fra en intern konsulent bliver aldrig løsningen på en intern uenighed i en ledergruppe. 

    Hvis Mikkel – og andre interne konsulenter som ham - skal hjælpe ledergruppen, skal han omforme sin relation til dem, og derigennem skabe en ny position for sig selv ift. ledergruppen. Han skal for et øjeblik slippe fokus på indholdet (digitaliseringsstrategien) og i stedet rette sit blik imod formen (samarbejdsrelationen).

    Første skridt til det, er at blive opmærksom på, hvilke positioner han bliver inviteret ind i. Altså at skrue op for sin positioneringsradar. Fx ved at interessere sig for, hvad kunden gerne vil have, at han bidrager med (ekspertviden?), og hvad de lige nu ikke mener, at han skal bidrage med, men måske faktisk har brug for (facilitering? rådgivning?). 

    2. Sæt gang i dialogen om, hvordan du skaber værdi

    Når vi samarbejder med andre, er vi i princippet hele tiden i gang med at forhandle de rettigheder, forpligtelser og handlemuligheder, vi har i forhold til hinanden. Den proces kaldes positionering (Davies & Harré 2014), og handler om, hvordan vi igennem vores sprog og handlinger placerer os selv og placeres af andre.

    Vi kan altså selv gøre noget for at ”slippe ud” af en uhensigtsmæssig position ved at sige og gøre noget andet, end vi plejer. At konfrontere kunderne, med noget, der ikke virker, eller at udfordre deres løsningsforslag, kræver ofte en god portion mod, fordi det udfordrer de implicitte aftaler om positioner, som er opstået i samarbejdet. ”Vi bestiller, du udfører.” Så det er selvfølgelig vigtigt, hvordan du gør det. Det, du siger og gør i den konkrete situation, har stor betydning for, om kunderne rent faktisk vil lytte til dig og følge dine ideer. 

    Den gode nyhed er, at der altid er flere forskellige måder at forhandle sig frem til indflydelse og mandat på. I situationen på ledermødet, kan Mikkel fx forsøge at genforhandle sin position ved at sige: ”Det lader ikke til, at de oplæg, jeg laver hjælper jer til at træffe en beslutning. Hvad vil I sige til, at jeg i stedet forsøger at stille jer nogle spørgsmål om, hvad der er vigtigst for jer hver især i det her projekt?” 

    Med det spørgsmål inviterer han ledergruppen til en ny aftale om positionering, som indbefatter, at han må være ”proceskonsulent” og ikke kun ”fagekspert”, fordi positionen som ”fagekspert” lige nu ikke skaber værdi. Den invitation kræver naturligvis en accept fra ledergruppens side. Man kan ikke bare selv beslutte sig for, at nu skal vi noget andet.

    3. Bliv en betroet rådgiver for dine kunder

    Og så er vi fremme ved det sidste pejlemærke - for hvordan får du kundernes accept til at skifte position? Hvad kræver det at blive rådgiver – måske endda betroet rådgiver – for dine kunder? 

    Grundlæggende handler det om, at kunderne har tillid til dig. Stoler de på, at du ved, hvad du taler om (troværdighed), oplever de, at de kan regne med dig (pålidelighed), føler de sig trygge ved at betro sig til dig (nærvær). Og at du har deres interesser i fokus, ikke dine egne (lav selvorientering) (Maister m.fl. 2000)?  

    Tillid er noget, man løbende skal gøre sig fortjent til og som andre omvendt skal turde vise en. Det er ikke noget man ”kan opnå” én gang for alle. Derfor kan Mikkel i eksemplet ovenfor heller ikke regne med, at selvom han i forvejen har opbygget en god relation til lederne, så vil de automatisk ”følge med ham”. Det kan selvfølgelig hjælpe en hel del i situationen - måske giver de ham endda en længere line, end andre ville have fået. Men sommetider skal der kun en enkelt handling til at bryde en tillidsfuld relation. 

    Så Mikkel må holde tungen lige i munden og forsøge at skrue op for adfærd, der fremmer tillid. Fx ved at hive fat i direktøren efter mødet og i enrum adressere problemet omkring uenighederne i gruppen. Kunne han tage det første initiativ og fortælle, at han synes, at det blev svært på mødet og spørge til, hvordan direktøren oplevede det? Eller vise ham, at han kender ham, ved fx sige: ”For mig så det ud som om, du var rigtig træt af det – har jeg ret i det?”

    Et skift i position fra ”fagspecialist” til ”relationsskaber” kan være en vej til at få lov at være rådgiver og kunne omforme opgaven i en mere værdiskabende retning. 

    Værdiskabende konsulentarbejde

    Om det lykkes dig at forhandle dig frem til en indflydelsesrig og handlekraftig position som konsulent, må altid stå sin prøve i samspillet med dine kunder. For at finde ud af, om du er på rette spor, må du observere deres respons, på det, du gør, og agere derefter. Mandat er noget, der løbende skal skabes. Til gengæld er gevinsten stor, når det lykkes: Succesfulde udviklingsprojekter med organisatorisk værdi og stærke kunderelationer, der lever meget længere end til det konkrete projekts afslutning.   

    © Michala Schnoor & Morten Jack (2020)

    Læs mere om den interne konsulents udfordringer og dilemmaer og få praktiske greb til at håndtere dem i bogen: ”Den Interne konsulent – strategisk udviklingsarbejde i organisationer” , Dansk psykologisk Forlag (2020).

    Kildehenvisninger:

    Davies, B. & Harré, R. (2014): ”Positionering: Diskursiv produktion af selver”. Forlaget Mindspace.

    Maister, D. H., Green, C. H. & Galford, R. M. (2000): “The trusted advisor”. Free Press.

    Foto: Unsplash

    Emneord: Erhvervspsykologi, Morten Jack, Michala Schnoor, konsulent

    De 55 pladser er fordelt på København, Holtebro, Aarhus, Kolding og Odense, så ingen kvinder skal tage alt for langt væk for at komme til en krisecenterplads", fortæller usanne Larsen, leder af Dansk Kvindesamfunds krisecenter i København

    Nye krisecenterpladser for kvinder: "Volden er ofte hyppigere og voldsommere under et lock-down"

    På landets krisecentre for voldsramte kvinder oplever man i øjeblikket en kraftig stigning i henvendelser fra kvinder, der oplever vold i hjemmet. Det fortæller Susanne Larsen, som er leder af Dansk Kvindesamfunds krisecenter i København til POV DenOffentlige. Derfor hilser hun det også velkommen, at social- og indenrigsministeren med støtte fra samtlige Folketingets partier har besluttet at oprette 55 nødkrisecenterpladser.

    Hvert år opsøger 39.000 kvinder landets kvindekrisecentre, men netop nu oplever centrene et øget pres.

    ”Jeg har ikke nogen statistiske tal for den procentuelle stigning, men jeg kan sige, at den er voldsom,” siger Susanne Larsen, der er leder af Dansk Kvindesamfunds krisecenter i København. Og det er coronakrisen, der presser familierne.

    ”I en situation, hvor familierne i væsentlig højere grad end normalt er isolerede og bliver bedt om at blive hjemme fra arbejde, fra skoler og institutioner, ligger risikoen for et øget konfliktniveeau latent og lurer lige under overfladen. Og hvis man har en latent voldelig side i sig, så kommer den meget nemt til udtryk,” siger Susanne Larsen.

    ”Det er jo en forbandet situation at stå i. Men det er samtidig fantastisk at opleve alle de nye takter i menneskers måde at omgå hinanden på. Det gælder ikke mindst den måde, hvorpå vi at blevet hørt af politikerne, hvor samtlige partier i Folketinget har bakket op om, at social- og indenrigsministeren har besluttet at åbne 55 nye nødkrisecenterpladser rundt om i Danmark. De 55 pladser er fordelt på København, Holtebro, Aarhus, Kolding og Odense, så ingen kvinder skal tage alt for langt væk for at komme til en krisecenterplads”, fortæller Susanne Larsen.

    Alle de nye nødkrisecenterpladser bliver ledet og administreret af de eksisterende krisecentre, hvilket er med til at sikre et fagligt og professionelt niveau.

    ”Det er jo rigtig vigtigt, at når der kommer nye kvinder til, at de bliver mødt med professionalisme og med mennesker, der har stor viden og erfaring på området og ved præcist, hvor det er, de skal gå ind og støtte op omkring de her kvinder,” siger Susanne Larsen.

    Tre krisecentre går sammen om nødkrisecenter i København

    I København er det et konsortium af de tre mest etablerede kvindekrisecentre, som er gået samme om at løfte opgaven med at etablere et nødkrisecenter, der vil få 25 pladser. Det er Danner, Dansk Kvindesamfunds Krisecenter og Kvindehjemmet på Jagtvej.

    Lisbeth Jessen, talskvinde for det københavnske nødkrisecenter og direktør i Danner.

    ”Vi ved allerede fra erfaringer fra bl.a. Kina og Taiwan, at når der er lock-down i et land, og man bliver fanget sammen med en, der udøver vold overfor én, uden man har mulighed for at forlade hjemmet, så bliver volden ofte både hyppigere og voldsommere,” siger Lisbeth Jessen, som er direktør for Danner og talskvinde for det nye københavnske nødkrisecenter. Hun understreger samtidig, at det er også erfaringer, som WHO har konstateret og meldt ud.

    Nødkrisecentret vil både have personale med både børnefaglig og socialfaglig fokus samt personale med psykologbaggrund, og man vil gerne melde klart ud til de kvinder, som ikke tror, at der er plads på de eksisterende krisecentre, at nu er der faktisk pladser.

    Nødkrisecenter på hotel

    Det nye nødkrisecenter i København vil som nævnt have 25 pladser, og selv efter at coronakrisen er overstået  vil der være brug for nødkrisecentrene, fordi kvinder, som har oplevet vold i hjemmet, vil have større mulighed for at komme hjemmefra, fortæller Lisbeth Jessen.

    ”Vores første opgave har været at finde de nødvendige faciliteter, som kunne rumme disse kvinder og deres børn. Her har det været nærliggende at kikke på hotelbranchen, som i forvejen står og mangler gæster i denne her tid. Og vi er meget taknemmelige for alle de tilbud, vi har fået. Det er udtryk for et stort samfundssind,” siger Lisbeth Jessen.

    Mangler fortsat penge og endelig godkendelse fra Socialstyrelsen

    ”Vi har fundet et sted, hvor der kan etableres den fornødne sikkerhed. Det skal jo fungere som et nødkrisecenter, og derfor kan kvinderne og deres børn ikke bare gå rundt blandt de almindelige hotelgæster. Sammen med en af de dygtigste sikkerhedsfolk i Danmark har vi fået skabt en løsning, hvor nødkrisecentret vil få et særlig aflukket område på hotellet, som ingen andre vil få adgang til. Her vil sikkerheden for kvinderne være lige så stor, som den er på Danner og de øvrige krisecentre,” fastslår Lisbeth Jessen.

    Alle tager situationen med stor alvor

    På spørgsmålet om, hvordan man på krisecentrene rent praktisk arbejder med at mindske smittespredningen i en situation, der kræves en vis kontakt til de kvinder og deres børn, som kommer på krisecentrene, siger Susanne Larsen fra Dansk Kvindesamfunds Krisecenter:

    ”Vi gør alt, hvad vi kan for at holde distancekontakt. Vi har stadigvæk åbne døre og åbne rum, men sådan helt lavpraktisk har vi sat børnegitre op, så vi kan snakke og give high-five på distancen, og vi laver hilsner med fagter og gebærder i stedet for at mødes i fysisk kontakt. Og det fungerer faktisk rigtig godt situationen taget i betragtning. Den personlige rådgivning, vi giver, foregår i høj grad via telefonmøder eller Skype-møder, sådan at vi stadigvæk kan se hinanden.”

    ”Kvinderne og børnene, som bor hos os, spiller med på de her regler, som selvfølgelig også drejer sig om andre lavpraktiske ting som at afspritte hænder og alt det andet, man gør i den her situation. Alle er sindssygt gæve og tager det her til sig med stor alvor og forstår, hvor anderledes alting er lige her og nu. Vi håber selvfølgelig på, at det ikke bliver ved, men vi gør, hvad vi kan, for stadigvæk at vise, at vi som personale er her for vores beboere og for at passe på dem. Enten det er på vores sædvanlige krisecentre eller på nødkrisecentrene,” understreger Susanne Larsen.

    Krisecentrene over hele landet kan kontaktes døgnet rundt via hotline på telefon 1888. I København kan man døgnet rundt kontakte Danners rådgivning på 33330047 eller sende en mail til sigdettilnogen@danner.dk


    Topfoto: Susanner Larsen, leder af Dansk Kvindesamfunds Krisecenter i København. Foto: Dansk Kvindesamfund.

    Emneord: Dansk Kvindesamfund, Socialstyrelsen, Susanne Larsen, Lisbeth Jessen

    150.000 liter håndsprit på vej til kommunerne

    Vodka og shots er skiftet ud med håndsprit til landets borgere. En virksomhed i Kolding er nu på vej med 150.000 liter håndsprit, som vil kunne dække det kommunale forbrug de næste par måneder. De første liter kommer allerede i den kommende uge.

    Med KL og Aarhus i spidsen er 5 kommuner gået sammen om at sikre alle landets kommuner udstyr, der kan beskytte ansatte og borgere i sundheds- og plejesektoren mod coronavirus.

    Den nye fælleskommunale indkøbsorganisation har nu landet den første store aftale med virksomheden Spritfabrikken DK Aps fra Kolding. Virksomheden producerer normalt vodka og shots, men har besluttet at omstille produktionen og har tilbudt kommunerne at aftage de godt 150.000 liter håndsprit, som virksomheden forventes at kunne producere. De første 34.000 liter håndsprit kan havne i kommunerne allerede i den kommende uge.

    ”De danske kommuner bruger i omegnen af 70.000 liter håndsprit om måneden, så denne aftale er en seriøs løsning på de kommende måneders store behov. Vi er glade og lettede over, at det kunne lade sig gøre. Og så er det jo virkelig stærkt, at en dansk virksomhed med snilde og ildhu i samarbejde med en stribe myndigheder kan få det her til at lykkes på ultrakort tid, når der er brug for det,” siger Jacob Bundsgaard, KL’s formand.

    Skal kunne gå trygt på arbejde

    Samtidig har den fælleskommunale indkøbsorganisation på de blot 4 dage, den har eksisteret, landet adskillige andre aftaler, herunder aftaler om 5 millioner (type II) masker, 1 millioner visirer, 800.000 handsker og 600.000 beskyttelsesbriller.

    Jacob Bundsgaard glæder sig over, at der kommer værnemidler til kommunerne.

    ”Det er vigtigt, at vores medarbejdere kan gå trygt på arbejde og ikke behøver at frygte, at de smitter borgerne eller selv bliver smittet. Samtidig skal borgerne på bl.a. plejehjem og i hjemmeplejen kunne være sikre på, at der er styr på smittespredningen. Til det skal vi have tilstrækkelige visirer, masker, kitler og håndsprit. Det er en glæde midt i alt det svære at opleve kommunerne organisere sig på tværs og i samarbejde med bl.a. Lægemiddelstyrelsen få ting til at ske hurtigt og effektivt.”

    Stor hjælp i en svær situation

    Risikoen for at komme til at mangle værnemidler heriblandt håndsprit fylder rigtig meget i landets kommuner og regioner. Lægemiddelstyrelsen lancerede i weekenden kampagnen ’Danmark hjælper Danmark’, hvor virksomheder og fabrikanter kan indsende bidrag til at øge forsyningen af værnemidler som ansigtsmasker, handsker, håndsprit og visirer til frontlinjepersonalet. Torsdag rundede antallet af henvendelser 1.000.

    ”Værnemidler er et kæmpe opmærksomhedspunkt i kommunerne, og vi er i tæt dialog med Lægemiddelstyrelsen og regionerne. Det er en stor hjælp, at så mange danske virksomheder stiller op i den helt ekstraordinære situation, vi står i nu. Tak for det,” slutter KL-formanden.

    Foto: Unsplash

    Emneord: Kommunernes Landsforening, coronakrise, håndsprit, Sundhed
    KL på DenOffentlige.dk Kommunernes Landsforening (KL) er en privat interesse- og medlemsorganisation for alle 98 kommuner i Danmark. Det er KL's formål, at varetage de danske kommuners fælles interesser og bidrage til,...
    Aktivitet: Artikler: 108 | Kompetenceområder: 2

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Hjælp forskerne: Fortæl dem, hvordan du har det under coronakrisen

    Udfyld et spørgeskema og gør forskerne klogere på, hvad corona-epidemien betyder for den menneskelige psyke.

    Gør corona-epidemien dig nervøs eller stresset? Og hvor meget stoler du på din regering under denne verdensomspændende krise?

    Danske forskere står i spidsen for et stort, international forskningsprojekt, som skal afdække, hvordan corona-epidemien påvirker os psykisk.

    »Vi er nødt til at kortlægge de psykologiske konsekvenser, det har for folk i hele verden at være 'spærret inde' på grund af coronavirussen. Vi ser nemlig tegn på, at epidemien har alvorlige menneskelige konsekvenser - ikke kun for de syge, men for alle, der er berørt i dagligdagen« forklarer Andreas Lieberoth, som er adjunkt på Institut for Kultur og Samfund ved Interacting Minds Centre på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk

    Han er tovholder på projektet, som på kort tid har vokset sig til et stort internationalt samarbejde.  

    Projektet eksploderede på Facebook 

    Egentlig ville Andreas Lieberoth og hans colombianske kollega blot have lavet en mindre undersøgelse af corona-epidemiens psykiske konsekvenser og sammenlignet resultaterne fra de to lande.

    Men da de to forskere bad om hjælp i en Facebook-gruppe for psykologer og adfærdsforskere, var tilbagemeldingerne overvældende. 

    »Over 200 mennesker fra alle mulige lande støtter op om projektet. Vi har folk fra Uganda, Israel og Bangladesh, som gerne vil hjælpe,« siger Andreas Lieberoth.

    Et internationalt studie er blandt andet interessant, fordi det kan gøre os klogere på, hvor forskelligt corona-epidemien påvirker os.

    »Nogle steder er den største bekymring, om ens børn kan få mad på bordet. Andre steder fylder det mere, om man overhovedet kan holde ud at være sammen med sine børn,« uddyber den danske forsker, som også regner med, at resultaterne kan bruges præventivt, hvis en lignende epidemi opstår i fremtiden. 

    Hellere udfylde halvdelen end ingenting

    Spørgeskemaet tager lige omkring 23 minutter at udfylde, men det skal man ikke lade sig slå ud af, siger Andreas Lieberoth. 

    »Når man kun at udfylde halvdelen af spørgeskemaet, er det også fint. Al deltagelse er en stor hjælp,« understreger forskeren.

    Andreas Lieberoth regner med, at resultaterne bliver udgivet som et såkaldt ‘Open Science'-projekt, hvor alle landes data kommer til at ligge online og frit tilgængeligt, så både videnskabsmænd, journalister og politikere kan få gavne af dem. 

    Du kan finde linket til spørgeskemaet i faktaboksen øverst eller ved at klikke her.

    Videnskab.dk har under coronakrisen givet medier, virksomheder, organisationer, foreninger og privatpersoner lov til at bringe artikler i deres fulde længde. Du kan læse den originale artikel her. 

    Foto: Absfreepic

    Emneord: Videnskab.dk, coronakrise, Forskning, Andreas Lieberoth

    Regeringen indgår aftaler med KL og Danske Regioner om tiltag som skal understøtte dansk økonomi

    Med aftalerne er der enighed om at fremrykke og gennemføre planlagte anlægsinvesteringer i 2020. Samtidig er der enighed om en række tiltag der skal medvirke til at afhjælpe likviditetsproblemer hos leverandører til det offentlige.

    Dansk økonomi står i øjeblikket i en ekstraordinær svær situation som følge af COVID-19. Dette stiller krav til, at alle dele af den private og offentlige sektor bidrager til at understøtte danske virksomheder og lønmodtagere. 

    Regeringen har derfor indgået aftaler med KL og Danske Regioner, som på kort sigt skal medvirke til at holde hånden under dansk økonomi og de danske lønmodtagere.

    Regeringen, KL og Danske Regioner har samtidig aftalt en løbende dialog om kommunernes og regionernes situation i relation til COVID-19, og vil drøfte de samlede rammer for kommunernes og regionernes økonomi i forbindelse med de kommende økonomiforhandlinger.

    Aftalerne med KL og Danske Regioner indeholder følgende hovedpunkter:

    Anlægsloftet ophæves for kommuner og regioner i 2020 
    Beskæftigelsen kan understøttes her og nu ved at fremrykke investeringsprojekter til gennemførelse i 2020, som skulle være udført i kommuner og regioner de kommende år.

    Regeringen vil derfor ekstraordinært i 2020 sætte kommunerne og regionerne fri af det aftalte anlægsloft mellem regeringen, KL og Danske Regioner. Det betyder, at kommunerne og regionerne får fri mulighed for at fremrykke investeringer, som kan igangsættes hurtigt og som udgangspunkt afsluttes i 2020. 

    For kommunerne: KL vurderer, at der kan fremrykkes investeringer for op til 2,5 mia. kr. Investeringerne kan medvirke til bl.a. energirenoveringer af den kommunale bygningsmasse og andre tiltag, som kan reducere det kommunale energiforbrug.

    For regionerne: Regionerne er i en særlig situation, hvor fokus er på at håndtere den sundhedsmæssige indsats mod COVID-19, og hvor investeringer derfor kan blive udskudt for at understøtte sikker og stabil drift af sygehusene. Selvom regionerne kan være nødsaget til at udskyde projekter, vil regionerne i stedet søge at fremrykke andre investeringsprojekter, der ikke påvirker hospitalsdriften, og som alligevel skulle være udført i de kommende år. 

    Offentligt indkøb skal understøtte virksomhederne 
    Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om tiltag der bl.a. skal medvirke til at afhjælpe likviditetsproblemer hos leverandører til det offentlige bl.a. med henblik på at understøtte dansk økonomi og opretholde forsyningssikkerheden. 

    Fremrykning af betalinger
    Kommuner og regioner fremrykker betalinger i forhold til de normale betalingsfrister. 

    Regeringen og KL er enige om, at kommunerne fremrykker betalinger for et beløb på op mod 5 mia. kr. En række kommuner er allerede gået i gang. Danske Regioner Regionerne har igangsat en fremrykning af betalinger for op mod 1½ mia. kr. 

    Forudbetaling og fleksibilitet
    Derudover er regeringen, KL og Danske Regioner enige om at give mulighed for, at der til og med 31. oktober 2020 kan dispenseres fra en række bevillingsregler, der har betydning for indkøb i det offentlige. 

    Det bliver muligt at foretage forudbetaling for leverancer, som sker frem til 1. juli 2020, og som har en værdi på højst 1 mio. kr. 

    Det bliver muligt at undlade af gøre misligholdelsesbeføjelser (fx krav om beta-ling af bod for forsinkelse), gældende over for leverandører, hvis misligholdelsen kan henføres til COVID-19. 

    Regeringen fremsætter i dag lovforslag, som vil skabe de fornødne retlige rammer for, at kommuner og regioner kan forudbetale og undlade at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende på samme måde som i staten.

    Løbende dialog om driftsudgifterne
    Regeringen følger udviklingen nøje og vil sikre, at der tages de fornødne skridt og er de nødvendige ressourcer til at finansiere indsatser i 2020 i forhold til COVID-19. Dermed vil regeringen sikre, at ekstraordinære udgifter til COVID-19-relaterede tiltag ikke fortrænger øvrige udgifter til borgernær velfærd.

    Regeringen, KL og Danske Regioner har aftalt en løbende dialog om kommunernes og regionernes situation i relation til COVID-19 og udmøntningen af de initiativer, som regeringen og Folketinget iværksætter, og vil drøfte de samlede rammer for kommunernes og regionernes økonomi i 2020 og 2021 i forbindelse med de kommende økonomiforhandlinger.

    Udskydelse af betaling af dækningsafgift
    Regeringen og KL er enige om, at kommunerne har mulighed for at udsætte virksomheders betaling af 2. rate dækningsafgift i 2020 til 2021. Kommunernes forudsatte indtægter for 2. rate af dækningsafgift udgør 1,1 mia. kr.

    Regeringen opfordrer kommunerne til at anvende muligheden for at udsætte betalingen for at medvirke til at afhjælpe likviditetsproblemer hos private virksomheder.

    Læs om aftalerne med KL og Danske Regioner samt faktaark på fm.dk.

     

    Finansministeriet på DenOffentlige.dk Finansministeriet
    Aktivitet: Artikler: 97 | Kompetenceområder: 1

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    SSI får millionbevilling til styrket overvågning af infektioner og smitsomme sygdomme

    Statens Serum Institut har fået 10 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden som bidrag til at udvikle det digitale infektionsberedskab i Danmark. Udviklingen skal medvirke til at nye infektiøse trusler opdages hurtigere og smittespredning begrænses.

    For hurtigt at kunne opdage og respondere på nye infektiøse trusler, forebygge smittespredning og sikre hurtig og effektiv kommunikation i krisesituationer er det afgørende, at både den enkelte læge og det nationale beredskab har lettilgængelig, elektronisk adgang til relevante data.

    Den nationale overvågning af infektioner og smitsomme sygdomme hos SSI indtager en central rolle til sikring af dette, da det da det er eneste sted, der findes landsdækkende faktabaserede informationer omkring sygedomsforekomster, smittespredning, indlæggelser m.v.

    SSI vil i de kommende år arbejde med forskellige initiativer til styrkelse af overvågningen. Dette vil blandt andet ske ved at videreudvikle på allerede eksisterende løsninger – MiBA, HAIBA – så de kan håndtere flere infektioner og levere et automatiseret, relevant og landsdækkende datagrundlag til arbejdet med infektionskontrol.

    Bevillingen til styrkelse af det digitale infektionsberedskab er modtaget som en del af en samlet pulje på 50 mio. kr. til støtte af projekter, der søger at afbøde de sundhedsmæssige konsekvenser af coronavirus (COVID-19) epidemien i Danmark.  Novo Nordisk Fonden har i første runde bevilget 19,3 mio. kr. til nye projekter, og vil løbende orientere om bevillinger, der gives gennem det akutte støtteprogram.

    Foto: SSI, Wikimedia Commons

    Emneord: Statens Serum Institut, Novo Nordisk Fonden, infektionsberedskab, coronakrise

    Nyt samarbejde sørger for sikker lufttransport af coronasmittede

    Forsvaret og Region Midtjylland samarbejder om en ny sikker lufttransport af alvorligt syge patienter, der er smittet med coronavirus.

    Et enestående samarbejde mellem Forsvaret, Præhospitalet i Region Midtjylland og landets akuthospitaler sikrer en ny og sikker transport af alvorligt syge patienter. 

    Transporten foregår i Forsvarets helikoptere, mens lægefagligt personale og særligt udstyr til transporten kommer fra Region Midtjylland. 

    Konkret stiller Region Midtjylland to smittesikre "voksen-kuvøser" og specialuddannet personale til rådighed for Forsvarets akutte flyvninger. Selve lufttransporten foregår i Forsvarets redningshelikoptere, der er store nok til at rumme både kuvøser og personale. Der har allerede været gennemført to patienttransporter. 

    ”Vi redder liv, når vi samarbejder og udnytter ressourcerne bedst muligt. Det er løsningen med sikker lufttransport et godt eksempel på. Det er imponerende, hvordan dygtige medarbejdere fra Forsvaret og Regionen Midtjylland på kort tid har fået denne vigtige kapacitet op at stå,” siger forsvarsminister Trine Bramsen. 

    Med ”voksen-kuvøserne” i helikopterne er der udviklet en smittesikker transport fra patientens hjem til behandlende hospital. Det sikrer, at besætningerne ikke risikerer smitte, når de flyver med patienter, der er akut syge af COVID-19, eller patienter der ved siden af andre livstruende tilstande også kan være smittede med virus. 

    ”Det er selvsagt afgørende, at vi ikke udsætter helikopterbesætningerne for smittefare, så de kan opretholde deres opgaveløsning. Derfor vigtigt at gøre alt, hvad vi kan for at undgå, at personalet smittes,” siger forsvarsminister Trine Bramsen. 

    Der har allerede været gennemført to flyvninger med smittesikker lufttransport. Den 17. marts fløj Forsvarets helikopter en patient mistænkt for Covid-19 fra Bornholm til Rigshospitalet og d. 23. marts blev en patient mistænkt for Covid-19 fløjet fra Læsø til Aalborg Hospital.

    Foto: Forsvarsministeriet

    Ministeriet for Forsvar og Nordisk samarbejde på DenOffentlige.dk Ministeriet for Forsvar og Nordisk samarbejde 
    Aktivitet: Artikler: 10 | Kompetenceområder: 1

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Sikkerhedsstyrelsen: På søndag skal du huske at trykke på denne knap

    Når urene skal stilles en time frem søndag, er det oplagt at huske at teste sin RCD. RCD’en – også kaldet fejlstrømsafbryderen eller HPFI – er nødbremsen i hjemmets elinstallation. Ligesom mennesker skal den have motion for at fortsætte med at virke.

    RCD’en (også kaldet HPFI/HFI eller fejlstrømsafbryder) sørger for at slukke strømmen, hvis der opstår en fejl i elinstallationen eller på et elapparat. På den måde beskytter den dig mod livsfarligt elektrisk stød.

    Men en RCD er mekanik, og mekanik skal motioneres for ikke at gro fast.

    En god tommelfingerregel er at motionere den to gange om året, når vi sætter uret frem og tilbage i forbindelse med skift fra vinter- til sommertid og omvendt. Så slipper du nemlig for at skulle indstille dine digitale ure flere gange.

    Nu på søndag skifter vi til sommertid.

    Sådan tester du din RCD

    Du tester RCD’en ved at trykke på knappen, der står ”Test” eller ”T” på. Når du gør det, skal strømmen slå fra.

    Du tænder for strømmen igen ved at trykke eller dreje på on/off-knappen.

    Se, hvordan du tester RCD'en i videoen her.

    Hvis RCD’en ikke virker eller er over 10 år

    Slår strømmen ikke fra, når du tester RCD’en, er det vigtigt at kontakte en autoriseret elinstallatørvirksomhed. I så fald virker den nemlig ikke, og det kan være farligt.

    Det er også en god idé, at du får tjekket din RCD af en autoriseret elinstallatørvirksomhed, hvis RCD’en er over 10 år gammel.

    I Sikkerhedsstyrelsens autorisationsregister kan du tjekke, at din håndværker har den rette autorisation til at udføre arbejde på dine faste elinstallationer.

     

     

    Emneord: Sikkerhedsstyrelsen, RCD, fejlstrømsafbryder, Sommertid

    Sundhedsstyrelsen: 11 gode råd til trivsel og mental sundhed

    For mange personer kan det være en udfordring, at mange af de vante rammer i samfundet er ændret under COVID-19 epidemien. Det kan påvirke ens livskvalitet og trivsel. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet 11 gode råd til, hvad man kan gøre for at fastholde og styrke sin egen trivsel og mentale sundhed.

    Udbrud af smitsomme sygdomme, som den nuværende COVID-19, kan påvirke vores mentale sundhed. Bekymringer for bl.a. smittefare - og krav om at holde afstand - kan føre til ensomhed, tære på sindet og føre til symptomer på stress, depression og udbrændthed. Rammerne for hverdagen er ændret, og uvisheden kan opleves stor. Vi kan dog selv gøre en del for at tage vare på vores egen og vores nærmestes mentale sundhed. 

    Sundhedsstyrelsens 11 råd til trivsel og mental sundhed handler bl.a. om at få nok søvn, holde sin hjerne i gang, fokusere på at man kan gøre en forskel for andre, og forsøge at tage en pause fra de mange naturlige bekymringer, bl.a. ved at skrue ned for nyhedsstrømmen. Rådene er til alle, der arbejder hjemme eller er hjemsendt fra skole og institutioner, men også for særligt sårbare grupper, som er isoleret derhjemme.

    ”Det slider på ens generelle trivsel, når man går derhjemme og ikke kan mødes med familie og venner som vanligt. Det kan udvikle sig til at være en stress-faktor, og det kan på sigt have betydning for ens psykiske helbred. Derfor har vi udarbejdet en række gode råd, som vi håber, at folk vil tage til sig. Rådene er baseret på vores viden om forhold, der er med til at styrke den mentale sundhed og trivsel,” fortæller enhedschef i Sundhedsstyrelsen Niels Sandø.

    I den kommende tid vil Sundhedsstyrelsen supplere med flere materialer, som formidler viden om, hvordan man kan arbejde med at styrke sin egen trivsel og mentale sundhed. Derudover vil der blive udarbejdet materialer med særligt fokus på ældre borgere, særligt ensomme ældre, samt borgere med psykiske lidelser, som på forskellig vis kan blive særligt påvirket af den nuværende situation.

    Se materialet med de 11 gode råd til mental sundhed her. 

     

     

    Emneord: Sundhed, Sundhedsstyrelsen, coronakrise, Niels Sandø
    Sundhedsstyrelsen på DenOffentlige.dk Sundhedsstyrelsen
    Aktivitet: Artikler: 52 | Kompetenceområder: 1

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Jobcentrene er klar til at hjælpe borgere og virksomheder i krisen

    Mange tusinde danskere har mistet deres arbejde på grund af krisen. De skal hjælpes hurtigt videre og gerne til nogle af de områder, der mangler hænder lige nu. Tag fat i det lokale jobcenter, lyder anbefalingen til både virksomheder og ledige.

    Coronakrisen har sat sit tydelige præg på det danske arbejdsmarked, viser de seneste tal fra Beskæftigelsesministeriet. Op mod tre gange så mange danskere som normalt har siden den 9. marts meldt sig ledige. Samtidig oplever flere områder mangel på arbejdskraft. Jobcentrene er klar til at hjælpe, siger formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg Thomas Kastrup-Larsen.

    ”Lige nu gør hver enkelt hånd en forskel på de kritiske områder. Derfor skal der også lyde en klar opfordring til arbejdsgiverne om at tage kontakt til det lokale jobcenter, hvis der mangler arbejdskraft. Det gælder både i sundhedssektoren og de private arbejdsgivere. Vi kan finde og rekruttere medarbejdere hurtigt. Både i egen kommune og på tværs af kommunerne,” siger Thomas Kastrup-Larsen.

    Regeringen har iværksat en række tiltag, som skal holde hånden under små og store virksomheder, mens krisen raser. Alligevel var det ventet, at ledigheden ville stige markant. Derfor står jobcentrene klar til at hjælpe ledige videre og samtidig sikre, at de virksomheder, som har brug for ekstra mandskab i denne tid, kan få det hurtigt.

    Tag fat i det lokale jobcenter

    Der er i øjeblikket behov for arbejdskraft mange steder, både i den offentlige og private sektor. For eksempel på sygehuse, på plejecentre og botilbud. I det private forventes det også, at områder kan blive ramt af mangel på arbejdskraft. For eksempel i dagligvarebutikker, transportsektoren og i forsyningsvirksomheder.

    Her kan jobcentrene spille en afgørende rolle i den kommende tid, siger Thomas Kastrup-Larsen.

    ”Som så mange andre funktioner i kommunerne er arbejdet i jobcentrene ikke lukket ned. Medarbejderne arbejder videre hjemmefra, og landet over sidder der sagsbehandlere, som er klar til at hjælpe både ledige og virksomheder, der har behov for medarbejdere. Det er rigtig mange dygtige mennesker, som nu pludselig står uden arbejde midt i den her globale krisesituation. Dem skal vi hjælpe alt det, vi kan. Både på kort og langt sigt," siger Thomas Kastrup-Larsen.

    Emneord: Kommunernes Landsforening, Thomas Kastrup-Larsen, Jobcentre, Arbejdsmarked
    KL på DenOffentlige.dk Kommunernes Landsforening (KL) er en privat interesse- og medlemsorganisation for alle 98 kommuner i Danmark. Det er KL's formål, at varetage de danske kommuners fælles interesser og bidrage til,...
    Aktivitet: Artikler: 108 | Kompetenceområder: 2

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    ”Det handler om at omstille sig til at komme ud til lokalmiljøet med sine varer og gøre det digitalt. Vores nøgleord er ’lokalt’ og ’digitalt’,” siger Jesper Bækgaard, forretningsudviklingschef i Visit Nordsjælland.

    Nyt initiativ: Hurtig omstilling af turisterhvervene til lokalt og digitalt salg under coronakrisen

    Turistorganisationen Visit Nordsjælland er gået ind i en kampagne for at afbøde virkningerne af coronakrisen og de manglende turistindtægter. Nu hjælper organisationen virksomhederne med at henvende sig til lokalområder gennem de digitale og lokale medier. Samtid er det vigtigt, at de kriseramte virksomheder gør brug af regeringens hjælpepakker, siger Visit Nordsjællands direktør Annette Sørensen, som håber, at initiativerne kan komme turisterhvervet til gode på den anden side af krisen.

    Det er de små og mellemstore virksomheder, der i høj grad lever af turister, som er blandt de erhverv, der er hårdt ramt af coronakrisen med lukning af grænserne og henstilling til befolkningen om at blive hjemme og ikke rejse på påskeferie.

    For at afbøde mest muligt på den situation har turistorganisationen Visit Nordsjælland taget initiativ til at hjælpe de nordsjællandske turisterhverv gennem coronakrisen.

    Det er bl.a. sket ved at tilbyde dem sparring på det digitale område.

    ”Det handler om at omstille sig til at komme ud til lokalmiljøet med sine varer og gøre det digitalt. Vores nøgleord er ’lokalt’ og ’digitalt’,” siger Jesper Bækgaard, der er forretningsudviklingschef i Visit Nordsjælland.

    Vant til, at kunderne kommer af sig selv

    ”Hvor man tidligere var vant til, at kunderne kom ind ad døren, så skal man nu sørge for at få sine ting ud ad døren. Og det gør man især ved at gøre opmærksom på sig selv gennem de digitale medier og de lokale medier som dagblade og ugeaviser og fortælle, hvilke ’varer man har på hylderne’. 

    Det er noget, som mange slet ikke er vant til, fordi kunderne er kommet af sig selv. Og selv om man har lavet verdens bedste fiskefileter eller laver en fantastisk kop kaffe, så er man ikke nødvendigvis god til at handle på det digitale område. Det handler f.eks. om at oprette en profil, eller opdatere den, man allerede har på ’Google My Business’, så man får præciseret sin adresse, sine åbningstider og kontaktinformationer,” siger Jesper Bækgaard.

    Vi kan komme med konkrete råd”

    For mange handler det om overhovedet at komme i gang, og Jesper Bækgaard understreger, at Visit Nordsjælland ikke har nogen intentioner om at begynde at konkurrere med de etablere web-virksomheder. 

    ”Tiden er kort, og mange står med likviditetsproblemer, så der er hverken tid eller råd til at hyre en ekstern virksomhed til at lave en hjemmeside. Det, vi kan komme med, er konkrete råd til, hvordan man f.eks. opretter en Instagram-konto, hvordan man sælger fra sin Facebook-side eller overhovedet kommer i gang på de sociale medier. Og det er noget, der skal gøres nu, og det skal henvende sig til mennesker i lokalområdet.”

    De erhverv, som Visit Nordsjælland henvender sig til med denne kampagne er alt fra detailhandel, udlejning, Bed and Breakfast, små hoteller, cafeer og små restauranter. Og ofte er der tale om virksomheder, som kun består af en eller to personer. 

    Skal pludselig over i et helt andet univers

     ”Det er heller ikke, fordi vi nødvendigvis siger til folk, at de skal bruge de store amerikanske virksomheder som Facebook, Instagram og Google. Det handler blot om at rådgive dem i at komme i gang med den her udfordring og få indprentet i hovedet på dem, at de skal tænke lokalt og digitalt. Det vil sige løsninger, der er hurtige. 

    Så kan vi hjælpe dem med at få nogle af de helt små ting på plads som f.eks. at få styr på åbningstider, det rigtige telefonnummer, og hvad de sælger, når nogen søger på deres virksomhed. Det kan lyde banalt for mange, men virkeligheden er, at mange kommer fra en verden, som kun handler om at betjene de daglige fysiske kunder, og nu skal de pludselig over i et helt andet univers, og det er noget af en omvæltning,” siger Jesper Bækgaard.

    I forbindelse med kampagnen har Visit Nordsjælland oprettet en særlig side ”Sådan laver du dit digitale salg”, som kommer med  otte gode råd til brugerne.

    Brug regeringens hjælpepakke

    Visit Nordsjællands direktør Annette Sørensen tilføjer, at hun håber turistvirksomhederne gør brug af de hjælpepakker, som regering og Folketing har lavet for at afhjælpe situationen, så man kan se behovet. Og hvis de ikke passer ind i de betingelser, som gælder for den enkelte virksomhed, så er det vigtigt at få dem meldt ind til den virksomhedsguide, som er etableret, og til de hotlines, som eksisterer, og få gjort opmærksom på de udfordringer, der er. 

    ”Og hvis vi skal se positivt på det, så håber jeg, at der kommer nogle nye initiativer, som også kan komme os til gode på den anden side af krisen, når vi skal ud for fuld skrue og få vores gæster til at komme tilbage til Nordsjælland,” siger Annette Sørensen.        

    Foto: David Trood, Visit Nordsjælland

     

    Lukning af antenne-tv-signaler udskydes

    Lukningen af antenne-tv-signaler bliver nu udskudt til 2. juni, så ingen risikerer at miste tv-signalet ved udgangen af marts. Bred opbakning fra mobiloperatørerne og tv-distributørerne har gjort udskydelsen mulig.

    Op til 150.000 danskere stod til at miste tv-signalet d. 31. marts, hvis ikke de havde nået at anskaffe sig det rigtige modtageudstyr. Efter planen skulle DR og Boxer nemlig begynde at sende antenne-tv på nogle nye signaler og lukke ned for de nuværende. Det skyldes, at tv-frekvenserne skal stilles til rådighed for mobilselskaber for at forbedre dækningen med mobilt bredbånd særligt i yderområderne. 

    Nu har Kulturministeriet sammen med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fundet en løsning, så lukningen af antenne-tv-signalerne kan udskydes til 2. juni. De berørte mobilselskaber har accepteret at vente med at tage tv-frekvenserne i brug indtil 2. juni 2020, ligesom DR og Boxer har accepteret at udskyde overgangen til de nye signaler indtil da. 

    Kulturminister Joy Mogensen siger:
    ”Jeg er meget glad for den store velvilje i branchen til at udskyde lukningen af antenne-tv-signalerne, så der ikke er nogen, der oplever, at deres fjernsyn går i sort ved udgangen af marts. Tv'et er for mange – særligt ældre – den væsentligste kilde til information og underholdning, og vi skal passe ekstra godt på vores ældre i denne tid.

    Jeg vil nu hurtigst muligt fremsætte forslag til ændring af radio- og fjernsynsloven, der giver den fornødne hjemmel til at udskyde lukningen. Teleselskaberne er gået med til at udskyde til 2. juni, og jeg vil samtidig kraftigt opfordre alle antenne-tv-seere til i den mellemliggende tid at undersøge, om de kan blive berørt af lukningen, fx ved at gå ind på www.sortsignal.dk."

    Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen siger:
    ”Jeg er utrolig glad for, at vi sammen med mobilselskaberne har fundet en fælles løsning, som sikrer, at alle danskere fortsat har tv-signal og adgang til vigtige informationer under Coronakrisen. Mobilselskaberne har udvist stor fleksibilitet og handlekraft i denne alvorlige situation. Det har været afgørende for, at vi nu kan stemme for en hasteændring af loven, så lukningen af tv-signalet udskydes.”

    Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, siger:
    ”Frekvenserne er en vigtig ressource for teleselskabernes arbejde med at fremtidssikre de danske mobilnet. Men lige nu står Danmark i en helt ekstraordinær situation, hvor det er afgørende, at ingen mister muligheden for at følge med i nyhedsstrømmen. Derfor er vi glade for, at vi gennem en konstruktiv dialog med myndighederne har kunne bidrage til at finde en løsning for de berørte tv-seere.”

    Fakta
    Lukningen af antennesignalerne sker på baggrund af en bred politisk aftale om en vækstplan for digitalisering i Danmark, som blev indgået mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti i februar 2015. Et af elementerne i planen er, at 700 MHz frekvensbåndet, der i dag benyttes til udsendelse af antenne tv, fra april 2020 i stedet skal anvendes til mobilt bredbånd (5G). Det har Danmark forpligtet sig internationalt på skal ske senest d. 30 juni 2020.

    Lukningen af antennesignalet medfører, at en række husstande ikke vil kunne modtage tv-signal på deres eksisterende apparater. Kulturministeriet har estimeret, at omkring 150.000 danskere risikerer at blive berørt. Kulturministeriet har stået for en kampagne, som skal informere antenne-tv-seere om overgangen til det nye tv-signal. Læs mere om kampagnen her: www.sortsignal.dk.

    Synes eller syntes

    Sådan kan du se om du skal bruge synes eller syntes i tekster.

    Emneord: Kulturministeriet, TV, coronakrise, Joy Mogensen
    Kulturministeriet på DenOffentlige.dk Kulturministeriet
    Aktivitet: Artikler: 62 | Kompetenceområder: 1

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Sundhedsministeren får flere beføjelser til at modvirke forsyningsproblemer

    Nye regler er trådt i kraft, der blandt andet indebærer, at virksomheder, regioner og kommuner kan pålægges at indberette oplysninger om lagerbeholdninger af medicin og medicinsk udstyr til Lægemiddelstyrelsen, og at medicin og udstyr kan omfordeles til de dele af sundhedsvæsenet, hvor behovet er størst.

    Lægemiddelstyrelsen samarbejder på højtryk med myndigheder og virksomheder i ind- og udland for at undgå og modvirke forsyningsproblemer med værnemidler, testudstyr og medicin som følge af corona-pandemien. 

    Den store efterspørgsel efter medicinsk udstyr, herunder blandt andet ansigtsmasker, mundbind og visirer, betyder pt., at der flere steder i sundhedssektoren meldes om mangler.

    Lagerbeholdning, omfordeling, regulering af priser

    På den baggrund er der nu vedtaget nye regler, som bl.a. betyder, at sundhedsministeren efter behov kan pålægge virksomheder, regioner og kommuner at indsende oplysninger om lagerbeholdninger af medicin og medicinsk udstyr til Lægemiddelstyrelsen og at opbygge lagre og omfordele medicin og udstyr til de dele af sundhedsvæsenet, hvor behovet er størst. Sundhedsministeren bemyndiges også til at kunne regulere priserne på medicin og udstyr.

    ”Vi har et fantastisk godt samarbejde med både virksomheder, regioner og kommuner om at modvirke forsyningsproblemer, og det fortsætter vi med ufortrødent. De nye regler er en helgardering, så vi er sikre på, at vi under alle omstændigheder har de rigtige håndtag til at modvirke konsekvenser af corona-pandemien for bl.a. patienter og sundhedspersonale” siger direktør i Lægemiddelstyrelsen, Thomas Senderovitz.

    Emneord: Lægemiddelsstyrelsen, Magnus Heunicke, coronakrisen, værnemidler
    Lægemiddelstyrelsen på DenOffentlige.dk Lægemiddelstyrelsen er blevet del af Sundhedsstyrelsen.
    Aktivitet: Artikler: 1 | Kompetenceområder: 1

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Sundheds­styrelsen gør status i forbindelse med epidemiens første bølge

    Danmark er på vej ind i tredje uge af COVID-19-epidemien. I de kommende uger vil vi forvente yderligere smittespredning med flere alvorligt syge, der skal indlægges og behandles på sygehusene. Spidsbelastningen kan komme i ugerne efter påske.

    Sundhedsstyrelsen offentliggjorde mandag d. 23. marts en status på COVID-19 og to nye rapporter. Den ene rapport giver status på epidemiens først bølge, opdaterer risikovurderingen og beskriver de fremadrettede tiltag. Denne statusrapport om COVID-19 i Danmark vil blive opdateret ugentligt. Den anden rapport er den første analyse af behovet for kapacitet på de intensive afdelinger på sygehusene, med særligt fokus på hvordan vi løser spidsbelastning når epidemien topper. Det sidste dokument er et notat, der beskrives den aktuelle status ved indgangen til tredje epidemiuge. 

    Ved indgang til den danske epidemis tredje uge d. 23 marts vurderer vi, at der er høj risiko for udbredt samfundsmitte med coronavirus over de kommende uger. Vi forventer derfor at se en fortsat stigning i antallet af syge og svært syge, som må indlægges til sygehusbehandling, herunder også flere med behov for indlæggelse og behandling på intensivafdelinger.

    "Det er for tidligt at vurdere effekten af de mange iværksatte tiltag, der skal mindske smittespredningen i det danske samfund, men vi håber og tror, at de kan medvirke til at vi får en mere flad og udtrukket epidemikurve i Danmark. Vi vil fortsætte og målrette vores omfattende informationsindsats med konkrete handlingsanvisninger til både den generelle befolkning og til særlige målgrupper, som sårbare og udsatte grupper, samt til personale på sundheds- og ældreområdet. Det er ekstremt vigtigt, at vi alle efterlever anbefalinger og krav fra myndighederne, så vi kan begrænse smittespredningen”, siger direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm.

    Sundhedsstyrelsen har udarbejdet den første vurdering af behovet for intensiv kapacitet og respiratorbehandling. Det forventede behov er vurderet ud fra data fra epidemierne i Kina og Italien, som er forsøgt "oversat" til danske forhold. Statens Serum Institut har bidraget til udarbejdelse af begge rapporter, og desuden har en bred gruppe af faglige og ledelsesmæssige repræsentanter fra regionerne været med til at udarbejde analysen af behovet for intensiv kapacitet.

    "Vi må forvente en række udfordringer, som ikke kun handler om senge- eller respiratorkapacitet samt lagre af lægemidler og medicinsk udstyr, men i meget høj grad vil handle om, at der er tilstrækkeligt med personaleressourcer og -kompetencer. Vi har derfor nedsat en særlig ’COVID-19 Intensiv Task Force’, som sammen med regionerne løbende skal vurdere behov og kapaciteter på tværs af landet”, siger Søren Brostrøm, der understreger, at som epidemien udvikler sig, kan der godt vise sig store forskelle i smittemønster og kapacitetsbehov på tværs af Danmark.

    Samlet set er det således utroligt vigtigt at fastholde et stort fokus på forebyggende tiltag, der kan reducere smittespredningen i det danske samfund, særligt med fokus på sårbare grupper, og tiltag som kan forventes at have en positiv effekt på den forventede belastning af sygehusene.

    Læs Sunhedsstyrelsens status ved indgangen til tredje uge af epidimiens første bølge.

    Læs Sundhedsstyrelsens rapport over epidemiens første bølge her. 

    Læs Sundhedsstyrelsens rapport om behovet for kapacitet på de intensive afdelinge her. 

    Emneord: Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, Covid-19
    Sundhedsstyrelsen på DenOffentlige.dk Sundhedsstyrelsen
    Aktivitet: Artikler: 52 | Kompetenceområder: 1

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE