Professor i bio-medicin: Medier overdriver og skaber corona-frygt

    Det er fejlagtigt, når medierne sammenligner antal af smittede i foråret med antal af smittede nu. Man burde ikke sammenholde tallene, lyder det fra eksperter. Det fortegner og overdriver problemet.

    Det er fejlagtigt, når medierne sammenligner antal af smittede i foråret med antal af smittede nu. Man burde ikke sammenholde tallene, lyder det fra eksperter. Det fortegner og overdriver problemet.

    Smittetal vokser når man tester mere. Naturligt nok, og ikke raketvidenskab. Men alligevel strammes corona-restriktionerne - forbud og påbud - på den baggrund.

    Der skabes bekymring og frygt med overskrifter som “største danske stigning i tre måneder”, ”smittetal stiger overalt i landet” - og påpegning af at det er ”det højeste antal nye smitteregistreringer målt, siden pandemien kom til landet i foråret” osv.
    Men den type overskrifter giver ikke et retvisende billede af situationen, mener Søren Riis Paludan, professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

    ”Det er dybt godnat at sammenligne tallene fra foråret med dem, vi måler nu, men det er der selvfølgelig ikke mange overskrifter i. Det er simpelthen fejlagtigt, og det kan man jo også se i, at der lige nu ikke er så mange indlagte, som der var i foråret.”

    Ifølge professoren burde medierne slet ikke sammenligne tallene.
    ”Man leder mere, og derfor finder man mere. Derfor kommer vi aldrig til at vide, hvad smittetallet reelt set er nu i forhold til i foråret,” siger han og opstiller en forklarende analog:
    ”Vi kan sammenligne det med spørgsmålet: er der flere mus i skoven end sidste år? Sidste efterår satte vi 10 mand ud i skoven for at kigge i 10 minutter. De fandt 10 mus. Året efter sætter vi 1000 mænd ud i tre dage, og de finder selvfølgelig langt flere end 10 mus. Man kan konkludere, at der er flere, der har kigget, men man kan ikke konkludere, om der reelt set var flere mus end året før.”

    Det samme mener Christian Weis, der forsker i infektionssygdomme og global sundhed på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.
    ”Tallene er meget, meget svære at sammenligne, fordi tallene lige nu er på en baggrund af, at man tester 50.000 om dagen, og tallene i foråret var på en baggrund af, at man i starten testede omkring 1000 om dagen,” lyder det fra lektoren.

    Nyhedernes fokus på sensationer, problemer, konflikt og fare skaber bekymring og frygt som i vekselvirkning bliver basis for at myndigheder kan iværksætte flere restriktioner af frihedsrettigheder for borgerne i Danmark.

    Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/det-er-dybt-godnat-sammenligne...

     

    Foto: Shutterstock

    BUPL: Der er stadig lang vej til minimumsnormeringer

    Nye normeringstal fra Danmarks Statistik viser, at flertallet af landets kommuner stadig har lang vej til at sikre et minimum af pædagoger til børnene i landets daginstitutioner. Det haster med en ambitiøs lov, som forpligter kommunerne.

    Danmarks Statistik har onsdag offentliggjort den årlige opgørelse over normeringerne i landets daginstitutioner. Tallene viser, at størstedelen af landets kommuner stadig er meget langt fra at leve op til minimumsnormeringer på 1:3 og 1:6, og at der kun er sket en forøgelse på 230 flere pædagoger, når vi ser bort fra stigningen i børnetallet. Det vækker bekymring i BUPL.

    ”Lidt over 200 pædagoger forslår som en skrædder i helvede, når vi ved, der mangler 4000 pædagoger, hvis vilkårene bare skulle være som for ti år siden. Samtidig ser vi ind i, at børnetallet stiger med over 50.000 flere småbørn frem mod 2030. Mange kommuner har simpelthen ikke prioriteret at løfte normeringerne, selv om tusindvis af forældre og vælgere har været på gaden og kræve flere pædagoger til børnene,” siger formand for BUPL Elisa Rimpler og tilføjer:

    ”Der er stadig rigtig lang vej til, at børnene er sikret bare et minimum af pædagoger. Det er jo ikke supernormeringer, vi taler om, men en bund, der skal sikre den mest basale omsorg og sætte en prop i årtiers besparelser på børneområdet.”

    Alt for lav andel af pædagoger
    Den nye opgørelse viser, at normeringen i vuggestuerne er helt uændret, og at normeringerne i børnehaver kun er ændret marginalt. De 230 flere pædagoger, der er kommet på landsplan kan stort set tilskrives puljen til sociale normeringer, der blev fordelt i 2019.

    Samtidig viser opgørelsen, at pædagogandelen er uændret på 57 procent. Og i seks kommuner er det under halvdelen af det pædagogiske personale, der har en pædagoguddannelse.

    ”Den lave pædagogandel er et kæmpe problem, der har vidtrækkende konsekvenser for kvaliteten i daginstitutionerne. Vi ved netop fra forskningen, at et højt uddannelsesniveau blandt personalet og gode normeringer er de to vigtigste forudsætninger for kvaliteten,” siger Elisa Rimpler.

    Tirsdag begyndte forhandlingerne om loven om minimumsnormeringer på Christiansborg. Og her er det afgørende, at der også kommer bindende mål for en stigende pædagogandel, understreger BUPL-formanden.

    ”Minimumsnormeringer og højere pædagogandel skal gå hånd i hånd. Det nytter ikke noget, at vi fylder op med personale uden en pædagoguddannelse, hvis vi vil have stærke pædagogiske miljøer, der gør det muligt at sikre et godt børneliv med omsorg, trivsel og god udvikling for alle børn,” siger Elisa Rimpler.  

    Behov for ny normeringsopgørelse
    Et andet omdrejningspunkt i de igangværende forhandlinger er spørgsmålet om, hvordan minimumsnormeringer skal opgøres. Den nuværende opgørelsesmetode fra Danmarks Statistik siger ikke noget om, hvordan normeringerne er i børnehøjde. BUPL ønsker derfor en mere virkelighedsnær opgørelse, hvor blandt andet lederne, sociale normeringer og støttetimer trækkes ud.

    ”Der skal sættes gang i en ny normeringsopgørelse. Men det må ikke blive en blive en syltekrukke for minimumsnormeringer, og det skal heller ikke ende i en bureaukratisk model, hvor ledere og pædagoger skal bruge tiden på at tælle børn og stemple ind og ud,” fastslår BUPL-formanden.

    Foto: Shutterstock

    Var du her? - Så bør du blive testet i dag

    Nu opfordres en lang række danskere til at lade sig teste.

    Netop i dag er der blevet sendt en besked rundt til en række danskere, der alle har en ting til fælles. Onsdag i den forgange uge befandt de sig i nærheden af en, der er blevet smittet med corona. Selvom kontakttallet falder, så betyder det ikke, at virussen ikke fortsat smitte. Den gode nyhed om kontakttallet blev delt af sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S). Tallet dækker som bekendt over, hvor mange hver enkelt coronasmittede giver smitten videre til. Tidligere på ugen var tallet 1,5, men det er nu faldet til 1,3. 

    Som nævnt betyder det dog ikke, at virussen har stoppet sin spredning. Blot at den spreder sig langsommere end tidligere. 

    Det har en del borgere fået at følge torsdag, da de har fået besked om, at de har været i nærheden af en smittet. Sammen med beskeden medfølger en opfordring til straks at lade sig teste. 

    Var du her? Så tag en test

    De mange danskere som torsdag har fået besked var alle samme sted i sidste uge. Onsdag i sidste uge. Altså onsdag 16. september tog de alle bussen fra København til Aarhus. Alle var de med Kombardo Expressens afgang, der afgik klokken 09 onsdag morgen. Nu har selskabet bag Expressen sendt en besked til dem alle. Heri opfodrrer Styrelsen for Patientsikkerhed passagerene til at lade sig teste. 

    Det er dog ikke kun i Danmark, at virussen spreder sig. I store dele af verden er anden bølge nu på fremmarch. Det fortalte verdenssunhedsorganisationen WHO i sidste uge. 

    WHO fortalte, at man fra organisationens side forventer, at der sidst på året vil ske en stigning i antallet af daglige dødsfald blandt mennesker, der er smittet med coronavirus. Det fortalte Hans Kluge fra WHO. Det skete på baggrund af, at søndag - ifølge WHO - var den dag, hvor der er registreret den største stigning i antallet af coronatilfælde på verdensplan. På et døgn blev 307.930 mennesker bekræftet smittet med virussen, fortæller nyhedsbureauet AFP. 

    Foto: Shutterstock

    Efter studietur til Polen: 11 elever i gymnasieklasse smittet med corona

    En gymnasieklasse fra Aarhus Business College - Viby er blevet testet positiv for coronavirus efter en studietur til Polen.

    Hele 3.A fra Aarhus Business College - Viby er sendt hjem til selvisolering. Det skyldes, at 11 klassekammerater er testet positiv for corona efter en studietur til Polen.

    Skolen har udtalt, at studieturen foregik efter sundhedsmyndighederne retningslinjer. Foruden dette, var eleverne også underlagt en række restriktioner på turen. Som altid var alkohol også forbudt.

    "Det er meget uheldigt, og vi er meget kede af, at de er blevet smittet, men det kunne lige så godt være smittet, hvis de var i Aarhus," siger Gitte Nørgaard, direktør for Aarhus Business College, til TV2 Østjylland.

    Alle nye studieture aflyses

    På Aarhus Business College går der til dagligt mere end 3.000 elever. Det store antal elever er fordelt på fem afdelinger.

    De har haft 13 klasser på studietur, men det er dog kun elever fra den føromtalte klasse, der hidtil er blevet ramt af coronasmitte. Det er dog endnu ikke bevist, at eleverne er blevet smittet på selve studieturen.

    Flere klasser skulle være sendt afsted i denne og næste uge. De kommer dog ikke afsted, da Sundhedsstyrelsen har ændret deres retningslinjer, hvor de anbefaler ikke at sende elever på studietur.

    Eleverne fra 3.A modtager alle hjemmeundervisning. Når de kan fremvise en negativ test, får de lov til at vende tilbage til skolen. 

    Hun fastholder dog, at det var forsvarligt at sende eleverne på studietur i sidste uge, da de handlede efter myndighedernes retningslinjer.

    "Men jeg er rigtig ked af, at der er 11 elever, der er blevet smittet," siger hun.

    Foto: Sten Brogaard

    Pernille Rosenkrantz-Theil med opråb: Aflys alt!

    Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil er ikke i tvivl om, hvordan vi kommer coronavirus til livs.

    Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har udsendt to breve, hvor hun kræver øjeblikkelig forandring. 

    ”Du bør aflyse eller melde afbud til alle sociale arrangementer i forbindelse med skole, fritidstilbud og ungdomsuddannelser,” skriver Pernille Rosenkrantz-Theil i et brev, der blev sendt ud til forældre med børn i skoler og institutioner. 

    Børne- og undervisningsministeren kommer med opfordringen efter, at smittetilfælde og smittekæder blandt børn og unge bliver mere hyppige.

    Det har fået Pernille Rosenkrantz-Theil til at udmelde, at det er tid til at handle, inden det løber løbsk. 

    ”Mange stedet i landet bliver flere og flere igen smittet af corona. En stor del af dem er børn og unge i alderen 10-29 år. Den udvikling skal vi have stoppet. Men kun ved fælles hjælp kan vi igen få bremset smitten,” skriver hun, hvor hun efterfølgende hentyder til klassefester, fælles fødselsdage, fælles forældrearrangementer, klassefester, fælles morgenmad, lejrskoler og studieture. 

    Brevet er tilgængeligt her.

    Opfordring til forældrene

    Pernille Rosenkrantz-Theil opfordrer forældre til at få deres børn til at downloade en applikation på deres telefon, der hedder Smittestop. 

    Hun skriver endvidere i hendes brev: 

    ”Du kan vise dine børn, at man kun krammer de venner, som man i forvejen ses meget med og er tætte på. Og at man stadig godt kan være i kontakt med andre venner via for eksempel sociale medier,” skriver Pernille Rosenkrantz-Theil. 

    Hun skriver også, at forældrene burde tage en snak med deres børn om eventuelle senfølger: 

    ”Du kan fortælle dine børn – hvis de er nået en alder, hvor det giver mening at tale om det – at der for alle coronasmittede er en risiko for senfølger. Og at der stadig er meget, vi ikke ved om corona, så derfor er det vigtigt, at vi alle bidrager til at bremse smitteudviklingen.” 

    Danmarks institutioner

    Pernille Rosenkrantz-Theil kommer også med et brev, der er rettet mod institutionerne.

    Det er tilgængeligt her.

    ”Alle sociale arrangementer bør aflyses i forbindelse med skoler, fritidstilbud og ungdomsuddannelser. Der bør således ikke holdes sociale arrangementer eller arrangementer i forbindelse med skoledagen eller uden for almindelig skoletid fx klassefester og fælles morgenmad. Derudover anbefales det også at aflyse lejrskoler og studieture, da det i disse sammenhænge er vanskeligt at efterleve og opretholde krav og anbefalinger om hygiejne og afstand. Tiltagene er foreløbig gældende til den 4. oktober 2020,” skriver børne- og undervisningsministeren i brevet. 

    Foruden ministeren, er brevene også underskrevet af diverse skole-, elev- og lærerorganisationer. 

    Foto: Shutterstock

    Flertal i Folketinget vil give dig alle 5 ugers indefrosne feriepenge

    Der bliver lagt pres på regeringen fra de resterende danske folketingspartier. Der er nemlig flertal om, at danskerne skal have udbetalt alle deres feriepenge.

    I løbet af 2020 har der været rigtig meget snak om de indefrosne feriepenge. Resultatet af de lange forhandlinger mellem folketingets partier endte dog med, at danskerne i oktober vil have mulighed for at få udbetalt tre ugers feriepenge.

    Det er dog langt fra alle partier, der synes, at det er den rette ide, og faktisk er der nu et flertal for, at alle fem ugers feriepenge skal udbetales.

    Ifølge TV2 så bliver der nu lagt pres på regeringen for at alle fem ugers indefrosne feriepenge, bliver udbetalt til danskerne. Partierne, Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, SF og Enhedslisten er de partier, der kræver, at det bliver fem uger i stedet for tre uger, som danskerne får udbetalt.

    “Det giver god mening, at danskerne får noget mere købekraft for at holde forbruget i gang og dermed også fastholde, at mennesker ikke mister deres job, siger Venstres finansordfører,” lyder det fra Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen.

    Kan udbetales den 1. oktober

    I skrivende stund kommer det til at fungere sådan, at danskerne fra den 1. oktober vil kunne ansøge om at få deres indefrosne feriepenge udbetalt. Derefter vil der gå et par uger, og så vil pengene stå til rådighed på ens konto.

    Ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard er det ikke usandsynligt, at alle fem ugers feriepenge vil blive udbetalt, men det kommer bare ikke til at ske i oktober.

    Ifølge ham er der nemlig visse udfordringer ved udbetalingen, som de er nødt til at have styr på først. Det betyder blandt andet, at flere danskere enten kan få for meget eller for lidt udbetalt af de første tre uger, og derfor skal der være mulighed for regeringen for at justere dette i de resterende to ugers feriepenge.

     

    Foto: Shutterstock

    Sundhedsstyrelsen: 9 ud af 10 coronadødsfald har dette tilfældes

    Fagfolk i Norge har gjort en opdagelse, som gør sig gældende for mange af de coronarelaterede dødsfald.

    Coronaepidemien har ramt hele verden, og overalt forsøger man at blive klogere på virussen. Det gør man også hos vores norske naboer.

    I Norge har fagfolk fundet et fællestræk hos de coronarelaterede dødsfald, der var i landet i de første tre måneder af epidemien. Det viser sig, at 9 ud af 10 som døde med covid-19 havde kronisk sygdom. Det oplyser den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet (FHI) i en pressemeddelelse. I perioden fra marts til og med maj er der registreret 236 covid-19-relaterede dødsfald med påvist coronavirus. Af de 236 dødsfald blev covid-19 registreret som den underliggende dødsårsag i 215 af dødsfaldene.

    “Forenklet kan man sige, at for disse 215 dødsfald anses covid-19 som den vigtigste dødsårsag, men man kan ikke sige noget om, hvor meget andre dødsårsager har bidraget,” siger Marianne Sørlie Strøm, der er overlæge ved Dødsårsaksregisteret ved FHI. 

    Over halvdelen havde hjerte-kar-sygdom

    Flere kroniske tilstande er blevet forbundet med svære forløb af covid-19 sygdom, konstaterer undersøgelsen. Det er kun 11 procent af dødsfaldene, hvor der ikke er rapporteret om kronisk sygdom.

    “Dette behøver ikke at betyde, at afdøde ikke havde andre sygdomme, men lægen har i så fald vurderet, at disse sygdommen ikke har været medvirkende til dødsfaldet,” forklarer Marianne Sørlie Strøm.

    Hjerte-kar-sygdomme er registreret, som den hyppigste kroniske sygdom i forbindelse med coronadødsfaldene. Derudover var næsten ni ud af ti dødsfald registreret hos mennesker over 70 år, og de fleste dødsfald skete i folkerige amter såsom Oslo, Viken og Vestland.

     

    Foto: Shutterstock

    Ny ungekriseledelse skal skabe corona-sikkert ungdomsliv i Aarhus

    Aarhus oplever i øjeblikket en stor stigning i smitten af coronavirus, og spredningen ses særligt blandt Aarhus’ mange unge. På den baggrund nedsætter Aarhus Kommune en ungekriseledelse, som skal rådgive og komme med løsninger til at nedbringe smitten blandt unge i Aarhus.

    Borgmester Jacob Bundsgaard afslørede på formiddagens pressemøde på Aarhus Rådhus, at Aarhus Kommune vil komme det øgede smittetryk blandt byens unge til livs med et nyt initiativ. 

    Kommunen er nemlig i fuld gang med at oprette en ungekriseledelse, der inviterer repræsentanter fra Aarhus’ store ungegruppe ind i det kommunale corona-maskinrum.

    “Formålet med den nye ungekriseledelse er både at inddrage og idégenerere i forhold til, hvordan vi nedbringer smitten blandt de unge i Aarhus. Derudover skal ungekriseledelsen rådgive vores kriseledelse om indsatser målrettet unge og hjælpe med at skabe medansvar for coronakampen hos byens unge,” fortæller borgmester Jacob Bundsgaard.  

    Ungekriseledelsen, der i øjeblikket er ved at blive formet, kommer til at bestå af unge fra byens største uddannelsesinstitutioner og ungdomsforeninger. Foreløbigt består gruppen af repræsentanter for Studenterrådet ved AU, Akademirådet ved Erhvervsakademiet, Børn og Unge-byrådet, Ungdomskulturhuset, Aarhus Water Sports Complex, Byhøjskolen og Århus Statsgymnasium. Og flere kommer til.

    Formanden for Studenterrådet ved Aarhus Universitet, Alexander Estrup siger:

    ”Vi er virkelig glade for at blive inviteret med i den nye ungekriseledelse. Det er enormt vigtigt, at de studerende bliver hørt. Der er brug for vores input, så vi bedst muligt kan begrænse smitten blandt byens unge,” siger han.

    Den nye ungekriseledelse skal skabe et nyt rum for dialog og samskabelse om, hvordan vi skaber rammerne for et både socialt og coronasikkert ungdomsliv i Aarhus. 

    Ungekriseledelsen bliver således kommunens øverste kriseledelses højre hånd i indsatsen for at tøjle coronasmitten blandt byens mange unge, der tæller over en fjerdedel af aarhusianerne. 

    Foto: Shutterstock

    Godt corona-nyt fra Magnus Heunicke: Vigtigt tal falder

    Dagens corona-tal er netop kommet ud, og her afslører Magnus Heunicke, at der er godt nyt.

    I dag klokken 14.00 har Statens Serum Institut atter udsendt dagens coronatal. Selvom tallene i dag ikke er specielt gode, så er der alligevel et tal, der er positivt og det er faktisk det vigtigste.

    I løbet af de seneste 24 timer er der sket en stigning på 476 nye smittede medc coronavirus. Derudover er fire personer blevet indlagt, mens to personer er blevet indlagt på intensiv og yderligere to i respirator.

    En person har mistet livet siden i går.

    Positivt nyt

    Heldigvis er der også godt nyt. Dette kan dog ikke ses i dagens coronatal, men til gengæld fortæller Ældre- og Sundhedsminister Magnus Heunicke om det på Twitter.

    Ministeren fortæller, at kontakttakket (Det er tidligere hed smittetal) nu er faldet fra 1.5 til 1.3. Det er positivt, da det praktisk talt betyder, at en corona-smitttet danker ‘kun’ smitter 1.3 personer og ikke 1.5 personer.

    “Kontakttallet for smittede er faldet fra 1,5 til 1,3. Smitten stiger altså fortsat, men i lavere tempo. Vi skal under 1, før kurven knækkes. Vi har iværksat en række målrettede tiltag for at bringe smitten ned. Sammen knækker vi kurven,” lyder det fra ministeren på Twitter.

    Se ministerens opslag på twitter her.

    Foto: Shutterstock

    Staten har købt Krølle Bølles barndomshjem

    Naturstyrelsen har overtaget den østlige del af klippeknuden Langebjerg ved Sandvig på Bornholm – også kendt som trolden Krølle Bølles barndomshjem. Overtagelsen betyder, at naturen bliver bundet bedre sammen til glæde for vilde dyr og planter, og snart kan du også nyde hele det smukke område fra en sammenhængende vandresti.

    Vores fælles natur er blevet et klenodie rigere. Staten har købt resten af det klippefyldte overdrev Langebjerg ved Sandvig på Bornholm, hvor der vokser et væld af orkideer – blandt andet den sjældne hyldegøgeurt. Det er dog ikke kun rig natur og smukke udsigter, Langebjerg er kendt for. Folk kender måske allerbedst stedet for den unge troldedreng Krølle Bølle, der både har givet navn til en populær is og et turistbrand for hele øen.

    "Bornholm er spækket med naturperler, og nu kan vi føje endnu et navn til rækken af steder, der tilhører os alle. Jeg er selv vokset op med alle myterne og historierne om Krølle Bølle, derfor er det en sjov tilføjelse, at Langebjerg nu er blevet en del af vores fælles naturarv. Få hektar kan måske lyde af lidt i det store billede, men overtagelsen betyder, at vi kan lave en mere helhedsorienteret naturindsats - til gavn for blandt andet de sjældne orkideer, der vokser på stedet," siger miljøminister og bornholmer Lea Wermelin.

    Naturstyrelsen købte den østligste og største del af den 76 meter høje klippeknude Langebjerg i 2010, og nu er det altså lykkedes at købe resten af området på lidt over tre hektar, som ligger tæt op ad Sandvig by.

    Nyd udsigten fra ny sammenhængende vandresti
    Langebjerg ligger smukt på det nordligste Bornholm mellem Hammerknuden og Danmarks største helleristningsfelt Hammersholm. Her græsser kvæg store dele af året for at holde træer og buske nede og give lys til urter og orkideer. Klippeknuden er typisk bornholmsk klippeløkkenatur, det vil sige et klippefyldt overdrev med mange forskellige urter, enebær og spredte småtræer.

    Snart er det muligt at nyde områdets unikke natur og udsigter fra en samlet vandresti. Næste år bliver den allerede markerede vandrerute Cirkelstien på Nordbornholm forlænget, så den fremover bliver til en rundtur, der går via Langebjerg, Opalsøen, Hammerhavn, Hammershus, Hammersholm og Madsebakke.

    "En mere sammenhængende og vildere natur står meget højt på min liste over vigtige opgaver. Ved at binde vores fælles natur bedre sammen i større områder kan vi pulje indsatsen. Det har også den positive konsekvens, at vi alle får bedre adgang til naturen. Jo bedre vi kender naturen og mærker dens værdi, jo bedre passer vi også på den, "siger miljøminister Lea Wermelin.

    Det har taget flere år at få handlen af Langebjerg i stand. I starten af 1900-tallet blev området gennem et dødsbo delt mellem hele 15 arvinger, og allerede ved forarbejdet til fredningen af Langebjerg i 1950’erne kunne man ikke finde alle ejerne. Nogle var immigreret til USA, mens andre ikke var til at lokalisere. Det lykkedes dog Naturstyrelsen at få kontakt til en af arvingerne, og efter annoncering i Statstidende efter øvrige ejere kunne handlen gennemføres med overtagelsesdato denne sommer.

    Miljøministeriet på DenOffentlige.dk Miljøministeriet
    Aktivitet: Artikler: 166 | Kompetenceområder: 1

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Ny antologi: Hvordan skal verdens dyreste beskæftigelsesindsats formes i fremtiden?

    Social- og beskæftigelsesindsatsen har været en stor del af den politiske debat i mange årtier. I de senere år har debatten dog bredt sig, og samtalen om kontanthjælp og jobcentre har nu også indtaget den folkelige debatscene.

    Meget tyder på, at et paradigmeskifte med øget tillid og frivillighed i fokus muligvis står for døren som en del af den danske beskæftigelsesindsats. Men hvordan har kontanthjælpen udviklet sig historisk set?
     
    Hvilke udfordringer står borgere, medarbejdere og jobcentre overfor? Og hvor er vi på vej hen, hvis man spørger en række fagfolk og praktikere?
     
    Det var temaerne under en konference på Christiansborg i december 2019 under navnet “Fremtidens Kontanthjælp”. Den blev inspirationen til at spørge en række af oplægsholderne fra konferencen og andre fagfolk og praktikere, om de ville medvirke i en antologi under samme navn.
     
    Resultatet er en antologi med 11 bidrag, som går til kontanthjælpsområdet fra forskellige vinkler: set fra en sagsbehandlers bord, set fra et historisk perspektiv, et retssociologisk perspektiv, et filosofisk perspektiv, et social- og beskæftigelsesfagligt perspektiv, praktikernes perspektiv, m.m.
     
    Bidragene kommer fra bl.a. Knud Aarup (tidligere direktør hos socialstyrelsen), Mette Brix (socialrådgiveren som skrev et åbent brev til beskæftigelsesministeren som gik viralt), Steffen Rasmussen (stifteren af Fundamentet som vandt kronprinsparrets sociale pris) og mange flere.

    Stor stigning i smitte i Aarhus: Nu kommer pressemødet

    Der er fortsat en stor stigning i antallet af smittede danskere med coronavirus, og i Aarhus er den nu for alvor begyndt at blusse op igen. Det har resulteret i, at der bliver indkaldt til pressemøde i dag.

    I disse dage er den daglige coronasituation uforudsigelig. Efter flere måneder med et jævnt og lavt antal af nye smittede, så er tallene de seneste par uger steget markant.

    Det betød, at statsminister Mette Frederiksen (S) fredag fortalte, at situationen i Danmark nu var af sådan en karakter, at det igen var tid til at indføre landsdækkende restriktioner, der kan bidrage til at holde smitten nede.

    De landsdækkende restriktioner trådte i kraft lørdag, De betyder bl.a., at nattelivet landet over lukker tidligere ned indtil - i første omgang - 4. oktober.

    Det vil sige, at barer, caféer og restauranter vinker farvel til aftenens sidste gæster klokken 22. Samtidig skal gæsterne være iført mundbind, når de bevæger sig rundt i restauranterne, ligesom at færre fodboldfans får lov til at komme på stadion, når holdene i Superligaen tørner sammen. 

    Nyt pressemøde tirsdag

    Et af de steder, hvor smitten vokser, er Aarhus. Byen blev tidligere på sensommeren ramt af et lokalt udbrud, der blev manet til jorden ved hjælp af lokale restriktioner.

    Nu stiger smitten altså igen. Derfor har Aarhus Kommune, Region Midtjylland samt Østjyllands Politi indkaldt til pressemøde, hvor myndighedspersoner vil italesætte den øjeblikkelige COVID-19 situation i Aarhus.

    Regionsrådsformand Anders Kühnau deltager på pressemødet sammen med borgmester Jacob Bundsgaard og politidirektør ved Østjyllands Politi, Kirsten Dyrman.

    Ifølge indbydelsen vil der muligvis deltage andre myndighedspersoner, men det står ikke klart. Det er heller ikke klart præcis, hvad man vil tale om. Udover at det vil handle om corona. 

    Der går dog formentlig ikke lang tid, inden vi bliver klogere. Pressemødet er sat til at begynde tirsdag morgen klokken 10. Det vil foregå i Rådhushallen på rådhuset i netop Aarhus.

    Foto: Shutterstock

    Stor skov på vej til fynboerne

    En ny skov, der er over tre gange større end Sprogø, skal ligge nordøst for Svendborg og er nu kommet ét spadestik nærmere. Skoven bliver et grønt og rekreativt åndehul for naturglade fynboere og beskytter samtidig det lokale drikkevand.

    Sydfynboerne kan med fordel sætte vækkeuret til at ringe lidt tidligere og åbne dagen med fuglesang til to-go morgenkaffen eller rykke børnenes legeaftale ud på de mange nye, grønne kvadratmeter, de får tæt på Svendborg. Et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Svendborg Kommune og det kommunalt ejede selskab Vand og Affald A/S skaffer borgerne på Sydfyn en ny, stor skov. Samarbejdsaftalen betyder, at et stort område nordøst for Svendborg på 540 hektar kan omdannes fra landbrugsjord til ny varieret skov. Det er mere end tre gange så stort som hele Sprogø.

    "Det her er et fantastisk projekt, der både giver Fyn meget mere statsskov og beskytter vores drikkevand. Fyn er et af de steder i Danmark, hvor vi har allermindst statsejet skov, og bynære skove som denne giver en masse spændende naturoplevelser og friluftsliv lige dér, hvor folk bor," siger miljøminister Lea Wermelin.

    Naturstyrelsen vil aktivt plante træer i dele af den nye skov, mens andre områder af skoven bliver udlagt til naturlig tilgroning. Det vil sige, at dyre- og vindspredte frø fra træer og buske med tiden vil vokse op og danne skov af sig selv, samtidig med at urter, græsser og insekter vil tage skoven i brug.

    I Svendborg Kommune vækker aftalen om den nye, statsejede skov glæde.

    "Skoven bliver et aktiv for vores borgere og for fremtidige generationer. Vi kan se frem til et nyt stort rekreativt område tæt på byen, hvor vi kan nyde naturen, og hvor forskellige aktiviteter kan udfoldes. Skoven vil desuden øge biodiversiteten, da den skaber nye levesteder til dyr og planter," siger borgmester i Svendborg Kommune Bo Hansen (S).

    Også hos Vand og Affald A/S skinner begejstringen for den kommende skov tydeligt
    igennem.

    "Ud over den rekreative og klimamæssige gevinst, så glæder jeg mig især over, at vi med skovrejsningen får beskyttet vores sårbare drikkevand mod forurening, og på den måde sikrer fremtidige generationers adgang til rent drikkevand," siger bestyrelsesformand i Vand og Affald A/S Niels Christian Nielsen.

    Når der bliver købt jord til skovrejsningen, vil der forud for etablering af skoven være god tid til borgerinddragelse, hvor naboer og alle med interesse i den bynære skov kan komme med idéer og ønsker til skoven.

    Miljøministeriet på DenOffentlige.dk Miljøministeriet
    Aktivitet: Artikler: 166 | Kompetenceområder: 1

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Genopretningen af børneområdet starter i dag

    Tirsdag begynder forhandlingerne om den endelige model for minimumsnormeringer. Loven skal sætte prop i årtiers besparelser på børneområdet.

    I dag starter forhandlingerne om, hvordan de lovbundne minimumsnormeringer skal skrues sammen. For BUPL markerer forhandlingerne starten på en genopretning af daginstitutionsområdet, hvor børn, forældre og ansatte år for år har oplevet forringelser.
     
    ”Det er nu, regeringen skal vise, at der er hold i løfterne til de mange tusinde børn og forældre i hele landet, som har været på gaden for at kræve, at der bliver sat en stopper for besparelserne og skruet op for antallet af pædagoger i daginstitutionerne. Og det haster.”
     
    Sådan siger BUPL-formand Elisa Rimpler om forhandlingerne, som skulle have fundet sted allerede i foråret, men blev sat på standby, da corona-virussen skyllede ind over landet.
     
    Elisa Rimpler ser frem til, at der nu endelig kommer pen til papir på loven. Som situationen er lige nu, truer lokale besparelser i kommunernes budgetter nemlig med at udhule pengene til ekstra pædagoger. Det skal stoppes, siger Elisa Rimpler.
     
    ”Vi ser desværre, at flere kommuner tager imod puljepenge fra staten til flere pædagoger med den ene hånd, mens de sparer på daginstitutionerne med den anden. Vi skal have sat en prop i besparelserne og sikret, at pengene rent faktisk giver et løft i normeringerne, som forældrene kan mærke allerede nu – og ikke først om fem år,” siger Elisa Rimpler.
     
    Flere pædagoger på gulvet
    Samtidig er det vigtigt, at faglighed og normeringer følges ad i forhandlingerne. For eksempel gennem et konkret mål for pædagogandelen.
     
    ”Vi ved fra forskningen på området, at det, der giver værdi og kvalitet for børnene, er gode normeringer og et højt uddannelsesniveau. Mange steder er det desværre sådan, at under halvdelen af de ansatte er uddannede pædagoger. Det er ikke godt nok. Vi skal have flere pædagoger på gulvet – og antallet skal stige i de kommende år,” siger Elisa Rimpler.
     
    Hun understreger samtidig, at kampen for bedre vilkår i daginstitutionerne ikke slutter med loven om minimumsnormeringer. Snarere tværtimod.
     
    ”Det her er ikke målstregen, men derimod startskuddet til en længe ventet genopretning af børneområdet. Minimumsnormeringer sætter en prop i årtiers besparelser og lægger en bund, som vi skal bygge oven på, indtil vi når forskernes anbefalinger,” slutter Elisa Rimpler.
     

    Foto: Shutterstock

    Endnu en aftale på plads om forhåndskøb af COVID-19-vaccine

    For en måned siden blev der indgået aftale med Astra Zeneca om leverancer af vacciner til 2,4 mio. borgere i Danmark, hvis vaccinen godkendes. Nu har EU-Kommissionen på EU-landenes vegne forhandlet en aftale mere på plads, der potentielt indebærer mulighed for at købe ca. 3,7 mio. doser vacciner til Danmark. Flere aftaler er på vej.

    For en måned siden indgik EU-Kommissionen den første aftale om en vaccine med vaccineproducenten AstraZeneca, der sikrer EU-landene ret til at købe op mod 400 mio. doser COVID-19-vacciner – svarende til vaccination af ca. 2,4 mio. borgere i Danmark – hvis den viser sig at være sikker og effektiv.

    Nu har EU-Kommissionen på vegne af alle EU-landene indgået yderligere en forhåndsindkøbsaftale med en vaccineproducent (Sanofi-GSK) om leverancer af 300 mio. vaccinedoser mod COVID-19, svarende til vaccination af ca. 30 pct. af befolkningen i Danmark.

    Denne forhåndsindkøbsaftale vil kunne indløses, hvis Sanofi-GSK dokumenterer, at vaccinen er sikker og effektiv, og den godkendes af lægemiddelmyndighederne.

    Forhandlinger i gang med fem yderligere producenter

    For at sikre borgerne adgang til en sikker og effektiv vaccine mod COVID-19 er EU-landene gået sammen om at indkøbe potentielle vacciner mod COVID-19 med forskellige profiler, produceret af forskellige virksomheder.
    Der er forhandlinger i gang med flere vaccineproducenter fra EU-Kommissionens side.

    ”Regeringen samarbejder med de andre EU-lande om at sikre danske og europæiske borgere adgang til en vaccine mod coronavirus. De mulige vacciner skal udvikles og gennemtestes, så det grundigt dokumenteres, at vaccinen er effektiv og sikker at anvende. Det er regeringens strategi at være på forkant med udviklingen for en potentiel vaccine er et helt centralt redskab, der skal gøre det muligt at vende tilbage til et mere åbent samfund og en mere normal hverdag. Derfor er Danmark også med i de på nuværende tidspunkt to forhåndsindkøbsaftaler, som EU har indgået med lovende og potentielle vaccinekandidater”, siger Sundheds- og Ældreminister Magnus Heunicke.

    Ligesom den potentielle COVID-19-vaccine fra AstraZeneca testes vaccinekandidaten fra Sanofi-GSK i øjeblikket i videnskabelige forsøg. Når data fra den tredje fase med tusinder af frivillige forsøgspersoner er klar, skal dokumentation for vaccinernes effekt og sikkerhed indsendes til lægemiddelmyndighederne, hvor den vil blive godkendt til brug, hvis den vurderes at være effektiv og sikker.

    Sundheds- og Ældreministeriet på DenOffentlige.dk Sundhedsministeriet blev oprettet 10. september 1987. Oprettelsen af et ministerium for sundhed skete bl.a., 'for at vi i Danmark kan få opstillet en fælles sundhedspolitik og for at fremme en mere...
    Aktivitet: Artikler: 42

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Foto: Shutterstock

    Minister stærkt bekymret over for antallet af kvindelige forskere

    Der er fortsat langt mellem kvindelige forskere på de danske universiteter. Det viser den nye udgave af Danmarks Talentbarometer. Uddannelses- og forskningsministeren vil intensivere arbejdet for en mere ligelig fordeling.

    For hver kvindelig forsker, der er ansat på et dansk universitet, er der næsten to mandlige. Det viser publikationen ’Mænd og kvinder på de danske universiteter – Danmarks Talentbarometer 2019’, som Uddannelses- og Forskningsministeriet netop har offentliggjort.

    Derudover slår talentbarometret endnu en gang fast, at jo længere man bevæger op ad forskernes karrierestige, jo mere dominerer mændene. I 2018 udgjorde kvinder 56 procent af de færdige kandidater fra danske universiteter og 50 procent af de færdige ph.d.er. Til gengæld udgjorde de kun 34 procent af lektorerne og 23 procent af de universitetsansatte professorer. Og det skal der rettes op på, mener uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen.

    - Dansk forskning har brug for alle talenter uanset køn. Med det underskud af kvinder vi ser blandt erfarne forskere, går vi glip af den viden og de perspektiver, som kvindelige forskere ville kunne give til dansk forskning. Vi har masser af kvindelige studerende og ph.d.er. Men vi er for dårlige til at få dem til at blive i forskersporet. Det bekymrer mig som ansvarlig minister, siger hun.

    Udviklingen har rykket sig mod en mere lige balance de seneste 10 år, særligt på ph.d.- og professorniveau. Men vi er langt fra i mål, mener Ane Halsboe-Jørgensen:

    - Udviklingen går alt for langsomt. Derfor vi må vi også indse, at vi ikke bare kan læne os tilbage og vente på, at tiden klarer det af sig selv. Der er brug for at sætte mere turbo under udviklingen. Jeg har i mit første år som minister for området indledt en dialog med universiteterne om problemstillingen, og jeg vil også gerne drøfte den med forskningsråd- og fonde og andre relevante interessenter. Men jeg er meget bevidst om, at det ikke kan stå alene. Derfor skal vi også se på, om der er politiske redskaber, vi kan bringe i spil. Sidste år oprettede vi talentprogrammet Inge Lehmann med det formål at skabe en bedre balance mellem kønnene i forskningen. Søgningen mod programmet har vist, at der er brug for det, det må vi have fore øje, når vi forhandler næste års finanslov, siger hun.

    Talentbarometrets hovedresultater

    Antallet af både mænd og kvinder er steget på de danske universiteter, men der var fortsat næsten dobbelt så mange mandlige (7.348) som kvindelige forskere (3.829) ansat på de danske universiteter i 2018.

    I 2018 udgjorde kvinderne:

    • 23 procent af professorerne
    • 34 procent af lektorerne
    • 41 procent af adjunkterne

    Det svarer til 34 procent af det videnskabelige personale (eksklusiv forskningsassistenter, ph.d.-studerende m.fl.) på de danske universiteter.

    Derudover var 56 procent af de færdige universitetskandidater og 50 procent af de færdige ph.d.er i 2018 kvinder.

    Foto: Shutterstock

    Nyt pressemøde om coronasituationen i Aarhus

    Der indkaldes til pressemøde i Aarhus om den øjeblikkelige COVID-19-situation i Aarhus. Smittetrykket er kraftigt stigende i byen.

    Aarhus Kommune, Region Midtjylland og Østjyllands Politi holder pressemøde om den øjeblikkelige COVID-19 situation i Aarhus.

    Pressemødet finder sted i Rådhushallen på Aarhus Rådhus i morgen tirsdag 22. september kl. 10.00

    På pressemødet deltager blandt andre:

    Regionsrådsformand Anders Kühnau.

    Borgmester Jacob Bundsgaard.

    Politidirektør ved Østjyllands Politi, Kirsten Dyrman.

    Foto: Shutterstock

    Mette Frederiksen skal i corona-karantæne

    Landets statsminister bekræfter mandag, at hun skal i corona-karantæne.

    Statsminister Mette Frederiksen (S) indførte fredag igen landsdækkende restriktioner i Danmark, da det går den forkerte vej med smitte, ifølge statsministeren. Det budskab gentager hun mandag, hvor Mette Frederiksen har sat sig til tasterne og kommer med en opfordring til alle danske borgere samtidig med, at hun fortæller, hvordan coronaen for tiden påvirker hendes hverdag. 

    "Så er hverdagen i gang med for høje smittetal. Jeg opretholder så mange arbejdsaktiviteter som overhovedet muligt," fortæller statsministeren. Det kan ellers være svært, da toppolikerens kalender bugner af ting, der skal nås.  

    "Nogle møder gennemfører jeg fysisk (selvfølgelig med afstand, håndsprit osv.), andre bliver digitalt, og torsdag deltager jeg i Det Europæiske Råd i Bruxelles."

    Se opslaget her.

    Skal i karantæne

    I weekenden vakte det opsigt, da Mette Frederiksen havde lånt den populære influencer Anders Hemmingsens profil på det sociale medie. Hemmingsen, der følges af mere end 1 million, er meget populær blandt landets unge. Det var netop dem, som statsministeren ønskede at nå forud for weekenden, hvor den ofte står på øl og sjov for landets yngre medborgere. I videoen beder Mette Frederiksen de unge om at skrue ned for blusset og efterleve de regler, som regeringen har fremlagt. 

    Det vil hun også selv, lyder det nu. 

    Statsministeren fortæller nemlig videre i opslaget, at hun - efter mødet i Belgiens hovedstad - har tænkt sig at efterleve de regler, som hendes egen regering har sat i værk. 

    "Derefter en periode i karantæne og med test. Dansen med covid-19 er ikke let, men jeg er fortrøstningsfuld," skriver statsministeren, der ikke uddyber nærmere, hvor eller hvor længe hendes karantæne vil vare. 

    Inden hun slutter af, kommer Mette Frederiksen med en opfordring til alle borgere i landet, der nu - sammen - igen skal holde afstand og være hver for sig. I hvert fald hvis det står til regeringen. 

    Foto: Shutterstock

    Selvstændige kan nu passe corona-ramte børn hjemme

    Selvstændige bliver en del af den nye ordning, hvor forældre kan passe deres hjemsendte, corona-ramte børn på barselsdagpenge. Dermed lukker politikerne det hul, som opstod i sidste uges trepartsaftale mellem regeringen, fagbevægelsen og de store arbejdsgivere. SMVdanmark takker for, at politikerne har lyttet, men mener også, det er helt fair og naturligt, at selvstændige bliver inkluderet i ordningen.

    I sidste uge aftalte regeringen og arbejdsmarkedets parter, dvs. fagbevægelsen og de store arbejdsgiverorganisationer, at forældre hvis børn var hjemsendt pga. corona, kunne få lov at passe dem på barselsdagpenge.

    Men aftalen gjaldt kun, hvis man var lønmodtager. For selvstændige eller freelancere med corona-ramte børn var der ingen hjælp at hente. Nu har regeringen med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i spidsen foreslået, at ordningen udvides til også at omfatte selvstændige. Det kommer efter pres fra blandt andre SMVdanmark, og Jakob Brandt, adm. direktør, sender en stor tak til politikerne.

    "Nu opnår vi ligestilling på dette punkt mellem lønmodtagere og selvstændige, der kan stå i en præcis lige så vanskelig situation som ansatte forældre, hvis deres børn bliver sendt hjem. Politikerne skal have tak for, at de har lyttet til gode argumenter og godt kunne se uretfærdigheden,” siger han.

    Han er dog stadig ærgerlig over, at det ikke var tænkt ind fra starten, da aftalen blev skabt ved forhandlingsbordet i sidste uge.

    ”Det er desværre sket flere gange siden corona-krisens start, at de små og mellemstore virksomheder bliver overset. Det er skuffende, at de store erhvervsorganisationers fokus igen var på de store virksomheder og lønmodtagerne. De selvstændige betaler den samme skat, og det må være helt fair, at de får del i velfærdsydelserne, når de har nøjagtig samme behov som lønmodtagerne,” siger Jakob Brandt.

    De selvstændige skal leve op til samme krav som lønmodtagere for at blive omfattet af ordningen, hvilket blandt andet vil sige, at de skal opfylde barselslovens betingelser for ret til barselsdagpenge, og de skal også fremlægge dokumentation for, at skolen eller institutionen har sendt barnet hjem. Desuden skal den selvstændige på tro og love erklære, at det ikke er muligt at drive virksomhed hjemmefra.

    Kommune i kamp mod campingplads: Borgernes udsigt er vigtigst

    Thisted camping er helt unik. Med en beliggenhed helt ud til vandet og samtidig i byzone er placeringen ekstrem attraktiv. Ifølge campingpladsens ejer er pladsen så attraktiv, at kommunen måske endda har en interesse i at presse pladsen væk fra den placering, den har haft i mange år.

    Da William Christiansen købte Thisted Camping i 2005 havde han ingen bekymringer om kommunens interesser i pladsen. Der var plads til forbedringer og der var gode muligheder for at lave en forretning. Derfor investerede William og familien i løbende at forbedre pladsen og sikre, at turisterne valfartede til den unikke plads lige ud til vandet.

    Rundt om den smukke campingplads ligger der mange huse, der alle ønsker den lige udsigt til vandet. Det har William Christiansen skulle forholde sig til mange gange i sin tid som pladsejer: "Vi har hvert eneste år fået klager fra beboerne rundt om pladsen. Alt fra en campingvogn, der er klodset op på en skæv plads til vogne der står for tæt på en hæk. Der har ikke været meget samarbejdsvillighed fra naboerne," fortæller den frustrerede pladsejer, der i 2012 valgte at bortforpagte pladsen. 

    Siden overtagelsen i 2005 er pladsens indretning kun rettet ned. I dag er der ca. 150 enheder, hvilket er det antal pladser, der har været de sidste fem år. Fra 2005 til 2017 har det tidligere campingråd og brandmyndighederne godkendt pladsen hvert eneste år uden anmærkninger. Ligeledes har kommunen fået en kopi af rapporten uden at anmærke noget. Fra 2017 og til 2019 har Thisted Kommune selv haft tilsyn også uden anmærkninger. Antallet af godkendte pladser udregnes efter en formel, hvor det er campingpladsens samlede antal kvadratmeter, der er bestemmede for, hvor mange pladser, der må være. Selvom de enkelte pladser er store nok, så er det samlede antal pladser altså begrænset af størrelsen på pladsen.
     
    Det har dog aldrig tidligere været et problem for kommunen, at Thisted Camping har haft flere pladser end den samlede godkendelse, idet pladsen altid har overholdt brandmyndighedernes regler og reglerne for, hvor store de enkelte pladser skal være. Altså lige indtil nu, hvor byrådet har indskærpet at Thisted Camping skal reducere antallet af pladser til 131.
     
    Godkendelse fra kystdirektoratet, nej fra kommunen
     
    Campingpladsens økonomi er baseret på minimum 150 pladser og har været det siden William Christiansens overtagelse i 2005. Ligeledes er den nuværende forpagteraftale afhængig af, at pladsen har en vis størrelse, ellers er der simpelthen ikke økonomi til at drive pladsen. 

    Et af de ben, som pladsens økonomi har stået på, er vintercampering. Her har efterspørgslen været så stor, at Thisted Camping ikke har kunnet følge med. Det fik pladsens forpagter til at søge om udvidelse af mulighederne ved kystdirektoratet. Det syntes kommunen dog ikke var verdens bedste idé. 

    "Før godkendelsen kom fra Kystdirektoratet fik vi et brev fra kommunen. De ville have os til at justere pladsen ned til 125 pladser. Ellers ville kommunen ikke se på vores ansøgning. Derfor sendte vi en ansøgning til kommunen om flere pladser generelt," fortæller William Christiansen, der var forundret over, at kommunen ville blande sig i Kystdirektoratets beslutning. "Kommunens tilsyn fortæller os desuden, at flere campingvogne står for tæt på hækken ind til naboerne og vognene skal flyttes, selvom placeringen af vognene har været fast i 50 år. Flytningen af vognene får flere faste vintercampister til at flytte til andre campingpladser, nu hvor de alligevel skal rykke vognen." 

    Det viser sig dog, at flytningen væk fra hækken ikke havde hjemmel i nogen lov, og det eneste resultat kommunen opnår er at få skræmt campister væk fra en campingplads, der i forvejen har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

    Til sidst kommer der en godkendelse fra Kystdirektoratet, hvor Thisted Camping kan øge antallet af vintercampister. Til William Christiansens overraskelse er godkendelsen dog med en tilføjelse fra kommunen. Nu er der indskrevet i aftalen, at kommunen kan kræve at campisterne skal placeres 2½ meter fra hækken til naboerne.

    Kommunens forvaltning forsøgte endda at indskærpe, at de ekstra pladser kun måtte bruges til kørende turister og altså ikke fastliggere, som er hele pladsens fundament. Det stemte byrådet dog imod. 

    Pladsen risikerer at lukke

    På en normal sæson sørger Thisted Camping for, at deres overnatninger skaber omkring 20 millioner kroner i omsætning i byen. Det er penge, som forretningslivet i den i forvejen lidt pressede by må vinke farvel til, hvis pladsen lukker. "Vi kan ikke overleve med 125 pladser," fortæller William Christiansen. "Hvorfor er kommenen så fokuseret på at gøre det svært at drive campingplads i byen?" spørger pladsejeren retorisk og svarer selv på ved at pointere, at der måske er nogle magtfulde borgere, der prioriterer deres egen udsigt over vandet over byens ve og vel. "Kommunen burde sikre pladsens overlevelse, men det virker som om, der er andre interesser i spil."

    Kan danne præcedens for andre pladser

    Thisted Camping vil i første omgang klage over kommunens afgørelse til planklagenævnet over kommunens afgørelse. "Jeg frygter, at kommunens afgørelse kan få betydning for andre campingpladser rundt omkring i landet. Thisted Camping er ikke det eneste sted, hvor der er flere pladser på pladskortet end pladsen er godkendt til. Det kan få afgørende betydning mange steder. Jeg kan dog kun håbe, at politikere i andre kommuner tænker mere på kommunen end på folks udsigt.