Foto: Shutterstock

    Færre vacciner til Danmark

    Medicinalfirmaet Pfizer har meddelt, at de vil levere færre vacciner til Europa i de kommende uger. Det kommer også til at påvirke leverancerne til Danmark.

    Medicinalfirmaet Pfizer har i dag meddelt, at de vil levere færre covid-19 vacciner til Europa en planlagt i de næste uger.

    Det kommer også til at påvirke Pfizers leverancer til Danmark. Hvor meget vides dog endnu ikke.

    Pfizer har oplyst, at det skyldes omlægninger i produktionen med henblik på, at kapaciteten øges på sigt. Pfizer har således indikeret, at de regner med at have leveret det lovede antal doser ved udgangen af marts 2021.

    Statens Serum Institut modtog i formiddags de første meldinger om, at den planlagte leverance fra Pfizer til Danmark bliver mindre end forventet.

    Ifølge leveringsplanen fra Pfizer skulle Danmark i uge 3 have modtaget 59.475 doser covid-19-vaccine. Hvor mange vacciner, der nu vil blive leveret, har Pfizer endnu ikke bekræftet.

    ”Vi er i løbende dialog med Pfizer om, hvad det konkret kommer til at betyde for leveringerne til Danmark, men vi forventer, at det vil medføre, at vi i den kommen tid kan vaccinere færre end først antaget”, siger direktør for Statens Serum Institut Henrik Ullum.

    Statens Serum Institut og Lægemiddelstyrelsen deltager også i møder i EU-regi om situationen.

    Chris1million

    Det er alt for let at slippe af sted med racisme

    Mens Nye Borgerlige ønsker at afskaffe racismeparagraffen, vil vi i Frie Grønne sikre, at langt flere sager om racisme bliver prøvet ved domstolene. Det skal ikke længere være anklagemyndigheden, der egenhændigt bestemmer om en sag kan rejses.

    Af Sikandar Siddique, politisk leder for Frie Grønne, Danmarks nye venstrefløjsparti.

    Igen og igen ser vi desværre, hvordan racisme og diskrimination spreder sig i vores samfund. Eksemplerne dukker hele tiden op på de sociale medier og i vores hverdag. Forleden var det en ung mand, ja, han var vel nærmest en stor dreng endnu, der har droppet sit efterskoleophold på grund af racisme. Før det har vi eksempelvis set tilfælde med mødre, der overfaldes og chikaneres i det offentlige rum i selskab af deres børn. Det er som om, det for mange er blevet ok at opføre sig racistisk og diskriminerende i det offentlige rum. Alt for mange frygter ikke længere at vise deres grimme racistiske side.

    Jeg tror, at det skyldes, at vi fra mange politikere og meningsdannere oplever racistiske udtalelser – både herhjemme og i udlandet. Trumps fire år lange præsidentperiode har rykket normerne til det langt værre og der skal meget mere til, før diskriminerende udtalelser vækker opsigt. Herhjemme vedtager regeringen med bred opbakning racistisk og diskriminerende politik, som man har set det med bl.a. ghettoloven. Vi har folkevalgte, der er dømt for racisme og som fortsætter deres embede som om intet har hændt. Og statsministeren (ja, statsministeren!) sætter med sine generaliserende og ubehagelige udtalelser om såkaldte indvandrerdrenge ikke lige frem noget godt eksempel til efterfølgelse.

    Hvad er det for et land, vi er blevet? Hvordan har vi tilladt den glidebane? Og hvornår stopper vi det?

    Der er, som jeg ser det, to veje for Danmark. Den ene er, hvor vi fortsætter som nu. Senest har vi set et nyt forslag fra Nye Borgerlige, der helt vil afskaffe racismeparagraffen. Ræset mod bunden fortsætter med andre ord. Alt skal være tilladt, der er ingen nedre grænse. Lad os smide ukvemsord i hovedet på hinanden uden konsekvenser.

    Den anden vej er at tage kampen for lige rettigheder, ligeværd og et sobert samvær mellem os alle sammen alvorligt. Den vej vil vi gå i Frie Grønne. Vi har en stribe forslag til, hvordan vi kan styrke den retning for Danmark, men det, der er aktuelt lige nu, er et modsvar til Nye Borgerlige.

    Fra Frie Grønne ønsker vi i stedet for at afskaffe racismeparagraffen at udvide den, så det i modsætning til i dag skal være muligt for os borgere selv at rejse sager om racisme.

    I dag er det kun anklagemyndigheden, der kan rejse en sag (på baggrund af fx en anmeldelse fra en borger) – i modsætning til fx en sag om injurier, som man som borger selv kan rejse. Så vi vil lade det være op til dommerne at afgøre, hvad der er racisme. For anklagemyndigheden stopper i dag alt for mange sager – og det skal ændres.

    På den måde kan vi forhåbentlig sikre, at det får konsekvenser for flere, der opfører sig racistisk. For som det er i dag, er det meget sjældent, at racisme får konsekvenser for den, der begår det. Vi må aldrig tolerere racisme eller ignorere det. For lige meget om det er på en efterskole, i et supermarked, på en arbejdsplads eller i det offentlige rum skal vi ikke tillade at folk chikaneres på grund af deres etnicitet, hudfarve, religion, tro eller seksuelle orientering, hvilket er det, der er omfattet af racismeparagraffen i dag.

    Vi skal have nultolerance over for racisme. Og derfor skal vi gøre det muligt for den enkelte borger at få prøvet sin sag ved domstolene. Så vi kan få næstekærligheden tilbage i Danmark og humanismen kan blomstre.

    Foto: Shutterstock

    Ånden i aftalen – rum til kulturforandring og professionel dømmekraft Den nye arbejdstidsaftale set fra tre perspektiver

    Med den nye arbejdstidsaftale for landets folkeskolelærere får skoleområdet – såvel lærere og ledere som forvaltning og lokalpolitikere – skærpet forpligtigelsen til dialog og samarbejde. Hvis man lytter til forskellige professionelles perspektiver, fordrer det en kulturforandring.

    Af Gitte Miller Balslev og Suna Christensen, der begge er uddannelsesforskere og medlemmer af forskningsnetværket NO!SE

    Som uafhængige skoleforskere fra forskningsnetværket NO!SE er vi interesserede i at forstå, dét der er i spil med lærernes nye arbejdstidsaftale, som delvist træder i kraft til januar 2021 og fuldt rulles ud med det nye skoleår sommeren 2021. Vi har talt med ressourcepersoner fra både Danmarks Lærerforening (DLF, formand for Øhavets Lærerkreds

    formand Lone Clemmensen), Skolelederforeningen (SLF, næstformand Dorte Andreas), og derudover har vi haft uformelle samtaler med et par skoleledere. Vores ærinde er at belyse forskellige perspektiver på og forventninger til aftalen. Denne artikel bringer et kortfattet sammendrag af samtalerne, og giver et åbent bud på det kulturarbejde, skoleområdet har i vente.

    Den nye arbejdstidsaftale åbner dørerne til en kulturændring på landets folkeskoler. 

    Vi kan se tre fokusområder, der kan hjælpe ledere med at forankre udviklingen:

    1. Lad læreres kompetenceudvikling foregå lokalt 

    2. Fokuser den pædagogisk ledelse og arbejd med tillid til lærerne

    3. Bed forvaltningen om invitation til dialog om pædagogiske ambitioner

    Vi vurderer, at det fremover bliver en af skoleledernes fremmeste opgaver at kunne oversætte mellem forskellige dagsordener, og skabe mening både for- og med personalegruppen, og dette kulturarbejde vil sætte ledere og lærere i centrum for skolens udvikling og øge den lokale forankring.   

    Aftalen som formalisering af et udvidet samarbejde

    Alle de ressourcepersoner, vi har talt med, ser den nye aftale som formalisering af de takter, der mange steder allerede er i gang i kommunerne, og som handler om udvidet samarbejde både i- og uden for skolen. De skoleledere vi har talt med, siger at for dem selv, og dem, de taler med, ligger aftalen tæt på det, der i forvejen er praksis i kommunerne. Det betyder, at der allerede er erfaringer at bygge videre på.

    Tid til at tænke kompetenceudvikling anderledes

    Lone Clemmensen fra DLF uddyber det udvidede samarbejde, og hun ser med den nye aftale en mulighed for – såvel som en pligt til – at bringe lokal skoleudvikling på dagsordenen med initiativer, der vokser ”nedefra” frem for ”oppefra”. Med den seneste folkeskolereform såvel som med lokalpolitiske ambitioner for skoleområdet har de fleste udviklingsinitiativer været defineret oppefra. Det har betydet, at de fagprofessionelle har været spændt for en national såvel som en lokal udviklingsvogn med samme projekter for en hel kommune, der ikke altid har ramt plet i forhold til de praksisnære behov, som det pædagogiske personale på skolerne har haft i kikkerten. 

    Lone Clemmensen siger, at der med den nye aftale er mulighed for at bruge og udvikle læreres kompetencer med afsæt i, hvad der er behov for lokalt, og at det også kan være en mulighed for at forstærke samarbejdet mellem lærere på en skole og mellem skoler. Hun ser det for eksempel som en mulighed, at al kompetenceudvikling ikke skal foregå som forløb på et University College, men også kan finde sted som fx enkelte dage i løbet af skoleåret, ved deltagelse i andre læreres forældremøder, ved at låne sig selv ud til undervisning med kolleger fra andre skoler. Lederne skal kigge på lærerne med blik for andet end deres linjefagskompetencer, opmuntrer hun. 

    Pædagogisk ledelse tæt på praksis

    Med den nye aftale er hele skolesystemet forpligtet på at gå i dialog om skoleudvikling, og her kommer den professionelle dømmekraft hos lærerne igen i fokus, og derfor skal skoleledelsen tættere på praksis, mener Lone Clemmensen. 

    Skoleledelse tæt på praksis er i de fleste kommuner forsøgt forfinet særligt med folkeskolereformen fra 2014, og med den nye arbejdstidsaftale skal ledelsen endnu tættere på praksis forstået på den måde, at planlægning og ressourcetildeling skal ske i endnu tættere kontakt med lærerne. Som Lone Clemmensen udtrykker det, ”skal man tydeligt kunne se lærernes aftryk på skoleplanen”. Hun fremhæver, at ressourcerne i endnu højeres grad skal komme eleverne til gode. I praksis kan det ske ved, at lærernes forskellige kompetencer – faglige såvel som personlige – afdækkes således, at der kan trækkes på netop disse brede kompetencer, når der er behov. Implicit fremhæver Lone Clemmensen, at faglig ledelse er vejen frem. Den pædagogiske ledelse skal i endnu højere grad fungere som sparringspartnere for lærerne og facilitatorer for problemforståelse såvel som for problemløsning. Det betyder, ifølge Lone Clemmensen, ikke at lederne skal afgive magt, men ”give magten et rum at være i”.  

    Fremover skal ledere tilrettelægge spor for individ-fællesskab forholdet

    Fra et skolelederperspektiv kan det være en udfordring, når lærere af og til ser sig selv som omdrejningspunkt for elevernes trivsel og læring, og ikke i højere grad har øje for den samlende organisation som rammerne for eleverne. Med den nye aftale bliver der et udvidet lokalt råderum, hvor det bliver ledelsens opgave at tilrettelægge koordinerede spor for individ/fællesskabs-forholdet.  Som en leder udtrykker det, ”skal vi tale med hinanden om, hvornår det handler om individuel forberedelse, og hvornår det handler om fælles forberedelse”. Og når det er sagt, så er det en oplevelse blandt både skoleleder og Lone Clemmensen, at man samarbejder meget mere på skolerne end man fx gjorde det for 10 år siden. Og lærerne skal herudover også anerkendes for, at de blevet rigtig gode til at samarbejde i teams, udtrykker en leder. Som skoleleder har man en opgave i at finde rummet til at samarbejde, og også tiden til individuel forberedelse – det bliver en ledereopgave, at alle lærere bliver hørt – ikke kun dem, der taler højt. Der er tale om et pædagogisk personale bestående af både lærere og pædagoger, og pædgogerne skal også være med til at sætte retning.

    Det er en arbejdstidsaftale

    De skoleledere, vi har talt med siger, at den nye aftale er skrevet inden for en tillidsdiskurs og at det i virkeligheden er det, der adskiller den fra lov 409, som var skrevet inden for en mistillidsdiskurs. Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen, bemærker, at der netop er tale om en arbejdstidsaftale. At etablere sådan et samarbejde kræver noget af alle parter. Det kræver kulturarbejde. Uanset at man mange steder er og har fundet en god vej efter ´13, så det også vigtigt at man på centralt niveau kommer videre, siger hun. 

    Den nye aftale hæver barren for dialog i kommunerne om hvad, der er vigtigt

    Dorte Andreas, ser meget frem til den betydning den nye aftale kan få for øget dialog i kommunerne om, hvad skolerne skal levere. Der forventes meget af skolen i dag, mener Dorte Andreas. Derfor handler det fremover om at få prioriteret opgaver og projekter, så både ledere og medarbejdere ved, hvad det er, de skal løse. Og nu er det tid til ”ro ovenfra” forstået på den måde, at forvaltningerne bør holde igen med at sætte nye initiativer i søen på skoleområdet – uanset, hvor velmenene de i øvrigt er, mener Lone Clemmensen. Der er behov for, at udviklingsinitiativet kommer fra skolehverdagen nu – og det stiller ligeledes krav til skoleledelsen om at bakke om omkring lokal skoleudvikling, og skærme lidt af for initiativer ude- og oppefra. Og det er lidt af en kulturforandring for en leder at kunne navigere og prioritere i de mange krav og dagsordner. 

    Forstærket fokus på god skoleledelse

    Aftalen stiller krav om, at man fremover taler meget mere om, hvad god skoleledelse egentlig fordrer, siger Dorte Andreas. Hun mener, skoleledere først og fremmest skal være gode til at kommunikere, og turde være tydelige, og også lyttende og kunne indoptage det, de lytter sig frem til blandt medarbejderne. Samme perspektiv kommer fra en skoleleder, som siger, at aftalen er et skift fra en styringsdagsorden til en ledelsesdagsorden, og som tilføjer, at der som leder også er en opgave i at respektere, at lærerne gerne vil være dygtige lærere, og derfor har et helt legitimt ønske om at kunne forberede sig så godt som muligt. Lone Clemmesen samler perspektiverne og giver udtryk for, at god skoleledelse handler om at lede menneskelige relationer og at indgå i dialog. Og dialog på flere planer er netop ånden i aftalen.

     

    Vi skal ikke ødelægge kernefamilien

    Som konservativ er familien er et af de bærende elementer i vores samfund. Jeg er selv et stort familiemenneske, der har fået fantastisk meget godt med i bagagen fra mine forældre, bedsteforældre og mine øvrige familiære relationer. Og efter, at jeg selv har fået børn, så er familien blot kommet til at fylde endnu mere i mit liv. Det er netop et stærkt familiebånd, der gjorde, at jeg i sin tid blev konservativ.

     
    Af Rune Kristensen, spidskandidat for Det Konservative Folkeparti i Næstved, Ahornvej 6, 4700 Næstved
     
    Det er i familien, vi henter ressourcerne, når tingene er svære. Det er i familien, børnene lærer de grundlæggende værdier og spilleregler. Det er i familien, børnene lærer at vise omsorg og tage ansvar for andre og sig selv. For mig handler det derfor om at skabe de bedste rammer for, at den enkelte familie kan skabe sammenhæng i en travl hverdag.
     
    Jeg mener, at vi skal skabe gode og frie rammer for alle familier. Dette gælder også, hvis mor og far er skilt eller familien består af en enlig forsøger. Dog mener jeg ikke, at man skal stilles ringere, hvis man vælger at leve som et par. Der er i vores danske jungle af love og regler, samt tilskuds- og støtteordninger mange incitamenter, der er målrettet eksempelvis enlige. Der er altså i mange tilfælde ligefrem indbygget en økonomisk gevinst ved ikke at indgå ægteskab. Men i min bog skal det ikke være bedre at knytte sig til det offentlige end til sin partner.
     
    Helt overordnet drejer det sig om, at man ofte nedsætter støtte til ægtepar eller hæver tilskuddet til enlige. Det drejer sig blandt andet om:
     
    -          At enlige forsørgere har bedre muligheder for at få støtte til blandt andet tandbehandling, medicin, briller, transportudgifter, psykologbehandling og flytteudgifter.
     
    -          At både børnecheck, børnepenge, særligt børnetilskud, ekstra børnetilskud og ordinært børnetilskud primært er målrettet enlige forsørgere.
     
    -          At det er lettere at få friplads som enlig.
     
    -          At der i SU-systemet er der indbygget en struktur, der gør, at børn af forældre, der ikke lever sammen, kan modtage flere penge end børn af forældre, der lever sammen. Hertil kan studerende, der selv er enlige forsørgere, få et forsørgertillæg.
     
    -          At boligydelser, førtidspension og social pension vurderes på en samlet indkomst i husstanden, hvorfor den ene part eksempelvis modtager mindre grundet ægtefællens indkomst.
     
    -          At kontanthjælpen nedsættes som en konsekvens af ægtefællers gensidige forsørgelsespligt, selv om kun den ene af ægtefællerne modtager hjælp.
     
    Familiens rolle er ofte til debat og det kan godt være, at nogle mener, at man ikke skal favorisere bestemte leveformer, såsom ægteskab. Men man skal bestemt heller ikke diskriminere, som det sker i dag.
     
    At familien har overlevet pres på trods af - og ikke på grund af – det offentliges til tider undergravende påvirkninger, vidner om, hvor stærk en institution familien er. Det skal vi som politikere have med, når der laves regler på familieområdet.

    Foto: Shutterstock

    Åbent brev til Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard: 'Myndighederne har fyldt mig med løgne om mine rettigheder.

    Aldrig har jeg følt mig så magtesløs, som jeg gør nu. Ordet krænket dækker på ingen måde den følelse, som jeg sidder med. Overgreb er nok mere det rette ord.

    Af Iben Røstbjærg Kullberg, PSYKIATRIVEJLEDER - MEDLEM AF SINDS BRUGERUDVALG

    Jeg tror, at det ligger i de fleste menneskers retsbevidsthed, at vi tager det 100% for givet, at vi kan have  tillid til myndighederne. Og tillid til, at myndighederne følger og overholder de retlige regler og retsprincipper om borgernes rettigheder og retssikkerhed som de skal, når myndighederne sagsbehandler en borgers sag. 

    Derfor har tanken aldrig strejfet mig, at jeg ikke skulle kunne stole på, at myndighederne ikke ville gøre deres lovbestemte pligt til at sikre mine rettigheder og retssikkerhed i sagsbehandlingen af min psykiske arbejdsskade. 

    Jeg ved nu, at jeg ikke kan stole på myndighederne. Og på den baggrund mener jeg, at jeg kan bevise, at myndigheder igennem mere end et årti har sagsbehandlet min arbejdsskade direkte ulovligt. 

    Mine beviser for myndighedernes ulovlige sagsbehandling er en kombination af noget, som pludselig giver mening om hvorfor og hvordan. Og andet er oplysninger fra myndighederne selv. 

    Jeg har altid undret mig over, hvordan myndighederne er kommet frem til deres bedømmelse og afgørelse i min arbejdsskadesag. Og aldrig kunne få et ordentligt svar herpå. 

    Jeg ved nu, at myndighederne aldrig har undersøgt, eller indhentet oplysninger til belysning af min arbejdsskade. Hverken første gang de behandlede min arbejdsskade. Eller i forbindelse med alle de gange, jeg har bedt om at få sagen genoptaget. 

    Hvordan jeg ved det kan bevises med oplysninger fra myndighederne selv, hvor myndighederne i stedet  for at fortælle sandheden, har snakket udenom, og direkte lyver om, hvad der er myndighedernes pligt og ansvar, når de sagsbehandler sager efter Arbejdsskadeloven. 

    Det stærkeste bevis fra myndighederne er nok, at de aldrig har kunne forklare, hvordan de er kommet til  deres bedømmelse. Eller kunne henvise til de oplysninger, som understøtter deres afgørelse. 

    Der er også alle de gange i forbindelse med at få min arbejdsskadesag genoptaget, hvor myndigheder ikke indhentet én eneste oplysning til belysning af sagen. 

    Desuden er et stærkt bevis, at det grundlag, som myndighederne siger, er tilstrækkeligt til at belyse og bedømme min psykiske arbejdsskade. Og om bevisbyrden er løftet.

    Det grundlag har myndighederne ikke været i stand til at identificere, eller oplyse om, hvad er. Eller sige ud fra, hvorfor bevisbyrden ikke skulle være løftet. 

    Jeg har desuden undret mig over i forbindelse med genoptagelse af min sag, hvordan myndighederne altid kom frem til, at der ikke var nye oplysninger til sagen. 

    Nu ved jeg, at ingen nye oplysninger, betyder, at myndighederne aldrig, som i aldrig, har behandlet eller inddraget de oplysninger - bevisbyrde -, som jeg i god tro har sendt til dem til sagsbehandlingen af min arbejdsskade. 

    Myndighederne har ikke oplyst eller informeret mig om, at mine oplysninger aldrig er blevet behandlet og inddraget i min arbejdsskadesag. 

    Jeg mener desuden, at det myndighederne har gjort her, er direkte ulovligt. 

    På den baggrund giver de meget misvisende og modstridende udtalelser fra myndighedernes lægekonsulenter også pludselig mening. 

    Det sætter tanker i gang og rejser tvivl om myndighedernes speciallægekonsulenter har den nødvendige ekspertise inden for deres område, når lægekonsulenten kommer frem til en udtalelse, som er i direkte strid med deres speciallægekollegaer. 

    For når myndighederne ikke har behandlet bevisbyrden med de speciallægefaglige oplysninger, som understøtter min psykiske arbejdsskade, er det sandsynligt, at lægekonsulenterne heller ikke har fået oplysningerne til deres udtalelse. Det forklarer, hvorfor lægekonsulenternes udtalelser er i strid med de speciallægefaglige oplysninger fra deres speciallægekollegaer. 

    Det understøttes af, at myndighederne er blevet bedt om at henvise til de faktiske lægefaglige oplysninger, som lægekonsulenten har haft til sin rådighed. Og er de oplysninger, som lægekonsulenten har lagt til grund for sin udtalelse. Det har myndighederne nægtet at oplyse om. 

    Det understøttes desuden af, at jeg konkret har bedt myndighederne om at få en ny udtalelse fra lægekonsulenten, hvor de speciallægefaglige oplysninger bliver forelagt til udtalelsen. Det har myndighederne nægtet at gøre. 

    Dersom, at myndighederne lægger stor vægt på udtalelserne fra lægekonsulenterne, er ovenstående direkte uforsvarlig sagsbehandling af en psykisk arbejdsskade. Og, hvor en udtalelse fra lægekonsulenten kan få fatale konsekvenser for den tilskadekomne. 

    Det sidste jeg vil fremhæve, er den berømte omvendte bevisbyrde, som loven siger den tilskadekomne skal løfte. Og som er et begreb med mange fortolkninger af, hvordan og hvornår bevisbyrden er løftet. 

    Ministeren selv har givet mig en forklaring på, hvad der ligger i bevisbyrdebegrebet. Og myndighederne har givet mig en anden forklaring. 

    Som jeg har forstået det ligger der i bevisbyrdebegrebet, at den tilskadekomne kan bidrage til sagens oplysning, men skal ikke. Fordi myndighederne har pligten til at sikre, at en sag er ordentligt og tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en korrekt og lovlig afgørelse. 

    Dermed ikke sagt, at den tilskadekomne ikke skal bidrage. For min holdning er, at alle bør bidrage til sagsbehandlingen af deres sag med det, de kan.

    Dog er det min oplevelse, at myndighederne tolker bevisbyrden direkte bogstaveligt. Og lægger hele ansvaret for sagens oplysning, og en løftet bevisbyrde over på den tilskadekomne. 

    Myndighederne mener desuden, som følge af bevisbyrdebegrebet, at myndighederne derved ikke har pligt at overholde de retlige regler og retsprincipper - ex officialmekanismen. 

    Konklusionen må derfor være, at den måde hvorpå myndighederne bruger bevisbyrdebegrebet ikke er i  overensstemmelse med de retlige regler, og er derfor ulovlig. 

    Det leder mig tilbage til min egen arbejdsskadesag. For på baggrund af, hvad jeg fortæller her oven for, er myndighederne endnu engang kommet frem til, at jeg ikke har løftet min bevisbyrde for min psykiske arbejdsskade. Og afviser at anerkende min psykiske arbejdsskade. 

    Myndighederne giver ikke nogen forklaring på, hvorfor bevisbyrden ikke er løftet. Og myndighederne  har da heller ikke været i stand til at identificere eller henvise til det grundlag, som understøtter deres vurdering af at bevisbyrden ikke er løftet. 

    Myndighederne fortæller mig, at den bevisbyrde, som jeg har sendt ind til dem, kan de nægte at behandle og inddrage i sagsbehandlingen af min arbejdsskade, under dække af ”at vi ikke er bundet af  vurderinger fra læger eller andre”. 

    Dog som med så meget andet, har myndighederne ikke været i stand til at identificere, eller henvise til  de retlige regler, som giver dem hjemmel til at afvise vurderinger fra læge m.fl., som understøtter den tilskadekomnes arbejdsskade. 

    Myndighederne giver heller ikke nogen forklaring på, hvordan de er kommet frem til at min arbejdsskade bliver afvist. Og igen er myndighederne ikke i stand til at identificere, eller henvise til det  grundlag, som understøtter deres afgørelse om afvisning. 

    Så her står jeg mere end et årti efter min arbejdsulykke, og kan bevise at myndighederne aldrig har behandlet min psykiske arbejdsskade efter de gældende regler. Og har truffet ulovlige afgørelser, som myndighederne ikke kan forklare, hvor de er kommet frem til, og på et grundlag, som de ikke kan identificere, eller oplyse om, hvad er. 

    Jeg kan bevise, at myndighederne har fyldt mig med løgne om mine rettigheder, og den retssikkerhed som de har pligt til at sikre. Og ikke mindst, har myndighederne ulovlig sagsbehandlet den bevisbyrde, som understøtter min psykiske arbejdsskade, ved ikke at have behandlet, og inddraget den i  behandlingen af min sag. 

    Min retsbevidsthed er blevet udsat for et overgreb af de myndigheder, som jeg har lagt mit helbred og  liv i hænderne hos. Jeg gav myndighederne min tillid, og stolede på, at de ville behandle min psykiske  arbejdsskade ordentligt og anstændigt. 

    Jeg vil aldrig kunne stole på myndighederne igen, efter dette. - Sker det her for mig, sker det også for  andre med en psykisk arbejdsskade. 

    Jeg forventer, at Beskæftigelsesministeren handler på denne henvendelse. Og står naturligvis til  rådighed for nærmere forklaring, og uddybelse af mine beviser. 

    Med venlig hilsen 

    Iben Røstbjærg Kullberg

     

    Foto: Shutterstock

    SSI: Ny coronavariant kan kræve flere restriktioner

    I de seneste uger har en ny coronavariant spredt sig i Danmark. Det er en mere smitsom variant, der kan kræve, at der indføres yderligere restriktioner, siger Statens Serum Institut.

    I løbet af de seneste uger er der i Danmark blevet registreret et stigende antal tilfælde af en ny og mere smitsom variant af coronavirus. Det er samme variant, som særligt har spredt sig i Storbritannien.

    Hvis spredningen fortsætter, som Statens Serum Institut forventer, er det usikkert, hvorvidt de nuværende restriktioner vil være tilstrækkelige til at holde epidemien under kontrol. Det har SSI ifølge Ritzau skrevet i en ny risikovurdering. 

    Det er en udmelding, der kommer, til trods for, at der på nuværende tidspunkt er iværksat en omfattende nedlukning i Danmark. 

    De nuværende restriktioner medfører blandt andet, at restauranter, butikker, frisører mv. skal holde lukket. Ligeledes skal skoleelever også undervises hjemmefra. I øjeblikket står disse restriktioner til at vare frem til 17. januar. 

    Ifølge Tyra Grove Krause, der er overlæge og konstitueret faglig direktør hos SSI, vil spredningen af den nye og mere smitsomme variant af virussen resultere i en stejlere epidemikurve med et højere toppunkt. 

    "Det nye virus vil sikkert fortsætte med at sprede sig, og det vil betyde, at vi skal styrke vore smitteforebyggende tiltag eller fastholde dem i længere tid for at holde epidemien under kontrol," skriver hun i en pressemeddelelse. 

    70 procent mere smitsom

    Britiske forskere har vurderet, at denne variant er helt op til 70 procent mere smitsom end den almindelige variant af coronavirussen. 

    Det er ensbetydende med, at kontakttallet derfor vil blive højere. Det fortæller Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, ifølge Ritzau. 

    "Man skal tænke det sådan, at kontakttallet med denne variant bliver 70 procent større," fortæller han. 

    Fra 14. november til 26. december er der blevet fundet 86 tilfælde af den nye virusvariant i Danmark. Det er svarende til, at den er blevet fundet i 0,8 procent af de omtrent 10.000 prøver, der er blevet undersøgt for denne virusvariant. 

    Hertil nævner Ritzau dog, at andelen af påviste tilfælde stiger. I den sidste uge af perioden blev den nye virusvariant nemlig fundet i 2,3 procent af de prøver, der blev undersøgt. 

    I og med, at det kun er 11 procent af de positive coronaprøver, der er blevet undersøgt for denne virusvariant, er det af Statens Serum Institut forventet, at det reelle antal personer, der er smittet med den nye variant, er omtrent ni gange højere end de oplyste tal. 

    Det betyder, at op mod 800 personer i Danmark kan være blevet smittet med den nye virusvariant, siden midten af november.

    Drab på bosteds-ansat er et wake-up call

    Fagforbundet FOA opfordrer til, at socialpsykiatrien opprioriteres, efter at en 29-årig ansat på et bosted for voksne i Fårevejle i Nordvestsjælland i går blev dræbt af knivstik af en beboer.

    ”Den første tanke, når man får sådan en meddelelse, er chok og sorg. En 29-årig dræbt mens han passer sit arbejde. Det kan bare ikke være rigtigt. Vi tænker på familien og på kollegerne, som må have det ganske forfærdeligt,” siger Thomas Enghausen, næstformand i FOA.
     
    ”Den næste tanke er: Ikke igen, det er det sjette drab på et bosted i socialpsykiatrien siden 2012. Det er dybt, dybt tragisk, at det bliver ved. Det vidner om et underprioriteret social-psykiatrisk område, hvor ressourcerne - både de økonomiske, men også de faglige og de menneskelige - ikke er fulgt med tiden.”
     
    En undersøgelse blandt FOAs medlemmer ansat i psykiatrien viser at 4 ud af 10 inden for det seneste år har været udsat for fysisk vold. Størstedelen oplever den fysiske vold fra en borger, en patient eller lignende.
     
    Mellem 2013-2019 har 146 medarbejdere på bo- og væresteder fået anerkendt posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) som arbejdsskade viser tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.  Til sammenligning har i alt 32 ansatte i politiet fået anerkendt PTSD som arbejdsskade i samme periode. Altså væsentligt færre end blandt personale på bo- og væresteder.
     
    Kim Henriksen er sektorformand for Pædagogisk Sektor i FOA, som blandt andet omfatter pædagogisk personale på bosteder i socialpsykiatrien. Han understreger, at det er alt for tidligt at udtale sig om årsager og baggrund for den konkrete sag:
     
    ”Socialpsykiatrien er et overset område. Siden man nedlagde amterne, har den været præget af en mangel på specialisering. Der er simpelthen for meget bredde i problemer og diagnoser hos de ramte borgere, som personalet skal hjælpe. Vi savner, at den enkelte borger får tilbud, der passer til dem. Det er som om mange kommuner har mistet overblikket,” Siger Kim Henriksen.
     
    Statsministeren har kommenteret drabet på den 29-årige på sin Facebook-side, hun skriver blandt andet:
    ”Man skal ikke miste livet ved at gå på arbejde. Uanset om man arbejder med mennesker med psykiske lidelser - eller andre steder i vores samfund. Det er desværre ikke første gang, det sker.”
     
    Mette Frederiksen skriver også, at samfundet skal blive bedre til at passe på de ansatte.
     
    FOAs næstformand Thomas Enghausen sætter pris på statsministerens opmærksomhed.
     
    ”Regeringen har sat gang i en 10-års plan for psykiatrien, som skal gøre op med mange års politisk og økonomisk efterslæb og sætte en langsigtet retning for området bredt set. FOA deltager i det arbejde. En hændelse, som den vi har set i Fårevejle, understreger, at der er behov for at sætte mere fart i det arbejde. Det er et wake-up call.” siger Thomas Enghausen.
     

    Foto: Steen Brogaard

    Lars Løkke Rasmussen melder sig ud af Venstre

    Lars Løkke Rasmussen melder sig ud af Venstre. Det fortæller han selv på Facebook. I første omgang bliver den drevne politiker løsgænger. Hvad fremtiden vil bringe, ved han kun selv.

    "Med lyst og mod til at møde den ny verden, der står foran os, men naturligvis også iblandet vemod, har jeg her til nytår besluttet at sætte mig selv fri og melde mig ud af Venstre efter 40 års medlemskab," sådan starter Lars Løkke Rasmussen sit indlæg på Facebook. Her står det klart, at Lars Løkke Rasmussen melder sig ud af det parti, som han selv har stået i spidsen for i en årrække.

    Det har længe ligget i kortene, at den tidligere Statsminister ikke har fundet sig til rette som tredjeviolin i landets andetstørste parti. Med Venstres gentagne konflikter og manglende aktive rolle i oppositionen, virker det næsten naturligt, at Lars Lække Rasmussen vælger at trække en streg i sandet og forlade Venstre.
     
    "Vi skal frigøres af symbolpolitik, professionel politisk kommunikation og ultimative synspunkter - det kan gøre Danmark stærkere, friere, rigere, rimeligere og mere bæredygtigt. Ikke ved at gå reform-amok, men ved konstante justeringer der sikrer, at vi får kvalitet for skattekronerne; at det kan betale sig at arbejde; at vi tager hånd om de svageste og samtidig stiller krav til dem, der kan; at vi er åbne for dem, der kan og vil, men konsekvent siger fra over for dem, der ikke vil; at vi omstiller vores land til en grøn og bæredygtig fremtid uden at ødelægge vores internationale konkurrencekraft; at vi har så meget selvtillid til vores egne evner, at vi tør engagere os fuldt og helt i internationalt samarbejde," skriver Lars Løkke Rasmussen i sit indlæg, og han er ikke den første politiker, der harcelerer imod symbolpolitikken efter selv at have taget del i den i en årrække. Spørgsmålet er, om der reelt kommer en forandring fra Lars Løkkes hånd, og om vi ser ham trække i en ny politisk retning, eller om han planlægger noget helt andet, uden for Christiansborg.
     
    "Verden er ikke sort/hvid, men sendes i farver. De lette løsninger er tit for letkøbte. Der er brug for en politisk samtale, hvor vi taler op og ikke ned til hinanden. Fri af egenrådighed. I en stærk overbevisning om, at forhandlede beslutninger er bedre end dikterede," fortsætter den tidligere Statsminister og leder tankerne hen på et nyt parti, hvor Løkke selv kan være formand og sætte tonen. Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvornår han så giver køb på de flotte principper for at få en bid af en eller anden kage eller et ben, han gerne vil have.
     
    For sådan er politik. Det er gratis at melde noget ud, i hvert fald indtil valghammeren falder. Nu skal Lars Løkke ud og genopfinde sig selv, sit projekt og måske finde en eller to nye allierede, som tror så meget på Lars Løkke, at de vil lade ham lede dem til noget, der kan blive et helt nyt politisk projekt på højrefløjen. Tiden er moden til, at højrefløjen tager fløjlshandskerne af går i opposition til en regering, der lukker sig mere og mere om sig selv.
     
    Lige nu sidder Statsministeren bundsolidt på magten, og skal Mette Frederiksen udfordres, så er der behov for et stærkt blåt projekt. Det er dog usikkert, om det projekt starter med Lars Løkkes exit fra Venstre. Han kunne uden tvivl have brugt sin position i Venstre til at styrke sin formand, men nok engang må Jakob Ellemann-Jensen se en stærk profil i partiet vælge ham fra. Lige nu sejler højrefløjen.

    Læs hele Lars Løkkes indlæg her

    Foto: Shutterstock

    De frygtede vaccinen: Nu er der godt nyt

    Der var mange, der spidsede ører, da der blev snakket om reaktioner ved coronavaccinen.

    Det kom efter, at direktøren for Lægemiddelstyrelsen Thomas Senderovitz nævnte reaktioner. Det fik Danmarks voksende gruppe af allergikere til at lytte ekstra godt med: "Var det dem, der var tale om?".

    Det har nu fået Ekstra Bladet til at tage fat i overlæge i Lægemiddelstyrelsen Kirstine Moll Harboe om en detaljeret forklaring på, hvilke typer af allergikere, som potentielt kan få en reaktion.

    "Helt almindelige typer af allergi eller astma vil ikke blive påvirket af vaccinen. Så hverken penicillinallergikere fødevareallergikere, pollenallergikere eller andre i den kategori har noget at frygte," fortæller overlægen til Ekstra Bladet.

    Hun fortæller herefter, at alle former for vaccine kan risikere at give ubehag i kroppen, hvilket kan komme til udtryk på flere forskellige måder. 

    "Vaccinerne kan give en lille smule ubehag i form af rødme, feber eller lidt hævelse, men det er også alt, og det forsvinder hurtigt. Tilbage er en lille gruppe, som reagerer på en eller flere dele af indholdet i vaccinen, og her er der for stoffet polyethylen glycol, som det er beskrevet i redegørelsen fra Sundhedsstyrelsen, en risiko for reaktioner," siger hun til Ekstra Bladet.

    Ikke jordens undergang

    Kirstine Moll Harboe fortæller endvidere, at der højest er et par hundrede i Danmark, som vil reagere på indholdet. De ved allerede i forvejen, at de ikke kan bruge vaccinen. 

    Det betyder dog ikke, at man ikke er forsigtig uanset hvad. Hun fortæller, at man skal blive på vaccinestedet, så man kan holde øje med, om man skulle få reaktioner.

    "For dem, der ikke ved det, og som derfor lader sig vaccinere, vil det ikke være jordens undergang. På samtlige vaccinesteder, skal man sidde mindst et kvarter efter vaccinationen, for at være sikker på, at der ikke kommer reaktioner," siger Kirstine Moll Harboe til Ekstra Bladet.

    et kan dog forekomme, at man ikke får en reaktion efter vaccinen, men derimod senere på dagen, men det er ikke jordens undergang, fortæller hun.

    "Og skulle der dukke reaktioner op - alvorlige eller mindre alvorlige - vil man være i stand til at håndtere det på stedet i form af antihistamin, binyrebark eller en epi-pen med adrenalin. Det skal altså ikke være frygt for allergiske reaktioner, der afholder nogen fra at lade sig vaccinere."

    Hun fastslår slutteligt, at der blandt de test, som er blevet foretaget forud for godkendelsen af den vaccine, som Danmark har købt, kun er blevet registreret to tilfælde i Storbritannien, hvor deltagerne har fået det halvskidt.

    "Der er intet, der peger på, at der kan opstå allergiske reaktioner på længere sigt," siger Kirstine Moll Harboe til Ekstra Bladet. 

    Pædagogisk personale bør rykke op i vaccinekøen

    Regeringen har forlænget corona-restriktionerne, men holder dagtilbuddene åbne. Det betyder ifølge FOA, at myndighederne må revurdere hele vaccine-strategien, så dagtilbudsområdets medarbejdere får tilbudt vaccinen tidligere end først planlagt.

    Når Danmark vågner op efter nytåret, forbliver det meste af landet lukket på grund af corona, men ikke dagtilbuddene. De holder åbent som sædvanligt, trods de bekymrende smittetal, som har tvunget myndighederne til at forlænge nedlukningen.

    ”Smitten i samfundet stiger. Også ude i institutionerne. Hvis dagtilbuddene skal holde åbent, mens næsten alt andet lukker ned, er det helt centralt, at kommunerne sørger for forhold, der gør, at det kan foregå sikkert og trygt for både børn og voksne,” siger formanden for Pædagogisk Sektor i FOA Kim Henriksen.

    På statsministerens pressemøde tirsdag aften fremhævede hun det pædagogiske personales indsats, og bad dem om at tage endnu en tørn og fortsat møde på arbejde. Ikke mindst for at børnenes forældre kan holde hjulene i gang på arbejdsmarkedet og varetage kritiske funktioner i samfundet.

    ”Vi forstår den centrale rolle dagtilbuddene har i at holde Danmark kørende, men det må ikke være på bekostning af sundheden og sikkerheden for børn og voksne. De dagplejere, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere og pædagoger, der tager hånd om vores børn, er på mange måder det sidste bolværk, der gør, at en masse danskere, trods covid19, kan gå på arbejde og holde samfundet i gang. Men den centrale rolle området spiller, betyder også, at man nu bør revurdere hele vaccine-strategien, så medarbejderne får tilbudt vaccinen tidligere end først planlagt,” fortæller Kim Henriksen.

    Han lover, at FOA vil holde øjnene skarpt rettet mod kommunerne, så de bruger de muligheder, de har for at passe børn og medarbejdere. De kan for eksempel allerede i dag lukke dagtilbud ned, hvis der ikke er personale nok.

    ”Vi har desværre set, at det halter forskellige steder i takt med, at smitten stiger, og der bliver flere sygemeldte og mangel på vikarer lokalt. Det er vigtigt, at børnegrupperne ikke er større, end personalet kan give dem den rette omsorg, ligesom vi skal have styrket fokus på den hygiejniske rengøring, som vi ved holder smitten nede, den har man desværre også slækket på, siden foråret. ” siger Kim Henriksen.

    Foto: Shutterstock

    Medie erfarer om pressemødet i dag: Restriktioner forlænges i to uger

    Et udpluk af de nuværende restriktioner vil blive forlænget yderligere. De vil blive forlænget til og med 17. januar, erfarer medie.

    Ifølge B.T. vil en række af de nuværende restriktioner, som gradvist er blevet rullet ud til hele landet siden midten af december, blive forlænget yderligere. Dermed vil de vare til og med 17. januar. 

    Oprindeligt var nogle af regeringens tiltag planlagt til, at de ville være gældende frem til 3. januar. Det var blandt andet planen, at lukningen af storcentre og detailhandlen skulle være opført her. Dertil var det også planen, at hjemsendelse af skoleeleverne skulle ophøre 3. januar. 

    Sundhedsordførere fra Folketinget er i skrivende stund ved at blive orienteret omkring regeringens plan for januar. Dette møde begyndte klokken 16, hvor sundhedsminister Magnus Heunicke efter sigende skulle have oplyst om regeringens beslutning. 

     

     

    Ifølge flere kilder, der deltager ved dette møde, vil alle de nuværende restriktioner bliver forlænget til og med 17. januar. Det vil sige, at lukningen af storcentre, detailhandel samt liberale erhverv som frisører fortsat vil vare ved. Det skriver B.T. 

    Hertil tilføjer de også, at alle elever i folkeskolen fortsat skal blive hjemme. Det gælder ikke blot elever fra folkeskolen, men også studerende på ungdomsuddannelser, som er blevet sendt hjem. Det skriver TV 2, der også skriver, at de hjemsendte elever i stedet vil modtage fjernundervisning.  

    Ydermere erfarer TV 2 også, at restauranter, caféer og barer fortsat vil skulle holde lukket efter 3. januar. De forlængede restriktioner er derfor også gældende for disse virksomheder. Desuden vil det også være påkrævet, at både kultur- og idrætsliv vil holde lukket til 17. januar.

    Der er indkaldt til pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet kl. 19.00 i dag. Det forventes, at de her vil fortælle mere om restriktionerne.

    Foto: Shutterstock

    "Yderst alvorlig": Kontakttallet stiger igen

    Nu stiger kontakttallet, bekræfter sundheds- og ældreministeren

    Tirsdag har der været møde i coronafølgegruppen. 

    Det startede klokken 12 og først på eftermiddagen forlyder det, at gruppen - der består af sundhedsordførerne fra Folketingets partier - mødes igen klokken 16, hvor de skal diskutere en eventuel forlængelse af de for nuværende gældende restriktioner. 

    Knapt er mødet hævet, før sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) deler en alvorlig nyhed på Twitter. 

    Hver uge udregnes kontakttallet, der fortæller,hvordan epidemien akuelt opfører sig. Når tallet er mindre end 1.0, så aftager epidemien, hvis det er på 1.0, så står epidemien i stampe, men hvis det er højere end 1.0, så er epidemien i udvikling.

    "Yderst alvorlig"

    I sidste uge var kontakttallet 0,9, hvilket betyder, at epidemien var svagt aftagende. Det er dog ikke tilfældet i denne uge, fortæller sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke. 

    "SSI har i dag udregnet kontakttallet til at være 1,2," skriver Heunicke og tilføjer: 

    "Tallet har større usikkerhed pga. variationer i antal testede i julen."

    I samme opslag understreger sundheds- og ældreministeren, at han mener den aktuelle situation i Danmark er meget alvorlig. 

    "Vi har et for højt smittetryk og sammenlagt med høj positivprocent, stigende indlæggelsestal og flere dødsfald er situationen yderst alvorlig."

    Foto: Shutterstock

    Medie: Regeringen indkalder til pressemøde i dag

    Senere i dag indkalder regeringen til pressemøde om den aktuelle coronasituation.

    Tirsdag har været endnu en dag, der har stået i coronavirussens tegn.

    Tidligere kom det frem, at sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) havde indkaldt coronafølgegruppen til møde, der var to punkter på dagsordenen. Først skulle politkerne diskutere mulige restriktioner nytårsaften derudover skal de diskutere de for nuværende gældende restriktioner, der udløber søndag i denne uge. 

    Nu står det klart, at der senere i dag vil blive indkaldt til pressemøde. Det sker efter, at det er blevet meldt ud, at nytårsaften - for nu - er fredet, der er ikke planlagt yderligere restriktioner. 

    Senere tirsdag mødes følgegruppen dog igen, oplyses det nu. Det møde forventes at gå i gang klokken 16.00. 

    Holder pressemøde senere i dag

    På mødet senere i dag forventes sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke at præsentere regeringens tanker om, hvad der skal ske, når de restriktioner, der blev indført tidligere i december, udløber søndag i denne uge. 

    Om restriktionerne forlænges, ophæves eller der indføres endnu flere, vides på nuværende tidspunkt ikke. Det forventes dog, at offentligheden bliver klogere senere på dagen. 

    B.T. fortæller, at Magnus Heunicke på dagens første møde orienterede sundhedsordførerne om, at når de var blevet gjort bekendt med regeringens planer på mødet klokken 16, så vil de blive meldt ud til offentligheden på et pressemøde.

    Præcis hvornår pressemødet finder sted eller hvem, der deltager, vides endnu ikke. Sædvanligvis udsendes der en formel indbydelse fra det ministerie, der afholder pressemødet. Typisk enten Statsministeriet eller Sundheds- og Ældreministeriet, når det drejer sig om den aktuelle coronasituation i landet. 

    Det sker på en dag, kontakttallet endnu en gang er steget. Det er nu 1,2. Altså på forkerte side af grænse på 1.0, hvilket betyder at epidemien igen spreder sig. 

    Desillusioneret dansk forsker: Danmarks teststrategi er baseret på politiske vennetjenester

    I Danmark gør vi det meget bedre end i andre lande. Tænk hvis man havde boet i USA eller Sverige. Der er ikke grænser for, hvordan vi kan overbevise os selv om, at vi ingen korruption har og at de beslutninger, der tages, alle er velovervejede og forudseende. Skulle det vise sig, at de ikke er lovlige, er det kun fordi lovsystemet er for langsomt. Aviser og fjernsyn flyder over med jubel, hver gang de hellige har taget en beslutning, og al kritik forstummer.

    Vi har et system, som gang på gang har vist sig at tage fejl, og som gang på gang ikke har taget hensyn til danskernes bedste. Alligevel virker det som om, det er mytteri at stille spørgsmålstegn og forlange indsigt, data og begrundelse.

    Listen er lang og starter allerede, da man ikke mente, at smitten kunne brede sig fra Kina til Europa. Da den så kom, mente man ikke, at den kom fra Italien til Danmark. Den ramte som bekendt Danmark, og man blev taget fuldstændig med bukserne nede. Jeg ved det, for jeg er direktør for en cancerdiagnostisk virksomhed, som fire måneder inde i epidemien havde leveret flere RT-PCR covid-19 analyser til test af danske sygehuspatienter, end resten af de danske sygehuse havde købt ind og lavet tilsammen. Tests af højeste kvalitet, hvor vi har lagt al data på bordet og sendt prøver til SSI, så de kunne validere og gratis lade sygehusene afprøve, inden de begyndte at bruge testen. Alligevel bruger det offentlige krudt på at mistænkeliggøre os private leverandører og vil ikke anerkende vores negative testresultater. Altså lige indtil de valgte, at nu skulle vi testes med lyntests, for det havde vist fantastiske resultater i Slovakiet. Men er der nogle medier, som gør sig den ulejlighed at følge op på, hvordan det er gået og går i Slovakiet? De nysgerrige kan se det her?

    Måneden forinden lyntesten blev indført, havde man indledt en skrivelse med: 

    ”I en tid med stigende smittetal, er det afgørende for smitteopsporing og dermed inddæmning af epidemien, at det nationale screeningsprogram er baseret på tests med den højest mulige sensitivitet (følsomhed). Derved vil færrest mulige smittede få et falsk negativt testsvar – og derved vil færrest mulige kunne smitte videre uden at vide at de er inficerede. Det er endvidere vigtigt at resultaterne fra testning kan tilgås af relevante sundhedsmyndigheder (MiBa) med henblik på smitteopfølgning og overvågning. I forlængelse af dette er det også nødvendigt at have den fornødne testkapacitet til rådighed. I Danmark er der pt. en PCR-testkapacitet på ca. 70.000 patientprøver per dag, og denne udbygges fortsat til i alt ca. 140.000 test pr dag i løbet af 2020. Dette indebærer, at man i Danmark har testkapacitet til at honorere den udmeldte teststrategi.”. 

    Med andre ord, undlad at bruge lyntest! Man anslog at lyntesten kun ville fange 56% af dem, der reelt set var positive. Advarslen mod at bruge lyntest blev så lavet blot en måned senere, hvor man pludselig så lyntests, som den store frelser.

    Det var ikke fordi, der ikke var nogen alternativer. Vi havde tre uger inden beslutningen tilbudt at hjælpe med op til 50.000 daglige RT-PCR-analyser. Men vi blev slet ikke kontaktet, ikke spurgt, ikke taget seriøst. Man valgte dog i samme åndedrag som lyntesten blev indført at købe 20.000 daglige tests ved vores udenlandske konkurrent med hovedsæde i Luxemburg, sådan helt uden udbud.

    Så begynder man at padle baglæns og sige, at testene nok ikke er så dårlige, som man havde sagt for en måned siden. Men hvor er data for denne påstand? Hvor svært er det lige at teste de første 5.000 personer med både lyntest og en PCR-test og så komme med data? Det burde have været en selvfølgelighed, men det er til min bedste overbevisning ikke sket.

    Fra Sundhedsstyrelsen den 1. december sagsnr. 05-0601-628 fremgår det at: ”…der bør være opmærksomhed på, at testene kun anvendes på den patientpopulation, som testens ydeevne er valideret overfor”. 

    Alligevel udtaler vores sundhedsminister og flere personer fra sundhedsmyndighederne, at man kun bør anvende lyntestene på asymptomatiske personer. Den 18. december skriver man så et nyt notat, hvor det fremgår at: ”Ulempen ved hurtigtesten er, at den ikke er lige så præcis som PCR-testen. Så hvis man har symptomer på COVID-19 eller er nær kontakt til en smittet, fraråder vi, at man bruger hurtigtests”. Dette til trods for, at der står i indlægssedlen (med forskellig ordlyd dog), til de produkter Falck bruger, til de offentligt sponsorede tests: ”This product is intended for healthcare professionals at the clinical setup and point of care sites, as an aid to early diagnosis of SARS-CoV-2 infections in patients with clinical symptoms of SARS-CoV-2 infection.”. Jeg har valgt at understrege den sidste del af sætningen, for at fremhæve at produkterne IKKE er godkendt til analyse på asymptomatiske personer, men kun på personer med symptomer. Men her er vores myndighedspersoner åbenbart klogere.

    At vi ikke blev spurgt, om vi ville hjælpe, at man har skiftet holdning til den her lyntest så hurtigt og uden at fremlægge data, der understøtter dette skifte, fortæller mig, at der foregår mere nepotisme og under-bordet aftaler, end vi danskere bilder os selv ind. Ja, jeg har en interesse i, at det er PCR-tests, der benyttes, men det har du også! Og ja, jeg vil endnu en gang lægge al vores data og viden frem. Men jeg har ikke ressourcerne til at kæmpe alene mod det offentlige, Falck og andre antigenudbydere. Jeg har ikke været i stand til at råbe medierne op. Jeg håber bare, at der snart er nogen, som udelukkende har interesse i danskernes ve og vel, der vil stille spørgsmålene. Bede om aktindsigt og mere til. Jeg åbner gerne arkiverne. Jeg tilbyder gerne 5.000 personer, der samme dag, er blevet testet med en lyntest, at de kan komme og få en gratis PCR-test, hvis vi må få en kopi af deres certifikat og lægge data (anonymiseret) op i real-time på en hjemmeside. Så kan vi også se på, om det er bedre at stå to timer i kø for et 15 minutters svar med ca. 50% nøjagtighed for positive patienter, end 15 minutter i kø for et to-timers-svar med 99,9% sikkerhed i resultatet. 

    Vi har brug for svar her og nu. Indtil de kommer, kan jeg kun henvise til den engelske undersøgelse af antigentest, hvor det viste sig, at de kun fandt 22 ud af 45 smittede. Altså en falsk negativ rate på over 50%! Dette med en test, som ellers angiver bedre sensitivitet og specificitet end den Falck bruger (Innova-testen har angivet specificitet 99.68% og sensitivitet på 96.52%, mens eksempelvis SD Biosensor som Falck benytter, har en angivet specificitet på 99,2% og en angivet sensitivitet på 95,5%). Kilde http://dx.doi.org/10.1136/bmj.m4848.

    Nu er man gået i gang med vaccinationerne og det er jo fantastisk. Dog sker det heller ikke på den bedste måde for danskerne. Man har lagt op til, at det er de ældre og dem, der står i forreste række i vores sundhedsvæsens i coronaindsats, der skal vaccineres først. Men hvorfor er det, at man vaccinerer 92-årige først. Er det dem, der har det mest udfarende livsstil, med størst risiko for at blive smittet? Jeg ved godt, at det er dem, der er mest sårbare, men det er den aldersgruppe, hvor vaccinerne vil virke dårligst. Derfor er det ikke sikkert, at man beskytter de ældre ved at vaccinere dem. Det gør man derimod ved at sikre, at dem der kommer og passer og besøger dem, ikke er smittebærere. Personale og besøgende bør derfor vaccineres hurtigt og testes jævnligt. Test helst sådan personale tre gange om ugen på samme måde, som jeg tester mine medarbejdere. Så ved vi, at vi ikke uforvarende kommer til at smitte andre.

    Angående sundhedspersonalet der står i forreste række. Hatten af for dem. De fortjener alt muligt godt, men det er faktisk dem, der er bedst klædt på til at håndtere mødet med smittede. Fra min egen lille virksomhed, kan jeg sige, at ikke én eneste af vores podere er blevet smittet med SARS-Cov-2, hverken i arbejds- eller fritiden, mens de har været ansat ved os. Det er trods alt den største arbejdsgruppe og dem, der som de eneste står ansigt til ansigt med flere smittede hver dag. Men de er uddannede og klædt på til at håndtere det. Jeg ved ikke, hvordan tallene er i det offentlige, men lad os få dem på bordet og giv os chancen for at kommentere på, om det giver mening at vaccinere dem som de første, eller give dem bedre værnemidler.

    Sørgeligt nok virker det ikke til, at det er danskerne, der kommer i første række i vores coronahåndtering. Det virker snarere som om der laves politiske vennetjenester og en masse succesfuldt spin. Jeg opfordrer derfor alle til at efterspørge beslutningsgrundlag og data.

    Jeg ved godt at dette indlæg er imod den gængse holdning og virker meget mavesurt. Hvordan kan jeg, som har tjent godt på coronakrisen, tillade at brokke mig. Det kan jeg, fordi jeg og mine fantastiske medarbejdere igennem hele krisen har knoklet vanvittigt for at Danmark ikke skulle rammes så hårdt. Så er det en våd klud i ansigtet at finde ud af, hvor indspist og nepotistisk det politiske system er og hvor lidt vi danskere betyder i den prioritering der foretages. Jeg mangler i hvert tilfælde svar på, hvorfor det bedste man pludselig kunne tilbyde danskerne, var udenlandske løsninger og middelmådige produkter? Hvilken test er det, det offentlige bruger i deres hvide telte? Hvad er specifikationerne? Hvorfor måler man ikke performance af antigentestene, når man indfører dem? Hvorfor ligger deres positivrater så meget højere, når vi ved, at de fanger 0% af alle, som er nyligt smittede? Hvor er den kritiske presse og oppositionen?

    Ovenstående er skrevet af mig selv, uden redigering af anden part. Jeg har ingen presseafdeling og udtaler mig kun på egne vegne. Jeg vil, hvad der er bedst for danskerne, og håber at jeg med dette indlæg kan få løftet niveauet i Danmark. Jeg mener ikke, vi skal stræbe efter Slovakiske normer.

    Foto: Shutterstock

    Kan Alzheimers besejres? Danske resultater tyder på det

    Det er med særdeles lovende resultater, at forskere hos Novo Nordisk igangsætter to store kliniske studier, der skal bevise det, som tidligere forsøg allerede har vist. Nemlig at diabetesmidlet semaglutid har en forebyggende effekt på Alzheimers. Det er sådan set ligegyldigt om man har diabetes eller ej.

    "Vi har længe vidst, at GLP-1-analogier har en bred virkning på kroppen og kan give vægttab. Og nogle af de resultater, vi har set mod demens ser rigtig lovende ud," siger Tina Vilsbøll, der til daglig er overlæge ved Steno Diabetes Center Copenhagen og professor ved Københavns Universitet, til Sundhedspolitisk Tidsskrift.
     
    ​Det er danske Novo Nordisk, der producerer semaglutid og har været helt i front, når det handler om udviklingen af GLP-1-analoger. Indtil videre har Novo besluttet sig for, at den nuværende dokumentation for semaglutids effekt på Alzheimers demens er tilstrækkelig til, at virksomheden investerer i to omkostningstunge fase III-studier. I disse studier skal 3.700 personer med begyndende Alzheimers behandles med semaglutid.
     
    Den nuværende data viser en markant lavere forekomst af Alzheimers efter to til 2½ års brug af GLP-1-analoger. Forklaringen på, hvorfor det virker, er ikke entydig. Tina Vilsbøl peger på flere forskellige forklaringer: 
     
    "Det er formentlig en kombination af en anti-inflammatorisk, anti-arteriosklerotisk (anti-åreforkalkning, red.) og måske en direkte effekt på hjernecellernes stofskifte,” siger Tina Vilsbøll til Sundhedspolitisk Tidsskrift. 
     
    Nu skal semaglitud testes på personer med begyndende Alzheimers. De inkluderede testpersoner har ikke diabetes. 

    Du kan læse mere hos Sundhedspolitisk Tidsskrift.

     

    Foto: Shutterstock

    Megafonmåling: Så mange danskere vil lade sig vaccinere mod coronavirus

    Skepsis over for vaccine mod coronavirus er en reel udfordring i flere europæiske lande. En megafonmåling har vist, at det dog ikke er tilfældet i Danmark.

    Danskerne modsætter sig tilsyneladende ikke at lade sig vaccinere mod coronavirus. Det skriver TV 2 ØST

    En megafonmåling, der er foretaget for TV 2 og Politiken blandt 1013 respondenter viser nemlig, at omtrent otte ud af ti danskere (79 procent) er villige til at lade sig vaccinere, når det bliver muligt. 

    Det gør Danmark til et af de lande i Europa, der har størst opbakning til vaccinen. Eksempelvis er der i både Tyskland (63 procent), Sverige (59 procent) og Frankrig (59 procent) en markant større andel af skeptikere og modstandere af vaccinen. 

    Søs Wollesen, der er overlæge på Sjællands Universitetshospital, har behandling af patienter, der er smittet med coronavirus, som sit daglige arbejdsområde. Hun fortæller, at hun selv ser frem til at blive vaccineret inden længe. 

    "Jeg tror, det kommer til at betyde meget for mange mennesker i alle aldre. At så mange danskere gerne vil have vaccine betyder, at vi kan opnå flokimmunitet, når 70-80 procent af befolkningen er immune," fortæller Søs Wollesen til TV 2. 

    Ligeledes fortæller Søs Wollesen, at hun har en klar forventning om, at opbakningen til vaccinen vil stige i takt med, at folk får lov at 'se det hele an'. Det vil resultere i, at folk overgiver sig til første stik. 

    "Da jeg så billederne af den første bil med vaccine, der rullede ind, kunne jeg ikke lade være med at smile stort. Det kommer til at betyde meget for rigtig mange mennesker," siger hun også til TV 2. 

    Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab og leder af HOPE-projektet på Aarhus BSS, Aarhus Universitet, har forsket i danskernes adfærd under pandemien. Han fortæller, at den generelle tillid til sundhedsmyndighederne i Danmark er afgørende for, om folk er villige til at lade sig vaccinere. 

    Tidligere på måneden publicerede Michael Bang Petersen en rapport, hvori han konkluderede, at den danske velvilje er udpræget i forhold til adskillige andre steder i Europa. 

    "Myndighederne står betydeligt bedre i Danmark end i vores nabolande," fortæller han, og uddyber: 

    "Effektive og sikre vacciner spiller en central rolle i bekæmpelsen af covid-19, men det er ikke nok, at vi får dem på lager. Myndighederne er også afhængige af, at borgerne vil stikkes, og vaccineskepsis er en reel udfordring i alle de lande, vi har kigget på."

    Desuden har megafonmålingen også vist, at der er et stort flertal danskere, der peger på, at sundhedspersonale, kronisk syge og ældre skal vaccineres først. 

    Foto: Shutterstock

    Risiko for at storm lukker Storebæltsbroen i dag

    I dag, søndag, er der risiko for, at Storebæltsbroen lukker pga. storm i tidsrummet mellem kl. 09.00 og 19.00. Det skriver Sund og Bælt i en pressemeddelelse.

    I denne periode varsler DMI en vindstyrke på op til 26 m/s. Storebæltsbroen lukkes for al trafik ved vind af stormstyrke på 25 m/s af hensyn til trafikanternes sikkerhed.

    Sund & Bælt opfordrer derfor alle trafikanter, der skal over Storbæltsbroen i weekenden, til at køre ude for denne periode, hvis muligt.

    Allerede i går eftermiddag var der vindstyrker på over 15 m/s, stigende i løbet aften- og nattetimerne. Når vinden kommer over 15 m/s, advares høje, lette køretøjer mod at passere Storebæltsbroen. Det omfatter bl.a. biler med campingvogn eller trailer, varebiler, busser og lastbiler med let eller ingen last.

    Du kan følge med på storebaelt.dk eller tilmeld sms bromelding. Send sms til 1231 med teksten BRO INFO. Prognosen opdateres løbende på baggrund af ændring i DMI’s forventninger.

    Jubler over ny aftale: Vil kræve afstemning om dansk exit fra EU

    Danskerne skal tage stilling til, om Danmark fortsat skal være en del af EU.

    Det skal man inden for en overskuelig tid, hvis det står til Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, som agter at gøre Dexit til et tema ved folketingsvalget. 

    Det kommer efter, at Storbritannien juleaftensdag indgik en handelsaftale med EU.

    Morten Messerschmidt mener derfor, at vejen er banet for en mulig dansk udmeldelse. 

    "Dexit er rykket meget tættere på med den her aftale. Det er den bedste julegave, jeg kunne få," siger Morten Messerschmidt til B.T. 

    Kristian Thulsen-Dahl, Dansk Folkepartis formand, meldte aldrig ud om, hvorvidt Dansk Folkeparti mener, at man burde følge i Storbritanniens fodspor.

    Morten Messerschmidt tager dog nu bladet for munden.

    "Senest ved næste folketingsvalg vil vi kræve et dansk exit fra EU. Vi kommer helt sikkert til at gøre Dexit til et tema i folketingsvalgkampen, og hvis der er et borgerligt flertal efter valget, vil vi gøre det til et centralt krav i regeringsforhandlingerne, at der kommer en folkeafstemning om dansk exit fra EU. Næste valg bliver et Dexit-valg," fortæller Morten Messerschmidt til B.T. 

    Har banet vejen for Danmark

    Han fortæller endvidere, at Storbritanniens nylige aftale kan tjene som ledestjerne for Danmark, så også danskerne indgår i en exit-aftale.

    Han er derfor meget begejstret for aftalen, som nu er kommet i hus. 

    "Den giver et rigtig godt afsæt for, at Storbritannien kan klare sig godt både økonomisk, politisk og militært. Det er en aftale, der giver fri varehandel, og så omfatter den også andre elementer som for eksempel politi. Den viser, at man godt kan melde sig ud af EU og få en god aftale. Det giver et positivt perspektiv på dansk udmeldelse. Nu er de første spor trådt i forhold til et dansk exit," lyder det fra Morten Messerschmidt til B.T. 

    Morten Messerschmidt fortæller også, at man ikke vil kræve en afstemning øjeblikketligt, da danskerne først skal have et syn for sagen.

    Han mener derfor, at man skal holde øje med Storbritannien i et par år. 

    "Vi skal se, at briterne har en fornuftig tilværelse uden for EU. Jeg tror aldrig, man kommer til at vinde en folkeafstemning i Danmark ved at love guld og grønne skove. Vi skal kunne pege på briterne og sige: Se, det kan godt lade sig gøre."

    Morten Messerschmidt ønsker derfor ikke at komme med en fast dato på, hvornår man eventuelt kan forvente folkeafstemningen.

     

    Foto: Shutterstock

    Nu er det fastsat: Denne dato begynder Danmark at vaccinere mod covid-19

    Nu er det slået fast. Danmark begynder at vaccinere mod covid-19 på søndag.

    Stort set siden coronavirussen først begyndte at sprede sig, har der været talt om en vaccine. De første meldinger lød på, at den kunne være klar i sommeren 2020, men det viste sig at være for urealistisk.

    I stedet blev der talt om først eller andet kvartal af 2021, men pludselig ud af det blå meddelte Pfizer/BioNTech og Moderna, at deres vacciner mod covid-19 var klar.

    Nu manglede blot en godkendelse af vaccinen, og den kom forleden. Det betyder, at man i hele EU kan begynde at vaccinere mod covid-19.

    I skandinavien har der hele tiden været tale om den 29. december, men nu er det blevet bekræftet, at man i Danmark starter med at vaccinere folk mod covid-19 den 27. december om morgenen.

    Det er vicedirektør for Nordsjællands Hospital, Jonas Egebart, der på twitter melder ud, at Region Hovedstaden er klar til at starte vaccinationerne allerede fra morgenstunden den 27. december 2020.

    “Efter et par intense planlægningsuger forventer Regions Hovedstaden nu vaccinationsstart på hospitaler og plejecentre om morgenen d 27. december 2020,” lyder det fra vicedirektøren.

    Se opslaget her.

    Foto: Shutterstock

    LIGE NU: Coronavaccinen der skal bruges i Danmark er nu godkendt

    Den corona-vaccine der skal benyttes i Danmark, er nu blevet godkendt af EU-kommissionen.

    Det blev tidligere meldt ud, at man ville påbegynde en fælles vaccinering af befolkingen i EU den 27. december. Mette Frederiksen udtalte dog, at hun håbede på, at godkendelse ville komme tidligere, så det ville være muligt at starte før.

    Den godkendelse er nu kommet.

    Ifølge EU-kommisionens formand, Ursula Von Der Leyen, er vaccinen fra Pfizer og BioNTech nu blevet goekdnt, og dermed kan man hurtigst muligt begynde med vaccinationerne i Danmark og resten af EU.

    I en videobesked på Twitter fortæller formanden, at dette er den første godkendte vaccine i EU, men at flere vacciner vil blive godkendt, hvis de viser sig sikre.

    “Dette er vores første vaccine. Flere vacciner kan blive godkendt, hvis de viser sig at være sikre og effektive,” fortæller formanden på Twitter.

    Mange danskere har i dag modtaget et brev i deres e-boks, hvor der er informationer omkring covid-19-vaccinen, og hvordan man får den. Har du ikke modtaget et brev i din e-boks, så læs mere om det her i denne artikel.