Få styr på dine ting med en moderne bilindretning

    Har du en varebil, enten privat eller i forbindelse med dit arbejde, så ved du godt, at det kan være svært at holde styr på alle sine ting, hvis ikke der er en form for orden på tingene. Det er her udstyr til bilindretning kommer dig til gode. Med en god bilindretning har du altid styr på, hvor tingene er, så du ikke skal bruge unødvendigt tid på at finde den helt rigtige skrue eller et bestemt stykke værktøj, fordi det blot ligger løst i kasser rundt omkring i bilen. Sortimo er en af de leverandører, der har specialiseret sig i bilindretning, og som kan designe den bilindretning du har brug for.

    Gode råd, når du skal vælge bilindretning

    Er du på udkig efter en firmabil og tilhørende bilindretning, vil vi gerne starte med at anbefale, at du får en firmabil med to sidedøre. Det gør det langt lettere at indrette bilen, og det er generelt lettere at komme til tingene. Har du allerede en bil med én sidedør, så frygt ikke, der er stadig masser af fantastiske muligheder for at indrette din bil, som du ønsker. En bilindretning meget mere end bare en reol, derfor er der herunder nogle ting, du skal være opmærksom på, når du vælger bilindretningssystem:

    • Placér det, du bruger mest lige inden for døren

              Det er en god idé at placere det, du bruger mest i løbet af dagen, lige inden for døren i varevognen. Så skal du ikke unødigt meget ind og rundt i bilen. Det vil oftest være værktøj, reservedele og lignende.

    • Få sikker plads til stiger og lignende

              Hvis du vælger en bilindretning, hvor der er sikker plads til udstyr såsom stiger, rør, lange kabelbakker mm., risikerer du ikke, at det vælter rundt, når du kører bilen, da det i stedet er ”låst” fast.

    • Placér tunge og lette ting strategisk

             Det anbefales, at du placerer de tungeste ting i bunden af bilen, og så vidt muligt også foran bagakslen. De lette ting skal helst placeres øverst i bilen. Placerer du desuden de tunge ting ved dørene, gør du det lettere for dig selv og desuden sikrer korrekt løfteteknik.

    Derudover bør du vurdere, hvor høj grad af sortering du har brug for. Har du eksempelvis mange små skruer, søm og lignende, skal du måske vælge en bilindretning med lille hyldeafstand, så du på den måde får plads til flere små hylder. Der findes en række sorteringssystemer, som er tilpasset de forskellige mærker af varevogne, og Sortimo har et af de bedste sorteringssystemer på markedet. Derfor tilbyder Sortimo at du kan deltage i at design dit eget bilindretningssystem. Så er du altid sikker på, at alle dine behov og ønsker er opfyldt, og du får lige præcis indretning, som passer til dig og din varevogn.

    Kommercielt indhold på DenOffentlige.dk DenOffentlige er et uafhængigt og samskabt medie. ...
    Aktivitet: Artikler: 25

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    5 råd til at finde det billigste lån i Norge og Danmark

    I dag findes der utroligt mange måder at låne penge på og der findes et hav af gode muligheder, hvis du vil låne penge på nettet både i Norge og Danmark. Der kan være mange årsager til, at du lige pludseligt får brug for et lån på nettet, og det kan være utroligt svært at vide, hvad der er den bedste løsning.

    Norge og Danmark kan tilsyneladende virke som to meget ens lande, men der er faktisk en del forskelle, når det kommer til at låne penge. Læs med her og få fem gode råd til at finde den billigste lånemulighed i Norge og Danmark, og undgå faldgruberne. Det kan være både nemt og hurtigt at få et lån online. Her fortæller vi dig hvordan.

    1. Sæt dig godt ind i vilkårene for at få låne penge på nettet

    For at få lov til at låne penge på nettet, er der altid en del vilkår, man skal opfylde først. Dette er vilkår, der kan variere lidt mellem lånesteder, men der findes også enkelte hovedregler, der gælder for næsten alle.

    Der er først og fremmest en aldersgrænse, du skal opfylde for at få lov til låne penge på nettet. Her skal du lægge mærke til, at der er forskelle mellem Danmark og Norge, når det kommer til at låne penge online. Der er nemlig forskellige regler for markedsføring for lån i Danmark og Norge. Derfor er reglerne for selve lånet også lidt anderledes.

    Du har blandt andet ikke lov til at markedsføre lån til en målgruppe af unge mennesker i Norge. Derfor kan man tit se at der er højere aldersgrænse for online udlån i Norge – i de fleste tilfælde er denne aldersgrænse 25 år. Tit er der krav om, at man skal have været statsborger i Norge eller Danmark i et bestemt antal år for at blive godkendt til denne låneform.

    Der er også tit et krav om, at man skal have en folkeregisteradresse i det pågældende land. Man har hverken i Norge eller Danmark lov til at låne penge, hvis man har betalingsanmærkning eller er registreret som dårlig betaler i RKI. Man skal også have en bestemt indtægt for at få lov til at låne penge, men hvor høj en indtægt, det skal være, afhænger af, hvor meget du vil låne og i hvor lang tid.

    2. Find ud af hvad dine behov er

    Det er essentielt at kortlægge dine behov for et lån, inden du beslutter dig for, hvilken låneudbyder du eventuelt vil takke ja til. Der er mange forskellige behov, der afgør, hvad du har brug for i dit lånetilbud. Det er ikke alle, der skal bruge det samme, når det kommer til lån. Derfor er det vigtigt, at du finder ud af, hvad lige præcis du har brug for og finde et der er tilpasset dine behov.

    3. Sammenlign og spar penge

    Når man skal låne penge online, er der utrolig mange forskellige lånetyper at vælge mellem. Lån, som tilsyneladende kan tilbyde præcis det samme. Dette er dog ikke tilfældet, og derfor skal du altid sammenligne de forskellige lånemuligheder og hvilke du eventuelt ønsker at underskrive en låneaftale med. Der er mange tjenester, der tilbyder, at du kan sammenligne lån.

    Når du sammenligner lånene, er du sikker på at få en oversigt over de forskellige vilkår der er gældende, og dermed se hvilket tilbud vil være det bedste for dig. Der kan være mange penge at spare på at få et samlet overblik over vilkårene for det billigste lån, idet det billigste lånetilbud for nogen ikke nødvendigvis er det billigste for dig.

    Derfor er det helt essentielt at du får oversigt over, hvilke lån der rent faktisk findes og hvad vilkårene er. På www.forbrukslån.no kan du nemt sammenligne og få overblik over de forskellige muligheder og hvilke lån der er tilgengængelig for dig.

    4. Lav en plan for tilbagebetaling af lånet

    Når du har sammenlignet de forskellige lånemuligheder i Danmark og Norge, og fundet ud af hvilken låneleverandør du ønsker at låne penge fra, er det en god ide at lave en tilbagebetalingsplan for lånet, som du kan overholde. Dette er vigtigt for at undgå, at lånet bliver dyrere end nødvendigt.

    De renter og omkostninger, du kan se, når du sammenligner lån, er forbeholdt, at du betaler lånet tilbage i henhold til den lånekontrakt, du underskriver med låneudbyderen. Denne kontrakt underskrives med NemID i Danmark og BankID i Norge.

    5. Lån ikke flere penge, end du har råd til at betale tilbage

    Dette virker måske som en selvfølge, men det er altid vigtigt ikke at låne flere penge end du rent faktisk kan betale tilbage. Hvis man ikke har mulighed for at betale lånet tilbage, bliver der pålagt dyre renter og gebyrer, som gør, at det tilsyneladende billige lån, bliver en dyr fælde.

    Derfor er det vigtigt, at du kun optager det lånebeløb online, som du har råd til at betale tilbage også på sigt. Med disse fem råd i baghovedet, vil du kunne finde det billigste lån i Danmark og Norge.

    Kommercielt indhold på DenOffentlige.dk DenOffentlige er et uafhængigt og samskabt medie. ...
    Aktivitet: Artikler: 25

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Bedre service til akutte syge via virtuelle lægebesøg

    7.800 borgere, ét lægehus, to plejecentre. Hvordan kan et lægehus med lægemangel optimere sin service til især akutte syge på byens tre plejecentre? Lægehuset i Sakskøbing har stor succes med virtuelle lægebesøg.

    Siden maj 2019 har beboerne på Sakskøbings tre plejecentre haft mulighed for at besøge lægen – virtuelt. Noget som giver stor tilfredshed hos både beboere – og lægehuset, som har været udfordret på lægemangel.

    Et svært regnestykke, som kun lige går op

    Et lille lægehus med mange ældre sårbare borgere, har ofte 2-3 akutte sygebesøg dagligt. Lægen besøger ofte borgerne ved middagstid, og det betyder, at den akutte syge borger, må vente længe på lægen. Ditte Knudsen, sygeplejerske i Lægehuset Sakskøbing giver her et eksempel fra en normal hverdag i lægehuset – før de virtuelle lægebesøg:

    1. Plejepersonalet finder en beboer, som er blevet dårlig – det sker typisk ved morgenplejen
    2. Plejepersonalet ringer til Lægehuset på akutnummeret
    3. I Lægehuset bevares opkaldet af en sekretær. Sammen vurderer de om der er behov for sygebesøg og om der evt. skal måles værdier (blodtryk, puls, sat, infektionstal)
    4. Aftales der sygebesøg, kan det først ske efter kl 12
    5. Beboeren må vente!

    Lægehuset tænkte, at det må kunne gøres hurtigere og bedre – og mere optimalt for både patienter og personalet. Derfor tog Lægehuset i Sakskøbing kontakt til Guldborgsund Kommune. Sammen fandt de ud af, hvor(dan) både Lægehuset og kommunen kunne ændre deres arbejdsgange og tilbyde lægekonsultationer virtuelt.

    Formålet med de virtuelle lægebesøg

    Formålet med de virtuelle lægebesøg var en hurtig udredning og opstart af behandling til de ældre borgere, som var akut syge og krævede hurtig behandling.

    - Ved en hurtigere lægevurdering, kan borgeren i bedste fald undgå en indlæggelse. Og både den ældre borger og personalet kunne undgå transport og ventetid. Samtidig har det også styrket samarbejdet mellem lægehuset og kommunen, fortæller Didde Knudsen.

    • Hurtigere hjælp/behandling til de sårbare ældre på plejecenter
    • Forhåbentlig undgå indlæggelser
    • Styrke samarbejdet mellem lægehus og kommune
    • Mindske tiden på landevejen for patienten og lægen

    Susende travlt med opstart og evaluering af videokonsultation i Region Sjælland

    Lægehuset i Sakskøbing har været en succes fra start og kan nu (november 2019, red.) afholde midtvejsevaluering i samarbejdsprojektet med Region Sjælland. Det er regionens E-Hospital, som har startet samarbejdsprojektet med Lægehuset og Guldborgsund Kommune.

    Flere pilotprojekter med videokonsultation er i gang i regionen. Helle Janni Sztuk, specialkonsulent i Region Sjælland (E-hospitalet), fortæller: 

    - I regionen oplever vi en overvældende interesse for brugen af videokonsultationer. Og vi kan se, at det giver rigtig god mening for både sundhedspersonale og borgerne. For sundhedspersonalet fordi, de kan få lægefaglig sparring og sygebesøg til akut dårlige borgere inden for 10 minutter og derved kan igangsætte en lynhurtig behandling. Faktisk kan behandlingen starte straks, hvor der tidligere kunne gå op til et døgn, fortæller Helle Janni Sztuk, og fortsætter:

    - Også for borgerne er det både en kæmpe besparelse tidsmæssigt, men også belastningsmæssigt. Mange af vores borgere på plejecentrene er så dårlige, at lang ventetid og kørsel påvirker og belaster mere end nødvendigt. Og det kan vi undgå med videokonsultationer i samarbejde med personalet.

    Fremtiden for lægehuset og udfordringen med lægemanglen i Sakskøbing ser også ud til at være skudt til hjørne:

    - Alle plejehjem er tilkoblet nu og vi har udvidet konceptet med, at centersygeplejersken gerne må ringe med andet, som ikke er akut. Vi arbejder også på, at de udekørende hjemmesygeplejersker også kan lave virtuelt sygebesøg til lægehuset. Det betyder, at de sårbare borgere, der sidder rundt om i hjemmene nu får samme tilbud, som borgerne på plejecentrene. Og så vil vi også gerne inddrage pårørende og tilbyde konsultationer med andre af lægehusets patienter, som fx blodtrykspatienter, KOL og diabetes, afslutter Ditte Knudsen.

    Welfare Tech på DenOffentlige.dk Welfare Tech er en markedsdreven klynge for velfærdsteknologier i Danmark. Welfare Tech gennemfører projekter, konferencer, workshops, netværk, match making og formidlingsaktiviteter, som optim...
    Aktivitet: Artikler: 10 | Events: 1 | Kompetenceområder: 7

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Få mest muligt ud af dine penge

    Det er altid en god idé at investere sine penge, så du på den måde kan få mere ud af dem, end hvis de bare står inde på bankbogen. Vi ved alle sammen godt, at renterne ikke er høje, hvis man da overhovedet får renter for sin opsparing. Vi anbefaler derfor, at du sætter dig ind i nogle gode investeringsmuligheder, da du på den måde kan få meget mere ud af dine penge – både langsigtet og kortsigtet. Med en investering kan du ende ud i en rigtig god fortjeneste, som du vil kunne mærke på kontoen, hvor du med renter knap nok mærker, at du får noget fra banken.

    Køb nogle aktier

    Aktier kan både være en kortsigtet og langsigtet investering, da du selv vælger, hvornår du vil tage dine penge ud af aktierne igen. Mange køber nogle sikre aktier som eksempelvis medicinindustrien, hvor de lader dem stå et par år eller flere. Det handler om at finde en god balance for, hvornår man skal tage sine penge ud, da aktierne både kan stige – men de kan også sagtens falde. Det er en god investering, da du også altid har mulighed for at tage pengene ud igen, hvis du står og mangler penge lige nu her. Pengene er nemlig ikke ”låst” fast i et vis antal måneder eller år.

    Køb en bolig

    Du har nok hørt før, at en af de bedste investeringer er en investering i mursten. Det er nemlig en sikker investering, og du vil som regel opleve, at du kan tjene på boligen, når du sælger igen. Det handler selvfølgelig om at sælge på det rigtige tidspunkt, så du ikke taber penge på din investering. Derfor er denne investering også meget langsigtet, da du ikke kan vurdere, hvornår boligmarkedet er godt eller skidt. Der er selvfølgelig byer, hvor boligmarkedet nærmest altid er godt, men så kræver det også en god slat penge, som du vil investere for.

    Der er selvfølgelig en risiko

    Der vil selvfølgelig være en risiko ved at investere dine penge, da du kan ende med at tabe penge, som jo ikke er meningen med en investering. Det er derfor vigtigt, at du har is i maven, hvis aktierne falder, eller det ser skidt ud på boligmarkedet, så du kan få allermest ud af din investering. Husk altid at sætte dig godt ind i det, som du gerne vil investere i. På den måde klæder du dig allerbedst på til, hvis det mod forventningen skulle være en dårlig investering. Du kan læse mere om aktiemarkedet, investeringer og andre gode god råd her: daytrader.dk.

    Kommercielt indhold på DenOffentlige.dk DenOffentlige er et uafhængigt og samskabt medie. ...
    Aktivitet: Artikler: 25

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Bogkasser og duftpinde skaber gode arbejdsomgivelser

    Skab gode arbejdsomgivelser

    Arbejder du inden for det offentlige, så kan det somme tider være nødvendigt at gøre lidt for at skabe nogle gode arbejdsomgivelser. Ofte sidder I mange mennesker på samme sted. Det kan betyde, at de små detaljer kan blive nedprioriteret, men faktisk skal der ikke meget til at skabe et godt arbejdsmiljø. Vi guider dig til at skabe offentlige arbejdsomgivelser, der omfavner et godt miljø og dine kollegaer.

    Duftpinde kan gøre en forskel

    Når det kommer til at skabe gode omgivelser på en offentlig arbejdsplads, så er det ikke altid interiør, der er det vigtigste. Faktisk kan det være altafgørende, om der er velduftende på arbejdspladsen. Kommer du til at sidde et sted, hvor der eksempelvis lugter indelukket, så kan det påvirke dig og dine kollegaer i en langt mere negativ retning. Derfor er en god løsning af få duftpinde ind som en fast del af kontoret.

    Hvordan virker duftpinde?

    Hvis du aldrig har hørt om duftpinde, så tænker du sikkert på, hvad det handler om. For hvordan virker duftpinde egentlig? Før i tiden var duftlys det helt store til både bolig og arbejdspladser, men disse er både upraktiske og nogle steder også ulovlige grundet brandfaren. Derfor blev duftpinde det oplagte alternativ. Disse er både æstetisk flotte at se på, og så giver de rummet en frisk duft efter dine ønsker.

    Duftpinde kommer i en lille flaske med en koncentreret væske, der kan sammenlignes med en parfume. Denne væske er en blanding mellem æteriske olier og aromaer, der bliver suget op igennem de små træpinde, og dermed spreder duften sig. Du behøver derfor ikke gøre noget som helst for at få dine duftpinde til at virke. Du kan få et væld af forskellige dufte, og derfor kan du vælge den, der passer perfekt ind i jeres offentlige arbejdsomgivelser. Her kan det være en fordel at vælge en variant, der har en frisk og mild duft.

    Bogkasser er en god løsning

    Vil du gerne skabe lidt mere orden på din arbejdsplads, eller trænger I til lidt forandring? Så kan bogkasser være den helt rigtige løsning. Med bogkasser kan du nemt og hurtigt organisere rod og uorden på kontoret, og så er de yderst flotte at have hængende på væggen. Den store fordel ved bogkasser er, at de oftest er monteret på væggen. Det giver luft på gulvet og får det hele til at virke meget mere let at se på. Derfor er bogkasser gode i indretningen, og så er det ikke noget, der koster en formue.

    Der findes mange forskellige forhandlere af bogkasser. Det betyder også, at du kan finde bogkasser i de helt rigtige størrelser og mål. Du kan finde dem i forskellige træsorter og farver, så du også helt selv kan bestemme, hvilket udtryk de skal give til rummet. Vil du gerne skabe en rolig stemning, så kan det være en fordel at vælge bogkasser i naturlige farver. Disse er også særdeles tidsløse og kan blive hængende i mange år.

    Kommercielt indhold på DenOffentlige.dk DenOffentlige er et uafhængigt og samskabt medie. ...
    Aktivitet: Artikler: 25

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Sådan har kryptovaluta klaret sig i 2019

    Skal man kigge på, hvordan kryptovalutaerne klarer sig, kan det være en god idé at kaste et blik på Bitcoin. Bitcoin står nemlig for 70% af kryptovaluta-markedet, og det sidste år har kursen overordnet set været stigende.

    Det fantastiske år 2017

    Skal man kigge på, hvordan det er gået med kryptovaluta, må man sige, at 2017 i høj grad var storhedstiden. I december 2017 nåede én Bitcoin nemlig helt op på at koste 19.000 amerikanske dollars.

    Efterfølgende var kursen faldende i det meste af 2018. I 2019 er der dog sket et skift. Nu er kursen endnu engang opadgående. På dags dato 31. oktober 2019 koster én Bitcoin 9.090 amerikanske dollars.

    Nye regulativer

    Vil du foretage en investering i kryptovaluta, er det klart, at du vil vide, hvad man kan forvente sig i fremtiden. Det er blevet meldt ud, at der inden for de næste år vil komme globale regulativer inden for kryptovalutaer.

    De kommende regulativer har til formål at stabilisere kurserne for kryptovalutaer. Kryptovalutaer er nemlig decentraliserede, hvilket betyder, at der ikke er en bank, der stabiliserer kursen i modsætning til andre valutaer.

    Mange investeringsplatforme

    En af grundene, til at efterspørgslen på Bitcoin var så høj i 2017, var blandt andet, at der kom flere og flere platforme, som man kunne handle med kryptovaluta fra. Efterhånden er kryptovalutaer en kendt størrelse. Dette gør, at man i dag kan handle med kryptovalutaer på de fleste investeringsplatforme.

    Skal du købe og sælge kryptovaluta, er det vigtigt, at du benytter dig af en investeringsplatform, som du føler dig tryg ved. Dette kan for eksempel være en investeringsplatform som eToro. Læs denne anmeldelse på eToro.

    Er alternative valutaer kommet for at blive?

    De kommende regulativer inden for kryptovalutaer, er sandsynligvis én af grundene til, at kursen på Bitcoin har været stigende i 2019. En anden grund, til den stigende kurs, kan være at Facebook har annonceret, at de vil lancere deres egen digitale valuta ved navn Libra.

    Libra er ikke en kryptovaluta, men lanceringen kan alligevel være med til at slå fast, at de alternative valutaer er kommet for at blive.

    Skal du investere i kryptovaluta?

    Overvejer du at investere i kryptovaluta nu, er et af de vigtigste spørgsmål, du bør stille dig selv, om du tror på, at kryptovalutaer vil blive ved med at eksistere. Findes kryptovalutaer stadig om et par år, er det nemlig muligt, at en investering i kryptovaluta bliver et smart træk.

    Kommercielt indhold på DenOffentlige.dk DenOffentlige er et uafhængigt og samskabt medie. ...
    Aktivitet: Artikler: 25

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Giv din bolig en makeover

    Står du med tankerne om at redekorere din bolig? Hvis man i mange år har gået rundt i de samme omgivelser, kan man godt stå tilbage med en følelse af, at der ikke sker nok, eller at der mangler noget. Heldigvis er det rigtig nemt at lave om i boligen. Det eneste der skal til er en god ide om, hvordan man gerne vil indrette sig. Hvis man har svært ved at finde inspiration, er der heldigvis mange måder at finde den på.

    Trygge omgivelser der siger noget om dig

    Det er vigtigt, at man føler sig tilpas i sit eget hjem, hvilket også er grunden til, at man bør gøre noget ud af stilen i hjemmet. Den stil, du indretter efter, vil ofte sige meget om, hvordan du er som person, hvilket er det, der giver trygheden. Det kan være, at du har nogle souvenirs fra en af dine rejser eller nogle personlige billeder af dig og dine kære. Uanset hvad det er, er det med til at give en speciel stemning i lige præcis dit hjem, så det er en rigtig god ide at gå efter hele tiden at tilpasse din unikke stil.

    Lad dig inspirere af andre kulturer

    Hvis du synes, at du har brug for, at din smag og stil bliver udfordret, er det en mulighed at tage ud og rejse. Udover at en helt anden verden vil åbne sig op for dig, vil du også kunne lade dig inspirere af de mange anderledes ting, du ser på din rejse. Det kan både være med til at udfordre dig som person men kan måske også inspirere dig til, hvordan du vil indrette dig, når du kommer hjem. Her kan du finde forskellige afbudsrejser, så du billigt og hurtigt kan komme afsted og finde inspiration.

    Skilte til væggene

    Hvis du er til en mere simpel løsning, hvor man ikke behøver rejse jorden rundt, er der andre måder at finde inspiration på. Der er mange steder, hvor du kan finde personlige og stilede ting, som du kan bruge i din indretning. For eksempel er træskilte blevet meget moderne, både fordi de er flotte og stilede, men også fordi det viser meget personlighed. Hvis du kigger på træskilte, kan du selv vælge et citat, som siger noget om dig og på den måde gøre din indretning mere personlig.

     

    Kommercielt indhold på DenOffentlige.dk DenOffentlige er et uafhængigt og samskabt medie. ...
    Aktivitet: Artikler: 25

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    En anderledes forlænget weekend i Malaga

    Vinterens komme betyder i Danmark mange lange dage uden sol, hvilket kan tage hårdt på enhver. Derfor er der mulighed for at tage en forlænget weekend i Malaga og omegn, hvor billeje i Malaga giver dig mulighed for at opleve meget nyt på relativt kort tid uden du behøver mange dages fri. Du finder her en guide til, hvad du kan opleve i løbet af en weekend i Sydspanien. Malaga er både en by og region, der ligger centralt i Sydspanien. Byen har næsten 600.000 indbyggere og med blot et par timers kørsel – eventuelt i en lejet bil – er der mange muligheder for spændende oplevelser.

    Dag 1 – Ardales nationalpark

    Du kan starte dagen med at leje en bil, hvilket giver dig mulighed for at køre til Ardales nationalpark og det kendte El Caminito del Rey på blot halvanden time. Her bliver du tilbudt et adrenalinsus, når du skal bevæge dig på en smal gangsti langs klippevæggen i kløften. Gåturen er cirka otte kilometer, hvoraf du går tre kilometer på den træbro, der er blevet lavet i forbindelse med genåbningen i 2015.

    El Caminito del Rey ligger i nationalparken Ardales, der også indeholder flere søer, men du har brug for en bil for at komme rundt. Det er derfor oplagt at kigge på easyterra.dk, som kan give dig et samlet overblik over de forskellige muligheder for billeje i Malaga.

    Uanset om du er til en vild oplevelse eller flot natur, kan Ardales nationalpark og El Caminito del Rey være et bud.

    Dag 2 – Gibraltar

    På andendagen kan du køre til Gibraltar, der er kendt for at være et britisk, oversøisk territorium på sydkysten af Spanien. I Gibraltar er der en blandet befolkning bestående af blandt andet briter, spaniere, italienere og portugisere, hvilket giver området mange kulturmøder.

    I 1993 blev cirka 40% af Gibraltars areal gjort til naturreservat og det giver mulighed for et rigt dyre- og planteliv med blandt andet berberaber og berberhøner. I Gibraltar – blot to timers kørsel fra Malaga – kan du altså opleve aber i fri natur.

     

    De to dage, der her er skitseret, er nogle, du får muligheden for at opleve, hvis du lejer en bil og kører ud i området, der ligger omkring. Du kan se dine muligheder for billeje i Malaga her. Af andre mulige oplevelser i området omkring Malaga er der Sevilla, Marbella og Granada, men også Malaga region og by kan tilbyde mange seværdigheder og attraktioner.

    Kommercielt indhold på DenOffentlige.dk DenOffentlige er et uafhængigt og samskabt medie. ...
    Aktivitet: Artikler: 25

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Fald i oprettelsen af nye danske virksomheder

    Den 15. april 2019 var det ikke længere muligt at oprette iværksætterselskaber (IVS). Grundet denne lovændring er der sket et fald i oprettelsen af nye danske virksomheder. Dette er på trods af, at antallet af nye selskaber de seneste par år har været stigende.

    Nye love omkring oprettelsen af firmaer

    Et iværksætterselskab er i grunden blot et anpartsselskab, hvor visse særregler gælder. Dette betyder blandt andet, at selskabet kan etableres med et indskud på 1 krone. Den 15. april kom der dog nye regler omkring oprettelsen af firmaer, da det ikke længere blev muligt at oprette et iværksætterselskab.

    Disse nye regler er kommet, fordi IVS ifølge folketinget har gjort det nemmere at snyde. Dette har vist sig, da moms- og skattegælden har været høj i forhold til andre virksomhedstyper. De nye regler betyder ligeledes, at kapitalkravet for anpartsselskaber er blevet sat ned fra 50.000 kroner til 40.000 kroner.

    Omdan dit IVS til ApS

    Har du et iværksætterselskab, skal du inden den 15. april 2021 havet omdannet dit IVS til ApS. Sker dette ikke, kan du risikere tvangsopløsning, hvilket kan være katastrofalt for din virksomhed. Er du ejer af et iværksætterselskab, så omdan IVS til ApS. Der er massere af hjælp at hente på nettet.

    Lad ikke de nye regler afskrække dig

    Vil du starte din egen virksomhed, bør du ikke lade de nye regler afskrække dig. Det kan naturligvis være frustrerende for dig, at du ikke længere først kan oprette et iværksætterselskab for derefter at rykke over til anpartsselskab, når din forretning er kørende, men det er stadig muligt for dig at oprette en ny virksomhed.

    At kapitalkravet er blevet sat ned, kan gøre en stor forskel for dig. I en ny virksomhed er en forskel på 10.000 kroner mange penge. Derfor bør dette være en kapital, som er mulig at opnå.

    En god idé

    Skal du starte en ny virksomhed, er det vigtigt, at du har en god idé. Skal du kunne sælge dine produkter, eller en ydelse, bliver det nødt til at være noget, som folk har interesse i at bruge penge på.

    Når du skal starte din virksomhed, kan du kigge efter et hul i markedet. Kan du sælge et produkt, der aldrig er set før, eller et produkt, hvor man får en anderledes service med, vil folk sandsynligvis gerne være kunder hos dig.

    Brug tiden fornuftigt

    Du kan ikke komme udenom, at det kræver tid at få en virksomhed op at køre. Når du arbejder på din virksomhed, er det derfor vigtigt, at du bruger din tid fornuftigt. Skal du arbejde effektivt, må du se i øjnene, at du ikke kan være lige god til alle ting.

    Derfor er det værd at overveje, om du skal betale dig fra visse opgaver. Du kan for eksempel vælge at betale for at få professionel hjælp til at sætte din hjemmeside op. Sommetider kan det endda være, at virksomheden hurtigere vil blive gjort rentabel, hvis du får en partner med gode kompetencer inden for et andet område end dig selv.

    Kommercielt indhold på DenOffentlige.dk DenOffentlige er et uafhængigt og samskabt medie. ...
    Aktivitet: Artikler: 25

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Hørsholm Kommune har succes med ny samarbejdsmodel på specialundervisningsområdet

    Hørsholm Kommune og KLK har udviklet en samarbejdsmodel på specialundervisningsområdet. Modellen, der bygger på et tæt samarbejde mellem forvaltning, PPR og skoleledere, skal bl.a. hjælpe kommunen af med merforbruget på området.

    De fleste kommuner oplever et massivt pres på specialundervisningsområdet. Der er brug for at tænke nyt i forhold til ressourcestyringen på området, hvis vi skal sikre, at den faglige kvalitet og budgetoverholdelse følges ad. Hørsholm Kommune er ifølge Hanna Bohn Vinkel, der er centerchef i Hørsholm Kommunes Center for Dagtilbud og Skole, ingen undtagelse.

    ”Vores udfordring er, at vi har et større behov end budgettet tillader. Vi har haft svært ved at styre, hvordan vi arbejder med specialundervisningsområdet. Det har bl.a. gjort det vanskeligt at forudse, hvad der sker det næste år, så vi hele tiden har skulle finde økonomi til nye børn”, forklarer hun.

    Hele skolevæsenet samarbejder

    Nogle kommuner har økonomiske modeller for specialundervisningen, hvor økonomien er centralt placeret, og skolen skal ansøge om, at et barn visiteres til specialundervisning. Andre kommuner har decentraliseret ansvaret for specialundervisningsbudgettet til hver enkelt skole. Begge tilgange kan medføre problemer i ressourcestyringen.
     

    Hørsholm Kommune og KLK har derfor skabt den samarbejdsmodel, hvor samarbejdet mellem forvaltning, PPR og skoleledere er helt centralt. Modellen er et bud på en syntese, som faciliterer, at hele det kommunale skolevæsen samarbejder om at løse de faglige og økonomiske udfordringer på området.

    Visiterer i samarbejde

    Modellen betyder, at Hørsholm Kommune har ændret praksis på specialundervisningsområdet. Kommunen har bl.a. samlet det almene og specialundervisning i ét center og arbejder nu for at skabe transparens i forhold økonomien på området.

    ”Tidligere sad vi i forvaltningen og visiterede børnene. Nu sker det i samarbejde mellem forvaltning, PPR og skolelederne. Modellen er et forsøg på at tale om fælles børn og fælles ansvar i forhold til denne del af opgaveløsningen. Det er en kommunal opgave, vi skal løse. Det kan godt være, den foregår i forskellige elementer, men det hele hænger sammen,” siger Hanna Bohn Vinkel.

    Modellen giver ikke blot bedre styring i forhold økonomien. Den giver også bedre mulighed for ledelse på de konkrete børn, fordi det hele tiden bliver vurderet, om indsatserne giver progression, eller om de skal justeres.

    Bygger på dialog

    Ifølge Ebbe Ro Madsen, der er leder af PPR i Hørsholm Kommune er en af styrkerne ved den nye samarbejdsmodel, at den er skabt via dialog.

    ”Vi gik ikke så meget ind i økonomien, fordi det var ret præcist beskrevet, at der var en uoverensstemmelse mellem budget og forbrug. KLK valgte i stedet at fokusere på interview, hvor alle involverede parter fik mulighed for at fortælle åbent om, hvad der er godt og skidt”, siger han og fortsætter:

    ”På den måde blev det tydeligt, at vi havde noget, der fungerede, selv om der også var udfordringer. Det skabte grobund for at bygge bro mellem almen og specialundervisningen”.

    Fokus på børnegrupper

    Hanne Bohn Vinkel og Ebbe Ro Madsen er ikke i tvivl om, at det ændrede tankesæt giver gevinster i kroner og øre.

    ”Vi fokuserer ikke længere på hver enkelt barn, men på børnegrupper, hvor vi puljer hjælpen/indsatsen. Det giver mulighed for at bruge færre midler på støtte, og vi har faktisk allerede nu brugt en mio. kr. mindre end beregnet i år”, siger Hanna Bohn Vinkel.  

    Hun påpeger samtidig, at en af grundene, til at samarbejdsmodellen virker, er, at skolelederne kan se formålet med modellen.

    ”Vi italesætter, at det gælder om at få penge fra specialundervisning tilbage til almen. Det handler om at lave en pædagogisk indsats og undgå segrerede tilbud. Tidligere gav vi støtte for et år. Nu er det for en periode – fx tre eller seks måneder -, hvor vi løbende taler med skolerne om, hvordan det går. Det giver en anden opmærksomhed på skolerne. Lærerne er mere opmærksomme på, at det er nogle timer, de kan gøre noget med. Det er en ressource, de kan bruge i forhold til børnegruppen”, forklarer hun.  

    Ebbe Ro Madsen tøver heller ikke med at konkludere, at skolelederne har taget godt imod modellen.

    ”Det er mit indtryk, at de er glade for at være med i maskinrummet og få indflydelse. Så lever vi med, at det er en proces, hvor vi lægger skinnerne, mens vi kører toget,” forklarer han.

    Du kan høre mere om Hørsholm Kommunes samarbejdsmodel på specialundervisningsområdet på Kommunaløkonomisk råderum 2019, hvor vi fokuserer på, hvordan man kan frigøre mere tid til kerneopgaven og skabe luft i budgettet til lokale prioriteringer. Læs mere om tilmeld dig her.

     

    KL's Konsulentvirksomhed på DenOffentlige.dk KLK er de kommunale ledelsers betroede rådgiver, når det gælder problemer og udfordringer af styringsmæssig, organisatorisk eller ledelsesmæssig karakter. Vores konsulenter kombinerer dyb indsi...
    Aktivitet: Artikler: 5 | Events: 1 | Kompetenceområder: 4

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Konference om fremtidens kontanthjælp på Christiansborg

    Center For Social Nytænkning inviterer til gratis konference på Christiansborg om fremtidens kontanthjælp, og præsenterer oplæg fra forskere, praktikere, borgere, erhvervsliv og medarbejdere.

    De senere år har debatten om kontanthjælp og jobcentre for alvor taget fat, og meget tyder på at  et paradigmeskifte med øget tillid og frivillighed i fokus, står for døren. Men hvordan har kontanthjælpen udviklet sig historisk set? hvilke udfordringer står borgere, medarbejdere og jobcentre overfor? og hvor er vi på vej hen?

    Den danske beskæftigelsesindsats koster årligt ca.13 milliarder kroner og spørgsmålet om hvorvidt vi får den ønskede effekt for pengene er kommet på dagsordenen. På trods af forskning og tidligere forsøg, der peger på relationsdannelse, frivillighed og medbestemmelse som den mest effektive og menneskelige vej at gå, er meningerne stadig meget delte.

    Hos Center For Social Nytænkning har man i samarbejde med Aros Policy Research og Move the Elephant for Inclusiveness brugt de sidste par år på at dykke ned i både de økonomiske og menneskelige aspekter af den nuværende kontanthjælp og uddannelseshjælp og udgivet bogen 'Motiveret Beskæftigelse'. Målet var at blive klogere på evidens og forskningen på området, og således deltage i debatten og påvirke den ofte holdnings - og værdistyret debat med fakta.

    CFSN vil derfor gerne invitere til oplæg og debat på Christiansborg om fremtidens kontanthjælp. Konferencen gæstes bl.a. af Dorte Caswell (PhD, Aalborg Universitet, LISES), Steffen Rasmussen (CFSN, stifter af Fundamentet), Malte Moll (CASA), Magnus Paulsen (PhD), Henrik Lind (Lind Invest, tidl. Danske Commodities), Emilie (om eget forløb med kontanthjælp), m.fl.

    Dagen vil være opdelt i fire temaer:

    1. Et historisk perspektiv på kontanthjælp
    2. Nutidige udfordringer, dilemmaer og problemer
    3. Løsningsforslag, modeller og projekter for fremtiden
    4. Politisk samtale og debat

    Praktisk:

    Sted: Fællessalen på Christiansborg

    Tid: Mandag D. 16 december, kl. 09:00-16:00

    Deltagelse er gratis, men tilmelding til konferencen er påkrævet.

    Tilmelding senest 01. December til Steffen Rasmussen, steffen@cfsn.dk

    Anfør gerne navn, telefon og navn hvis du er tilknyttet en organisation, kommune eller virksomhed. Der er et begrænset antal pladser og 1/3 af pladserne er i skrivende stund taget.

    Læs også: Bruttofortjeneste

    Center for Social Nytænkning på DenOffentlige.dk CFSN arbejder for nytænkningen af de sociale indsatser.  CFSN er Et tæt samarbejde imellem forskellige forskere, iværksættere, projektmagere og fagpersoner som arbejder sammen og individuelt.  ...
    Aktivitet: Artikler: 6 | Events: 3 | Kompetenceområder: 10

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Sådan får du råd til alle dine boligprojekter

    Livet som boligejer er herligt, men også uforudsigeligt. Pludselig kan taget trænge til en udskiftning, eller facaden have brug for et makeover. Optag et billigt lån til projektet. 

    Danskerne er vilde med boliger. Ikke blot at slappe af i deres egen, men også at se på andres, på diverse boligsider på internettet, samt i TV-programmer såsom Hammerslag og 3 x Beliggenhed. At være boligejer kan dog hurtigt vise sig at være omkostningstungt. En bolig skal nemlig løbende vedligeholdes, og samtidig drømmer rigtig mange boligejere også om at udbygge og forbedre boligen. Berlingske rapporterede således i 2018, at boligejernes tre største ønsker til boligen var en ny altan, garage eller pool. Går du også og drømmer om dette, eller måske en helt anden forbedring af din bolig? Og har du pt. ikke pengene klar til formålet? Så fortvivl ikke, for et godt og billigt lån kan være den direkte genvej til at få indfriet drømmen. 

    Sådan får du råd til dine boligdrømme 

    Mange af de boligprojekter vi går og drømmer om, koster rigtig mange penge. En god idé er derfor at overveje nøje, hvad det er du ønsker der skal foretages med boligen, inden du for alvor går i gang. Planlæg med andre ord processen ned til mindste detalje. Find derefter ud af, om du selv kan ordne projektet, eller om du skal hyre en flok håndværkere. Hvis det sidste gør sig gældende, så indhent tilbud fra flere håndværkere, og benyt kun det tilbud der er billigst og bedst til prisen. Læg herefter så mange penge i projektet som du kan. Har du ikke alle pengene klar, så kan optagelsen af et lån komme på tale. I øjeblikket kan du indhente et godt tilbud fra Føniks Privatlån. Fordelene ved dette tilbud er, at renten starter ved kun 16,9%, samt at du kan låne op til 100.000,-. Endvidere kan du forvente et svar på din ansøgning allerede inden for en time, samt at modtage dine penge senest hverdagen efter. 

    Omtalte tilbud er dog ikke det eneste attraktive på markedet lige pt. Et Føniks lån DK er dog unægteligt et af de bedre, og du ved du kan regne med en stor, troværdig og velkendt låneudbyder såsom Føniks Privatlån. 

    Sammenlign dine lånetilbud 

    Boligdrømmene skal helst ikke fordampe i én stor ærgrelse over, at have optaget et dårligt lån. Du anbefales derfor at sammenligne en større mængde lånetilbud, for på den måde at måle og veje dem imod hinanden. Det du skal se på er renter, gebyrer og lånenes samlede ÅOP. Gå efter de billigste lån, samt dem som har de mest fleksible tilbagebetalingskrav. 

    Og husk så i øvrigt også, at forbedringer på din bolig typisk resulterer i en stigning i boligværdien. Boligforbedringer kan derfor sagtens anskues som en investering i fremtiden. For så længe du bliver boende i boligen, så får du glæde af forbedringerne, og når boligen skal sælges i fremtiden, så får du potentielt mere i salgspris. Så det er bestemt ikke nogen dårlig idé at drømme om boligforbedringer. 

    Emneord: Sponseret
    Kommercielt indhold på DenOffentlige.dk DenOffentlige er et uafhængigt og samskabt medie. ...
    Aktivitet: Artikler: 25

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Chefkonsulenter: Lederuddannelse skal styrke det personlige lederskab

    Grundelementet i en succesfuld lederuddannelse handler om at styrke lederen i sine personlige værdier og ståsted som leder, mener to kursusledere på Danmarks ældste offentlige lederuddannelse, KIOL

    Lederuddannelsen KIOL startede i kølvandet på Schluter-regeringens moderniseringsprogram, der skabte fokus på new public management. Men har KIOL så bidraget til at fremme NPM?

    "Nej, det har aldrig været KIOLs ærinde. De senere år har NPM og resultatbaseret styring ganske rigtigt fyldt meget i debatten om offentlig ledelse, og med regeringens Ledelseskommission er der brugt mange kræfter på at evaluere. For os på KIOL er der ingen tvivl om, at lederuddannelse i høj grad skal tage udgangspunkt i at udvikle den enkeltes personlige ledelsesgrundlag i sparring med andre ledere, og så bygge fagligheden derpå," fortæller chefkonsulent Claus Nelson

    Hvad er KIOL?

    KIOL Executive
    En offentlig lederuddannelse for topledere i stat, kommuner og regioner.
    Ingen specifikke uddannelseskrav for optagelse, men krav til din ledelsesplacering på højt niveau.
    7 sessioner à 3 dage i Danmark, og en International studierejse.
    Uddannelsen blev grundlagt i 1982 i et samarbejde med Danmarks Forvaltningshøjskole og blandt andet KL og Finansministeriet.
    Den ét-årige uddannelse har været afholdt hvert eneste år, de 37 år den har eksisteret, og næsten 2000 topchefer i det offentlige har i den tid gennemgået uddannelsen.
    KIOL har løbende fornyet og tilpasset sig de skiftende behov inden for ledelse. Uddannelsen er både praksisnær og håndgribelig.
     
    Du kan læse mere om uddannelsen på kiol.dk

    Ledersparring og faglig inspiration
    I 2005-2006 kom så strukturreformen, som afsatte flere hundrede millioner til uddannelse af offentlige ledere, og bl.a. introducerede begrebet ledelsesrum. Netop det personlige lederskab er da også sat højt på dagsordenen af Ledelseskommissionen som helt afgørende for at udvikle offentligt lederskab. De personlige ledelsesværdier skal afklares som et tydeligt pejlemærke og kompas for lederen og for organisationen.

    "Vi er meget enige i, at det personlige skal have mere opmærksomhed, særligt hvis vi skal gøre op med NPMs dominans i hverdagen. Det er gennem det personlige lederskab og ledersparring kombineret med ny faglig inspiration, at ledelse bliver interessant for de chefer, der virkelig kan gøre en forskel," mener Line Arnmark.

    Det siger deltagerne: Læs hvad 4 topledere fik ud af uddannelsen hos KIOL

    Hun peger på, at hverken ledelsesrum eller styringsmodeller fratager lederen et personligt ansvar, og her opstår behovet for integritet og engagement.

    "Lederen skal have evnen til at navigere i spændet mellem et mulighedsrum, og de nødvendige begrænsninger i ledelsesrummet. Her sættes det værdimæssige kompas i spil – hvor skal man som leder placere sig mellem dét, man selv vil og dét, andre vil at man skal."

    Men hvor går man hen, når man som leder har behov for at få styr på sit ledelsesmæssige værdikompas, samtidig med at opgaverne vælter ud af indbakken? Hvordan udvikle en stærk lederidentitet, når dagens program er så fyldt, at selv de biologiske pauser må lægges i kalenderen?

    En god leder kan navigere mellem muligheder og begrænsninger
    Allerede længe inden Ledelseskommissionen og den Offentlige Ledelsesreform, havde KIOL haft fokus på at udvikle lederes personlige ledelsesgrundlag.

    “Vi træner det i ledernetværksgrupper i afveksling med praksisnær faglig træning. Under temaer som styring og strategi, samarbejde og kommunikation har det underliggende slutmål altid været, hvordan lederne bidrager til at løse kerneopgaven og skabe værdi for borgerne”, siger Claus Nelson.

    Erfaringerne fra KIOL er delt med Ledelseskommission, som dialoger og erfaringsdeling med både Kommissionens medlemmer, Moderniseringsstyrelsen og Claus Juhl, Formand for Regeringens Sammenhængsreforms Udfordringspaneler.

    Når KIOL Executive har kunnet ’styre det offentlige’ og tiltrækker deltagere år for år, er det måske fordi det værdimæssige og personlige aspekt af lederlivet er en bærende søjle i ethvert virksomt lederudviklingsprogram, mener Line Arnmark.

     

    Emneord: Offentlig ledelse, Ledelseskommissionen, Sammenhængsreform, resiliens, det personlige lederskab, Ledelsesavisen, 270519, Sommer 2019
    KIOL Executive på DenOffentlige.dk KIOL står for Kursus I Offentlig Ledelse og er et executivt lederudviklingsforløb henvendt til offentlige ledere på højt niveau....
    Aktivitet: Artikler: 2 | Kompetenceområder: 1

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Hver tredje kommune indsamler nu bioaffald

    Bioaffald bliver i højere grad indsamlet og lavet til biogas og gødning. Ni kommuner er kommet til på et år.

    I 2017 steg antallet af kommuner, der indsamler biologisk affald som kartoffelskræller, kaffegrums og kyllingeben, med 40 procent. Det viser en opgørelse fra Miljøstyrelsen.

    Ved udgangen af året indsamlede 31 kommuner bioaffald. Det svarer til næsten hver tredje kommune. En af de kommuner, der kom til, var København, der sendte flere hundredtusinder grønne indsamlingskurve ud til sine borgere.

    - Stor ros til kommunerne for at give borgerne mulighed for at genanvende deres madaffald. Der er ingen tvivl om, at vi skal skrue op for genanvendelsen i fremtiden, skriver miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i en pressemeddelelse.

    Det indsamlede bioaffald bliver brugt til at lave biogas, der giver elektricitet og varme. Affaldet bliver også omdannet til gødning, da det er rigt på næringsstoffer som fosfor, nitrogen og kulstof.

    Bæredygtighed på DenOffentlige

    Vi samler de væsentlige historier om bæredygtig omstilling her.

    København er en af de kommuner, der i 2017 begyndte at indsamle bioaffald. I Københavns villakvarterer har det længe været muligt, men i efteråret blev det obligatorisk også i etageejendomme.

    Her sendte kommunen over 300.000 indsamlingskurve ud, og samtidig blev der kørt 12-15.000 beholdere ud til baggårde og skralderum.

    - Generelt har folk taget rigtigt pænt imod det. Vi har fået langt flere positive tilbagemeldinger end negative.

    - De fleste synes faktisk, at det er rigtigt rart og giver god mening at indsamle deres affald, siger centerchef i Byens Drift i Københavns Kommune Lotte Stächer.

    Hun fortæller, at kommunen har brugt meget energi på oplysning og information for at sikre, at indsamlingen blev vel modtaget.

    - Det har vi brugt meget krudt på. Men det synes vi også, vi skylder, når vi laver så stort et indgreb i borgernes liv. 

    - Vi er kommet med noget, folk skal have i deres køkken. Så skylder vi også at forklare hvorfor, siger hun.

    Indsamling af biologisk affald er noget, alle danskere skal vænne sig til. Nye fælles miljøtiltag i EU betyder nemlig, at det fra 2023 bliver et krav.

    - De nye direktiver indeholder nogle ambitiøse, men realistiske mål og krav, herunder separat indsamling af organisk affald fra husholdninger. De kommuner, der allerede har indført sortering af organisk affald, har nu en fordel ved at være frontløbere, siger Esben Lunde Larsen.

     

    Emneord: Bioaffald, Biogas, Gødning, Esben Lunde Larsen, 230118
    Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
    Aktivitet: Artikler: 6985

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Robot tager skraldet på plejecenteret

    Roberta er en servicerobot, som hjælper med affaldshåndtering. Robotten kan programmeres til at køre en fast rute eller tilkaldes ved behov via I-pad eller telefon.

    Sundheds- og Omsorgsudvalget i Ikast-Brande Kommune har den 03-11-2016 besøgt plejecentret Engparken i Brande for at se Robotten MiR100 også kaldet Roberta i aktion. Roberta er en servicerobot, som hjælper med affaldshåndtering. Robotten kan programmeres til at køre en fast rute eller tilkaldes ved behov via I-pad eller telefon. 

    Læs mere om OPI

    Følg vores store tema med fokus på offentlig-privat-innovationssamarbejde, OPI. Klik her.

    Ruth Juhl Jensen som er leder af Engparken fortalte om erfaringerne fra projektet, herunder, at borgerne er trygge ved ”Roberta”, da den kører og taler roligt og holder tilbage for mennesker og genstande.
    En af beboerne på Engparken sagde ”Den er god nok og taler pænt til os”.
    Fælles udvikling
    I projektperioden har Engparken samarbejdet med et lokalt firma om at få ”Roberta til at fungere optimalt, så den kører i det rigtige tempo, har den rigtige standard rute og holder stille på hver afdeling, så personalet har tid til at fylde skrald på Robottens vogn. Den største udfordring i testperioden har været at få robotten til selv at tage elevatoren. Der udvikles stadig på at optimere udnyttelsen af ”Roberta blandt andet skal flere medarbejdere kunne tilkalde ”Roberta” til en opgave. 

    ”Roberta” har været med til at mindske lugtgenerne i forhold til affald på Engparken og det er derfor også aftalt, at lignende løsninger med servicerobotter skal tænkes ind i forbindelse med ombygninger og nybyggeri på plejecentrene i Ikast-Brande Kommune.  Det er desuden en fordel, at personalet nu ikke behøver forlade afdelingen, når der skal tømmes skraldespande, så de kan blive tæt på borgerne.   

    Et OPI samarbejde
    Sundheds- og Omsorgsudvalget har som en del af Byrådets vision 2016 haft et ønske om at afprøve en servicerobot på et plejecenter i Kommunen og Engparken havde en problemstilling omkring lugtgener i forbindelse med affaldshåndtering, som der var behov for at finde en løsning på. Dette har været baggrund for projektet, som er foregået via en OPI aftale. OPI er en samarbejdsmodel for, hvordan offentlige og private aktører kan arbejde sammen om at skabe nye innovative løsninger
     
    Roberta er ikke alene
    Det er ikke kun affaldsrobotten som hjælper med at gøre hverdagen nemmere for både borgere og personale på plejecentrene i Ikast-Brande Kommune. Der er også bl.a. skylle- tørre toiletter, robotstøvsugere, spiserobotter og smarte senge. 
     
    Udgivet første gang 11. november 2016
     
    Emneord: Velfærdsteknologi, Robotteknologi, Ikast-Brande Kommune, Engparken, Plejecentre, OPI, Kvmail2017
    Ikast-Brande Kommune på DenOffentlige.dk Ikast-Brande Kommune
    Aktivitet: Artikler: 15 | Kompetenceområder: 1

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Her er de 44 frikommuner - i otte netværk

    Regeringen har udpeget otte frikommunenetværk, der består af i alt 44 forskellige kommuner. De får i de næste fire år frihed til at afprøve nye ideer og løsninger i praksis.

    De otte frikommunenetværk har alle beskrevet nogle relevante samfundsmæssige problemstillinger, som de sammen vil arbejde ambitiøst og målrettet om at løse i de enkelte netværk. Frikommunenetværkene udgør til sammen en bred repræsentation af kommuner, både i forhold til kommunestørrelse og geografi.

    Læs mere om frikommuneforsøgene her

    Vi samler historier om og fra frikommunerne her

    Social- og indenrigsminister Karen Ellemann er begejstret for, at det nye frikommuneforsøg nu er skudt i gang:

     
    ”Med frikommuneforsøget giver vi udvalgte kommuner frihed til at udfordre eksisterende regler og vanetænkning. I Rio leverede de danske atleter en imponerende medaljehøst med henholdsvis 15 og 7 medaljer til OL og Paralympiske Lege. Jeg håber, at vi med frikommuneforsøget kan gøre dem kunsten efter og høste mindst lige så mange gode erfaringer med nye ideer og metoder. Præmierne kommer ikke i form af medaljer, men som nye løsningsmodeller, som kan komme borgere i alle kommuner til gavn.”
     
    De otte frikommunenetværk arbejder hver med udgangspunkt i et overordnet tema, der til sammen dækker en bred palet af kommunale opgaveområder, herunder beskæftigelses-, social-, sundheds- og boligområdet. Derudover vil flere af netværkene arbejde mere på tværs af fagområder og sektorer.
     
    Det er et tema, som social- og indenrigsminister Karen Ellemann ser et stort potentiale i:
     
    ”Det er afgørende for mig, at borgerens behov er i centrum. Nogle borgere har meget komplekse udfordringer med for eksempel fysiske og psykiske problemer, misbrug og langvarig ledighed, der kræver en tværgående indsats. Derfor er det rigtig spændende med frikommuneforsøg, der handler om, hvordan kommunerne kan blive endnu bedre til at samarbejde og koordinere på tværs af forvaltninger og sektorer. Eksempelvis gennem fælles handleplaner, nye organisationsformer eller nye typer af indsatser,” siger Karen Ellemann
     
    Fra temaer til konkrete forsøg
    Regeringen har i første omgang udvalgt netværkene og deres overordnede tema. De nye kommunenetværk har nu med deres status som frikommuner en særlig mulighed for at udfordre den statslige styring og nytænke deres opgaveløsning.
     
    Første frist for at indsende ansøgninger om konkrete forsøg, der kræver dispensation fra eksisterende regler eller ny lovhjemmel, er den 1. december 2016. Derefter kommer der yderligere to ansøgningsrunder i 2017, så frikommunerne har tid til at udvikle spændende og perspektivrige forsøg.
     
    FATKA: Om frikommuneforsøg II
    Regeringen og KL har i økonomiaftalen for 2016 aftalt at igangsætte et nyt frikommuneforsøg i perioden 2016-2020, hvor udvalgte kommuner får udstrakt frihed til at afprøve nye og mere effektive måder at løse deres opgaver på.
     
    Formålet med det nye frikommuneforsøg er at få ny viden og praktiske erfaringer, der kan bane vejen for en bedre opgaveløsning gennem effektiviseringer, regelforenklinger og bedre styring i alle kommuner.
     
    Frikommuneforsøget organiseres i netværk af frikommuner, der samles om at lave forsøg indenfor et fælles tema. Denne organisering skal understøtte en fokuseret og sammenhængende forsøgsindsats for at løse en fælles samfundsmæssig problemstilling.
     
    I netværkene nytænkes indsatsen i tæt samspil mellem de deltagende frikommuner, som løbende gennem forsøgsperioden videndeler om og følger op på forsøgenes fremdrift, resultater, metoder mv. Alle frikommuner i et netværk gennemfører dog ikke nødvendigvis de samme forsøg inden for temaet.
     
    Frikommunerne kan efter ansøgning blive undtaget fra statslige regler eller få et ændret regelgrundlag, hvis de støder på lovgivningsmæssige barrierer. Der lægges op til at give frikommunerne vide rammer for at nytænke deres opgaveløsning. Forsøg må dog ikke være i strid med grundloven eller EU-regler, give frikommunerne økonomiske fordele på bekostning af andre eller bryde afgørende med borgernes retssikkerhed.
     
    Social- og Indenrigsministeriet og øvrige relevante ressortministerier indgår løbende i dialog med frikommunenetværkene i forhold til videndeling og sparring om forsøgsudviklingen. Som led heri stiller ministerierne eksisterende national og international viden til rådighed for netværkene.
     
    FAKTA: Sådan blev frikommunenetværkene udvalgt
    Social- og Indenrigsministeriet modtog i alt 43 ansøgninger om deltagelse i frikommuneforsøg II.
     
    For at blive taget i betragtning som frikommunenetværk skulle kommunerne søge i netværk bestående af op til seks kommuner. Netværk bestående af mere end seks kommuner er dog blevet taget i betragtning, såfremt der var en god, faglig begrundelse for et større antal deltagerkommuner. En kommune kan godt deltage i flere frikommunenetværk.
     
    I udvælgelsen af frikommunenetværkene er der foretaget en samlet vurdering ud fra følgende overordnede kriterier:
     
    • Der er tale om et netværk af kommuner.
    • Netværkets ambitionsniveau for arbejdet.
    • Det beskrevne temas potentiale til at udfordre generelle samfundsmæssige problemstillinger.
    • Netværkets overvejelser om fælles udvikling af forsøg, gensidig læring og fokus på at inddrage den bedst tilgængelige viden om, hvad der virker.
     
    Endelig er der blevet skelet til, at de udvalgte frikommunenetværk samlet set består af kommuner, der varierer i størrelse og geografisk placering, så frikommunenetværkene repræsenterer det kommunale landskab bredt, og dermed skaber det bedste grundlag for senere at udbrede de gode erfaringer og nye løsninger til alle landets kommuner.

    FAKTA: Her er de otte netværk og deres forsøg

    Beskæftigelse og integration
    Navn: En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats
    Projekt: Netværket vil adressere udfordringerne med at fastholde og bibeholde en arbejdsstyrke, der matcher behovene hos virksomhederne.
    Deltagere: Aalborg, Frederikshavn, Læsø, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt, Morsø, Thisted, Rebild, Vesthimmerland, Mariagerfjord
     
    Boliger
    Navn: Billige boliger og fleksible boligløsninger
    Projekt: Netværkets ambitions er at blive bedre til at understøtte, at den enkelte borger kan udvikle sig og i højere grad blive selvhjulpen i egen bolig.
    Deltagere: Høje-Taastrup, Randers, Roskilde, København, Favrskov, Aarhus
     
    Socialområdet
    Navn: Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde
    Projekt: Netværket vil arbejde med nye værktøjer til at fastholde styringen af udgifter på det specialiserede socialområde med fokus på borgerens valgfrihed og selvbestemmelse.
    Deltagere: Favrskov, Herning, Holstebro, Randers, Silkeborg, Skive, Aabenraa
     
    Navn: Børn som vores vigtigste ressource
    Projekt: Netværket vil understøtte en tilgang og et perspektiv, hvor der er tillid til fagligheden hos medarbejderne ved at arbejde med regelforenkling og nedbryde silotænkning for i stedet at anlægge helhedsorienterede og tværgående betragtninger.
    Deltagere: Guldborgsund, Ikast-Brande, Gladsaxe
     
    Sundhed og ældre
    Navn: Nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde
    Projekt: Netværket vil forsøge at skabe mere sammenhængende forløb for borgere og patienter på det somatiske akutområde i et tværsektorielt samarbejde mellem kommune, praktiserende læge og hospital.
    Deltagere: Rudersdal, Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk
     
    Navn: Sammenhængende indsatser på tværs af sektorområder
    Projekt: Netværket vil lave forsøg med øget samarbejde på sundhedsområdet, herunder afprøvning af Shared-Care modellen med etablering af tværsektorielle teams.
    Deltagere: Esbjerg, Odense, København, Aarhus, Randers
     
    Mennesket før systemet
    Navn: En plan for sammenhængende indsats sammen med borgeren 
    Projekt: Netværket vil i højere grad arbejde med helhedsorienterede indsatser og tilgange, der tager udgangspunkt i borgerens/ familiens samlede behov.
    Deltagere: Ballerup, Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød
     
    Frivillighed og samskabelse
    Navn: Øget borgerinvolvering og samskabelse
    Projekt: Netværkets vil arbejde med aktivt medborgerskab i forhold til forbedring af den nære velfærd i kommunerne, større ansvarsfølelse blandt borgerne for lokalområdet og en styrkelse af det lokale demokrati.
    Deltagere: Holbæk, Assens, Slagelse, Nordfyn, Ringkøbing-Skjern, Aarhus
     
    Udgivet første gang 10. oktober 2016. Genudgivet ifbm udvidelse af frikommuneforsøg.
     
     
    Emneord: Frikommune, Frikommuneforsøg, Frikommuner, Karen Ellemann, Aalborg Kommune, Allerød Kommune, Assens Kommune, Ballerup Kommune, Brønderslev Kommune, Esbjerg Kommune, Favrskov Kommune, Fredensborg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, Furesø Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommune, Halsnæs Kommune, Helsingør Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Ikast-Brande Kommune, Jammerbugt Kommune, København Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Morsø Kommune, Nordfyns Kommune, Odense Kommune, Randers Kommune, Rebild Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Roskilde Kommune Rudersdal Kommune, Silkeborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kommune, Thisted Kommune, Vesthimmerland Kommune, Aabenraa Kommune, Aarhus Kommune, Uge 42, Kvmail2017
    Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
    Aktivitet: Artikler: 1828 | Events: 7 | Kompetenceområder: 8

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Kom tilbage til virkeligheden – psykiatrien har brug for jer

    Gang på gang hører man, at psykiatrien har fået 2,2 milliarder kroner. Men hvordan ser virkeligheden ud?

    (Genudgivet) Et temmelig virkelighedsfjernt motto har det seneste års tid vundet indpas i debatten om vores psykiatri. Det kommer i variationer over temaet; ”Hvor er pengene blevet af?” I forskellige afskygninger skiftes man til at undre sig over, at patienter og personale ikke mærker effekten af de 2,2 milliarder, som satspuljepartierne afsatte i 2014.

    Læs mere fra Region Hovedstaden

    Du kan læse flere historier fra og om Region Hovedstaden på temasiden her

    Det ligger efterhånden på rygraden og gentages nærmest per refleks, når medierne forholder de politisk ansvarlige på Christiansborg til opråb fra læger og psykologer i børne- og ungdomspsykiatrien, som har svært ved at følge med presset fra et stigende antal patienter. Eller når der kommer patienthistorier fra helt almindelige danskere, som har oplevet en psykiatri, hvor man gør sit allerbedste, men hvor det er tydeligt, at både tiden og ressourcerne er knappe.

    Det er et bekvemt modsvar, når man konfronteres med komplicerede problemstillinger og helst vil være fri for at forholde sig til virkeligheden. Og det har en appel til medierne, som gerne stemmer i og gladeligt gentager budskabet uden nærmere tanke eller efterprøvning.

    LÆS OGSÅ: Hæstorp: Styrk rammerne i stedet for at lave nye institutioner

    Det gavner bare ikke psykiatriens patienter og ansatte og fordrer ikke dialog om udfordringerne. Hvad værre er, så er det helt bevidst vildledning. Jeg kan ikke tro, at vore politisk ansvarlige på sundhedsområdet ikke læser de afrapporteringer, som løbende indsendes fra regionerne. Skulle det mod forventning være tilfældet, så skal jeg gerne give et kort overblik fra Region Hovedstaden.

    Det lyder besnærende, når man nævner beløbet i ét. 2,2 milliarder er rigtig mange penge. Men af de 2,2 milliarder går en tredjedel til tiltrængt nyt byggeri, så vi kan sikre bedre rammer for patienterne i psykiatrien i fremtiden. Hertil kommer midlertidige penge til tidsbegrænsede indsatser. Derefter skal kagen deles i fire, som er det antal år bevillingen skal dække. Det efterlader 300 millioner kroner om året i fire år, som psykiatrien i de fem regioner i Danmark skal dele. For vores vedkommende i Region Hovedstaden får vi dermed 90 millioner kroner årligt i fire år.  

    I Region Hovedstaden betød det overordentligt stramme budgetforlig mellem regeringen og regionerne, at vi skulle finde 640 millioner kroner på budgettet for 2017. Selvom vi Region Hovedstaden har forsøgt at skåne psykiatrien i vores budget, så er det ikke muligt at undgå besparelser.  

    Oven i det, så stiger antallet af patienter fortsat. I 2015 var der ca. 600.000 ambulante besøg i psykiatrien mod 350.000 i 2010.

    Det er vigtigt at sige, at tilskuddet til psykiatrien har været stærkt medvirkende til de massive forbedringer i ventetiden til udredning og behandling, som psykiatrien har opnået de senere år. Samtidig sikrer de blandt andet også udvidelse af kapaciteten på en lang række områder, som hver eneste dag kommer patienterne til gavn som for eksempel permanent udvidelse af tilbuddet til unge med debuterende skizofreni, som nu får bedre mulighed for at leve et almindeligt liv uden at blive invalideret af en alvorlig psykisk sygdom.

    LÆS OGSÅ: Adam Wolf: Sådan blev 300 mio til 2.2 mia

    Det har også givet mulighed for f.eks. at udvide kapaciteten på Glostrup, at lave forsøg med særlige akutteams på Frederiksberg og Nordsjælland og sikre bedre behandling af traumatiserede flygtninge i Ballerup. Det er der god grund til at glæde sig over.   

    Du kan læse mere om økonomien på Region Hovedstadens Psykiatris hjemmeside.

    Det er heller ikke sikkert, at det kun er økonomi, som er løsningen på vores problemer. Jeg tror, at vi kan nå langt med samarbejde, videndeling og dialog. Men jeg kunne ønske mig, at man på Christiansborg i højere grad anerkender de patienter, pårørende og personale, som appellerer til, at vi som politikere tager ansvaret på os. I stedet mødes de med uværdigt mudderkast og ansvarsfralæggelse. Det kan vi ikke være bekendt.

    Så kære venner. Kom nu tilbage til virkeligheden og vores fælles udfordringer med en underprioriteret psykiatri. Der er brug for ressourcer og fælles løsninger – ikke vildledning. 

    Blogindlægget er udgivet første gang den 12. oktober. 

    Emneord: Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen, Psykisk syge, Unge med psykiske lidelser, Psykiske indlæggelser, Psykisk sygdom, Psykiatrien, Botilbud, Bosteder, Vold og trusler på bosteder, 250417, Sundhedsområdet, 5 år med DenOffentlige
    Region Hovedstaden på DenOffentlige.dk Region Hovedstaden står for behandling, uddannelse og forskning inden for borgernes sundhedsvæsen, og sammen med andre udvikler vi hovedstadsregionen, hvor Region Hovedstaden har særlige opgaver ...
    Aktivitet: Artikler: 174 | Kompetenceområder: 1

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Data og resultatstyring i skolen - hænger det sammen?

    Er der overhovedet en sammenhæng mellem resultatstyring og folkeskolens arbejde med elevdata? Både ja og nej, skriver Mai-Britt Herløv Petersen, chefkonsulent, COK i denne blog.

    Er der overhovedet en sammenhæng mellem resultatstyring og folkeskolens arbejde med elevdata? Både ja og nej. Med vedtagelsen af folkeskolereformen i 2014 blev der formuleret tydelige mål for elevernes læring og trivsel. Mange kommuner har suppleret de nationale mål på skoleområdet, og det har for alvor sat skub i arbejdet med data til dokumentation af resultaterne. Målene er med til at sætte retning for, hvad skolerne rent pædagogisk skal arbejde med.

    Arbejde med data bør ske i dialog
    Hvis det systematiske arbejde med elevernes data skal give effekt, må det ske i professionelle læringsfællesskaber og i en dialog, hvori skolens ledelse også deltager. På denne måde bliver det muligt at forstærke en datainformeret pædagogik for både den enkelte elev og elevernes læringsfællesskab.

    COK er redaktør for eget indhold

    COK er redaktør for eget indhold på DenOffentlige, og udgiver artikler, debatindlæg, synspunker, pressemeddelelser og cases om offentlig ledelse og kompetenceudvikling. 

    Læs mere om COK her. 

    Læs mere om at blive redaktør her.

    I skolens arbejde skal både de kvantitative og kvalitative data være udgangspunkt for de valg og professionelle beslutninger, som det pædagogiske personale træffer omkring elevernes læring og de læringsmål, der danner afsæt for undervisningens tilrettelæggelse. Det sker naturligvis ikke uden en tydelig pædagogisk ledelse, hvor skoleledelsen sætter retning, giver sparring, evaluerer og deltager i resultatopfølgningen i samarbejde med det pædagogiske personale.

    Skolens virkelighed er meget kompleks. De kvantitative data er med til at få et overblik over denne virkelighed. Derfor handler det om at skabe en professionel fælles drøftelse, hvor de kvantitative data sammen med skolens øvrige systematiske indsamlede kvalitative data udgør afsættet for en dialog mellem forvaltning, skoleledelse og det pædagogiske personale.

    Datastyring er vigtigt
    Skoler er fyldt med alle mulige slags data, og det kan være vanskeligt at få et overblik. Man kan hurtigt tabe motivationen for at arbejde datadrevet, hvis alle data sættes i spil samtidig. Det er derfor vigtigt, at skolens ledelse hjælper med, at der kun sættes fokus på de data, der er aktuelle i forbindelse med en bestemt målsætning i forhold til en elev eller gruppe af elever.

    Når man har et nogenlunde overblik over de datatyper en skole har til rådighed, bliver det også lettere at overskue, hvilke data der skal i spil i forhold til den problemstilling og de mål, man aktuelt arbejder med.

    I skolen er det skolederens ansvar at nå de opstillede mål. I dialog med medarbejderne må skolens ledelse finde metoder, der giver den ønskede effekt i forhold til elevernes resultater. Offentliggørelse af resultaterne i fx kvalitetsrapporter på skolernes hjemmesider er med til at skabe transparens og give borgerne mulighed for at se skolerne i kortene, når det drejer sig om effekten af den undervisning den enkelte skole udbyder.

    Præstationer er et fælles ansvar
    Hvis skoleledere skal holdes ansvarlig for udvikling af de enkelte skolers præstationer, må de kommunale forvaltninger tilsvarende selv demonstrere ansvarlighed ved at hjælpe skolelederne og skolernes personale med at udvikle deres kapacitet til at leve op til de nye forventninger, som er affødt af skolereformen.

    Den kommunale forvaltnings opgave bliver derfor ikke kun at sikre en rationel indretning af skolevæsenet, men også at understøtte en udvikling dels hos de lokale skoleledere, så de tager ansvar og dels hos det pædagogiske personale, der skal udføre arbejdet med at styrke elevernes læring, så målene i reformen nås.

    COK-konference om datastyring i skolen

    Et fælles ansvar er forudsætningen og det, der binder hele styringskæden sammen fra ministerium over kommunal forvaltning og skoleledelse og ud til de enkelte lærerteam på skolerne. Alle må på hvert deres niveau tage ansvar og lære af den viden, vi har til rådighed, hvis målene i skolereformen skal lykkes. Gensidig dialog, viden baseret på praksisevidens fra skolerne og forskningsviden bliver helt centralt for skolens undervisning og udvikling – et projekt, der kun kan løftes, hvis det sker i professionelle læringsfællesskaber på alle niveauer.

    Emneord: Resultatstyring, Dataanalyse, COK, Mai-Britt Herløv Petersen, Folkeskolen, Skoleavisen, Elevdata, Ny folkeskole, Skoleavisen nr 5
    COK på DenOffentlige.dk COK er en aktiv del af den kommunale velfærdsudvikling. COK er kommunernes kompetencecenter i forening, og vores vigtigste opgave er at understøtte kommunernes drift og udvikling gennem kompete...
    Aktivitet: Artikler: 135 | Events: 7 | Kompetenceområder: 2

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Tidl. finansminister Henning Christophersen

    Henning Christophersen: Politikerne mangler lederskab

    Moderniseringen af den offentlige sektor er delvist mislykkedes, sagde tidl. finansminister og formand for Venstre, Henning Christophersen i dette interview fra 2013. Han var arkitekten bag Moderniseringsprogrammet fra 1983, der i dag ses som moderen for de sidste 30 års forsøg på at skabe en effektiv offentlig sektor.

                                                 (Udgivet første gang 12. nov. 2013)
    I disse uger er det 30 år siden moderen bag årtiers offentlige moderniseringsforsøg blev præsenteret for Folketinget. Dengang lød det, at “Det er sjældent viljen hos de enkelte offentligt ansatte til at yde en god service, der mangler. Det karakteristiske er et stærkt menneskeligt og professionelt engagement. Problemerne ligger som oftest i de rammer i form af regler, procedurer og administrative systemer, som vi har bygget op. Moderniseringsprogrammet skal medvirke til at skabe bedre muligheder for, at ledere og medarbejdere kan komme til at gøre en indsats og bidrage med nye initiativer og ideer.”
    I dag er sektoren en af verdens største og dyreste, og modernisering fylder mere end nogensinde før den offentlige dagsorden. Men ifølge daværende finansminister Henning Christophersen er det Moderniseringsprogram, han stod som arkitekten bag, mislykkedes, når det gælder kampen mod bureaukratiet. 

    “Det er ikke lykkedes, og det er et resultat af mangel på strategisk tænkning i skiftende regeringer siden. Man har ikke været tvunget til at gøre noget,” mener Christophersen. 

     

    Moderniserings-programmet fra 1983

    Den 28. november 1983 præsenterede den daværende Schlüter-regering Regeringens Moderniseringsprogram for Folketinget. Finansminister Henning Christophersen stod i spidsen for projektet, der blev foldet ud i de følgende år. Læs den originale version af programmet her.

    DenOffentlige.dk har talt med den tidligere fianansminister i anledning af 30 års fødselsdagen for Moderniseringsprogrammet. I dag står netop det program som en milepæl for indførelsen af New Public Management, men også det hidtil stærkeste forsøg på at præge den offentlige sektors konstante vækst og udvikling. Christophersen mener i dag, at væsentlige, konkrete dele i Moderniseringsprogrammet lykkedes, men på et centralt område erkender han i dag, at udfordringerne var større end han anede dengang. Opgøret med tiltagende bureaukratisering mislykkes.

    “Vi lavede regelforenklingen, hvor vi hver uge afskaffede to sæt regler. Det må man nok sige er sandet til igen. Når jeg kigger tilbage i dag, så må jeg sige, det var en god ide, men vi skulle have taget flere regler med. Det skulle ikke have været to men fem eller ti om ugen,” siger Christophersen i dag. 
     
    Havde brug for et fælles projekt
    Dengang for 30 år siden - ligesom i dag - stod den offentlige sektor i en eksistenskrise, og dengang, som i dag, var det global krise, der tvang politikerne til handling. 

    “Vi var nødt til at ændre principperne for den økonomiske politik, fjerne underskud og overforbrug i finanspolitikken, ændre valutakurspolitikken og fjerne dyrtidsreguleringerne. Men det var alene justeringer af maskinrummet, og dermed slet ikke nok til at skabe en identitet. Derfor valgte vi at pakke det ind i et moderniseringsprogram, hvor der kunne skabes identitet og gives plads til selvstændige politiske initiativer,” mindes Christophersen. 

     

    Ordstyrer eller inspirerende foredrag?

    Nick Allentoft kan bookes som ordstyrer eller foredragsholder. Skriv til Nick.
    Læs også hans bog Velfærdsillusionen. Findes som lydbog her, og som alm. bog her.  Hør uddrag og podcasts her.

    Han fortæller, at det i høj grad handlede om at skabe en identitet og historie for en ny fireparti-regering, der var tvunget til at iværksætte reformer og forandringer. 

    “Jeg følte, at der var brug for et projekt, som en lang række ministre kunne blive involveret i, og dermed skabe deres egne politiske mål. Formålet var at skabe medejerskab og involvering. Med Moderniseringsprogrammet kunne finansministeriet skabe afsættet, og indgå alliancer med øvrige ministerier om en ny dagsorden. Derfor skabte vi plads til at de enkelte ministre kunne positionere sig, udvikle egne ideer og så videre,” fortæller den tidligere minister, der også var vicestatsminister og havde været meget tæt på at blive statsminister. 
    Magtpositionen i den daværende Schlüter-regering var derfor stærk, og med Moderniseringsprogrammet skabte Christophersen et omdrejningspunkt for efterfølgende årtiers forsøg på at omstille den offentlige sektor. 
    I dag er billedet det samme, og politikerne debatterer konstant effektiviseringer, modernisering og tillidsreform i den offentlige sektor. Men ifølge Christophersen mangler der noget. 
    “Vores politikere er ikke fokuserede nok til at tage det politiske lederskab på sig, selvom det er det, de skal og bør. Jeg har svært ved at se et arbejdsdygtigt flertal for en klar strategi, og endnu sværere ved at se, hvem der skal stå fadder til strategien,” mener den tidligere minister. 
     
    Danmark stod ved afgrunden
    Men en strategi er vigtig, mener Christophersen, fordi Danmark er presset fra alle sider og globaliseringen påvirker Danmark i langt højere grad i dag end for 30 år siden. 
    Alligevel går det den forkerte vej. Danmark er de seneste ti år rutschet ned på ranglisterne over nationernes konkurrenceevne både ifølge World Economic Forums ”Global Competitiveness Report” og ledelsesskolen International Management Forums ”World Competitiveness Yearbook”. Danmark har et produktivitets efterslæb på 20 procent i forhold til USA og 10 procent i forhold til Tyskland og Sverige, hvilket – hvis det fortsætter – betyder et velstandstab på 100 milliarder kr. frem til 2020. 
    Henning Christophersen rejste i 1985 til Bruxelles, hvor han var EU-kommissær i ti år, og som næstformand for Europa-Kommissionen sammen med formanden Jacques Delors en af arkitekterne i udviklingen af Det Indre Marked. Det er på den baggrund, han nu advarer de danske politikere.
     

    Christophersen: Det kan vi selv påvirke

    Overførselsindkomsterne 
    “Her tror jeg man vil se mere brug at et forsikringsprincip.” 
     
    Mere privatisering og selvstændiggørelse 
    “Meget af den offentlige sektor kunne godt privatiseres eller drives som selvstændige virksomheder. Meget af det er jo service.” 
     
    Mere fleksible lønsystemer
    “Der mangler stadig produktivitetsfremmende lønsystemer i den offentlige sektor, der kan måle sig med, hvad vi har i den private sektor.”
     
    “Man kan faktisk lave ret vidtrækkende ting i Danmark, uden at det nødvendigvis er afhængigt af, hvad der sker uden for Danmarks grænser. Men jeg tror ikke vi vinder noget på den nuværende retning. Det kan være, vi ikke taber på det. Men hvis du vil vinde, og blive forholdsmæssigt bedre stillet end de andre, så er du nødt til selv at finde på noget,” siger Christophersen. 
    Dengang i 1983 var Regeringen tvunget til at finde på noget. Danmark stod ved afgrunden, som en finansminister før Christophersen havde udtrykt det, og politisk kaos havde mere eller mindre domineret Christiansborg siden jordskredsvalget i 1973. Regeringens Moderniseringsprogram blev på den måde et vendepunkt. 
    “Vi stod med en række alvorlige økonomiske udfordringer, som vi var nødt til at gøre noget ved,” mindes den daværende finansminister. 

    Sammen med nære medarbejdere i ministeriet satte Henning Christophersen sig i spidsen for et udviklingsarbejde, der blev præsenteret for Folketinget den 28. november 1983. Programmet handlede dog om langt mere end reformer og reguleringer i den offentlige sektor. Den rimelig nye firkløver-regering, under den konservative partileder Poul Schlüters ledelse, stod på en brændende platform med en enorm udfordring. Fire forskellige politiske partier - CD, Kristeligt Folkeparti, Venstre og Konservative - skulle forenes og dernæst søge Fremskridtspartiets støtte til deres initiativer. Radikale stod, indtil de i 1988 trådte ind i en KVR-regering, på sidelinjen.

    Christophersen havde en klar strategi med sit politiske projekt. 
    “Vi etablerede indledningsvis Regeringens Moderniseringsudvalg, hvor vi samlede otte ministre, herunder blandt andre Palle Simonsen, Britta Schal Holberg, Mimi Jakobsen og Bertel Haarder. Det var i det forum vi formede indholdet i Moderniseringsprogrammet, men forinden havde vi i Finansministeriets arbejdsgruppe tilført nogle interne politiske dimensioner, som handlede om at involvere en lang række ministerier og politikere aktivt i et fælles projekt,” fortæller Christophersen. 
    Intentionen var at skabe medejerskab og involvering på tværs af ministerierne, så der kunne vokse et fælles projekt frem for Regeringen og derigennem skabes en identitet, som de fire partier kunne være sammen om. På den måde blev Moderniseringsprogrammet på een gang et arbejdsprogram for store dele af Regeringen og et politisk projekt, der drev en konstant debat i det offentlige rum. 
    For Christophersen handlede det om at politisk lederskab.
    “Finansministeren er een mod alle de andre, som Bertel Haarder engang har sagt. Det ønskede jeg ikke, så jeg havde behov for at opbygge nogle alliancer med de øvrige ministre. Derfor gjorde vi det til et projekt, som flere ministerier blev en del af. Det var meget vigtigt, for det betød, at ministerierne kunne udvikle deres egne ideer, og på den måde positionere sig. Det var ikke altid vi var enige, men det lykkedes grundlæggende at bygge en ordentlig strategi op,” mindes han. 
    Men den første tid med Moderniseringsprogrammet måtte Regeringen læne sig op af parlamentarisk støtte ude til højre. Fremskridtspartiet med Mogens Glistrup i spidsen var regeringens støtteparti i firkløverregeringens første halvandet år.
    “Fremskridtspartiet var nøglen til at gennemføre delene i Moderniseringsprogrammet, men efter valget i januar 1984 fik vi jo et flertal uden om Fremskridtspartiet, og så kunne vi handle mere målrettet,“ fortæller Christophersen. 
     
    Konkrete initiativer
    Med Moderniseringsprogrammet satte regeringen således gang i en ambitiøs modernisering af den offentlige sektor. Alt fra såkaldt EDB (i dag ville det hedde IT) over arbejds- og ansættelsesforhold til indførelse af nye syn på servicering af borgerne var dele af programmet. Men med tiden fulgte konkrete initiativer, der siden har forandret den offentlige sektors indretning på en række områder. 
    “Der var også mindre, meget konkrete dele i programmet, hvor de enkelte statslige institutioner fik mere frihed. Vi gav eksempelvis Det Kongelige Teater mulighed for at beholde de penge, de tjente, hvor de før bare havnede i statskassen, og vi gav de statslige museer lov til at tjene penge, så de kunne beholde indtjening på salget af for eksempel is og bøger,“ mindes Christophersen, der i dag også peger på, at de første skridt til privatisering af den nationalt ejede infrastruktur blev taget allerede dengang.
    “Vi lagde også grunden til at DSB og Posten senere kunne blive selvstændige. Længere nede af den vej lå den privatisering, som senere kom med teleområdet og for få år siden med DONG.“ 
    Det helt centrale opgør, blev dog ifølge den tidligere finansminister og Venstre-formand kun indledt, men aldrig afsluttet. 
    “Vi afskaffede dyrtidsreguleringen (automatiske lønstigninger, red), og det medførte, at der rent faktisk blev noget at forhandle om på lønnen. Men det førte også mere decentralisering med sig. Så den centrale rolle, som LO og DA spillede dengang er jo slet ikke så dominerende i dag. Vi fik på den måde en mere alsidig og fleksibel lønstruktur,” fortæller Christophersen.
    Han mener, at disse første skridt til en friere løndannelse trods modstand fra nogle af arbejdsmarkedets parter siden er accepteret. Men det var ifølge Christophersen kun et skridt på vejen. Han giver Produktivitetskommissionen ret i, at der skal gøres endnu mere ved lønsystemerne i den offentlige sektor.  

     

    “Dele af fagbevægelsen var meget bekymret dengang vi fjernede dyrtidsreguleringen, men i dag er en stor del af lønnen baseret på lokale forhandlinger, og jeg tror alle er tilfreds med den udvikling. Vi kom et stykke af vejen, men man godt kan gå længere endnu, som også Produktivitetskommissionen foreslår. De initiativer vi tog dengang bidrog meget stærkt til modernisering og decentralisering af løndannelser, som igen er forudsætningen for bedre produktivitet,” påpeger Henning Christophersen.
     
    Gentage 70’erne 
    Regeringens Moderniseringsprogram i 1983 kom således efter ti års krise, hvor den politiske kampplads på Christiansborg var præget af jordskredsvalget i 1973 med to nye partier i form af CD og Fremskridtspartiet og dertil en politisk beskidt atmosfære på Christiansborg, hvor partierne og politikerne hellere sloges end søgte løsninger. 

    På den måde kan den nuværende debat og udvikling på mange måder minde om tiden op til Regeringens Moderniseringsprogram fra 1983. Den nuværende politiske debat om reform af den offentlige sektor er måske snarere et billede af ti-året før Moderniseringsprogrammet fra 1983 end det er et skridt videre fra 1983. Dermed sender Christophersen en kraftig advarsel til nutidens beslutningstagere fra organisationerne over Christiansborg til lederne. 

    “Jeg bliver engang imellem spurgt om man kan tænke sig, at det, der skete i halvfjerdserne kan gentage sig, og jeg siger altid, at selvfølgelig kan man det. Man kan ikke være sikker på, at der altid er et arbejdsdygtigt flertal i Folketinget, og så går tingene i stå. Men det er i meget høj grad noget, de politiske partier selv sidder med ansvaret for,” siger Christophersen, og bemærker stilfærdigt, at der trods globalisering og EU-samarbejde stadig er gode muligheder for forandringer i Danmark.

    “Man kan faktisk lave ret vidtrækkende ting i Danmark, uden at det nødvendigvis er afhængigt af, hvad der sker uden for Danmarks grænser.” 
    Emneord: Moderniseringsprogrammet, Reform, Effektivisering, Bureaukrati, Tillidsreform, Finansminister, New Public Management, Folketinget, Henning Christophersen, Bertel Haarder, Fremskridtspartiet, Krise, Regering, Poul Schlüter, Firkløverregeringen, Chefredaktør Nick Allentoft, 271216, Samfundslederskab
    Samfundssind v. Nick Allentoft på DenOffentlige.dk Tidligere stifter og chefredaktør på DenOffentlige.dk....
    Aktivitet: Artikler: 88 | Kompetenceområder: 7

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Vi er truet mere indefra end udefra

    Der er ikke mennesker udefra, der truer vores land eller velstand. Den største trussel er vores egen måde at tackle løsninger på.

                            (Udgivet første gang 10. sept. 2015. Genudgivet i julen 2016)

    I disse år brister årtiers gode viljer. Samarbejde mellem lande nedprioriteres til fordel for nationale interesser. Denne katapulteren nedad fortsætter i nationerne, hvor borgere nu også  peger nedad. Det er en udvikling, der kun kan ende galt.

    Velfærdsstat eller velfærdssamfund - hvor er velfærdsmodellen

    Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

    Følg artikler og indlæg på temasiden her

    Politikere peger fingre af de nationer, der lægger land til EU’s ydergrænser. Disse lande er oprindeligt gået med i EU i forventning om, at medlemslandene kan arbejde sammen om grænseoverskridende udfordringer. Ja, EU har endda selv udvidet fra 12 til 28 medlemslande på ganske få år med argumentet om samarbejde. For at forebygge en ny krig i Europa. For at skabe vækst og udvikling. For at styrke Europa på en global scene.

    Hvordan kan mennesker, der søger mod Europa, så rejse flere tusinde kilometer uden at blive modtaget og registreret?  

    Hvordan kan vi her i Danmark anskue disse mennesker med foragt og fordømmelse, når de opgiver deres tilværelse og rejser tusinder af kilometer uden andet end det tøj de går i og med små børn i hånden?

    Det er helt skævt at pege på de mennesker, der kommer med en fortabt fortid og alene drømmen om en ordentlig fremtid. Når situationer, som vi har set de seneste dage, kan opstå, må man kigge bredere.

    Nødråb i årevis

    Borgerne, herunder også de politiske ledere, i Europa har i flere år hørt på nødråb fra lande som Grækenland og Italien. De er historisk hårdt udfordret af en konstant strøm af mennesker, der søger mod friheden og trygheden i Europa på grund af krig, fattigdom eller samfund, der er ødelagte af grusomme ledere. Men det europæiske samarbejde, sågar det internationale samfund, har leveret fiasko på fiasko i forsøgene på at finde holdbare løsninger.

    Europas borgere har været vidner til forhandlinger, der igen og igen er strandet på at statsledere har større fokus på egne nationale interesser end på varige løsninger. Det stik modsatte af formålet og fundamentet for det europæiske samarbejde.

    Derfor bryder det hele nu sammen om ørerne på statsledere og befolkninger. Det er tragisk. Det er forfærdeligt. Det er først og fremmest ansvarsløst af de statsledere, der er valgt af europas befolkninger til at sikre løsninger. Fred og fordragelighed. Vækst og velstand.

    Det løser ingenting at pege på de mennesker, der kommer hertil. De vælger jo Europa, fordi de tror vi har det godt, og at de kan få det godt.

     

    Det er mennesker

    Ingen kan gennemskue, hvad der skaber forventningerne og forestillingerne i flygtende menneskers tanker og handlinger. Ingen kan kloge sig på deres vegne. Det er mennesker på flugt. Mennesker på vej mod en drøm om et bedre liv. Det er mennesker. Migranter, flygtninge eller asylansøgere er blot betegnelser vores systemer skal bruge for at forholde sig til deres ankomst. Det er mennesker!

    Det er mennesker, der i stedet for at blive behandlet som uønskede kunne blive ambassadører for vores måde at leve på. I demokrati. I fred. I fordragelighed. I stedet oplever de et kaotisk og handlingslammet Europa. Ja, vi viser langt fra det ansigt, som vi selv bryster os af at bære.

     

    Lad mennesker hjælpe mennesker

    Derfor er det en flerdimensionel falliterklæring, når magthavere i Danmark og andre lande forsøger at bede borgere lade være med at hjælpe disse mennesker. Når de undskylder manglende løsninger ved at pege fingre af alle andre. 

    Retsstaten, det demokratisk styrede land og civilisationen er skabt af mennesker, for mennesker og mellem mennesker.

    Når politikere undskylder sig selv ved at pege på andre og samtidig argumenterer for at borgerne skal overlade handling til myndighederne har de reelt mistet blikket for det ansvar vi har givet dem.

     
    Emneord: Flygtninge, EU, Europæisk samarbejde, Krig, Konflikter, Chefredaktør Nick Allentoft
    Samfundssind v. Nick Allentoft på DenOffentlige.dk Tidligere stifter og chefredaktør på DenOffentlige.dk....
    Aktivitet: Artikler: 88 | Kompetenceområder: 7

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE