Tidligere kommunal leder dømt for bestikkelse

    En 58-årig mand er fredag ved Retten i Aarhus blevet dømt for flere gange i sin tid som leder i Aarhus Kommune at have modtaget bestikkelse.

    Dommen lød på fire måneders betinget fængsel med vilkår om 100 timers samfundstjeneste. I samme sag blev en nordjysk virksomhed idømt en bøde på 100.000 kroner for at have ydet bestikkelse til den 58-årige. Firmaets direktør blev idømt 60 dages betinget fængsel med vilkår om 80 timers samfundstjeneste. 

    Bestikkelsen fandt sted i en periode fra 2010 til 2016. Blandt andet modtog den 58-årige af flere omgange koncert- og festivalbilletter af virksomheden, der solgte maskiner til hans afdeling i kommunen. Desuden ydede virksomhede et sponsorat på 210.000 kroner til den badmintonklub, hvor den 58-årige var bestyrelsesmedlem. 

    ”Det er helt essentielt, at vi som samfund kan stole på, at ansatte i det offentlige ikke lader sig bestikke til at give fordele til bestemte virksomheder eller personer. Selvom der ikke er noget endegyldigt bevis for, at virksomhederne fik modydelser ud af deres gaver og sponsorater, så er der sået kraftigt tvivl om, hvorvidt de har fået en bedre behandling. Jeg er tilfreds med, at retten vurderede, at der er tale om bestikkelse, når man som offentligt ansat modtager gaver fra leverandører i det omfang, den 58-årige gjorde, ” siger anklageren. 

    Også dømt for tøjkøb på kommunens regning

    I samme sag blev den 58-årige frifundet for bestikkelse ved at have deltaget på golfture arrangeret af en anden virksomhed, som kommunen handlede med. Her vurderede retten, at det ikke kunne bevises, at der var tale om fornøjelsesture, der kunne betragtes som bestikkelse. I den forbindelse blev det pågældende firma og to direktører også frifundet. 

    ”Jeg vil nu nærlæse rettens afgørelse og vurdere, om den skal indstilles til anke hos Statsadvokaten,” siger Jesper Rodkjær. 

    Den 58-årige blev ud over bestikkelse også dømt for mandatsvig ved på kommunens regning at have købt tøj for cirka 3000 kroner til privat brug. 

    Den 58-årige har erkendt mandatsviget men nægter, at der var tale om bestikkelse, da han modtog billetter og sponsorat fra firmaerne. 

    Boganmeldelse: Lederskam af Elsebeth Hauge

    “Målet er, at du som leder har fået indsigt i din egen skam og nu har en fornemmelse af, at du ikke er ene om at have oplevet episoder, hvor du skammer dig.” Hvem melder sig først til at få indblik i sin egen skam?

    rWK5LiWgiUCqJCmqDx7-YQ4aWNDc2uhXNY6KbXT8

    Spørgsmålet er om begrebet 'lederskam' holder. Bogen er godt skrevet, og den skal læses, fordi man bliver nødt til at forholde sig til skam i flere henseender. Anmeldelse af Marianne Pedersen.

    “Målet er, at du som leder har fået indsigt i din egen skam og nu har en fornemmelse af, at du ikke er ene om at have oplevet episoder, hvor du skammer dig.” Hvem melder sig først til at få indblik i sin egen skam? 

    Elsebeth Hauge giver 25 forskellige bud på, hvad ledere skammer sig over i Lederskam, som netop er udkommet på forlaget Business Plus. Som læser bliver man klogere på, hvorfor den opstår, og hvad man gør ved den, og man får et indblik i, hvad andre mennesker skammer sig over. Bogen er opdelt i tre: Hvorfor, hvordan og så en øvelsesdel. Der reflekteres løbende over begrebet, og de fire mekanismer, som skammen sætter i gang, perspektiveres på forskellig vis. Skam er ikke et begreb, der normalt forbindes med arbejdslivet, og spørgsmålet er, om der er et behov for det? 

    FÅ 30 DAGENS FRI LÆSNING HOS MOFIBO

    Fortællingerne spænder vidt og giver læseren en flig af den menneskelige del af at være leder - men flere fortællinger vil også være genkendelige for alle andre. Fx i den mandlige direktørs fortælling om affæren med en yngre, nyansat økonomimedarbejder. Han mister jobbet og sin familie, og han er skamfuld, og hans skam over at være faldet i fælden udgør hovedbudskabet. Men er det lederskam? Er det ikke bare uanstændighed, utroskab og dårlig moral? 

    Hauge deler ud af sin erfaring fra et bredt kendskab til ledergerningen, bl.a. i fortællingen om lederen, der skammer sig over ikke at have råbt højere op omkring den hverdagsracisme, der er på spil, når ansøgere med tørklæde altid taber på point til de blåøjede, lyshårede ansøgere. Men igen er spørgsmålet. Er lederskam forklaringen? 

    For den kyniske læser kan begrebet lederskam læses som et begreb til at godtgøre og bortforklare inkompetence, dårlig dømmekraft og manglende evne til at prioritere og påtage sig ansvar. Det er et paradoks, for bogen vil netop imødekomme skammen og gøre op med den - men er der brug for det? Er der brug for at italesætte skam? Og skal den spille en rolle fremadrettet, når vi taler om ledelse, personligt lederskab og work-life-balance? For den nysgerrige læser er det et interessant begreb at dykke ned i - for hvad er skam? Og hvorfor er skam koblet sammen med ledelse? 

    Bogen forstyrrer, fordi skam bliver en del af den diskurs, der er omkring ledelse. Sammen med tvivl, frygtløs ledelse, paradoksledelse og alverdens andre begreber er skammen nu klar til at blive sat i spil. Og som læser tvinges man til at forholde sig til, om der er brug for begrebet. 

    Skal du have fyldt bogkassen op til ferien, så er anbefalingen at få fat i Lederskam. På den måde undgår du at stå skamfuld tilbage, fordi du er på bagkant, når lederskam bliver det nye sort, som ledelseskonsulenterne landet over turnerer rundt med. 

     

    Milliarder til ny coronafond skal skabe vækst og nye job

    Erhvervsministeren sender 5 milliarder kroner til europæisk garantifond, der skal hjælpe særligt små og mellemstore virksomheder, der er ramt af corona-krisen.

    En ny europæisk garantifond på over 185 milliarder kroner skal hjælpe europæiske virksomheder, særligt små og mellemstore virksomheder, med at klare sig igennem corona-krisen. Fonden er ikke mindst vigtig, fordi danske virksomheder vil nyde godt af, at økonomien i hele Europa er stærk.

    Det er potentielt også godt nyt for danske virksomheder ramt af coronakrisen. Fonden kan nemlig bygge videre på det samarbejde som Den Europæiske Investeringsbank og dens datterselskab den Europæiske Investeringsfond år har indgået med bl.a. danske banker og Vækstfonden, der drejer sig om udlån til små og mellemstore virksomheder, lån til virksomheders forskning og udvikling mv.

    Erhvervsminister, Simon Kollerup:

    ”En stærk genopretning i Europa er en forudsætning for efterspørgsel efter varer hos de danske eksportører. Derfor er jeg glad for, at vi i Danmark har valgt at støtte op om den nye corona-garantifond i EU, fordi fonden vil være med til at give eksportmuligheder, dansk vækst og danske job. Med sin størrelse og omfang bliver Garantifonden et vigtigt redskab, når det kommer til at hjælpe de europæiske eksportmarkeder gennem krisen.”

    Alle lande, der bidrager, kan søge, og garantifonden vil kunne gavne både eksisterende og nye danske kunder i den Europæiske Investeringsbank, som er ejet af de europæiske lande i fællesskab og som skal administrere fonden.

    Det danske bidrag på i alt 5 milliarder kroner er dermed med til at mobilisere finansiering for op mod 1.500 milliarder kroner.

    Garantifonden skal understøtte, at virksomheder i EU, særligt små og mellemstore virksomheder, har den nødvendige likviditet til at klare sig igennem corona-krisen. Det skal ske ved, at fonden yder garantier, der skal dække tab og andre omkostninger i forbindelse med de projekter, som modtager finansiering gennem garantifonden.

    Garantifonden er blandt de initiativer, som er blevet vedtaget af EU’s stats- og regeringschefer i april 2020 som reaktion på corona-pandemien.

    Ønsker man som virksomhed at gøre brug af den Europæiske Investeringsbank, skal man tage kontakt til sin bank eller direkte kontakt til den Europæiske Investeringsbanks kontor i Danmark.

    Erhvervs- og Vækstministeriet på DenOffentlige.dk Erhvervs- og Vækstministeriet
    Aktivitet: Artikler: 84 | Kompetenceområder: 1

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Afdelingschef for Afdeling for Sygehuspolitik, Beredskab og Smitsomme Sygdomme er udpeget

    Sundheds- og Ældreministeriet har udpeget afdelingschefen for departementets Afdeling for Sygehuspolitik, Beredskab og Smitsomme Sygdomme. Valget er faldet på Lene Brøndum Jensen, der siden 1. juni har fungeret som konstitueret afdelingschef

    Lene Brøndum Jensen har en lang karriere bag sig i Sundheds- og Ældreministeriet, senest som kontorchef for Kontoret for Sygehuspolitik siden 2013.

    Stillingen som afdelingschef blev oprettet som led i styrkelsen af Sundheds- og Ældreministeriet med oprettelsen af Afdelingen for Sygehuspolitik, Beredskab og Smitsomme Sygdomme.

    Blå bog
    Lene Brøndum Jensen er 46 år gammel og cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. Lene bor på Frederiksberg med sin kæreste og deres datter.

    Karriere

    • 2013-2020: Kontorchef for Sygehuspolitik, Sundheds- og Ældreministeriet
    • 2009-2013: Chefkonsulent i Sygehuspolitisk Center, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
    • 2007-2008: Ledende ministersekretær, Indenrigs- og Sundhedsministeriet
    • 2004-2007: Ministersekretær, Indenrigs- og Sundhedsministeriet
    • 2001-2004: Fuldmægtig, Forebyggelseskontoret, Indenrigs- og Sundhedsministeriet
    Sundheds- og Ældreministeriet på DenOffentlige.dk Sundhedsministeriet blev oprettet 10. september 1987. Oprettelsen af et ministerium for sundhed skete bl.a., 'for at vi i Danmark kan få opstillet en fælles sundhedspolitik og for at fremme en mere...
    Aktivitet: Artikler: 36

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Fra i dag er dyre kviklån forbudt

    Fra onsdag den 1. juli 2020 er det forbudt at udbyde de dyre forbrugslån, der har ført til gældsproblemer for mange danskere.

    Dyre kviklån har i årevis kunnet medføre store økonomiske konsekvenser i form af uoverskuelig gæld. En gæld, der alt for ofte har haft store sociale og personlige omkostninger både for dem, der har taget de dyre lån og deres pårørende. For at gøre op med de problemer træder nye regler for kviklån i kraft i dag.

    Reglerne betyder blandt andet, at der kommer en helt ny og lav grænse for, hvor meget et kviklån må koste. Samtidig kommer der et loft for, hvor meget en kunde maksimalt kan ende med at betale tilbage for et kviklån.

    Erhvervsminister Simon Kollerup er rigtig glad for de nye regler:

    ”Det er på høje tid, at det er lykkedes at gøre op med de dyre kviklån, for de har været en plage alt for længe. Nu er det slut med at kunne lade sig narre til at tage de lån, som nogle forbrugere har haft så svært ved at se konsekvensen af. Vi taler altså om, at det indtil i går var lovligt at udbyde et kviklån med over 800 procent i ÅOP – nu hedder det tal 35.

    Jeg er stolt over, at vi nu indfører nogle regler, der vil komme rigtig mange mennesker – ikke mindst mennesker, der har det svært – til gode. Det her er ikke bare et flueben på et stykke papir – det er noget, der kan mærkes blandt dem, der har mest brug for det.”

    Konkret betyder de nye regler blandt andet, at:

    - Kviklån nu maksimalt må have en årlig omkostning i procent (ÅOP) på 35 procent.

    - Der nu er en grænse for, hvor meget en forbruger maksimalt kan komme til at betale for et kviklån – nemlig 100 procent oveni lånets værdi.

    - Det nu er forbudt at markedsføre kviklån, hvis virksomheden tilbyder kviklån. med en ÅOP over 25 pct.

    - Det nu er forbudt at markedsføre kviklån i forbindelse med markedsføring af spilleudbydere eller spil på TV.

    De nye regler, der ikke har tilbagevirkende kraft, betyder, at loftet over ÅOP på 35 pct. og omkostningsloftet på 100 pct. også gælder for lån mellem private. Det er altså som privatperson forbudt at låne penge ud, hvis renten eller den samlede sum, der skal betales tilbage, er for høj ifølge de nye regler.

    Erhvervs- og Vækstministeriet på DenOffentlige.dk Erhvervs- og Vækstministeriet
    Aktivitet: Artikler: 84 | Kompetenceområder: 1

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Alle ansatte i plejesektoren skal testes for COVID-19

    For at overvåge smitten og beskytte de mest sårbare danskere mod COVID-19, skal ansatte på plejehjem og i hjemmeplejen fremover testes jævnligt – ud over de særlige testindsatser ved smitteudbrud. Det har KL, Danske Regioner og regeringen aftalt.

    Som led i overvågningen af epidemien og beskyttelse af de borgere, der er mest udsat for at blive alvorligt syge, hvis de rammes af COVID-19, har regeringen, Danske Regioner og KL aftalt en systematisk testning af plejepersonale i alle landets kommuner.

    Hyppigheden af testene skal afstemmes efter, hvor udbredt smitten er i den enkelte kommune. Ud over den jævnlige test vil der være særlige testindsatser i udbrudssituationer.

    "Vores ældre og sårbare medborgere har betalt en meget høj pris for corona-pandemien. Og selv om hele resten af Danmark nu åbner op igen, vil de fortsat opleve begrænsninger i deres liv og tilværelse, som vi andre ikke må tåle. Derfor er det vores pligt som samfund at gøre vores yderste for at sikre deres velbefindende og sikkerhed bedst muligt. Og samtidig skal vi også beskytte vores pleje-ansatte, der gør så vigtigt et arbejde," siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke.

    "Det er vigtigt, at vi har de rigtige tiltag på plads, så vi hurtigt kan inddæmme og begrænse smitten. Vi har et særligt ansvar over for de svageste borgere, som risikerer at blive meget hårdt ramt, hvis der kommer et udbrud på fx et plejehjem. Det har været et travlt og krævende forår, og det her er endnu en opgave, som koster kræfter. Derfor er jeg også glad for, at vi har sikret, at det kan foregå på den enkelte arbejdsplads og med mindst mulig gene for den enkelte medarbejder," siger formand for KL Jacob Bundsgaard.

    "I Regionerne hilser vi den fælles aftale velkommen og er glade for at kunne bidrage til tiltaget. Det er vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan for at forebygge, at smitte breder sig til vores ældre medborgere og dét plejepersonale, der er i front og tager sig af dem. Her vil vores fælles indsats gøre en forskel," siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner.

    Det nye testsystem vil være et fast supplement til det åbne testtilbud, som plejepersonale allerede har adgang til og vil sikre en systematisk overvågning for denne vigtige personalegruppe. Det vil ske med et nyt setup, som i langt højere grad vil gøre det muligt at blive testet på arbejdspladsen.

    I de kommuner, der overstiger et bestemt niveau af smittede, iværksættes testprogrammet med det samme. For de øvrige sættes systemet op frem mod slutningen af august – tiden skal blandt andet bruges på oplæring af kommunale medarbejdere i at pode. 

    Sundheds- og Ældreministeriet på DenOffentlige.dk Sundhedsministeriet blev oprettet 10. september 1987. Oprettelsen af et ministerium for sundhed skete bl.a., 'for at vi i Danmark kan få opstillet en fælles sundhedspolitik og for at fremme en mere...
    Aktivitet: Artikler: 36

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Staten står klar med 4,25 milliarder kroner til SAS

    Den danske stat bakker op om planen for rekapitaliseringen af SAS og er klar til at bidrage med op til 6 mia. SEK for at sikre, at SAS også vil være operationel efter COVID-19-krisen.

    SAS har i dag offentliggjort en konkret plan for, hvordan SAS skal komme igennem COVID-19-krisen samt får sikret selskabets egenkapital og likviditet.
     
    Finansminister Nicolai Wammen siger: ”SAS er afgørende for både Skandinaviens og Danmarks internationale tilgængelighed, dansk eksport og erhvervsliv samt danske arbejdspladser. Jeg er derfor glad for, at regeringen sammen med alle Folketingets partier har valgt at bidrage til rekapitaliseringen af SAS. Dermed vil der være et stærkt grundlag for, at SAS også fremadrettet er på vingerne. Det er en meget svær tid for luftfarten, SAS og især de mange medarbejdere, som ser deres job forsvinde lige nu. Men der er nu skabt et fundament for, at SAS kan begynde at se fremad.”
     
    Med planen søger SAS at få genopbygget selskabets egenkapital ved både at rejse ny kapital gennem udstedelse af nye aktier og hybride obligationer samt konvertering af eksisterende gæld.
     
    Den danske stat vil samlet bidrage med op til 6 mia. SEK for at sikre en langsigtet løsning for SAS. Det vil dog være nødvendigt, at både nye og eksisterende investorer i SAS bidrager til en langsigtet og økonomisk holdbar løsning for SAS.
     
    Med planen investerer den danske stat i selskabets nuværende strategi, herunder i et selskab med en klar og ambitiøs grøn profil samt en effektiv flyflåde.
     
    Foruden den danske stat har de to øvrige hovedaktionærer i SAS, hhv. den svenske stat samt Wallenberg-stiftelsen, tilkendegivet deres opbakning til planen.
     
    Planen for rekapitaliseringen af SAS skal godkendes ved en ekstraordinær generalforsamling, ligesom planen betinges af bl.a. EU-Kommissionens statsstøtteretlige godkendelse.
    Finansministeriet på DenOffentlige.dk Finansministeriet
    Aktivitet: Artikler: 101 | Kompetenceområder: 1

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Nye aktiviteter skal øge livskvaliteten hos sårbare, udsatte og ældre under coronakrisen

    Kultur-, idræts- og foreningsaktiviteter skal afhjælpe ensomhed og isolation blandt sårbare, udsatte og ældre borgere, som er særligt hårdt ramt af coronakrisen. 19 større projekter landet over bliver nu sat i gang.

    Kulturminister Joy Mogensen siger:
    ”Vores kultur-, højskole- og foreningsliv spiller en stor rolle, når vi skal hjælpe sårbare, udsatte og ældre gennem coronakrisen. Nu kommer der idrætsdage for værestedsbrugere, virtuelle læsefællesskaber, aktiviteter for børn og unge i udsatte boligområder, erindringsfortællinger med demensramte og sommeraktiviteter for hjemløse. Jeg glæder mig over, at vi får sat disse disse projekter i gang, som kan gøre en stor forskel for de borgere, som har været hårdest ramt af coronakrisen."

    Fakta om puljen
    Puljen er etableret på baggrund af to politiske aftaler på henholdsvis social- og indenrigsministerens og sundheds- og ældreministerens område, hvor der indgår en samlet pulje på i alt 20 millioner kroner til kultur-, højskole, idræts- og foreningsaktiviteter for sårbare, udsatte og ældre borgere i forbindelse med coronakrisen. Slots- og Kulturstyrelsen administrerer puljen.

    Der er endnu en ansøgningsrunde i puljen med ansøgningsfrist den 1. september 2020, hvor der kan søges støtte til større projekter mellem 51.000 kr. til 2 millioner kr. Mindre projekter mellem 10.000 til 50.000 kr. kan søge løbende frem til den 1. oktober 2020.

    Læs liste over hidtil støttede projekter

    På Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om, hvordan man søger puljen for større projekter på 51.000 til 2.000.000 kr. og puljen for mindre projekter på 10.000 til 50.000 kr.

    Kulturministeriet på DenOffentlige.dk Kulturministeriet
    Aktivitet: Artikler: 68 | Kompetenceområder: 1

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Penge til minimumsnormeringer skal bruges på pædagoger og ikke ufaglærte

    En ny undersøgelse viser, at det er afgørende for forældre, at det er pædagoger, der bliver ansat, når normeringerne i daginstitutionerne skal løftes de kommende år.

    Forældre vil ikke bare have flere hænder til daginstitutionerne. De vil have pædagoger, der kan garantere en hverdag med fokus på børnenes udvikling og trivsel.

    Fire ud af fem forældre anser det for vigtigt, at det er pædagoger, der bliver ansat, når de lovbundne minimumsnormeringer i vuggestuen og børnehaven bliver til virkelighed.

    Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for BUPL. Opbakningen glæder formand for BUPL Elisa Rimpler. Og hun er ikke overrasket.

    ”Forældrene ønsker naturligvis høj kvalitet for deres børn, og de ved, at det hænger sammen med de ansattes uddannelsesniveau. Så vejen til en højere kvalitet er, at man ansætter flere pædagoger, der har en uddannelse i at drage omsorg for børns trivsel, udvikling og dannelse,” siger Elisa Rimpler.

    Epinion-undersøgelsen, som lidt over 1000 forældre har deltaget i, viser også, at kvaliteten i daginstitutionerne er afgørende for forældrenes egen trivsel og koncentrationsevne på arbejde.

    På nuværende tidspunkt er andelen af pædagoger i daginstitutionerne på blot 58 procent i gennemsnit. I nogle kommuner er tallet helt nede omkring 45 procent. BUPL ønsker en pædagogandel på minimum 80 procent.

    ”En høj pædagogandel er altafgørende for, at vi kan indfri politikernes ambitioner for børneområdet og gøre Danmark til verdens bedste land at være barn i. Derfor har vi brug for en klar politisk målsætning for, hvor mange pædagoger der som minimum skal være i en daginstitution,” siger Elisa Rimpler.

    Hvis løftet om normeringer på minimum 1:3 i vuggestuen og 1:6 i børnehaven skal indfries, er der helt konkret behov for cirka 5000 flere pædagoger. Og med det stigende børnetal vil der være behov for yderligere 9000 flere pædagoger i løbet af de kommende 10 år.

    Det stiller store krav til uddannelse og rekruttering af flere pædagoger. BUPL efterlyser en national handlingsplan, der sætter ind på flere fronter. Øget optag på pædagoguddannelsen, bedre mulighed for merit for pædagogmedhjælpere, flere fuldtidsstillinger og bedre fastholdelse af nuværende padagoger.

    ”Det er et politisk ansvar at fremtidssikre fagligheden i vores daginstitutioner. Og det skal være mere attraktivt at blive pædagog og være pædagog,” siger Elisa Rimpler.

    Statens Serum Institut skal have ny direktør

    Den nye direktør skal stå i spidsen for en udvikling af SSI med det strategiske sigte at fastholde og styrke institutionens vigtige position i Danmark og resten af verden inden for forskning, overvågning og beredskab.

    ”Statens Serum Institut har en central funktion i det danske sundhedsvæsen – hvilket vi har fået et klart bevis for her under coronaepidemien, hvor der har været stærkt brug for deres faglige rådgivning og epidemiologiske overvågning. Samtidig er den sundhedsforskning, der foregår på SSI afgørende for, at vi løbende kan forbedre vores sundhedsvæsen og udvikle nye behandlingsformer til gavn for patienterne. Det skal vi værne om”, siger Magnus Heunicke.

    Statens Serum Instituts direktør Mads Melbye opsagde den 29. juni 2020 sin stilling til fratræden den 30. september 2020. Sundheds- og Ældreministeriet tager Mads Melbyes opsigelse til efterretning, og en ny direktør skal findes.

    Stillingen bliver slået op efter sommerferien. Derudover bliver der arbejdet på handleplaner for instituttets håndtering af data samt opdatering af Statens Serum Instituts patentvejledning, herunder retningslinjer for indgåelse af særaftaler. Dette arbejde sker i samarbejde med ledelsen på Statens Serum Institut.

    Vicedirektør Ole Jensen vil, indtil den nye direktør er fundet, stadig fungere som øverste chef for Statens Serum Institut.

    I rapporten af 22. juni 2020 om undersøgelsen af visse forhold på Statens Serum Institut, var en af anbefalingerne fra Kammeradvokaten, at der indledes en tjenestemandssag over for Mads Melbye med indstilling om afsked. Denne proces bortfalder som følge af, at Mads Melbye har opsagt sin stilling.

    Sundheds- og Ældreministeriet på DenOffentlige.dk Sundhedsministeriet blev oprettet 10. september 1987. Oprettelsen af et ministerium for sundhed skete bl.a., 'for at vi i Danmark kan få opstillet en fælles sundhedspolitik og for at fremme en mere...
    Aktivitet: Artikler: 36

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Husk børn og unges positive fællesskaber

    Under corona har børn og unge ikke kunnet deltaget i fritidsinteresser og været sammen, som de plejer. Hverdagen er nu mere normal, og flere aktiviteter er åbnet igen. SSP-samarbejdet i Norddjurs Kommune opfordrer til, at børn og unge ikke alene er sociale i det digitale univers, men også er aktive sammen og får fælles oplevelser - både i sommerferien og i det nye skoleår.

    I SSP-samarbejdet i Norddjurs har man igennem mange år fulgt sammenhængen mellem det at være en del af et positivt fællesskab og den generelle trivsel, ligesom man ser en sammenhæng mellem risikoadfærd og kriminalitet og det at undvære disse værdifulde fællesskaber. SSP-samarbejdet er opmærksom på, at børn og unge her efter corona-krisen skal fastholdes i gode, positive fællesskaber og aktiviteter, holde fast i fritidsinteresser og personlige relationer. Det gælder ikke mindst her under sommerferien, hvor hverdagen kan være mindre struktureret: 

    ”I Norddjurs Kommune er der alle muligheder for at finde det rette fællesskab og dyrke sine interesser. Faktisk er der langt over 30 forskellige idrætsaktiviteter, man kan gå til, blandt andet indenfor kulturområdet, spejderområdet og mange andre aktiviteter, ligesom der er junior- og ungdomsklubberne og hele ungdomsskolens aktivitetsudbud. Juniorklubberne har oplevet, efter samfundet åbnede mere op, at en del børn ikke ”vendte tilbage”. Børnene siger, at de hellere vil spille computer. Det har de været vant til siden marts pga. corona, hvor fælles fysiske aktiviteter efter skole var begrænset. En del af disse børn går ikke til andre fritidsaktiviteter, og her bliver vi ekstra opmærksomme, for vi skal undgå, at det får betydning for deres trivsel,” siger Keld Kristensen, SSP- konsulent og koordinator hos ungdomsskolen UngNorddjurs. 

    Forældre skal på banen
    Der er samtidig brug for, at forældrene tager ansvar for, at deres barn trives så godt som muligt og deltager i et positivt fællesskab. Det skal supplere arbejdet i SSP og på skolerne, hvor der er fokus på positive klassefællesskaber, øget forældresamarbejde, opmærksomhed på unge i det offentlige rum og på, hvordan der skabes de bedste rammer. Samtidig er det vigtigt med støtte, hjælp og vejledning til de børn og unge, der er på vej i en skæv retning. 

    ”Heldigvis har vi en meget lav ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune, men vi ser tendenser til øget negativ adfærd, bl.a. brug af rusmidler, så hele dette fokus på forebyggelse og fremme af positive fællesskaber skal øge børn og unges trivsel – og dermed give dem muligheden for et bedre voksenliv,” understreger Keld Kristensen.

     

    Nu åbnes der helt op for besøg på plejehjem og sygehuse

    Fra torsdag den 2. juli kan der som udgangspunkt frit aflægges besøg på både ude- og indendørs arealer på plejehjem, i plejeboliger og på aflastningspladser samt sygehuse og klinikker.

    Sundhedsstyrelsens anbefalinger om blandt andet god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd under COVID-19-epidemien skal dog stadig følges.

    I tilfælde af lokale smitteudbrud, som det vi fx for nyligt har set i Hjørring, kan Styrelsen for Patientsikkerhed udstede et individuelt påbud om besøgsrestriktion eller besøgsforbud. Det kan således blive aktuelt at lave et nålestikspåbud, hvor man kortvarig lukker ned, og fx ved mistanke om smitte, øget risiko for smitte på en institution eller hvis antallet af smittede personer i en kommune er højt.

    Beboere på landets plejehjem, patienter på sygehuse mv., der siden marts måned har været underlagt besøgsrestriktioner, kan se frem til, at der åbnes endnu mere op for besøg.

    ”Besøgsrestriktionerne blev indført for at beskytte nogle af vores mest sårbare borgere mod coronavirus. Jeg er helt klar over, at det har haft store menneskelige omkostninger for både de berørte borgere og patienter og deres pårørende. Med vores offensive teststrategi, intensive smitteopsporing og mulighed for midlertidigt at gribe ind, hvis der blusser smitte op, har vi de nødvendige værktøjer til at sikre, at beboere og patienter i Danmark nu kan modtage besøg i endnu større omfang”, siger Magnus Heunicke.

    Ministeren lægger vægt på, at der fortsat vil være stort fokus på at forhindre smittekæder i at opstå.

    ”Vi har i den seneste tid set smittekæder opstå forskellige steder i samfundet. Det vidner om, at epidemien stadig er i vores samfund. Men vi skal fortsat gøre alt, hvad vi kan, for at undgå smitte på blandt andet sygehusene og plejehjemmene. Derfor er det så vigtigt, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd følges, og at vi fortsat benytter redskaberne med test, opsporing og isolation.”, siger Magnus Heunicke.

    Det er vigtigt, at man ved besøg som pårørende til ældre på plejehjem og ældre i eget hjem får mulighed for at tilgå mundbind og evt. andre relevante værnemidler, hvilket også indgår i aftalen om initiativer for svækkede ældre i forbindelse med covid-19.

    Sundheds- og Ældreministeriet på DenOffentlige.dk Sundhedsministeriet blev oprettet 10. september 1987. Oprettelsen af et ministerium for sundhed skete bl.a., 'for at vi i Danmark kan få opstillet en fælles sundhedspolitik og for at fremme en mere...
    Aktivitet: Artikler: 36

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Iben fra Løjt bliver ny børne- og familiechef

    Nuværende kontorleder for Aabenraa Kommunes Myndighedsafdeling i Børn og Familie, Iben Hansen, bliver 1. juli kommunens nye børne- og familiechef.

    Når medarbejderne i Børn og Familie-afdelingen i Aabenraa Kommune møder ind fra 1. juli bliver det et velkendt ansigt, der møder dem, når de skal sige velkommen til den nye børne- og familiechef. 45-årige Iben Hansen, der i de seneste cirka fire år har arbejdet som kontorleder i Myndighedsafdelingen i netop samme forvaltning, tager nemlig tøjlerne som børne- og familiechef.

    "Jeg glæder mig utroligt meget til at starte i min nye stilling, da jeg ved, at jeg kommer til at have dygtige medarbejdere omkring mig. Der er ro på bagsmækken og et fagligt overskud til at videreføre, evaluere og forny især det gode arbejde af Aabenraa-modellen, som jeg selv er meget stolt af," siger Iben Hansen, der er cand. jur. fra Aarhus Universitet.

    Til dagligt bor hun i Løjt og har fem børn i alderen fem til 19 år, og hun har tidligere arbejdet i både Tønder og Sønderborg kommuner samt Statsforvaltningen.

    "Med Iben får vi en kompetent børne- og familiechef, som kender Aabenraa Kommune rigtig godt. Hendes solide erfaring kommer vi til at nyde godt af, og jeg har en forventning om, at det kan være med til at videreudvikle Aabenraa-modellens effektfulde indsatser," siger Chriss Mailandt-Poulsen, direktør Børn og Kultur.

    Aabenraa Kommune på DenOffentlige.dk Aabenraa Kommune
    Aktivitet: Artikler: 19 | Kompetenceområder: 1

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    DSB-ansat spyttet på og slået: Gerningsmanden efterlyses

    Københavns Politi beder nu offentligheden om hjælp til at identificere en mand, der overfaldt en DSB-kontrollør på Københavns Hovedbanegård. Overfaldet fandt sted 3. april i år.

    Mandag tager Københavns Politi det næste skridt i en efterforskning, da det ikke er lykkedes dem at finde en formodet overfaldsmand via andre midler, så efterlyser de ham nu med billede og signalement. 
     
    Manden menes at stå bag et overfald på en kvidelig kontrollør en eftermiddag i april. Det fortæller Københavns Politi. Helt konkret fandt overfaldet sted på perronen ved spor 4 klokken cirka 16.35. Gerningsmanden spyttede kontrolløren i ansigtet og slog hende.
     
    I forsøget på at identificere gerningsmanden offentliggør Københavns Politi billeder af den mistænkte.
     
    Han beskrives som:
     
    Mand
    Cirka 25-30 år
    Mellemøstlig af udseende
    Almindelig til muskuløs af bygning
    175-180 cm høj
    Talte dansk
    Han har kort, sort hår og sorte skægstubbe og var på gerningstidspunktet iført en tynd, blå dunjakke med lynlås, grå joggingbukser af mærket Nike og sorte sneakers med hvidt Nike-logo. 
    Manden talte dansk og er sandsynligvis højrehåndet.
     
    Du kan kontakte politiet på 114, hvis du har flere informationer om gerninsmanden.

    Landdistrikternes Fællesråd konstituerer bestyrelse

    Et par kendte ansigter og to nye medlemmer er valgt ind i Landdistrikternes Fællesråds bestyrelse efter kampvalg på alle de ledige poster. Formanden glæder sig til samarbejdet.

    På coronaens betingelser afholdt Landdistrikternes Fællesråd en digital generalforsamling fredag med over 100 deltagere. Der var kampvalg på de tre ledige bestyrelsesposter for hhv. A-medlemmer, B-medlemmer og C-medlemmer.

    Resultatet var, at fællesrådet måtte sige farvel til to tidligere bestyrelsesmedlemmer, Anders Brandt opstillet af Sønderborg Landsbyforum samt Charlotte Roest opstillet af Næstved Kommune, og goddag til borgmester i Holbæk Kommune Christina K. Hansen og formand for VibLand i Viborg Lone Kastberg. Både Hanne Lene Haugaard, opstillet af DGI, og Arne Haahr Hansen, opstillet af COOP, blev genvalgt til bestyrelsen.

    Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard udtaler:

    "Der er blevet valgt fire kompetente repræsentanter ind i Landdistrikternes Fællesråds bestyrelse, hvoraf to er helt nye ansigter. Det er en stor glæde at byde velkommen til både de nye og de genvalgte stærke kræfter, og jeg glæder mig til at trække i arbejdstøjet med bestyrelsen efter sommerferien," siger han og tilføjer:

    "Det er altid vemodigt at sige farvel til gode bestyrelseskolleger, og jeg vil derfor gerne rette en stor tak til Charlotte Roest og Anders Brandt for deres store og engagerede indsats for Landdistrikternes Fællesråd. Jeg er sikker på, at vi mødes derude i vores fælles kamp for at styrke landdistrikterne."

    Borgmester i Holbæk Kommune Christina Krzyrosiak Hansen (S) udtaler:

    "Jeg er glad for at være blevet valgt som delegeret til Landdistrikternes Fællesråd. Jeg glæder mig til det samarbejde, som vi kan have på kryds og tværs af landet til gavn for udviklingen af hele Danmark. I Holbæk Kommune ved jeg, hvad stærke lokalområder og aktive landsbyer betyder for den lokale udvikling og sammenhængskraft. Jeg håber at kunne give den inspiration videre til andre, men også til at få nye perspektiver og udviklingsidéer med hjem, så vi kan fastholde vækst og udvikling af vores lokalområder," fortæller Christina Krzyrosiak Hansen, borgmester i Holbæk Kommune.

    Formand for VibLand Lone Kastberg udtaler:

    "eg er utrolig glad for at blive en del af bestyrelsen, fordi jeg brænder så meget for landdistrikterne og landsbyerne - deres forcer såvel som udfordringer. Det skal vi fortsat have et godt greb i og et synligt fokus på. Derudover vil jeg gerne være med til at sikre, at vi stadig møder landdistrikterne i øjenhøjde," siger Lone Kastberg, formand for VibLand.

    De nyvalgte bestyrelsesmedlemmer i Landdistrikternes Fællesråd:

    Christina Krzyrosiak Hansen (opstillet af Holbæk Kommune)

    Christina Krzyrosiak Hansen (S) har været borgmester i Holbæk Kommune siden kommunalvalget 2017. Hun har siddet i kommunalbestyrelsen siden 2013 og er i dag formand for Økonomiudvalget. Christina Krzyrosiak Hansen har en bachelorgrad i Sociologi fra Københavns Universitet. Hun er bosat i Holbæk.

    Lone Kastberg (opstillet VibLand)

    Lone Kastberg er medstifter af VibLand i 2015 og har siddet som formand siden. Hun har i en årrække deltaget i forskelligt frivilligt arbejde, blandt andet som tovholder på et lokalt områdefornyelsesprojekt med et budget på knap 10 mio. kr. Lone Kastberg har arbejdet på Skive College de seneste 10 år som faglærer og koordinator. Hun bor i Møldrup med sin mand og har fire udeboende børn.

    Hanne Lene Haugaard (opstillet af DGI)

    Hanne Lene Haugaard er formand for DGI Gymnastik samt medlem af DGI’s hovedbestyrelse. Derudover besidder hun en række andre poster hovedsagelig inden for idrættens og gymnastikkens verden. Men også i bestyrelsen for CEFU og Haderslev Ungdomsskole. Til daglig arbejder Hanne Lene Haugaard som freelance proces- og projektkonsulent. Hun bor i Sdr. Vilstrup syd for Haderslev.

    Arne Haahr Hansen (opstillet af Coop)

    Arne Haahr Hansen blev genvalgt til bestyrelsen ved generalforsamlingen 2020. Han er landsrådsmedlem i Coop, medlem af Lokal- og Dagli' Brugsernes Kæderåd, medlem af Låneforeningen samt formand for Dagli' Brugsen i Tistrup. Til daglig arbejder han som Assistant Project Manager hos LEGO. I ti år har Arne Haahr Hansen været formand for en LAG-gruppe. Først seks år for LAG Varde, derefter fire år som formand for LAG Fanø-Varde indtil april 2018. Han har politisk erfaring fra byrådet i Varde Kommune samt Arlas repræsentantskab.

    Landdistrikternes Fællesråd på DenOffentlige.dk Landdistrikternes Fællesråd arbejder for en positiv udvikling i landdistrik­terne. Dette med fokus på at forbedre de basale rammevilkår indenfor: Fysisk bosætning Sikre finansiering til bolig...
    Aktivitet: Artikler: 33 | Kompetenceområder: 1

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Stærk NGO-profil bliver ny direktør i Lev

    Anette Christoffersen bliver ny direktør i Lev. Hun har en lang og bred ledelseskarriere i flere NGO’er bag sig, senest i Ungdommens Røde Kors. Anette Christoffersen tiltræder som ny direktør i Lev den 1. september

    Lev har hentet erfarne kræfter ind som ny direktør for organisationen. Anette Christoffersen har med en mangeårig fortid som direktør i Danske Flygtningehjælp stor erfaring med at lede en stor NGO. Senest har hun været direktør for Ungdommens Røde Kors, hvor frivillige og ildsjæle spiller en væsentlig rolle ligesom tilfældet er i Lev.

    Landsformand i Lev, Anni Sørensen, er glad for at det er lykkedes at finde en så stærk profil til posten:

    "Vi får med Anette Christoffersen en stærk og erfaren topleder til Lev. Hun har stor erfaring med den helt særlige ledelsesopgave, som kendetegner NGO’er. Jeg er helt sikker på, at vi med Anette får en direktør, som både kan fastholde og videreudvikle Lev, som forening, interesseorganisation og projektorganisation – til gavn for mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende," siger Anni Sørensen.

    Lev er i gang med en omfattende udvikling af organisationen på mange niveauer. Det vigtige arbejde skal videreføres af den nye direktør:

    "Samspillet mellem foreningens nationale foreningspolitiske niveau, Levs lokale kredse og sekretariatet har fået et tydeligt fokus de senere år, og dette arbejde skal udvikles yderligere. Det får den kommende direktør i Lev en helt afgørende rolle i at styrke og videreudvikle," siger Anni Sørensen.

    Anette Christoffersen frem til at tiltræde som direktør i Lev. 

    "For mig har det altid været en vigtig drivkraft at kunne yde en indsats for mennesker i udsatte positioner. Mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende har været under pres i en lang årrække og her er der i særlig grad brug for et stærkt Lev. Både som vagthund og som konstruktiv medspiller og alliancepartner. Det glæder jeg mig til at bidrage til. Og ikke mindst også til det gode samarbejde med Levs politiske ledelse, Levs kredse og Levs sekretariat," siger Anette Christoffersen.

    Anette Christoffersen overtager posten som direktør i Lev efter Torben Wind Jensen der i foråret meddelte, at han af helbredsårsager ønsker at forlade stillingen som direktør i Lev. Torben Wind har været direktør i Lev i knapt 13 år og har spillet en afgørende rolle i den markante styrkelse af foreningen og sekretariatet, som er fundet sted i de år.  

    Byrådsmedlem skifter fra Alternativet til SF

    Byrådsmedlem i Aarhus Liv Gro Jensen og hendes 1. suppleant Sanders Jensen skifter fra Alternativet til SF. SF’s landsledelse har efter anbefaling fra SF Aarhus godkendt indmeldelsen og fra dags dato er begge medlemmer af SF og SF’s byrådsgruppe i Aarhus.

    Liv Gro Jensen siger:

    ”Jeg er så taknemmelig for de skønne oplevelser, og de helt fantastiske mennesker, som jeg har mødt i Alternativet. Det gør ondt på mig at sige farvel. Jeg har igen og igen prøvet at rejse mig ovenpå de velkendte udfordringer i partiet, men særligt de seneste konflikter har gjort, at jeg ikke kan rejse mig igen. Derfor har jeg taget denne meget svære beslutning at melde mig ud,” siger Liv Gro Jensen.

    ”Efter at have arbejdet tæt og tillidsfuldt sammen med SF gennem flere år, er det blevet tydeligt for mig, at SF har et helt unikt fællesskab, som jeg passer virkelig godt ind i. Både værdimæssigt og politisk. Jeg er fortsat den samme person og kan arbejde for det samme som før - nemlig klima, natur, balance, styrkelse af demokratiet og bekæmpelse af ulighed,” siger Liv Gro Jensen, byrådsmedlem i Aarhus.

    Sander Jensen siger:

    ”Det er med sorg, at jeg siger farvel til de mange dejlige mennesker, som jeg har mødt og arbejdet sammen med i Alternativet. Jeg melder mig ud nu, fordi jeg gennem lang tid langsomt har mistet troen på projektet. Særligt efter konflikterne om valget af politiske leder har jeg mistet modet. Jeg har virkelig prøvet at finde tilbage til gnisten, men jeg kan desværre ikke længere se mig selv i partiet,” siger Sander Jensen.

    ”Jeg har meldt mig ind i SF, fordi jeg her kan arbejde videre med alt det, som jeg tror på. SF fører nærmest den samme politik, som jeg altid har stået for. Nemlig at vi skal løse klimakrisen, passe på naturen og bekæmpe social uretfærdighed,” siger Sander Jensen, 1. suppleant for Liv Gro Jensen.

    SF’s gruppeformand Jan Ravn Christensen i Aarhus Byråd siger:

    ”Jeg har stor respekt for det svære valg Sander og Liv Gro har taget. Vi har igennem hele byrådsperioden haft et tæt og tillidsfuldt samarbejde med Liv Gro og vi har bl.a. fået gennemført mere vild skov, færre firkantede krav til langtidsledige og en klimafond, der sætter fart på omstillingen til et klimaneutralt Aarhus.”

    ”Vi glæder os til at kunne trække på deres store viden og engagement ikke mindst inden for klima, natur og social retfærdighed.”

    SF har nu 4 pladser i Aarhus Byråd ud af de samlede 31. Det betyder, at partiet eksempelvis nu kan danne flertal med Socialdemokratiet, der har 12 mandater.

    Gymnasieelever bliver inddraget i kampen mod antibiotikaresistens

    Nu får danske gymnasieelever mulighed for at prøve kræfter med natur- og ingeniørvidenskaben og måske endda være med til at gøre en opdagelse, der kan få kolossal betydning for millioner af mennesker verden over. En bevilling fra Novo Nordisk Fonden giver nemlig Aarhus Universitet mulighed for at lade eleverne deltage i vigtig forskning, der skal finde helt ny antibiotika.

    Hvert år dør over 25.000 europæere som følge af infektioner med bakterier, der har udviklet resistens mod antibiotika. Infektioner, som man før kunne kurere, men som vi nu mangler effektivt antibiotika imod, fordi de sygdomsfremkaldende bakterier gennem mutationer har udviklet resistens mod de stoffer, der førhen var dødelige for dem.

    Men nu får danske gymnasieelever for første gang mulighed for at være med i det globale initiativ Tiny Earth, hvor forskere og studerende fra hele verden forsøger at bekæmpe antibiotikaresistens ved simpelthen at gå på jagt efter helt ny antibiotika.

    Aarhus Universitet har som det første danske universitet sluttet sig til initiativet, og en bevilling på 4,3 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden gør det nu således muligt, at gymnasieelever også kan deltage aktivt i projektet og dermed for alvor prøve kræfter med den naturvidenskabelige teori, de til daglig læser om i bøgerne.

    Inspirerer til naturvidenskab

    Adjunkt Thomas Tørring fra Institut for Ingeniørvidenskab, som leder universitetets deltagen i projektet, er forhåbningsfuld:

    ”Overordnet set går hele initiativet ud på at inspirere og engagere unge mennesker i naturvidenskab. Forstå, at det er via naturvidenskabelig og teknisk forskning og udvikling, at vi skal løse dette ganske betragtelige problem, menneskeheden står over for,” siger han og fortsætter:

    ”Antibiotika findes overalt i naturen, og der er millioner af bakterier, vi endnu intet kender til. Håbet med dette projekt er at finde nye bakterier, der er i stand til at producere ny antibiotika, og derfor er vi på jagt efter disse bakterier i den danske fauna.”

    Det haster nemlig med at finde ny antibiotika, fastslår verdenssundhedsorganisationen WHO. Herfra lyder profetien, at bakterieresistens om 20-30 år vil kræve flere menneskeliv end kræft – selv i den vestlige verden.

    Hver en sten skal vendes

    Thomas’ forskningsgruppe har derfor allerede isoleret bakterier fra jordprøver rundt omkring i Danmark. Og sideløbende er gruppen ved at udvikle billedgenkendelse,så ny antibiotika kan findes langt, langt hurtigere end normalt, hvor hver enkelt prøve undersøges manuelt.

    Men hvis man skal lykkes med at finde helt ny antibiotika, skal hver en sten vendes, og det kræver store mængder jordprøver fra alle mulige steder over hele jorden.

    ”Vi har brug for rigtig mange jordprøver og rigtig meget data, hvis dette skal lykkes. Men det er det gode ved crowdsourcing-initiativer som dette: Man kan nå så utroligt meget mere, end hvis man kun var en lille forskergruppe om formålet,” siger han.

    Han håber derfor, at gymnasier rundt omkring i landet kan se potentialet i projektet, og vil være med i jagten på fremtidens medicin.

    Aarhus Universitet på DenOffentlige.dk Aarhus Universitet arbejder for at være et toneangivende, globalt orienteret universitet med højeste kvalitet i uddannelse og forskning og et stærkt engagement i samfundsudviklingen. I kraft af s...
    Aktivitet: Artikler: 5 | Kompetenceområder: 5

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Ikke-vestlig indvandring koster de offentlige finanser 33 milliarder kroner

    Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere indebærer i 2017 en nettoudgift for de offentlige finanser på 33 milliarder kroner, viser en ny analyse fra Finansministeriet. Året før var udgiften 37 milliarder.

    Dermed er nettoudgiften for denne gruppe faldet med omkring fire milliarder kroner i forhold til året før. Det skyldes blandt andet en stigning i beskæftigelsen og færre nytilkomne asylansøgere.

    Der er store forskelle i nettobidraget blandt ikke-vestlige indvandrere på tværs af opholdsgrundlag og oprindelsesland.

    Vestlige indvandrere og efterkommere bidrager positivt til de offentlige finanser med syv milliarder kroner i 2017 mod seks milliarder året før. Dermed indebærer indvandrere og efterkommere fra både vestlige og ikke-vestlige lande samlet set en nettoudgift for de offentlige finanser på 25 milliarder kroner i 2017. Året før var tallet 32 milliarder kroner.

    Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye udtaler:

    ”Jeg er glad for, at tallene bevæger sig i den rigtige retning. Men det går alt for langsomt. Vi hænger stadig på en gammel gæld, der er oparbejdet efter alt for mange års fejlslagen politik.

    I kølvandet på flygtningekrisen i 2015 besluttede et bredt flertal i Folketinget at stramme op på asylpolitikken. Disse tal viser, at den politik har virket. Det er positivt.”

    Læs publikationen ”Økonomisk Analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2017” på Finansministeriets hjemmeside (åbner i nyt vindue).

    Smitte|stop-appen downloadet tæt på en halv million gange

    For en uge siden lancerede Sundheds- og Ældreministeriet smitte|stop: en ny app, der kan bidrage til kontaktopsporing i tilfælde af smitte med COVID-19. Appen er downloadet 497.000 gange til og med i går. Appen giver mulighed for, at du nemt kan give besked til andre brugere af appen, som du har været tæt på, hvis du bliver testet positiv med coronavirus. Den funktion har 80 brugere inden for den første uge benyttet sig af.

    Sundhedsmyndighederne har et fintmasket manuelt opsporingsnet, der proaktivt kontakter borgere med tilbud om rådgivning og vejledning, når der konstateres smitte med coronavirus. Når der konstateres smitte, er der sikret bred adgang til test for coronavirus.

    ”Coronavirus kan sprede sig hurtigt i samfundet, nogen gange under radaren, hvis vi ikke handler resolut. Med appen har vi tilføjet et digitalt værktøj, der kan hjælpe med at bryde de skjulte smittekæder. Danskerne har taget godt imod den app, mange har hentet den, og 80 brugere har inden for den første uge brugt appen til at advare personer, som de ikke kender om, at de muligvis har været udsat for smitterisiko, så de kan blive testet. Det er formålet med appen, der allerede den første uge har vist sit værd.”, siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke.

    Appen smitte|stop er et supplerende, digitalt værktøj, der i modsat til den manuelle opsporing giver brugere mulighed for at give besked til de kontakter, som man ikke kender. Det kan være andre borgere, som man har været tæt på i fx bussen, til fodboldkamp eller på en restaurant, som man ikke kender og derfor ikke har kontaktoplysninger på. Indtil videre har 80 brugere benyttet sig af appens funktion, hvor man efter positiv coronatest kan advare andre brugere, man har været tæt på om, at de har været udsat for smitterisiko.

    Hvis man i appen får besked om, at man har været tæt på en person, der er testet positiv, skal man følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger til nære kontakter og bl.a. blive hjemme og blive testet hurtigst muligt.

    Baggrund og information
    Appen anvender en decentral kontaktregistrering og bruger teknologi fra Apple og Google, der er udviklet med særligt fokus på privatlivsbeskyttelse. Den løsning blev valgt efter rådgivning fra eksperter og et til formålet nedsat advisory board, der har vurderet appens funktion og formål ud fra dataetiske principper og cybersikkerhedsvurderinger.

    Der er tale om helt ny teknologi i styresystemerne på mobiltelefonerne, og derfor skal du som bruger være opmærksom på, at du skal have opdateret din iPhone eller Android telefon inden smittesporingsappen kan installeres.

    Appen er frivillig at bruge og ingen myndigheder har adgang til oplysninger om, hvem brugerne af appen har været i nærheden af.

    Beslutningen om at udvikle og anvende en mobilapp til smitteopsporing hviler på den politiske aftale indgået den 15. maj 2020 mellem regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Susanne Zimmer (UFG) om principper, formål og teknologisk løsning for den danske smitteopsporingsapp.

    Husk, at du med appen alene hjælper med at stoppe smittespredningen hos andre, som også bruger appen. Hvis du testes positiv for ny coronavirus, er det derfor vigtigt, at du også tager kontakt til familiemedlemmer, venner mv., som du ved, at du har været i nær kontakt med. Se mere i pjecen ”Til dig, der er testet positiv for ny coronavirus”.

    Smitte|stop er udviklet af Sundheds- og Ældreministeriet, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Styrelsen for Patientsikkerhed, Digitaliseringsstyrelsen og Netcompany.

    Der arbejdes løbende på at videreudvikle og forbedre appen. Du kan læse nyheder og svar på spørgsmål om appen på www.smittestop.dk

    Sundheds- og Ældreministeriet på DenOffentlige.dk Sundhedsministeriet blev oprettet 10. september 1987. Oprettelsen af et ministerium for sundhed skete bl.a., 'for at vi i Danmark kan få opstillet en fælles sundhedspolitik og for at fremme en mere...
    Aktivitet: Artikler: 36

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE