Chefkonsulenter: Lederuddannelse skal styrke det personlige lederskab

    Grundelementet i en succesfuld lederuddannelse handler om at styrke lederen i sine personlige værdier og ståsted som leder, mener to kursusledere på Danmarks ældste offentlige lederuddannelse, KIOL

    Lederuddannelsen KIOL startede i kølvandet på Schluter-regeringens moderniseringsprogram, der skabte fokus på new public management. Men har KIOL så bidraget til at fremme NPM?

    "Nej, det har aldrig været KIOLs ærinde. De senere år har NPM og resultatbaseret styring ganske rigtigt fyldt meget i debatten om offentlig ledelse, og med regeringens Ledelseskommission er der brugt mange kræfter på at evaluere. For os på KIOL er der ingen tvivl om, at lederuddannelse i høj grad skal tage udgangspunkt i at udvikle den enkeltes personlige ledelsesgrundlag i sparring med andre ledere, og så bygge fagligheden derpå," fortæller chefkonsulent Claus Nelson

    Hvad er KIOL?

    KIOL Executive
    En offentlig lederuddannelse for topledere i stat, kommuner og regioner.
    Ingen specifikke uddannelseskrav for optagelse, men krav til din ledelsesplacering på højt niveau.
    7 sessioner à 3 dage i Danmark, og en International studierejse.
    Uddannelsen blev grundlagt i 1982 i et samarbejde med Danmarks Forvaltningshøjskole og blandt andet KL og Finansministeriet.
    Den ét-årige uddannelse har været afholdt hvert eneste år, de 37 år den har eksisteret, og næsten 2000 topchefer i det offentlige har i den tid gennemgået uddannelsen.
    KIOL har løbende fornyet og tilpasset sig de skiftende behov inden for ledelse. Uddannelsen er både praksisnær og håndgribelig.
     
    Du kan læse mere om uddannelsen på kiol.dk

    Ledersparring og faglig inspiration
    I 2005-2006 kom så strukturreformen, som afsatte flere hundrede millioner til uddannelse af offentlige ledere, og bl.a. introducerede begrebet ledelsesrum. Netop det personlige lederskab er da også sat højt på dagsordenen af Ledelseskommissionen som helt afgørende for at udvikle offentligt lederskab. De personlige ledelsesværdier skal afklares som et tydeligt pejlemærke og kompas for lederen og for organisationen.

    "Vi er meget enige i, at det personlige skal have mere opmærksomhed, særligt hvis vi skal gøre op med NPMs dominans i hverdagen. Det er gennem det personlige lederskab og ledersparring kombineret med ny faglig inspiration, at ledelse bliver interessant for de chefer, der virkelig kan gøre en forskel," mener Line Arnmark.

    Det siger deltagerne: Læs hvad 4 topledere fik ud af uddannelsen hos KIOL

    Hun peger på, at hverken ledelsesrum eller styringsmodeller fratager lederen et personligt ansvar, og her opstår behovet for integritet og engagement.

    "Lederen skal have evnen til at navigere i spændet mellem et mulighedsrum, og de nødvendige begrænsninger i ledelsesrummet. Her sættes det værdimæssige kompas i spil – hvor skal man som leder placere sig mellem dét, man selv vil og dét, andre vil at man skal."

    Men hvor går man hen, når man som leder har behov for at få styr på sit ledelsesmæssige værdikompas, samtidig med at opgaverne vælter ud af indbakken? Hvordan udvikle en stærk lederidentitet, når dagens program er så fyldt, at selv de biologiske pauser må lægges i kalenderen?

    En god leder kan navigere mellem muligheder og begrænsninger
    Allerede længe inden Ledelseskommissionen og den Offentlige Ledelsesreform, havde KIOL haft fokus på at udvikle lederes personlige ledelsesgrundlag.

    “Vi træner det i ledernetværksgrupper i afveksling med praksisnær faglig træning. Under temaer som styring og strategi, samarbejde og kommunikation har det underliggende slutmål altid været, hvordan lederne bidrager til at løse kerneopgaven og skabe værdi for borgerne”, siger Claus Nelson.

    Erfaringerne fra KIOL er delt med Ledelseskommission, som dialoger og erfaringsdeling med både Kommissionens medlemmer, Moderniseringsstyrelsen og Claus Juhl, Formand for Regeringens Sammenhængsreforms Udfordringspaneler.

    Når KIOL Executive har kunnet ’styre det offentlige’ og tiltrækker deltagere år for år, er det måske fordi det værdimæssige og personlige aspekt af lederlivet er en bærende søjle i ethvert virksomt lederudviklingsprogram, mener Line Arnmark.

     

    Emneord: Offentlig ledelse, Ledelseskommissionen, Sammenhængsreform, resiliens, det personlige lederskab, Ledelsesavisen, 270519
    KIOL Executive på DenOffentlige.dk KIOL står for Kursus I Offentlig Ledelse og er et executivt lederudviklingsforløb henvendt til offentlige ledere på højt niveau....
    Aktivitet: Artikler: 2 | Kompetenceområder: 1

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Hver tredje kommune indsamler nu bioaffald

    Bioaffald bliver i højere grad indsamlet og lavet til biogas og gødning. Ni kommuner er kommet til på et år.

    I 2017 steg antallet af kommuner, der indsamler biologisk affald som kartoffelskræller, kaffegrums og kyllingeben, med 40 procent. Det viser en opgørelse fra Miljøstyrelsen.

    Ved udgangen af året indsamlede 31 kommuner bioaffald. Det svarer til næsten hver tredje kommune. En af de kommuner, der kom til, var København, der sendte flere hundredtusinder grønne indsamlingskurve ud til sine borgere.

    - Stor ros til kommunerne for at give borgerne mulighed for at genanvende deres madaffald. Der er ingen tvivl om, at vi skal skrue op for genanvendelsen i fremtiden, skriver miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i en pressemeddelelse.

    Det indsamlede bioaffald bliver brugt til at lave biogas, der giver elektricitet og varme. Affaldet bliver også omdannet til gødning, da det er rigt på næringsstoffer som fosfor, nitrogen og kulstof.

    Bæredygtighed på DenOffentlige

    Vi samler de væsentlige historier om bæredygtig omstilling her.

    København er en af de kommuner, der i 2017 begyndte at indsamle bioaffald. I Københavns villakvarterer har det længe været muligt, men i efteråret blev det obligatorisk også i etageejendomme.

    Her sendte kommunen over 300.000 indsamlingskurve ud, og samtidig blev der kørt 12-15.000 beholdere ud til baggårde og skralderum.

    - Generelt har folk taget rigtigt pænt imod det. Vi har fået langt flere positive tilbagemeldinger end negative.

    - De fleste synes faktisk, at det er rigtigt rart og giver god mening at indsamle deres affald, siger centerchef i Byens Drift i Københavns Kommune Lotte Stächer.

    Hun fortæller, at kommunen har brugt meget energi på oplysning og information for at sikre, at indsamlingen blev vel modtaget.

    - Det har vi brugt meget krudt på. Men det synes vi også, vi skylder, når vi laver så stort et indgreb i borgernes liv. 

    - Vi er kommet med noget, folk skal have i deres køkken. Så skylder vi også at forklare hvorfor, siger hun.

    Indsamling af biologisk affald er noget, alle danskere skal vænne sig til. Nye fælles miljøtiltag i EU betyder nemlig, at det fra 2023 bliver et krav.

    - De nye direktiver indeholder nogle ambitiøse, men realistiske mål og krav, herunder separat indsamling af organisk affald fra husholdninger. De kommuner, der allerede har indført sortering af organisk affald, har nu en fordel ved at være frontløbere, siger Esben Lunde Larsen.

     

    Emneord: Bioaffald, Biogas, Gødning, Esben Lunde Larsen, 230118
    Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
    Aktivitet: Artikler: 6985

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Robot tager skraldet på plejecenteret

    Roberta er en servicerobot, som hjælper med affaldshåndtering. Robotten kan programmeres til at køre en fast rute eller tilkaldes ved behov via I-pad eller telefon.

    Sundheds- og Omsorgsudvalget i Ikast-Brande Kommune har den 03-11-2016 besøgt plejecentret Engparken i Brande for at se Robotten MiR100 også kaldet Roberta i aktion. Roberta er en servicerobot, som hjælper med affaldshåndtering. Robotten kan programmeres til at køre en fast rute eller tilkaldes ved behov via I-pad eller telefon. 

    Læs mere om OPI

    Følg vores store tema med fokus på offentlig-privat-innovationssamarbejde, OPI. Klik her.

    Ruth Juhl Jensen som er leder af Engparken fortalte om erfaringerne fra projektet, herunder, at borgerne er trygge ved ”Roberta”, da den kører og taler roligt og holder tilbage for mennesker og genstande.
    En af beboerne på Engparken sagde ”Den er god nok og taler pænt til os”.
    Fælles udvikling
    I projektperioden har Engparken samarbejdet med et lokalt firma om at få ”Roberta til at fungere optimalt, så den kører i det rigtige tempo, har den rigtige standard rute og holder stille på hver afdeling, så personalet har tid til at fylde skrald på Robottens vogn. Den største udfordring i testperioden har været at få robotten til selv at tage elevatoren. Der udvikles stadig på at optimere udnyttelsen af ”Roberta blandt andet skal flere medarbejdere kunne tilkalde ”Roberta” til en opgave. 

    ”Roberta” har været med til at mindske lugtgenerne i forhold til affald på Engparken og det er derfor også aftalt, at lignende løsninger med servicerobotter skal tænkes ind i forbindelse med ombygninger og nybyggeri på plejecentrene i Ikast-Brande Kommune.  Det er desuden en fordel, at personalet nu ikke behøver forlade afdelingen, når der skal tømmes skraldespande, så de kan blive tæt på borgerne.   

    Et OPI samarbejde
    Sundheds- og Omsorgsudvalget har som en del af Byrådets vision 2016 haft et ønske om at afprøve en servicerobot på et plejecenter i Kommunen og Engparken havde en problemstilling omkring lugtgener i forbindelse med affaldshåndtering, som der var behov for at finde en løsning på. Dette har været baggrund for projektet, som er foregået via en OPI aftale. OPI er en samarbejdsmodel for, hvordan offentlige og private aktører kan arbejde sammen om at skabe nye innovative løsninger
     
    Roberta er ikke alene
    Det er ikke kun affaldsrobotten som hjælper med at gøre hverdagen nemmere for både borgere og personale på plejecentrene i Ikast-Brande Kommune. Der er også bl.a. skylle- tørre toiletter, robotstøvsugere, spiserobotter og smarte senge. 
     
    Udgivet første gang 11. november 2016
     
    Emneord: Velfærdsteknologi, Robotteknologi, Ikast-Brande Kommune, Engparken, Plejecentre, OPI, Kvmail2017
    Ikast-Brande Kommune på DenOffentlige.dk Ikast-Brande Kommune
    Aktivitet: Artikler: 15 | Kompetenceområder: 1

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Her er de 44 frikommuner - i otte netværk

    Regeringen har udpeget otte frikommunenetværk, der består af i alt 44 forskellige kommuner. De får i de næste fire år frihed til at afprøve nye ideer og løsninger i praksis.

    De otte frikommunenetværk har alle beskrevet nogle relevante samfundsmæssige problemstillinger, som de sammen vil arbejde ambitiøst og målrettet om at løse i de enkelte netværk. Frikommunenetværkene udgør til sammen en bred repræsentation af kommuner, både i forhold til kommunestørrelse og geografi.

    Læs mere om frikommuneforsøgene her

    Vi samler historier om og fra frikommunerne her

    Social- og indenrigsminister Karen Ellemann er begejstret for, at det nye frikommuneforsøg nu er skudt i gang:

     
    ”Med frikommuneforsøget giver vi udvalgte kommuner frihed til at udfordre eksisterende regler og vanetænkning. I Rio leverede de danske atleter en imponerende medaljehøst med henholdsvis 15 og 7 medaljer til OL og Paralympiske Lege. Jeg håber, at vi med frikommuneforsøget kan gøre dem kunsten efter og høste mindst lige så mange gode erfaringer med nye ideer og metoder. Præmierne kommer ikke i form af medaljer, men som nye løsningsmodeller, som kan komme borgere i alle kommuner til gavn.”
     
    De otte frikommunenetværk arbejder hver med udgangspunkt i et overordnet tema, der til sammen dækker en bred palet af kommunale opgaveområder, herunder beskæftigelses-, social-, sundheds- og boligområdet. Derudover vil flere af netværkene arbejde mere på tværs af fagområder og sektorer.
     
    Det er et tema, som social- og indenrigsminister Karen Ellemann ser et stort potentiale i:
     
    ”Det er afgørende for mig, at borgerens behov er i centrum. Nogle borgere har meget komplekse udfordringer med for eksempel fysiske og psykiske problemer, misbrug og langvarig ledighed, der kræver en tværgående indsats. Derfor er det rigtig spændende med frikommuneforsøg, der handler om, hvordan kommunerne kan blive endnu bedre til at samarbejde og koordinere på tværs af forvaltninger og sektorer. Eksempelvis gennem fælles handleplaner, nye organisationsformer eller nye typer af indsatser,” siger Karen Ellemann
     
    Fra temaer til konkrete forsøg
    Regeringen har i første omgang udvalgt netværkene og deres overordnede tema. De nye kommunenetværk har nu med deres status som frikommuner en særlig mulighed for at udfordre den statslige styring og nytænke deres opgaveløsning.
     
    Første frist for at indsende ansøgninger om konkrete forsøg, der kræver dispensation fra eksisterende regler eller ny lovhjemmel, er den 1. december 2016. Derefter kommer der yderligere to ansøgningsrunder i 2017, så frikommunerne har tid til at udvikle spændende og perspektivrige forsøg.
     
    FATKA: Om frikommuneforsøg II
    Regeringen og KL har i økonomiaftalen for 2016 aftalt at igangsætte et nyt frikommuneforsøg i perioden 2016-2020, hvor udvalgte kommuner får udstrakt frihed til at afprøve nye og mere effektive måder at løse deres opgaver på.
     
    Formålet med det nye frikommuneforsøg er at få ny viden og praktiske erfaringer, der kan bane vejen for en bedre opgaveløsning gennem effektiviseringer, regelforenklinger og bedre styring i alle kommuner.
     
    Frikommuneforsøget organiseres i netværk af frikommuner, der samles om at lave forsøg indenfor et fælles tema. Denne organisering skal understøtte en fokuseret og sammenhængende forsøgsindsats for at løse en fælles samfundsmæssig problemstilling.
     
    I netværkene nytænkes indsatsen i tæt samspil mellem de deltagende frikommuner, som løbende gennem forsøgsperioden videndeler om og følger op på forsøgenes fremdrift, resultater, metoder mv. Alle frikommuner i et netværk gennemfører dog ikke nødvendigvis de samme forsøg inden for temaet.
     
    Frikommunerne kan efter ansøgning blive undtaget fra statslige regler eller få et ændret regelgrundlag, hvis de støder på lovgivningsmæssige barrierer. Der lægges op til at give frikommunerne vide rammer for at nytænke deres opgaveløsning. Forsøg må dog ikke være i strid med grundloven eller EU-regler, give frikommunerne økonomiske fordele på bekostning af andre eller bryde afgørende med borgernes retssikkerhed.
     
    Social- og Indenrigsministeriet og øvrige relevante ressortministerier indgår løbende i dialog med frikommunenetværkene i forhold til videndeling og sparring om forsøgsudviklingen. Som led heri stiller ministerierne eksisterende national og international viden til rådighed for netværkene.
     
    FAKTA: Sådan blev frikommunenetværkene udvalgt
    Social- og Indenrigsministeriet modtog i alt 43 ansøgninger om deltagelse i frikommuneforsøg II.
     
    For at blive taget i betragtning som frikommunenetværk skulle kommunerne søge i netværk bestående af op til seks kommuner. Netværk bestående af mere end seks kommuner er dog blevet taget i betragtning, såfremt der var en god, faglig begrundelse for et større antal deltagerkommuner. En kommune kan godt deltage i flere frikommunenetværk.
     
    I udvælgelsen af frikommunenetværkene er der foretaget en samlet vurdering ud fra følgende overordnede kriterier:
     
    • Der er tale om et netværk af kommuner.
    • Netværkets ambitionsniveau for arbejdet.
    • Det beskrevne temas potentiale til at udfordre generelle samfundsmæssige problemstillinger.
    • Netværkets overvejelser om fælles udvikling af forsøg, gensidig læring og fokus på at inddrage den bedst tilgængelige viden om, hvad der virker.
     
    Endelig er der blevet skelet til, at de udvalgte frikommunenetværk samlet set består af kommuner, der varierer i størrelse og geografisk placering, så frikommunenetværkene repræsenterer det kommunale landskab bredt, og dermed skaber det bedste grundlag for senere at udbrede de gode erfaringer og nye løsninger til alle landets kommuner.

    FAKTA: Her er de otte netværk og deres forsøg

    Beskæftigelse og integration
    Navn: En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats
    Projekt: Netværket vil adressere udfordringerne med at fastholde og bibeholde en arbejdsstyrke, der matcher behovene hos virksomhederne.
    Deltagere: Aalborg, Frederikshavn, Læsø, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt, Morsø, Thisted, Rebild, Vesthimmerland, Mariagerfjord
     
    Boliger
    Navn: Billige boliger og fleksible boligløsninger
    Projekt: Netværkets ambitions er at blive bedre til at understøtte, at den enkelte borger kan udvikle sig og i højere grad blive selvhjulpen i egen bolig.
    Deltagere: Høje-Taastrup, Randers, Roskilde, København, Favrskov, Aarhus
     
    Socialområdet
    Navn: Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde
    Projekt: Netværket vil arbejde med nye værktøjer til at fastholde styringen af udgifter på det specialiserede socialområde med fokus på borgerens valgfrihed og selvbestemmelse.
    Deltagere: Favrskov, Herning, Holstebro, Randers, Silkeborg, Skive, Aabenraa
     
    Navn: Børn som vores vigtigste ressource
    Projekt: Netværket vil understøtte en tilgang og et perspektiv, hvor der er tillid til fagligheden hos medarbejderne ved at arbejde med regelforenkling og nedbryde silotænkning for i stedet at anlægge helhedsorienterede og tværgående betragtninger.
    Deltagere: Guldborgsund, Ikast-Brande, Gladsaxe
     
    Sundhed og ældre
    Navn: Nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde
    Projekt: Netværket vil forsøge at skabe mere sammenhængende forløb for borgere og patienter på det somatiske akutområde i et tværsektorielt samarbejde mellem kommune, praktiserende læge og hospital.
    Deltagere: Rudersdal, Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk
     
    Navn: Sammenhængende indsatser på tværs af sektorområder
    Projekt: Netværket vil lave forsøg med øget samarbejde på sundhedsområdet, herunder afprøvning af Shared-Care modellen med etablering af tværsektorielle teams.
    Deltagere: Esbjerg, Odense, København, Aarhus, Randers
     
    Mennesket før systemet
    Navn: En plan for sammenhængende indsats sammen med borgeren 
    Projekt: Netværket vil i højere grad arbejde med helhedsorienterede indsatser og tilgange, der tager udgangspunkt i borgerens/ familiens samlede behov.
    Deltagere: Ballerup, Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød
     
    Frivillighed og samskabelse
    Navn: Øget borgerinvolvering og samskabelse
    Projekt: Netværkets vil arbejde med aktivt medborgerskab i forhold til forbedring af den nære velfærd i kommunerne, større ansvarsfølelse blandt borgerne for lokalområdet og en styrkelse af det lokale demokrati.
    Deltagere: Holbæk, Assens, Slagelse, Nordfyn, Ringkøbing-Skjern, Aarhus
     
    Udgivet første gang 10. oktober 2016. Genudgivet ifbm udvidelse af frikommuneforsøg.
     
     
    Emneord: Frikommune, Frikommuneforsøg, Frikommuner, Karen Ellemann, Aalborg Kommune, Allerød Kommune, Assens Kommune, Ballerup Kommune, Brønderslev Kommune, Esbjerg Kommune, Favrskov Kommune, Fredensborg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, Furesø Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommune, Halsnæs Kommune, Helsingør Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Ikast-Brande Kommune, Jammerbugt Kommune, København Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Morsø Kommune, Nordfyns Kommune, Odense Kommune, Randers Kommune, Rebild Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Roskilde Kommune Rudersdal Kommune, Silkeborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kommune, Thisted Kommune, Vesthimmerland Kommune, Aabenraa Kommune, Aarhus Kommune, Uge 42, Kvmail2017
    Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
    Aktivitet: Artikler: 1817 | Events: 7 | Kompetenceområder: 8

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Kom tilbage til virkeligheden – psykiatrien har brug for jer

    Gang på gang hører man, at psykiatrien har fået 2,2 milliarder kroner. Men hvordan ser virkeligheden ud?

    (Genudgivet) Et temmelig virkelighedsfjernt motto har det seneste års tid vundet indpas i debatten om vores psykiatri. Det kommer i variationer over temaet; ”Hvor er pengene blevet af?” I forskellige afskygninger skiftes man til at undre sig over, at patienter og personale ikke mærker effekten af de 2,2 milliarder, som satspuljepartierne afsatte i 2014.

    Læs mere fra Region Hovedstaden

    Du kan læse flere historier fra og om Region Hovedstaden på temasiden her

    Det ligger efterhånden på rygraden og gentages nærmest per refleks, når medierne forholder de politisk ansvarlige på Christiansborg til opråb fra læger og psykologer i børne- og ungdomspsykiatrien, som har svært ved at følge med presset fra et stigende antal patienter. Eller når der kommer patienthistorier fra helt almindelige danskere, som har oplevet en psykiatri, hvor man gør sit allerbedste, men hvor det er tydeligt, at både tiden og ressourcerne er knappe.

    Det er et bekvemt modsvar, når man konfronteres med komplicerede problemstillinger og helst vil være fri for at forholde sig til virkeligheden. Og det har en appel til medierne, som gerne stemmer i og gladeligt gentager budskabet uden nærmere tanke eller efterprøvning.

    LÆS OGSÅ: Hæstorp: Styrk rammerne i stedet for at lave nye institutioner

    Det gavner bare ikke psykiatriens patienter og ansatte og fordrer ikke dialog om udfordringerne. Hvad værre er, så er det helt bevidst vildledning. Jeg kan ikke tro, at vore politisk ansvarlige på sundhedsområdet ikke læser de afrapporteringer, som løbende indsendes fra regionerne. Skulle det mod forventning være tilfældet, så skal jeg gerne give et kort overblik fra Region Hovedstaden.

    Det lyder besnærende, når man nævner beløbet i ét. 2,2 milliarder er rigtig mange penge. Men af de 2,2 milliarder går en tredjedel til tiltrængt nyt byggeri, så vi kan sikre bedre rammer for patienterne i psykiatrien i fremtiden. Hertil kommer midlertidige penge til tidsbegrænsede indsatser. Derefter skal kagen deles i fire, som er det antal år bevillingen skal dække. Det efterlader 300 millioner kroner om året i fire år, som psykiatrien i de fem regioner i Danmark skal dele. For vores vedkommende i Region Hovedstaden får vi dermed 90 millioner kroner årligt i fire år.  

    I Region Hovedstaden betød det overordentligt stramme budgetforlig mellem regeringen og regionerne, at vi skulle finde 640 millioner kroner på budgettet for 2017. Selvom vi Region Hovedstaden har forsøgt at skåne psykiatrien i vores budget, så er det ikke muligt at undgå besparelser.  

    Oven i det, så stiger antallet af patienter fortsat. I 2015 var der ca. 600.000 ambulante besøg i psykiatrien mod 350.000 i 2010.

    Det er vigtigt at sige, at tilskuddet til psykiatrien har været stærkt medvirkende til de massive forbedringer i ventetiden til udredning og behandling, som psykiatrien har opnået de senere år. Samtidig sikrer de blandt andet også udvidelse af kapaciteten på en lang række områder, som hver eneste dag kommer patienterne til gavn som for eksempel permanent udvidelse af tilbuddet til unge med debuterende skizofreni, som nu får bedre mulighed for at leve et almindeligt liv uden at blive invalideret af en alvorlig psykisk sygdom.

    LÆS OGSÅ: Adam Wolf: Sådan blev 300 mio til 2.2 mia

    Det har også givet mulighed for f.eks. at udvide kapaciteten på Glostrup, at lave forsøg med særlige akutteams på Frederiksberg og Nordsjælland og sikre bedre behandling af traumatiserede flygtninge i Ballerup. Det er der god grund til at glæde sig over.   

    Du kan læse mere om økonomien på Region Hovedstadens Psykiatris hjemmeside.

    Det er heller ikke sikkert, at det kun er økonomi, som er løsningen på vores problemer. Jeg tror, at vi kan nå langt med samarbejde, videndeling og dialog. Men jeg kunne ønske mig, at man på Christiansborg i højere grad anerkender de patienter, pårørende og personale, som appellerer til, at vi som politikere tager ansvaret på os. I stedet mødes de med uværdigt mudderkast og ansvarsfralæggelse. Det kan vi ikke være bekendt.

    Så kære venner. Kom nu tilbage til virkeligheden og vores fælles udfordringer med en underprioriteret psykiatri. Der er brug for ressourcer og fælles løsninger – ikke vildledning. 

    Blogindlægget er udgivet første gang den 12. oktober. 

    Emneord: Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen, Psykisk syge, Unge med psykiske lidelser, Psykiske indlæggelser, Psykisk sygdom, Psykiatrien, Botilbud, Bosteder, Vold og trusler på bosteder, 250417, Sundhedsområdet, 5 år med DenOffentlige
    Region Hovedstaden på DenOffentlige.dk Region Hovedstaden står for behandling, uddannelse og forskning inden for borgernes sundhedsvæsen, og sammen med andre udvikler vi hovedstadsregionen, hvor Region Hovedstaden har særlige opgaver ...
    Aktivitet: Artikler: 168 | Kompetenceområder: 1

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Data og resultatstyring i skolen - hænger det sammen?

    Er der overhovedet en sammenhæng mellem resultatstyring og folkeskolens arbejde med elevdata? Både ja og nej, skriver Mai-Britt Herløv Petersen, chefkonsulent, COK i denne blog.

    Er der overhovedet en sammenhæng mellem resultatstyring og folkeskolens arbejde med elevdata? Både ja og nej. Med vedtagelsen af folkeskolereformen i 2014 blev der formuleret tydelige mål for elevernes læring og trivsel. Mange kommuner har suppleret de nationale mål på skoleområdet, og det har for alvor sat skub i arbejdet med data til dokumentation af resultaterne. Målene er med til at sætte retning for, hvad skolerne rent pædagogisk skal arbejde med.

    Arbejde med data bør ske i dialog
    Hvis det systematiske arbejde med elevernes data skal give effekt, må det ske i professionelle læringsfællesskaber og i en dialog, hvori skolens ledelse også deltager. På denne måde bliver det muligt at forstærke en datainformeret pædagogik for både den enkelte elev og elevernes læringsfællesskab.

    COK er redaktør for eget indhold

    COK er redaktør for eget indhold på DenOffentlige, og udgiver artikler, debatindlæg, synspunker, pressemeddelelser og cases om offentlig ledelse og kompetenceudvikling. 

    Læs mere om COK her. 

    Læs mere om at blive redaktør her.

    I skolens arbejde skal både de kvantitative og kvalitative data være udgangspunkt for de valg og professionelle beslutninger, som det pædagogiske personale træffer omkring elevernes læring og de læringsmål, der danner afsæt for undervisningens tilrettelæggelse. Det sker naturligvis ikke uden en tydelig pædagogisk ledelse, hvor skoleledelsen sætter retning, giver sparring, evaluerer og deltager i resultatopfølgningen i samarbejde med det pædagogiske personale.

    Skolens virkelighed er meget kompleks. De kvantitative data er med til at få et overblik over denne virkelighed. Derfor handler det om at skabe en professionel fælles drøftelse, hvor de kvantitative data sammen med skolens øvrige systematiske indsamlede kvalitative data udgør afsættet for en dialog mellem forvaltning, skoleledelse og det pædagogiske personale.

    Datastyring er vigtigt
    Skoler er fyldt med alle mulige slags data, og det kan være vanskeligt at få et overblik. Man kan hurtigt tabe motivationen for at arbejde datadrevet, hvis alle data sættes i spil samtidig. Det er derfor vigtigt, at skolens ledelse hjælper med, at der kun sættes fokus på de data, der er aktuelle i forbindelse med en bestemt målsætning i forhold til en elev eller gruppe af elever.

    Når man har et nogenlunde overblik over de datatyper en skole har til rådighed, bliver det også lettere at overskue, hvilke data der skal i spil i forhold til den problemstilling og de mål, man aktuelt arbejder med.

    I skolen er det skolederens ansvar at nå de opstillede mål. I dialog med medarbejderne må skolens ledelse finde metoder, der giver den ønskede effekt i forhold til elevernes resultater. Offentliggørelse af resultaterne i fx kvalitetsrapporter på skolernes hjemmesider er med til at skabe transparens og give borgerne mulighed for at se skolerne i kortene, når det drejer sig om effekten af den undervisning den enkelte skole udbyder.

    Præstationer er et fælles ansvar
    Hvis skoleledere skal holdes ansvarlig for udvikling af de enkelte skolers præstationer, må de kommunale forvaltninger tilsvarende selv demonstrere ansvarlighed ved at hjælpe skolelederne og skolernes personale med at udvikle deres kapacitet til at leve op til de nye forventninger, som er affødt af skolereformen.

    Den kommunale forvaltnings opgave bliver derfor ikke kun at sikre en rationel indretning af skolevæsenet, men også at understøtte en udvikling dels hos de lokale skoleledere, så de tager ansvar og dels hos det pædagogiske personale, der skal udføre arbejdet med at styrke elevernes læring, så målene i reformen nås.

    COK-konference om datastyring i skolen

    Et fælles ansvar er forudsætningen og det, der binder hele styringskæden sammen fra ministerium over kommunal forvaltning og skoleledelse og ud til de enkelte lærerteam på skolerne. Alle må på hvert deres niveau tage ansvar og lære af den viden, vi har til rådighed, hvis målene i skolereformen skal lykkes. Gensidig dialog, viden baseret på praksisevidens fra skolerne og forskningsviden bliver helt centralt for skolens undervisning og udvikling – et projekt, der kun kan løftes, hvis det sker i professionelle læringsfællesskaber på alle niveauer.

    Emneord: Resultatstyring, Dataanalyse, COK, Mai-Britt Herløv Petersen, Folkeskolen, Skoleavisen, Elevdata, Ny folkeskole, Skoleavisen nr 5
    COK på DenOffentlige.dk COK er en aktiv del af den kommunale velfærdsudvikling. COK er kommunernes kompetencecenter i forening, og vores vigtigste opgave er at understøtte kommunernes drift og udvikling gennem kompete...
    Aktivitet: Artikler: 133 | Events: 5 | Kompetenceområder: 2

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Tidl. finansminister Henning Christophersen

    Henning Christophersen: Politikerne mangler lederskab

    Moderniseringen af den offentlige sektor er delvist mislykkedes, sagde tidl. finansminister og formand for Venstre, Henning Christophersen i dette interview fra 2013. Han var arkitekten bag Moderniseringsprogrammet fra 1983, der i dag ses som moderen for de sidste 30 års forsøg på at skabe en effektiv offentlig sektor.

                                                 (Udgivet første gang 12. nov. 2013)
    I disse uger er det 30 år siden moderen bag årtiers offentlige moderniseringsforsøg blev præsenteret for Folketinget. Dengang lød det, at “Det er sjældent viljen hos de enkelte offentligt ansatte til at yde en god service, der mangler. Det karakteristiske er et stærkt menneskeligt og professionelt engagement. Problemerne ligger som oftest i de rammer i form af regler, procedurer og administrative systemer, som vi har bygget op. Moderniseringsprogrammet skal medvirke til at skabe bedre muligheder for, at ledere og medarbejdere kan komme til at gøre en indsats og bidrage med nye initiativer og ideer.”
    I dag er sektoren en af verdens største og dyreste, og modernisering fylder mere end nogensinde før den offentlige dagsorden. Men ifølge daværende finansminister Henning Christophersen er det Moderniseringsprogram, han stod som arkitekten bag, mislykkedes, når det gælder kampen mod bureaukratiet. 

    “Det er ikke lykkedes, og det er et resultat af mangel på strategisk tænkning i skiftende regeringer siden. Man har ikke været tvunget til at gøre noget,” mener Christophersen. 

     

    Moderniserings-programmet fra 1983

    Den 28. november 1983 præsenterede den daværende Schlüter-regering Regeringens Moderniseringsprogram for Folketinget. Finansminister Henning Christophersen stod i spidsen for projektet, der blev foldet ud i de følgende år. Læs den originale version af programmet her.

    DenOffentlige.dk har talt med den tidligere fianansminister i anledning af 30 års fødselsdagen for Moderniseringsprogrammet. I dag står netop det program som en milepæl for indførelsen af New Public Management, men også det hidtil stærkeste forsøg på at præge den offentlige sektors konstante vækst og udvikling. Christophersen mener i dag, at væsentlige, konkrete dele i Moderniseringsprogrammet lykkedes, men på et centralt område erkender han i dag, at udfordringerne var større end han anede dengang. Opgøret med tiltagende bureaukratisering mislykkes.

    “Vi lavede regelforenklingen, hvor vi hver uge afskaffede to sæt regler. Det må man nok sige er sandet til igen. Når jeg kigger tilbage i dag, så må jeg sige, det var en god ide, men vi skulle have taget flere regler med. Det skulle ikke have været to men fem eller ti om ugen,” siger Christophersen i dag. 
     
    Havde brug for et fælles projekt
    Dengang for 30 år siden - ligesom i dag - stod den offentlige sektor i en eksistenskrise, og dengang, som i dag, var det global krise, der tvang politikerne til handling. 

    “Vi var nødt til at ændre principperne for den økonomiske politik, fjerne underskud og overforbrug i finanspolitikken, ændre valutakurspolitikken og fjerne dyrtidsreguleringerne. Men det var alene justeringer af maskinrummet, og dermed slet ikke nok til at skabe en identitet. Derfor valgte vi at pakke det ind i et moderniseringsprogram, hvor der kunne skabes identitet og gives plads til selvstændige politiske initiativer,” mindes Christophersen. 

     

    Ordstyrer eller inspirerende foredrag?

    Nick Allentoft kan bookes som ordstyrer eller foredragsholder. Skriv til Nick.
    Læs også hans bog Velfærdsillusionen. Findes som lydbog her, og som alm. bog her.  Hør uddrag og podcasts her.

    Han fortæller, at det i høj grad handlede om at skabe en identitet og historie for en ny fireparti-regering, der var tvunget til at iværksætte reformer og forandringer. 

    “Jeg følte, at der var brug for et projekt, som en lang række ministre kunne blive involveret i, og dermed skabe deres egne politiske mål. Formålet var at skabe medejerskab og involvering. Med Moderniseringsprogrammet kunne finansministeriet skabe afsættet, og indgå alliancer med øvrige ministerier om en ny dagsorden. Derfor skabte vi plads til at de enkelte ministre kunne positionere sig, udvikle egne ideer og så videre,” fortæller den tidligere minister, der også var vicestatsminister og havde været meget tæt på at blive statsminister. 
    Magtpositionen i den daværende Schlüter-regering var derfor stærk, og med Moderniseringsprogrammet skabte Christophersen et omdrejningspunkt for efterfølgende årtiers forsøg på at omstille den offentlige sektor. 
    I dag er billedet det samme, og politikerne debatterer konstant effektiviseringer, modernisering og tillidsreform i den offentlige sektor. Men ifølge Christophersen mangler der noget. 
    “Vores politikere er ikke fokuserede nok til at tage det politiske lederskab på sig, selvom det er det, de skal og bør. Jeg har svært ved at se et arbejdsdygtigt flertal for en klar strategi, og endnu sværere ved at se, hvem der skal stå fadder til strategien,” mener den tidligere minister. 
     
    Danmark stod ved afgrunden
    Men en strategi er vigtig, mener Christophersen, fordi Danmark er presset fra alle sider og globaliseringen påvirker Danmark i langt højere grad i dag end for 30 år siden. 
    Alligevel går det den forkerte vej. Danmark er de seneste ti år rutschet ned på ranglisterne over nationernes konkurrenceevne både ifølge World Economic Forums ”Global Competitiveness Report” og ledelsesskolen International Management Forums ”World Competitiveness Yearbook”. Danmark har et produktivitets efterslæb på 20 procent i forhold til USA og 10 procent i forhold til Tyskland og Sverige, hvilket – hvis det fortsætter – betyder et velstandstab på 100 milliarder kr. frem til 2020. 
    Henning Christophersen rejste i 1985 til Bruxelles, hvor han var EU-kommissær i ti år, og som næstformand for Europa-Kommissionen sammen med formanden Jacques Delors en af arkitekterne i udviklingen af Det Indre Marked. Det er på den baggrund, han nu advarer de danske politikere.
     

    Christophersen: Det kan vi selv påvirke

    Overførselsindkomsterne 
    “Her tror jeg man vil se mere brug at et forsikringsprincip.” 
     
    Mere privatisering og selvstændiggørelse 
    “Meget af den offentlige sektor kunne godt privatiseres eller drives som selvstændige virksomheder. Meget af det er jo service.” 
     
    Mere fleksible lønsystemer
    “Der mangler stadig produktivitetsfremmende lønsystemer i den offentlige sektor, der kan måle sig med, hvad vi har i den private sektor.”
     
    “Man kan faktisk lave ret vidtrækkende ting i Danmark, uden at det nødvendigvis er afhængigt af, hvad der sker uden for Danmarks grænser. Men jeg tror ikke vi vinder noget på den nuværende retning. Det kan være, vi ikke taber på det. Men hvis du vil vinde, og blive forholdsmæssigt bedre stillet end de andre, så er du nødt til selv at finde på noget,” siger Christophersen. 
    Dengang i 1983 var Regeringen tvunget til at finde på noget. Danmark stod ved afgrunden, som en finansminister før Christophersen havde udtrykt det, og politisk kaos havde mere eller mindre domineret Christiansborg siden jordskredsvalget i 1973. Regeringens Moderniseringsprogram blev på den måde et vendepunkt. 
    “Vi stod med en række alvorlige økonomiske udfordringer, som vi var nødt til at gøre noget ved,” mindes den daværende finansminister. 

    Sammen med nære medarbejdere i ministeriet satte Henning Christophersen sig i spidsen for et udviklingsarbejde, der blev præsenteret for Folketinget den 28. november 1983. Programmet handlede dog om langt mere end reformer og reguleringer i den offentlige sektor. Den rimelig nye firkløver-regering, under den konservative partileder Poul Schlüters ledelse, stod på en brændende platform med en enorm udfordring. Fire forskellige politiske partier - CD, Kristeligt Folkeparti, Venstre og Konservative - skulle forenes og dernæst søge Fremskridtspartiets støtte til deres initiativer. Radikale stod, indtil de i 1988 trådte ind i en KVR-regering, på sidelinjen.

    Christophersen havde en klar strategi med sit politiske projekt. 
    “Vi etablerede indledningsvis Regeringens Moderniseringsudvalg, hvor vi samlede otte ministre, herunder blandt andre Palle Simonsen, Britta Schal Holberg, Mimi Jakobsen og Bertel Haarder. Det var i det forum vi formede indholdet i Moderniseringsprogrammet, men forinden havde vi i Finansministeriets arbejdsgruppe tilført nogle interne politiske dimensioner, som handlede om at involvere en lang række ministerier og politikere aktivt i et fælles projekt,” fortæller Christophersen. 
    Intentionen var at skabe medejerskab og involvering på tværs af ministerierne, så der kunne vokse et fælles projekt frem for Regeringen og derigennem skabes en identitet, som de fire partier kunne være sammen om. På den måde blev Moderniseringsprogrammet på een gang et arbejdsprogram for store dele af Regeringen og et politisk projekt, der drev en konstant debat i det offentlige rum. 
    For Christophersen handlede det om at politisk lederskab.
    “Finansministeren er een mod alle de andre, som Bertel Haarder engang har sagt. Det ønskede jeg ikke, så jeg havde behov for at opbygge nogle alliancer med de øvrige ministre. Derfor gjorde vi det til et projekt, som flere ministerier blev en del af. Det var meget vigtigt, for det betød, at ministerierne kunne udvikle deres egne ideer, og på den måde positionere sig. Det var ikke altid vi var enige, men det lykkedes grundlæggende at bygge en ordentlig strategi op,” mindes han. 
    Men den første tid med Moderniseringsprogrammet måtte Regeringen læne sig op af parlamentarisk støtte ude til højre. Fremskridtspartiet med Mogens Glistrup i spidsen var regeringens støtteparti i firkløverregeringens første halvandet år.
    “Fremskridtspartiet var nøglen til at gennemføre delene i Moderniseringsprogrammet, men efter valget i januar 1984 fik vi jo et flertal uden om Fremskridtspartiet, og så kunne vi handle mere målrettet,“ fortæller Christophersen. 
     
    Konkrete initiativer
    Med Moderniseringsprogrammet satte regeringen således gang i en ambitiøs modernisering af den offentlige sektor. Alt fra såkaldt EDB (i dag ville det hedde IT) over arbejds- og ansættelsesforhold til indførelse af nye syn på servicering af borgerne var dele af programmet. Men med tiden fulgte konkrete initiativer, der siden har forandret den offentlige sektors indretning på en række områder. 
    “Der var også mindre, meget konkrete dele i programmet, hvor de enkelte statslige institutioner fik mere frihed. Vi gav eksempelvis Det Kongelige Teater mulighed for at beholde de penge, de tjente, hvor de før bare havnede i statskassen, og vi gav de statslige museer lov til at tjene penge, så de kunne beholde indtjening på salget af for eksempel is og bøger,“ mindes Christophersen, der i dag også peger på, at de første skridt til privatisering af den nationalt ejede infrastruktur blev taget allerede dengang.
    “Vi lagde også grunden til at DSB og Posten senere kunne blive selvstændige. Længere nede af den vej lå den privatisering, som senere kom med teleområdet og for få år siden med DONG.“ 
    Det helt centrale opgør, blev dog ifølge den tidligere finansminister og Venstre-formand kun indledt, men aldrig afsluttet. 
    “Vi afskaffede dyrtidsreguleringen (automatiske lønstigninger, red), og det medførte, at der rent faktisk blev noget at forhandle om på lønnen. Men det førte også mere decentralisering med sig. Så den centrale rolle, som LO og DA spillede dengang er jo slet ikke så dominerende i dag. Vi fik på den måde en mere alsidig og fleksibel lønstruktur,” fortæller Christophersen.
    Han mener, at disse første skridt til en friere løndannelse trods modstand fra nogle af arbejdsmarkedets parter siden er accepteret. Men det var ifølge Christophersen kun et skridt på vejen. Han giver Produktivitetskommissionen ret i, at der skal gøres endnu mere ved lønsystemerne i den offentlige sektor.  

     

    “Dele af fagbevægelsen var meget bekymret dengang vi fjernede dyrtidsreguleringen, men i dag er en stor del af lønnen baseret på lokale forhandlinger, og jeg tror alle er tilfreds med den udvikling. Vi kom et stykke af vejen, men man godt kan gå længere endnu, som også Produktivitetskommissionen foreslår. De initiativer vi tog dengang bidrog meget stærkt til modernisering og decentralisering af løndannelser, som igen er forudsætningen for bedre produktivitet,” påpeger Henning Christophersen.
     
    Gentage 70’erne 
    Regeringens Moderniseringsprogram i 1983 kom således efter ti års krise, hvor den politiske kampplads på Christiansborg var præget af jordskredsvalget i 1973 med to nye partier i form af CD og Fremskridtspartiet og dertil en politisk beskidt atmosfære på Christiansborg, hvor partierne og politikerne hellere sloges end søgte løsninger. 

    På den måde kan den nuværende debat og udvikling på mange måder minde om tiden op til Regeringens Moderniseringsprogram fra 1983. Den nuværende politiske debat om reform af den offentlige sektor er måske snarere et billede af ti-året før Moderniseringsprogrammet fra 1983 end det er et skridt videre fra 1983. Dermed sender Christophersen en kraftig advarsel til nutidens beslutningstagere fra organisationerne over Christiansborg til lederne. 

    “Jeg bliver engang imellem spurgt om man kan tænke sig, at det, der skete i halvfjerdserne kan gentage sig, og jeg siger altid, at selvfølgelig kan man det. Man kan ikke være sikker på, at der altid er et arbejdsdygtigt flertal i Folketinget, og så går tingene i stå. Men det er i meget høj grad noget, de politiske partier selv sidder med ansvaret for,” siger Christophersen, og bemærker stilfærdigt, at der trods globalisering og EU-samarbejde stadig er gode muligheder for forandringer i Danmark.

    “Man kan faktisk lave ret vidtrækkende ting i Danmark, uden at det nødvendigvis er afhængigt af, hvad der sker uden for Danmarks grænser.” 
    Emneord: Moderniseringsprogrammet, Reform, Effektivisering, Bureaukrati, Tillidsreform, Finansminister, New Public Management, Folketinget, Henning Christophersen, Bertel Haarder, Fremskridtspartiet, Krise, Regering, Poul Schlüter, Firkløverregeringen, Chefredaktør Nick Allentoft, 271216, Samfundslederskab
    DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
    Aktivitet: Artikler: 1402 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Vi er truet mere indefra end udefra

    Der er ikke mennesker udefra, der truer vores land eller velstand. Den største trussel er vores egen måde at tackle løsninger på.

                            (Udgivet første gang 10. sept. 2015. Genudgivet i julen 2016)

    I disse år brister årtiers gode viljer. Samarbejde mellem lande nedprioriteres til fordel for nationale interesser. Denne katapulteren nedad fortsætter i nationerne, hvor borgere nu også  peger nedad. Det er en udvikling, der kun kan ende galt.

    Velfærdsstat eller velfærdssamfund - hvor er velfærdsmodellen

    Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

    Følg artikler og indlæg på temasiden her

    Politikere peger fingre af de nationer, der lægger land til EU’s ydergrænser. Disse lande er oprindeligt gået med i EU i forventning om, at medlemslandene kan arbejde sammen om grænseoverskridende udfordringer. Ja, EU har endda selv udvidet fra 12 til 28 medlemslande på ganske få år med argumentet om samarbejde. For at forebygge en ny krig i Europa. For at skabe vækst og udvikling. For at styrke Europa på en global scene.

    Hvordan kan mennesker, der søger mod Europa, så rejse flere tusinde kilometer uden at blive modtaget og registreret?  

    Hvordan kan vi her i Danmark anskue disse mennesker med foragt og fordømmelse, når de opgiver deres tilværelse og rejser tusinder af kilometer uden andet end det tøj de går i og med små børn i hånden?

    Det er helt skævt at pege på de mennesker, der kommer med en fortabt fortid og alene drømmen om en ordentlig fremtid. Når situationer, som vi har set de seneste dage, kan opstå, må man kigge bredere.

    Nødråb i årevis

    Borgerne, herunder også de politiske ledere, i Europa har i flere år hørt på nødråb fra lande som Grækenland og Italien. De er historisk hårdt udfordret af en konstant strøm af mennesker, der søger mod friheden og trygheden i Europa på grund af krig, fattigdom eller samfund, der er ødelagte af grusomme ledere. Men det europæiske samarbejde, sågar det internationale samfund, har leveret fiasko på fiasko i forsøgene på at finde holdbare løsninger.

    Europas borgere har været vidner til forhandlinger, der igen og igen er strandet på at statsledere har større fokus på egne nationale interesser end på varige løsninger. Det stik modsatte af formålet og fundamentet for det europæiske samarbejde.

    Derfor bryder det hele nu sammen om ørerne på statsledere og befolkninger. Det er tragisk. Det er forfærdeligt. Det er først og fremmest ansvarsløst af de statsledere, der er valgt af europas befolkninger til at sikre løsninger. Fred og fordragelighed. Vækst og velstand.

    Det løser ingenting at pege på de mennesker, der kommer hertil. De vælger jo Europa, fordi de tror vi har det godt, og at de kan få det godt.

     

    Det er mennesker

    Ingen kan gennemskue, hvad der skaber forventningerne og forestillingerne i flygtende menneskers tanker og handlinger. Ingen kan kloge sig på deres vegne. Det er mennesker på flugt. Mennesker på vej mod en drøm om et bedre liv. Det er mennesker. Migranter, flygtninge eller asylansøgere er blot betegnelser vores systemer skal bruge for at forholde sig til deres ankomst. Det er mennesker!

    Det er mennesker, der i stedet for at blive behandlet som uønskede kunne blive ambassadører for vores måde at leve på. I demokrati. I fred. I fordragelighed. I stedet oplever de et kaotisk og handlingslammet Europa. Ja, vi viser langt fra det ansigt, som vi selv bryster os af at bære.

     

    Lad mennesker hjælpe mennesker

    Derfor er det en flerdimensionel falliterklæring, når magthavere i Danmark og andre lande forsøger at bede borgere lade være med at hjælpe disse mennesker. Når de undskylder manglende løsninger ved at pege fingre af alle andre. 

    Retsstaten, det demokratisk styrede land og civilisationen er skabt af mennesker, for mennesker og mellem mennesker.

    Når politikere undskylder sig selv ved at pege på andre og samtidig argumenterer for at borgerne skal overlade handling til myndighederne har de reelt mistet blikket for det ansvar vi har givet dem.

     
    Emneord: Flygtninge, EU, Europæisk samarbejde, Krig, Konflikter, Chefredaktør Nick Allentoft
    Den Offentlige på DenOffentlige.dk Du er DenOffentlige!...
    Aktivitet: Artikler: 263 | Events: 5

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Kâhler-gate blev symbolet på, hvor stærk middelklassen er blevet for sig selv. Men selv vaser kan gå i stykker. Foto venligst leveret af: Jonatan Giletowicz Beverud

    Middelklassen har sejret ad helvede til

    Velfærdsstatens største succes er blevet dens største trussel, for middelklassen går på kviksand med sin sociale blindhed, selvoptagethed og stigende lukkethed.

                          (Udgivet første gang i januar 2015, genudgivet i julen 2016)

    De redder lidt dårlig samvittighed ved at støtte Knæk Cancer, når TV2 i en hel uge hjernevasker vores følelsescenter. Når systemet svigter en hjemløs, bliver historien delt så samvittigheden er på plads, og når en god sag kan støttes med en spand koldt vand overtager selfie-videoer de sociale medier. Men når virkelighedens smerte kommer for tæt på overtager den sociale blindhed.

    Sådan er middelklassen.  

    Her er der ikke tid til at forholde sig til komplicerede udfordringer som flere fattige børn i Danmark, markante stigninger i antallet af selvmord og uhyrlige fejlprocenter i myndighedernes behandling af alt fra børnesager til sygdomsforløb.

    Det har man politikerne og medierne til at tage sig af. Ligesom man har lærerne til at tage sig af børnenes læring, pædagogerne af opdragelsen, hjemmehjælperen af forældrene og lægerne af de familiemedlemmer, der får brug for helbredsmæssigt værkstedsbesøg, når motordelene står af.  

    Er den gal med børnene, må pædagogerne og lærerne stramme op, og i de grelle tilfælde de andres børn. Er de gamle ensomme, må kommunen sørge for at ældrechecken går til flere hjemmehjælpstimer og går operationen galt er det en lægefejl.  

    Sådan er det også med den der middelklasse. Det er lige lidt lettere at pege på problemerne andre steder end hos sig selv, og med den høje skat og presset på jobbet er det vel kun rimeligt at velfærdssystemet - servicestaten - løser problemerne.

    Ok, middelklassen kan som helhed ikke gøre for det. Den unge udgave er vokset op mens Nyrup og Mimi fortalte, at familien er det vigtigste, og familieorlov nærmest en borgerpligt. Den lidt ældre udgave klarede nok sig selv, men slap gennem kreative orlovsperioder finansieret af dagpengeperioder på helt op til syv år.  

    Læs også: Servicestaten salter vejen til social deroute

    Der er pil i begge ender

    Men flere og flere klager også over konkurrencestatens stigende pres på det enkelte menneske. Eller individ. Eller produktionsenhed. Alligevel er det svært at pege på konkrete problemer, for det er jo rigtigt nok. Vi skal hele tiden blive dygtigere. Konstant optimere vores tid og arbejde.

    Selvom vi egentlig godt kan se, at der er noget galt, har vi ikke længere tid til at stoppe op og evaluere. Frustrationerne kommer ud gennem likes, tweets og brok i fritidsklubben. Hvem har tid til at fokusere på andet end overlevelse?  

    Hvis nu systemet rundt omkring den her middelklasse så virkede, ville problemerne være til at overskue. Så kunne systemet, politikerne, medierne, ja samfundet, løse udfordringerne mens den arbejdende befolkning passede maskinparken.

    Sådan har det måske været, men de tider er forbi. Kvalt af økonomisk krise og følgerne deraf.

    Middelklassen må vågne op til handling

    Velfærdsmodellen har skabt en middelklasse så stærk, at den i dag på mange måder står i vejen for Danmarks fremtid. Debat og reformer dikteres af middelklassens standarder, mens underklassen - normalt kaldet de socialt svage - optræder som underholdning i artikler, radioprogrammer og tv-serier, og overklassen - normalt kaldet de rige - stigmatiseres som grådige og åndeligt fattige.  

    Lisbeth Zornig Andersen åbnede døren til en underverden, der siden har fået udvidet sin taletid så socialkrisen i dag er underholdning i tv-serier på landets nationale tv-stationer. Socialrådgiverne i Odense, Zornigs udsatte og nu også en blok på bistand i Holbæk. Disse programmer stiller fundamentale spørgsmål ved indretningen af vores samfund, men i stedet for at fremprovokere debat ender de som underholdning for middelklassen, mens presse og meningsdannere optræder i dagpengecirkus.

    Klumper sammen på midten

    Det er en farlig udvikling, der forstærker en - bevidst eller ubevidst - social blindhed i middelklassen mens de mennesker, der har noget at bidrage med vælger tavsheden for at opnå freden. Den offentlige debat klumper sammen på midten, og væsentlige emner bliver underholdning.

    Tragedien ved denne klumpen sammen på middelklassens midte er, at store grupper i netop middelklassen kæmper med stigende frustrationer. Middelklassen rummer indre modsætninger, der i høj grad forklarer folkets faldende tillid til politikere og medier.

    Middelklassen har sine kampe med det offentlige system, med stress i hverdagen, kroniske sygdomme, diagnosticerede børn eller syge familiemedlemmer. Men middelklassens normer for god opførsel tillader ingen individuel kritik. Kun fokus på egne udfordringer og ofte bag den pænest mulige facade, hvor sympati nok udtrykkes, men handlinger undertrykkes. Det er en gruppedynamik, som tilsiger den enkelte, at hjælpe sig selv og tro på, at systemet tager resten.

    Nuvel. Middelklassen har tilført vort samfund megen harmoni. En væsentlig tryghed og en stor lykkefølelse. Men også det er truet, og tegnene er mange. Politikerlede, faldende tillid og senest et par trin tilbage på ratingen over verdens mest lykkelige folk. Læg hertil økonomisk krise.

    Middelklassens dekadence er med andre ord blevet dens egen værste fjende. Velfærdsstatens største succes er blevet dens største trussel.

    Det begynder i middeklassen

    Velfærdssystemet er groft sagt skabt med to afsæt, der er forbundet som hånd og arm.

    Det sociale, som handler om at bryde den sociale arv, fremme lighed og sikre trygheden for mennesker, der rammes af sygdom eller ledighed.

    Det andet afsæt er målet om at skabe en stor middelklasse, hvor man kan leve et liv i social tryghed, passe sit job og gennem fælles finansiering komme fra vugge til grav uden at bekymre sig videre om finansieringen mod til gengæld at betale en høj skat.

    Den nuværende indretning af velfærdsmodellen hænger ikke sammen. Det har politikere og offentlighed vidst i årtier, og flere generationer af politikere har siden halvfjerdserne forsøgt at gøre noget ved det. Uden videre held. Nu begynder virkeligheden at presse sig på.

    Det er middelklassens borgere, der betjener samfundets vigtigste funktioner. Fra redderen i ambulancen, der sendes til en hjemløs på gaden, over sagsbehandleren, der skal føre samtaler med ledige til den praktiserende læge, der ser lige ind i familiers værste problemer.

    Det er også middelklassen, der fylder mest i velfærdssystemet. Fra forældrene, der stiller krav til folkeskolelærerne, over bilisterne, der kræver ordentlig infrastruktur, til skatteborgerne, der peger fingre af multinationale selskaber mens håndværkerne fra Litauen laver kælderen.

    Nok har velfærdsdrømmen skabt en stor middelklasse. Men middelklassen er presset, og det pres kan kun lette, hvis middelklassen selv tager et ansvar. Enkeltvis og som bindemiddel for den tryghed vores samfund hviler på.

    Derfor lyder nytårets spørgsmål til eftertanke - fra os til vores læsere:

    Tør du sige fra i din egen hverdag også, når det gør lidt ondt?

    Tør du give lidt ekstra, selvom du skal ofre lidt mere af dig selv?

    Tør du tage et medansvar, der rækker længere end et ”like” eller et smart tweet?  

     
    Emneord: Middelklasse, Socialkrisen, Modernisering, Velfærdsdebat, FV2015, Middelklassen, Chefredaktør Nick Allentoft, Velfærdsstat eller velfærdssamfund
    DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
    Aktivitet: Artikler: 1402 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Opråb fra ungdommen: Velfærdsstaten er færdig

    Velfærdsstaten har udtjent sin rolle, mener tre ungdomspolitiske formænd fra blå til rød. De ønsker et opgør med statens dominans og efterlyser en ny velfærdsmodel.

    Nu går nogle af ungdommens mest markante repræsentanter til angreb på velfærdsmodellen som danskerne kender den. Tre formænd fra ungdomspolitiske organisationer sender en konkursbegæring direkte til velfærdsstaten. De vil have grundlæggende forandringer og frygter et sammenbrud, hvis de ansvarlige politikere fortsætter af samme vej som de senere år.

    Tema om offentlig modernisering

    Gennem 30 år har politikerne forsøgt at modernisere den offentlige sektor.

    Læs her hvad centrale nøglepersoner mener om de forsøg. 

    “Stop med at hælde flere penge i de etablerede systemer. Skab alternativer. Sæt de mennesker, der har brug for hjælp i fokus. Det er på tide, at vi dropper den socialdemokratiske velfærdsstat og indleder kampen for et socialt velfærdssamfund,” siger SF Ungdoms formand, Nanna Bonde.

    Hendes modpart på den politiske skala er overraskende nok meget enig.

    Læs også: Her er historien om velfærdsstatens eksistenskrise

    “Velfærdsstaten har spillet fallit, fordi den virker fuldstændig modsat hensigten: De svageste borgere svigtes, mens den almindelige dansker, der står tidligt op, afleverer sin børn, går på arbejde og betaler verdens højeste skatter har at gøre med et bøvlet system, der i højere grad er en hæmsko end en hestesko,” siger Alexander Vanopslagh, der er formand for Liberal Alliance Ungdom.

    Lige mellem de røde og blå sætter Radikal Ungdoms formand trumf på.

    “Velfærdsmodellen er enormt udfordret. Ældregenerationen bliver kun større, virksomheder flytter udenlands, og OECD vurderer, at væksten i Danmark bliver pinligt lav de mange næste år. Derfor må vi træffe nogle benhårde valg. Vi bliver nødt til at spare på de mest generøse ydelser,” siger Radikal Ungdoms formand, Victor Boysen.

    Sætter velfærdsmodellen til debat

    Nanna Bonde, Victor Boysen og Alex Vanopslagh sætter de kommende måneder velfærden til debat. Med hver deres tilgang og værdigrundlag hudfletter de velfærdstaten, som vi kender den, og peger på en fremtid, hvor de tror på Danmark som samfund og Danmark i en global verden.

    “Det er ikke de rige, som jeg bekymrer mig om. De kan være ligeglade, deres børn går alligevel på samme privatskole som den politiske elites børn gør. Og eliten sender alligevel deres børn til udlandet, når de skal studere videre. De kan fravælge dét system, som de tilbyder borgerne,” siger Alex Vanopslagh, der er formand for Liberal Alliance Ungdom.

    Læs også: Danmarks politiske købmænd fejler

    Hans radikale kollega er på mange måder enig, og peger på, at skattetrykket truer opbakningen til velfærdsmodellen.

    “Nogen mener, at opbakningen til velfærdsstaten krakelerer, hvis vi fratager borgerne universelle ydelser. Jeg tror, at opbakningen til velfærdssamfundet smuldrer markant hurtigere, når skattetrykket vokser sig unødvendigt stort,” siger Radikal Ungdoms formand, Victor Boysen.

    Alle tre ungdomspolitikere peger på, at velfærdsmodellen har spillet fallit i sit forsøg på at skabe lige muligheder. Både Alexander Vanopslagh og Nanna Bonde peger samstemmende på, at socialt udsatte er særligt ramt af velfærdsmodellens aktuelle indretning.

    “Jeg anerkender, at velfærdsstaten har været et godt redskab til at regulere markedet, men den har spillet fallit i sin evne til at hjælpe socialt udsatte,” siger SF Ungdoms formand, Nanna Bonde.

    “Vi kan bestemt ikke være stolte af, hvordan vi behandler socialt udsatte borgere. Politikerne mangler modet til at stramme op på ydelserne til middelklassen  - børnepenge, SU, dagpenge, boligtilskud you name it - og pisker arbejdsløse rundt i kontanthjælpssystemet med nytteløs aktivering, tåbelige kurser og kontrol helt ind til soveværelset. Jeg skammer mig over, hvordan det Danmark vi kender, behandler de svageste,” lyder bandbullen fra LA Ungdoms formand.

    I den kommende tid vil de tre unge debattører forsøge at vække velfærdsdebatten til live med konkrete forslag og tankevækkende perspektiver på den aktuelle fallit. Radikal Ungdoms formand, Victor Boysen, ønsker eksempelvis at gøre op med en velfærdsmodellens mange ydelser.

    “Se eksempelvis på de rabatter på svømmehalsbilletter, som velhavende pensionister får. Se på børneydelser til millionærer. Eller tag bolig-job-ordningen, der giver middelklassen tilskud til at få renoveret deres køkkener. Lad os sige det ligeud: mange overførselsindkomster har snarere karakter af at være velvære-ydelser end velfærdsydelser,” foreslår Victor Boysen.

    Læs også: Middelklassen har sejret ad helvede til

    Fakta om Velfærdsdebat på DenOffentlige

    I velfærdsdebatten går ungdomspolitikerne i deres første indlæg går til i frontalangreb på velfærdssamfundet anno 2015 og peger på alt det, de ønsker at gøre op med.

    Derefter vil de se fremad og sætte ord på, hvordan de vil sikre et harmonisk og stærkt Danmark på sigt, og ikke mindst hvilken rolle Danmark vil spille på en global scene, hvor Danmark fylder stadig mindre.

    Mellem indlæggene har de fået frie hænder til at udfordre hinanden, spille nye indlæg ind i debatten eller direkte invitere andre til at komme med deres bidrag.

    Velkommen til velfærdsdebat på DenOffentlige.  

    (Artiklen er udgivet første gang den 11. januar 2016.)

     
    Emneord: Velfærdsdebatten, Alex Vanopslagh, Nanna Bonde, Victor Boysen, SF Ungdom, Liberal Alliance Ungdom, Radikal Ungdom, Velfærdsstaten, Velfærdsmodel, Velfærdssamfund, Velfærdsstat eller velfærdssamfund, Julen16, 5 år med DenOffentlige
    DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
    Aktivitet: Artikler: 1402 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Jordskælv i det offentlige: Her er rapporten, der smider en bombe ind i offentlig styring

    Bered dig på at læse grundigt. Efter måneders finpudsning har KORA nu frigivet rapport, der undersøger erfaringerne med resultatbaseret styring (RBS) som et en central del af New Public Management regimet. Her får du resumeet samt selve rapporten.

    Resume fra KORA rapport om "Resultatbaseret styring på grundskole-, beskæftigelses- og socialområdet" - fremhævninger foretaget af redaktionen.
     
    Den offentlige sektor har stort fokus på at skabe effektive og helhedsorienterede styringsmodeller mellem stat, regioner og kommuner. Resultatbaseret styring (RBS) er ét af de tiltag, som indgår i den statslige styring af regioner og kommuner, ligesom kommuner og regioner selv bruger RBS som internt styringsredskab. Selvom RBS allerede er implementeret forskellige steder i den offentlige sektor, findes der ikke en samlet, systematiseret viden om, hvorvidt og under hvilke betingelser RBS virker. I forhold til at kvalificere en vurdering af RBS som styringsinstrument er det centralt at få bekræftet, hvad vi allerede ved fra eksisterende undersøgelser om RBS, og hvad vi måske endnu mangler at finde svar på.
     
     
    KORA har derfor gennemført et systematisk litteraturreview for at afdække og fremstille, hvad vi ved om RBS, når det anvendes som styringsredskab på udvalgte velfærdsområder. Formålet med reviewet er at belyse betydningen af forskellige faktorer og mekanismer for RBS, samt hvilke effekter RBS har i forhold til levering af offentlige indsatser. Reviewet tilvejebringer således viden om effekter af RBS, samt om hvilke forhold der har betydning for at opnå en forventet effekt af RBS, og dermed viden om mulige betingelser for styringsmodellen.

    Ledelsesavisen #2

    Læs også Ledelsesavisen

    Nyt slag mod NPM

    Stine Johansen: Gør op med retningslinier

    Hedensted går kreative veje for at finde løsninger

    Dokumentation: Regelstyring virker ikke

    Se den samlede udgave af Ledelsesavisen #2 her.

    Vil du modtage Ledelsesavisen fremover, så klik her.

    Vil du vide mere om Forum og være medlem, så klik her.

    I forhold til at undersøge spørgsmålene har vi i reviewet valgt at fokusere på anvendelsen af RBS på tre store kommunale velfærdsområder, der alle er underlagt statslig RBS-styring. De tre velfærdsområder er derudover kendetegnet ved høj grad af borgerkontakt og professionelle skøn. Reviewet bygger på 27 studier af RBS på grundskoleområdet, 14 studier af RBS på beskæftigelsesområdet samt 19 studier af RBS på socialområdet.

    Læs også: MIND THE GAP: Vi ydmyger borgerne

    Reviewet viser, at der er en systematik på tværs af studierne af RBS på grundskoleområdet i forhold til deres konklusioner. Flere af studierne finder således, at de positive effekter af RBS typisk hænger sammen med en skoles mulighed for at opnå et andet formål, fx adgang til øremærkede ressourcer eller mindre monitorering og kontrol fra det nationale styringsniveau. Flere studier konkluderer også, at selvom der med RBS opnås positive effekter, følger der samtidig utilsigtede konsekvenser med. Andre studier indikerer, at skoledistrikter og lokale politiske niveauer manipulerer med måleredskabet ved fx at bruge konfidensintervaller, der i sidste instans definerer rammerne for, hvordan præstationsresultaterne fortolkes.

    Flere af studierne finder således, at der er en række ikke-intenderede konsekvenser forbundet med at bruge RBS, fx hvis skolerne i højere grad arbejder efter at undgå dårlig omtale frem for at arbejde for at fremme elevernes læring og fremtidige præstation. Endelig er der også studier, der peger på deciderede negative effekter. Disse måler i højere grad på output-forhold og i langt mindre grad direkte på outcome, dvs. fx på elevlæring. Blandt de studier, der rent faktisk måler på elevlæring, identificeres en korttids-, men ingen langtidseffekt af RBS.

    Gennemgangen af studierne af anvendelsen af RBS på beskæftigelsesområdet viser, at de inkluderede studier primært har fokus på input- og output-delen af RBS, mens ingen af studierne undersøger RBS i forhold til outcome (langsigtet borgereffekt som fx permanent beskæftigelse) og feedback (præstationsinformation). Studierne viser desuden, at man ved at have et ensidigt præstationsfokus på, om borgerne er kommet i job, risikerer ikke-intenderede effekter af RBS, hvor der fokuseres på borgere, der er lette at hjælpe, eller til manipulation af præstationsmålingerne. Nogle studier finder endvidere, at RBS svækkes som styringsinstrument, hvis tildelingen af ressourcer ikke kobles op på opnåede resultater. Gennemgangen af studierne på beskæftigelsesområdet viser dog også, at RBS kan skabe klarhed over, hvad der er det centrale i beskæftigelsesindsatsen.
     
    Til forskel fra grundskoleområdet og beskæftigelsesområdet er socialområdet kendetegnet ved at dække en meget bred målgruppe. Det er således også karakteristisk for studierne af RBS på det sociale område, at der i højere grad end på de øvrige to velfærdsområder er uenighed om, hvad præstationer skal måles i forhold til, samt om det overhovedet er muligt at koble de opnåede resultater til den sociale indsats. Mens udgangspunktet i nogle studier er, at RBS er nødvendigt for at sikre kvalitet og effektivitet i de sociale indsatser, er udgangspunktet i andre studier, at RBS introducerer en instrumentel rationalitet, der ikke tager højde for de kontekstfaktorer, som har betydning for de opnåede resultater.

    Flere af studierne konkluderer, at anvendelsen af RBS på det sociale område kræver, at der opstilles årsags-virknings-modeller for at koble indsats til outcome-mål. Derudover fremhæver flere studier, at målenes karakter har betydning for virkningen af RBS. Hvis målene ikke afspejler kerneopgaven i den sociale indsats, virker de demotiverende og ceremonielle for frontmedarbejderne, som kan reagere på målene med en uhensigtsmæssig strategisk adfærd. Det er derfor centralt for effekten af RBS, at frontmedarbejderne inddrages i formuleringen af mål.

    I forhold til anvendelsen af præstationsinformationen viser studierne, at politikere og ledere anvender informationen om resultater. Der er dog ikke entydighed i studiernes konklusioner i forhold til, om målenes karakter – og dermed hvilken information præstationsmålingerne frembringer – har betydning for anvendelsen af præstationsinformationen i de politiske og ledelsesmæssige prioriteringer. Der er dermed ikke entydighed i studiernes konklusioner om, hvorvidt karakteren af informationen om resultater har betydning for effekten af RBS.
     
    Kigges der på tværs af de klassificerede studier, bliver det tydeligt, at alle teoretiske og begrebslige forudsætninger for RBS aldrig er samtidigt til stede på de tre forskellige velfærdsområder.  Det gælder fx i formuleringen af mål, som skal være klare og transparente. Her viser studierne, at det mange gange er svært overhovedet at opstille mål. Det gælder især socialområdet.
     
    Dernæst forudsætter RBS som styringsmodel, at der indsamles valide data om de effekter, som et givent mål skaber for borgeren. Det er i denne del af styringskæden, at mange studier på tværs af de tre velfærdsområder viser, at der let kan opstå ikke-intenderede konsekvenser, fx ved at der fokuseres på kortsigtede frem for på langsigtede resultater, eller ved at der prioriteres ”lette” borgere frem for at bruge tid på borgere, som kræver en mere kompleks indsats for at nå målet.
     
    En ting er således at få de basale forudsætninger vedrørende målsætning og måling på plads; en anden ting at RBS i praksis kan udfordres af, at der ikke træffes beslutninger på baggrund af den præstationsinformation, der måtte være indsamlet ganske validt. Her forklarer studier, hvorfor politikere og borgere kan misfortolke resultaterne enten bevidst for egen vindings skyld eller ubevidst, fordi resultaterne formidles for komplekst. Og endelig viser studier på tværs af velfærdsområderne også, at RBS risikerer at blive omdrejningspunkt for målfiksering og fastlæggelse af rutiner i arbejdsprocesserne frem for at blive brugt som redskab til refleksion og forbedring af den faglige omsætning af mål til praksis.
     
    Mange af studiernes konklusioner på tværs af de tre velfærdsområder peger på, at det ikke altid er muligt at opstille konsistente og klare målsætninger i offentlige organisationer. Målstyring kan være et ideal, som der arbejdes henimod. Vejen frem for brug af RBS til at omsætte politiske intentioner til borgereffekt er et koncentreret fokus på og en erkendelse af bl.a. følgende tre forhold:
     
    1. Bedre mål og måleredskaber
    2. Større bevidsthed om begrænsningerne i RBS
    3. RBS er ikke en ”one size fits all”-model.
     
    Artiklen blev udgivet første gang på DenOffentlige den 17. pril 2016.
     
    Emneord: KORA, Rapporter, NPM, Ledelsesavisen, Offentlig modernisering, Modernisering, Velfærdsstat eller velfærdssamfund, Julen16, RBS, Resultatbaseret styring, 5 år med DenOffentlige
    Den Offentlige på DenOffentlige.dk Du er DenOffentlige!...
    Aktivitet: Artikler: 263 | Events: 5

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Tre kendte kommunale direktører: Lokaldemokrati er i nybrud

    Ønsket om at udvikle kommunal politik og velfærd i et tæt samspil mellem politikere og borgere stiller nye krav til topembedsmændene, når de skal spille ’politikerne gode’. Tre af dem fortæller her, hvordan de håndterer den opgave.

    ’Inddragelse af civilsamfundet’, ’det aktive medborgerskab’, ’kommune 3.0’, ’samskabelse’ og senest ’medspilsdemokrati’.

    Kært barn har mange navne. Fælles for dem er, at de beskriver kommunernes forskellige bestræbelser på at betræde nye stier for at skabe politik, udvikling og velfærd i samarbejde med den menige borger. Uanset hvad man kalder barnet, ændrer dette nye paradigme i disse år ved de traditioner, kommunale forvaltninger og politikere hidtil har handlet efter.

    LÆS OGSÅ: Binderup, Berg og Thyrring Møller deler fodfejl

    Inviterer borgerne i spidsen

    Det stiller nye krav til alle – også administrative topchefer, som både skal lede og facilitere fagmedarbejdernes håndtering af opgaverne på en ny måde, og som skal ’spille politikerne gode’ i dialogen og samspillet med borgerne.

    Læs mere fra COI

    Center for Offentlig Innovation deler viden og erfaringer på DenOffentlige.

    Læs mere fra COI lige her.

    Vil du også præge den offentlige debat, så bliv redaktør for eget indhold så kontakt os.

    Det kan Lisbeth Binderup, kommunaldirektør i Skanderborg og hovedarkitekt bag Kommune 3.0, nikke genkendende til.

    - Vi bevæger os fra borgerinvolvering mod kommuneinvolvering, hvor det ikke altid er politikerne, der inviterer, men lige så ofte grupper af borgere, der inviterer kommunen. Og det er ikke altid politikere eller embedsmænd, der sidder for bordenden. Vi kan finde på at bede borgerne om at stå i spidsen for samtalesaloner, hvor de selv finder ud af hvem de ellers har lyst til at invitere ind i deres salon, fortæller hun.

    Kommuneinvolveringen lægger et særligt ansvar på kommunaldirektørens skuldre, siger Binderup.

    - Som kommunaldirektør kræver denne bevægelse først og fremmest, at jeg forholder mig kritisk til hele samskabelsesdagsordenen og inspirerer til, at der til stadighed tales om, hvad den skal gøre godt for. ’Mere borger og mindre politiker’ er en ureflekteret sandhed, man aldrig må falde for. Politikere er borgere, så hvorfor skulle de bliver mindre kvalificerede i samme øjeblik, de bliver valgt?

    Lisbeth Binderup er opmærksom på forskellen mellem ordene og handlingen. Nye begreber dækker ofte over noget gammelkendt, som man til gengæld kan arbejde med på mange forskellige måder.
    - Hos os bryder politikerne sig ikke om ordet ’samskabelse’, som er hvad de kalder en gang ’konsulent-øllebrød’. Derudover er det jo ikke nyt at tale om borgerinvolvering, det har vi gjort i årtier. Men det er ikke nok at have en politik, som formulerer det. Det nye er, at vi skal kunne møde borgerne som aktive medmennesker med resurser og ansvarsfølelse, frem for at forvente at de udelukkende er behovsorienterede og blot kæmper for en større bid af kagen.

    Udfordrer den klassiske tænkning

    I Assens Kommune optræder ’det aktive medborgerskab’ i front på hjemmesiden og understøttes politisk af et innovations- og medborgerskabsudvalg. Forvaltningsmæssigt står udviklingsdirektør Rikke Berg i spidsen for at understøtte denne bevægelse mod et større borgerengagement.  

    Læs også artikelserien De Politiske Innovatører

    Artikelserien “De Politiske Innovatører” er udgivet af Center for Offentlig Innovation i samarbejde med DenOffentlige.
    Formålet er at sætte fokus på de folkevalgtes rolle i fornyelsen af den offentlige sektor.
    Er du folkevalgt politiker eller offentligt ansat et sted, hvor I eksperimenterer med politikernes rolle i den offentlige innovation, så skriv om jeres eksempel til Ole Bech Lykkebo fra Center for Offentlig Innovation.

    - Når jeg skal spille politikerne gode i nogle ikke-klassiske rammer, kræver det blandt andet, at mine medarbejdere også tænker i, hvordan vi kan designe processer, som gør politikerne i stand til at møde borgerne på nye måder. Det kræver, at jeg selv leder medarbejderne på en ny måde og understøtter dem i at tænke i andre baner end ’interessevaretagelse’, siger Rikke Berg.

    Det gør hun blandt andet ved at afvige fra den klassiske interessentanalyse og i stedet tænke, hvem blandt borgerne, der kunne være have den førende rolle i en given proces.

    - Det handler meget om, hvilket fokus man lægger – og politikerne, der jo er lægmænd, kræver af os som fuldtidsbeskæftigede, at vi understøtter dem i deres nytænkning af samspillet mellem dem selv og borgerne. Det betyder, at vi både skal håndtere den klassiske politiske tænkning, men også udfordre den.

    LÆS OGSÅ: Binderup, Berg og Thyrring Møller deler fodfejl

    Og nej, erkender Rikke Berg – hun ved ikke altid, hvordan hun lige omsætter de tanker til konkret handling.

    - Jeg er opdraget som en klassisk embedsmand med, at politiske processer kulminerer med en konkret beslutning på et byrådsmøde. Så jeg skal hele tiden øve mig i at tænke i de processer, som går forud og ligger bagefter, fordi det er dem, der tæller, i forhold til at engagere borgerne, erkender direktøren.

    En udfordring er også, at de formelle hørringsprocesser stadig findes, blandt andet bundet af lovgivningen.

    - Dem skal vi som embedsmænd selvfølgelig overholde, samtidig med at vi skal koble dem sammen med de mere innovative og utraditionelle metoder på en måde, så det giver mening for borgerne og ikke opleves som en pseudoproces. Derfor tænker jeg altid på, hvor tidligt vi kan få borgerne på banen, for jo tidligere, desto mindre oplever de den formelle høringsproces som nødvendig, siger Rikke Berg.

    Relationen før fagprofessionen

    I Hedensted Kommune blev civilsamfundet sluppet løs allerede i 2011, fortæller kommunaldirektør Jesper Thyrring Møller. Den proces lever endnu og betyder blandt andet, at der jævnligt er møder med borgerne i kommunens byer. Og her deltager også kommunaldirektøren altid.  

    - Vi mødes og taler om den udvikling, borgerne og vi ønsker, og det har resulteret i lige så forskellige tiltag, som der er byer. Vi sidder hver især med de roller, vi har, men det betyder ikke noget, at jeg er embedsmand, og politikerne er politikere. For der sker noget helt særligt, når vi sidder i et fælles rum og taler om tingene, og alle spiller egne muligheder på banen. Det er meget stærkt at opleve, fortæller Jesper Thyrring Møller.

    Erfaringerne har gennem de senere år givet kommunaldirektøren en anden rolle på de indre linjer i organisationen.

    - Jeg skal fastholde en bevidsthed om og facilitere, hvor vigtigt det er, at vi arbejder på kryds og tværs – og ikke holder fast i de traditionelle magthierarkier. Hos os siger vi: ”Vi ejer ikke opgaven. Opgaven ejer os”. Det betyder, at det ligeså vel kan være sundhedsplejersken som socialrådgiveren, der har kontakten til et sårbart barn i en familie, fordi relationen her er stærkest. , forklarer Jesper Thyrring Møller.

    Den tankegang betyder også, at de traditionelle måder at høre og inddrage borgerne på, kan ende som et stykke krøllet papir i skraldespanden.

    - Det appellerer jo til vores embedsmandstankegang, når noget skal i høring. Så skal tingene beskrives osv. Det skal vi lære at undlade, og når det så sker alligevel, skal vi turde lægge det væk og starte forfra på et stykke blankt papir, siger Jesper Thyrring Møller.

    For en proces kan lige så godt være, at borgmesteren og kommunaldirektøren svarer på et læserbrev i avisen, hvor en gruppe borgere efterlyser udvikling på et bestemt område.

    - Så skriver vi til borgerne: ”Det ønsker vi også – hvad kan vi finde ud af sammen?”. Egentlig er det ikke så svært, når først man har fået den måde at tænke på ind under huden.

     

    Dialog åbner systemet op

    For Lisbeth Binderup i Skanderborg Kommune er hele kernen i den medspilsdemokratiske udvikling at højne tilliden mellem borgere, politikere og ’systemet’, fordi Danmarks nok vigtigste kilde til rigdom og livskvalitet er, mener hun, at vi – sammenlignet med mange andre lande - lever i et tillidssamfund. Her spiller det offentlige en afgørende rolle, hvis den tillid skal bevares og udvikles. 

    - Vi prøver blandt andet at gøre samspillet med borgerne mere reelt ved at skrotte traditionen med høring i sidste øjeblik inden en politisk beslutning. I stedet foretrækker vi en langt tidligere og mere aktiverende dialog. I den proces ser jeg mest mig selv som overordnet inspirationskilde og facilitator for processen. For det er politikerne, som tænker anderledes, og leder kommunen frem for at styre organisationen, og medarbejderne, som tilrettelægger og planlægger anderledes. Den tankegang er hele tiden helt fremme i mine pandelapper.

     

    Emneord: De Politiske Innovatører, COI, Center for Offentlig Innovation, Tina Juul Rasmussen, Rikke Berg, Assens Kommune, Lisbeth Binderup, Skanderborg Kommune, Jesper Thyrring Møller, Hedensted Kommune, Innovation, Lokalpolitikernes arbejdsvilkår, Kommunaldirektører, Borgerinddragelse, Samskabelse, Topledelse, Politikudvikling, Ledelsesavisen, Ledelsesavisen nr. 4, Uge 40, Julen16, Kvmail2017
    COI - Center for Offentlig Innovation på DenOffentlige.dk Formål Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der understøtter øget kvalitet og effektivitet i hele den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med innov...
    Aktivitet: Artikler: 105 | Events: 4 | Kompetenceområder: 1

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Forestil dig en skat på 10 procent og en håndværker du kan betale

    Det kan kun blive konstant dyrere, når et system skal stå for at skaffe mennesker arbejde. Lav et samfund, som reelt giver mennesker muligheden for at arbejde og for at købe arbejde, siger udlandsdansker, der ser stærkere social harmoni i andre lande end Danmark.

    “I Schweiz ringer vi til en elektriker, når nogle el-pærer skal udskiftes. Ikke fordi vi ikke kan, men fordi det er hurtigere og billigere.”

    Velfærdsdebat på DenOffentlige

    Den offentlige sektor er på mange måder styrende for holdninger og værdier i samfundet, fordi den er så stor.
    Derfor er debatten om den offentlige sektor og velfærdssystemet væsentlig.
    KL toppolitiker mener ikke du skal yde ekstra, og synes du skal være glad, når du har opfyldt standardiserede krav.  
    Var det det, vi ville med velfærdsstaten? 

    Se flere historier på denne temaside.  

     

    Det fortæller Lars Tvede, der med dette eksempel sætter forskellen på Danmark og Schweiz på spidsen, men gør det for at illustrere en social sammenhængskraft, der følger med lav skat.

    Læs også: Tesfaye & Tvede overraskende enige: Danmark har brug for kloge hænder                         

    “I Svejts er skatten lav. Du betaler enormt lav indkomstskat og ingen kapitalgevinstskat. Så kommer der 8 procent moms oveni hvis du fakturerer noget arbejde, men kun 2,5 procent moms på fødevarer og medicin,” fortæller Tvede.

    Han har boet i kommunen Zug i Schweiz i mere end tyve år, og udgav sidste år bogen Det Kreative Samfund, der leverer et opråb til den stadig mere bureaukratiske og styrende vestlige stat. Han er en stærk fortaler for lave skatter og en simpel, lille regering som i Schweiz, for det virker og skaber stærkere harmoni mellem sociale klasser.  

    “Hvis jeg skal have udført håndværkerarbejde i Schweiz ringer jeg bare efter en håndværker, for det er hurtigere og billigere end hvis jeg skal lave det selv. Hvis jeg mener, at en maler eksempelvis kan gøre et stykke arbejde bare ti procent mere effektivt end mig, så kan det jo bedre betale sig at ringe efter en maler,” fortæller Tvede.

    Maleren kan levere sit arbejde til en pris, der er realistisk for den enkelte borger. I Danmark er forholdet mellem eksempelvis håndværkerens eller konsulentens timepris og den nettoløn, den enkelte reelt får enorm. Der kommer skat, moms og en lang række andre omkostninger oven i, og så kan ingen længere forholde sig reelt til at tjene netto måske 150-300 kroner per times arbejde, mens ydelser købt hos andre skal betales med 1000 kroner eller mere per time købt. En borger i skal med andre ord arbejde tre eller flere timer for at kunne betale købet af en times håndværkerarbejde.

    Mattias Tesfaye og Lars Tvede tegner nye konturer for rød og blå

    Lars Tvede og Mattias Tesfaye mødte for første gang hinanden i Mediehuset DenOffentliges debatkoncept Society Zoo. Det skete efter gensidige anmeldelser af hinandens bøger, Det Kreative Samfund og Kloge Hænder.

    Find interviews og deres respektive anmeldelser her.

    Skattedebatten er social mere end økonomisk

    Men økonomien er ifølge erhvervsmanden blot en enkelt ting. Effekten af sådan en samfundsindretning påvirker den sociale infrastruktur og harmoni i samfundet.

    “Barrieren for samarbejde mellem mennesker er væk i et samfund som det schweiziske. Selv hvis du inviterer nogen til middag, er det en rationel beslutning at hyre et cateringfirma til at stå for maden. Det myldrer derfor med gartnere, cateringfirmaer og håndværkere. Folk ringer til elektrikeren for at få udskiftet nogle el-pærer. Det er nemmere end at gå ned at lede efter den bedste og billigste. Alle bruger alle til at få udført arbejde, fordi skatter og afgifter er så vanvittigt lave at den pris man som kunde skal betale pludselig er til at overskue.” forklarer han.

    Læs også: Interview med Lars Tvede om bogen Det Kreative Samfund    

    Effekten udebliver ikke.

    Schweiz udkonkurrerer Danmark på en lang række væsentlige parametre for social infrastruktur og harmoni. Lavere kriminalitet, højere andel unge, der tager en erhvervsuddannelse, lavere ledighed, veldrevet sundhedsvæsen, længere levetid og så videre. For Lars Tvede er der ingen tvivl om gevinsterne også med sociale øjne.

     

    Lav skat giver social harmoni

    “Det er en kolossal gevinst for harmonien i samfundet, hvor der er en stor interaktion mellem alle mennesker, uanset hvad man laver. Der giver en enorm respekt mellem mennesker. På den måde opnår man en slags socialt klister gennem det gensidige behov for hinanden, uanset evner og social status.”

    Læs også: Alarm fra erhvervslivet

    Det er her blandt andet Mattias Tesfayes pointer trækkes frem om lighed mellem faglige og boglige fag, som han har skrevet om i bogen Kloge Hænder. Lars Tvede bor i et land, hvor man har satset ligeværdigt på erhvervsuddannelser og akademiske grader.

    Mediefællesskabet DenOffentlige

    DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.

    Du kan læse endnu mere om hvordan vi virker her.

    “To ud af tre unge tager en erhvervsuddannelse, mens det i Danmark er en ud af fem. Så Svejts uddanner sine borgere til den sociale harmoni,” fortæller Tvede.

    ”Ikke til at sidde i et elfenbenstårn og føle sig fine.“

    Den sociale effekt er en vigtig dynamik i samfundet, mener han.

    “Jeg tror man glemmer den effekt i hele debatten. Altså den sociale gevinst, der følger med, når skatterne er lave. Jeg tror ikke engang Schweiz selv så, hvor smart det var, da de fastholdt det decentrale og de lave skatter. Det sociale bliver meget betydningsfuldt. Man ser hinanden og bruger hinanden hele tiden,” påpeger udlandsdanskeren.

    Han har bemærket, hvordan det også påvirker relationerne mellem mennesker, der laver forskellige ting. Man ser hinanden på en anden og væsentlig mere anerkendende måde, end han oplever man gør i Danmark.

    “Det er naturligt, at der kommer nogen i dit hus og hjælper professionelt med nogle ting. Man har en sympatisk samtale med hinanden. Det virker, og det er det, man ødelægger, når velfærdsstaten hele tiden pustes større og man skruer skatterne op og op for at finansiere den,” påpeger Tvede.

    Derfor handler debatten for erhvervsmanden heller ikke om rød eller blå ideologi, men om at Danmark og danskerne må tage et opgør med den statsliggørelse og passivisering, der omfavner danskerne gennem velfærdsstaten.

    Tvede har for nylig fået sin bog, Det Kreative Samfund, udgivet på engelsk.

     

    FAKTA: Zug er en kanton i Schweiz

    I Schweiz ligger der en kanton, der hedder Zug, som blandt andet beskrives sådan her i Wikipedia:

    “The business-friendly tax policy of the canton was effective, and Zug transformed itself from being the poorhouse to the richest canton in Switzerland in 1990. Even in the sixties, Zug had the highest per capita debt, and the average income was below the national average.

    Today, Zug pays the most into the inter-cantonal financial compensation scheme, NFA (approximately 300 million CHF = 2,042 CHF per capita).

    Zug has the lowest personal income tax rates in the entire country.

    In 2010, the average tax rate for a married couple with two children making 50,000 CHF was 0%. For the same couple making 150,000 CHF it was only 3.3%, while the next lowest rate was in the Canton of Schwyz at 6.2%.

    The highest rate was 15.0% in the Canton of Neuchâtel.

    The national income per capita is among the highest in Switzerland. As of 2011, Zug has an estimated GDP per capita of $110,000 (US).

     
     
    Emneord: Velfærdsdebat, Lars Tvede, Schweiz, Sammenligning Danmark og Schweiz, Skattetryk, Skat på arbejde, Udlandsdanskere, Det Kreative Samfund, Nytår18 Udvalgte
    Den Offentlige på DenOffentlige.dk Du er DenOffentlige!...
    Aktivitet: Artikler: 263 | Events: 5

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    “Der er bare ingen som helst tvivl om, at grundet Thyras status i befolkningen, så gik kommunen ikke særlig meget efter hende, da hun var der. Men ligeså snart hun stoppede, så bang, så kom de. Hun havde den særlige status i befolkningen, så man turde jo ikke at pille ved hende. Men det skal jeg love dig for de turde, da hun var holdt op,” fortæller forstanderen på plejehjemmet Lotte om tiden eftter Thyra Frank.

    Forstander på Lotte: Vi var truet af lukning

    Lottehjemmet var truet af lukning på grund af manglende dokumentation og anmærkninger fra tilsyn under Thyra Franks ledelse. Det forklarer den nye forstander på plejehjemmet Lotte. Hun fortæller i dette eksklusive interview, at det har været en hård proces at redde plejehjemmet fra skærpede tilsyn og føre det gennem en hård sparerunde.

    (Interviewet blev udgivet 5. september 2014 i artikelserien om Lottehjemmet efter Thyra Frank. Det vakte derfor ny opmærksomhed da Thyra Frank blev udnævnt som Ældreminister i dec. 2016)

    “Han ville nok være blevet indlagt alligevel. Han ville helt sikkert også være død alligevel.”

    Sådan siger forstanderen på OK-Huset Lotte, det tidligere Lottehjemmet, om Peter, der lå i timevis og kaldte på hjælp inden en pårørende til en anden beboer tog affære. DenOffentlige møder forstanderen efter flere ugers forsøg på at få en aftale i stand. Hun siger anstrengt, at det har været en udfordring at overtage Thyra Frank’s kendte plejehjem.

    Pleje- og omsorg under forandring.

    Læs historien om en ny ledelse, der på rekordtid slog Thyra Frank's Lottekultur ihjel. 
     
     

    “Der er bare ingen som helst tvivl om, at grundet Thyras status i befolkningen, så gik kommunen ikke særlig meget efter hende, da hun var der. Men ligeså snart hun stoppede, så bang, så kom de. Hun havde den særlige status i befolkningen, så man turde jo ikke at pille ved hende. Men det skal jeg love dig for de turde, da hun var holdt op.”

    Plejehjemmet Lotte er den dag i dag kendt for at være det sted rigtig mange danskere har som idealet for det sidste hjem inden døden. I dag kritiseres Lottehjemmet for fejl, dårlig ledelse og en kultur, der er ond ved beboerne. Den nye forstander erkender, at situationen er vanskelig.

    “Ja, men der er nogle ting, man ikke har forstået. Der er en årsag til at man har fået anmærkninger i tilsyn, og det er fordi man ikke har prioriteret at dokumentere. Det er måske fordi man har prioriteret, at der ikke skulle være en sygeplejerske ansat i forhold til at sikre, at medicindosering og sådan nogle ting var i orden.

    Måske ser de gamle stoppestedet heroppe på taget af en syv etagers bygning som sidste stop. Et godt afsæt opad eller nedad.

    Der er en grund til at man har fået nogle anmærkninger, og jeg har været nødt til at gå ind og sige, vi skal kunne dokumentere elektronisk, som kravet er i dag fra kommunen,” forklarer Charlotte Andreassen.  

    Hvad synes du om alt det der dokumentation, for det har vel ikke spor at gøre med, om beboerne har det godt?

    “Det vil jeg ikke give dig ret i. Jeg synes man skal se det sådan, at vi gør det ikke for tilsynets skyld, men fordi vi gerne vil yde optimal pleje og omsorg. Det vil sige, at hvis mine aftenvagter har observeret eller set noget, så er det da vigtigt at få bragt den viden videre til dagvagterne. Ikke kun mundtligt, men også til den dagvagt, som har været væk i fire dage, så hun kan gå tilbage og læse det, og tage den dyrebare viden med sig når hun skal ind til beboerne.

    Man skal også se dokumentationen som at dyrebar viden ikke går tabt om beboerne. Deres ve og vel. At vi sikrer at vi får gjort tingene på den rigtige måde. At vi ikke bare giver mundtlige beskeder, hvor vi ved, at mange at de beskeder man får, dem glemmer man jo.

    Det er da vigtigt, at vi har en ordentlig dokumentation. At vi kan se, at hver eneste gang vi gør sådan og sådan, så har Gudrun det rigtig godt. Det er da vigtigt,” påpeger forstanderen.  

    Hvor ligger så tilliden til medarbejdernes fagprofessionelle kompetencer?

    “Jeg har da stor tillid til personalets fagprofessionalisme. Det er jo ikke det, det handler om. Jeg synes bare, at diskussionen omkring dokumentation kører rigtig meget omkring, at det er en tidsrøver. Ja, det kan det også godt være. Men jeg synes bare ikke kun vi skal se det som en tidsrøver, men også en måde at skabe helhed i pleje og omsorg for beboerne. Sårpleje, medicinering og så videre. At vi er sikre på, at vi kommer hele vejen rundt, og får taget hånd om alting.”

    Men hvem gør man det for? Er det for beboerne eller for dokumentationen i tilfælde af fejl?

    I dag er Lottehjemmet en ny bygning, der ligger på Borgmester Fischers Vej på Frederiksberg

    “Det kan godt være jeg er lige lidt naiv på det her område, men for mig er det for beboernes skyld. For at sikre den bedst mulige pleje og omsorg. Det er det syn jeg altid har valgt at tage omkring dokumentation. Ikke fordi at vi skal gardere os mod det ene eller det andet,” siger Charlotte Andreasen.

    Hun overtog ledelsen af plejehjemmet den 1. juli 2013 og har således været forstander i lidt over et år. I den tid har hun haft ansvar for at afvæbne anmærkninger i tilsynene, forestå en flytning fra en gammel men populær villa på Kochsvej på Frederiksberg til et splinternyt byggeri i syv etager lige op af Roskildevej samt omlægge driften af plejehjemmet fra status som friplejehjem med betydelige frihedsgrader til en reguleret driftsoverenskomst med Frederiksberg Kommune.

     

    Om opgaven fra bestyrelsen

    “Bestyrelsen lagde ikke skjul på, at der skulle ske nogle ændringer. Der var også nogle krav der skulle være opfyldt i forhold til Frederiksberg Kommune. Det er jo sådan at på alle plejehjem får man embedslægetilsyn en gang om året, og den tilsynsførende kommune, altså her Frederiksberg, laver også et uanmeldt tilsyn. De kommer og kontrollerer om man lever op til kvalitetsstandarderne, om beboerne får ordentlig pleje og omsorg, at man dokumenterer i forhold til retningslinier der er i forhold til det og sådan nogle ting.

    Det gjorde man ikke på Lotte, og man havde faktisk haft anmærkninger i sine tilsyn. Faktisk helt tilbage fra 2010. Men sådan udpræget skærpet tilsyn startede i 2012, så en af mine første opgaver var jo at få dokumentationen til at køre på skinner, og medicinen dokumenteret så vi kunne komme ud af det der tilsyn,” fortæller hun.

    Undervejs er den kultur, der gjorde hjemmet kendt og i dag har lagt navn til plejehjem i blandt andet Norge, der driver nye plejehjem efter “Lottemodellen”, kvalt. Forstanderen, der har haft det ledelsesmæssige ansvar for udviklingen, forklarer, at hun har forsøgt at arbejde videre på de værdier, som Lottehjemmet stod for.

    Hvad er din filosofi som leder, når du kommer ind sådan et sted. Er det at få bygget dit eget hold, eller bygge på det eksisterende?

    “Det er at få bygget på det eksisterende. Fordi kulturen, og - hvad skal man sige - alt det der sad i væggene på det gamle Lotte, har jeg jo følt var rigtig vigtigt at prøve at få med. Så er der nogen der vil sige, det er overhovedet ikke lykkes, og nogen der vil sige, de kan godt se det ind imellem. Men det har været en kæmpe stor omvæltning for personalet. Altså at komme fra en lillebitte villa, hvor du skulle tage fem skridt så var du nærmest….her er der store afstande, det er store boliger, hvor beboerne godt kan lide at sidde inde. En del af kulturen var jo meget, at vores beboere var ude i fællesarealerne. Det er klart, hvis man havde et værelse på kun syv kvadratmeter og nærmest ikke nogen møbler, så trak man ud i fællesarealerne.”

    Det er jo en del af det nye koncept, der køres ud over hele landet, med egne boliger og selvbestemmelse?

    “Ja, det er jo både godt og skidt. Det er jo virkelig nogen, som nyder det her med at have deres egen lejlighed, og synes det er så fedt og så dejligt, og så er der virkelig nogen, hvor man tænker, ja, det var måske ikke nødvendigt. Fordi de har rigtig meget brug for de der sociale stimuli og være sammen med andre mennesker. Så det er virkelig sådan en balancegang.”

    Er det rigtigt i din optik, at sige, at hverdagslivet for beboerne førhen var fællesrummene og nu er blevet deres egne værelser?

    “Det er i hvert fald kunsten at få hverdagslivet til at ske ude i fællesrummene og ikke inde i boligen. Det er det, der handler om. Fordi jeg har jo ikke personale til at der være inde hos alle beboerne og hygge. Så når vi skal bruge vores ressourcer så skal det selvfølgelig foregå ude i fællesarealet. Så er det ligesom det, der skal være omdrejningspunktet.”

    Hvorfor tror du det er så svært?

    “…..(pause).....ja, hvorfor er det så svært…..hmmm…..jeg kan da godt forstå hende, du lige hilste på. (en beboer, der røg en cigaret på sit værelse, som vi sagde hej og vinkede til, da vi gik forbi, red.)....Hun ryger. Hvor må man ryge henne. Det må man i sin egen bolig eller ude på altanen. Hvis man godt kan lide at sidde med en kop kaffe om formiddagen og få sig en smøg, så sætter man sig jo ikke ned i fællesarealet. Så går man jo op til sig selv.”

     

    Om forskellen på gamle og nye Lotte

    DenOffentlige: Der er noget kassetænkning og nogle begrænsninger i dag, som må gøre det vanskeligt at være leder i sådan et hus som et plejehjem. Du må også have gjort dig nogle overvejelser, da du fik jobbet, at du ville blive sammenlignet med den tidligere leder. Så kan du jo vælge at forsvare det, der er sket siden intenst, men du kan jo også vælge at se kritisk på nogle af de begrænsninger, der er. Du er selv inde på nogle af dem, med egne værelser og lås på dørene?

    Lottehjemmet hedder nu OK-Huset Lotte

    “Skal man være sådan lidt fræk, er det jo sådan nogle som dig og mig der på et eller andet plan er med til at beskrive hvordan en bolig skal se ud når vi skal på plejehjem. Så kan vi gøre os nogle tanker om, at så skal man selvfølgelig have et opholdsrum, et soverum og et badeværelse. Ja. Så længe vi er mobile, og kan flytte os rundt, men det er da ikke sikkert, at når man er 87 og lettere dement, at man tænker at man har brug for det.

    Så selvfølgelig får vi beboere, der giver udtryk for, at de synes her er rigtig dejligt. Men vi får da også nogen, som overhovedet ikke lægger mærke til det, og hvor det ikke har nogen betydning.”

    I den tid du nåede at være på Kochsvej som leder må der vel så også have været nogle ting, hvor du har tænkt, sådan kan vi ikke gøre fremover?

    “Det er i hvert fald rigtig svært. Altså, vi kan jo ikke få den der intimitet. Vi har ikke de små stuer, vi har ikke de små rum. Her er lys og luft og det er et moderne byggeri. Det er noget andet. De fysiske rammer er anderledes. De fysiske rammer på Kochsvej var medvirkende - jeg siger ikke det kun var de fysiske rammer - til at være en en del af den intimitet.

    Men ellers er det jo de samme ting vi gør. Holder en grill aften, laver god mad til frokost. Altså det er jo de samme ting, som vi gjorde på Kochsvej. Men der er bare nogen ting, der ændrer sig når man flytter fysisk. Så ændrer det selvfølgelig nogen ting, når der kommer nye personaler til.”

     

    Om ledelsesopgaven

    Synes du prisen er værd at betale? At det er så svært at fastholde den helhed og kultur, som var?

    For mig?

    Prisen for beboere, for personale, for pårørende. For måden at drive omsorgsinstitutioner på, at der er så mange ting, at du skal have dit eget kontor langt væk fra, hvor de gamle er. Hvor meget sidder du hernede - 80-90 procent af din tid?

    Nej, det gør jeg faktisk ikke. Jeg er meget oppe i afdelingen. Men fordi, hvis jeg ikke er deroppe kan jeg jo ikke se, hvad der foregår. Men altså, prisen…..På et tidspunkt synes jeg nok, at det var meget personligt. At det gik meget på mig som person….øhh….jeg ved sgu ikke rigtig, hvad jeg skal sige……

    Det er jo det, der er forskellen på….hvis jeg skal hjælpe dig lidt….forskellen på sådan nogle ildsjæle som Thyra, der bare siger fra, og så den der professionelle dedikerede leder, som accepterer at reglerne er som de er, og egentlig ikke råber op. Der er jo ikke mange længere, der råber op. Der er nogle fagforeninger og nogle bevægelser rundt omkring, og nogen, der siger vi skal af med bureaukratiet. Der er ikke så mange, der siger, det her er sgu blevet for meget.

    Nej, det er rigtig nok, men ledelsesudfordringen er jo også at få det bedste ud af det. Altså, det er jo også en sejr, at skabe noget godt i det.

    Hvilket samfund vil du helst være i, det Lotte kommer fra, eller det du har her i dag? Hvad vil du helst have?

    (griner)

    Du skal være ærlig….

    Jamen, så vil jeg godt have en mellemting.

    Er man ikke ved at køre den mulighed over?

    Det ved jeg ikke. Ting ændrer sig jo. Jeg kan huske da jeg var i hjemmeplejen, så skulle vi pludselig både være inde på plejehjemmene og ude i byen i fem år. Så fandt man ud af det var en dårlig ide, for så var der aldrig nogen inde på plejehjemmene og hygge og skabe gode stunder for beboerne. Så lavede man jo det om. Jeg synes jo også et samfund skal kunne forandres. Så kan det være vi i en periode stammer meget, og så finder vi ud af, det er nok ikke helt der vi skal hen, og så løsner vi lidt op igen, og giver lidt mere spillerum.

    Jeg er jo i virkeligheden ansat i en privat organisation, men det allervigtigste er jo at have det der ledelsesrum. Hvis jeg vil det her, så er det det, jeg kan.

    Men synes du det ledelsesrum er stort nok?

    Jeg synes faktisk det er relativt stort.

    Når det handler om at få hånd på alt det praktiske, og alt sammen er ting, der er skrevet på papir og lavet strategier for, så er der jo ikke…..

    Det er jo mine strategier. Der er jo ikke nogen, der har lavet de strategier for mig.

    Du siger jo selv, at dine begrænsninger er relativt store, altså, der er døgntakst, og der er budgetteret helt ned i døgntaksten, så elastikken i økonomien og posterne i budgetterne er jo ekstremt lille?

    Det er rigtig.

    Altså, 52 kroner i døgnet til mad.

    Jo, jo. Det er rigtigt…..Men det er jo fordi jeg synes det er spændende, at kunne gøre det. At få det til at virke inden for de rammer. Det er jo for fanden det jeg gerne vil. Gøre det godt inden for de rammer. Gøre det super godt. Men det gør man jo ikke på et år. I hvert fald ikke i min verden.

    De udfordringer du har mødt i den tid du har været her er ledelsesmæssigt sandsynligvis de samme, som Thyra mødte, da hun startede?

    Det er helt sikkert. Det har da også været benhårdt. Ingen tvivl om det. Jeg har da også overvejet om det var værd at bruge min gode energi på det.

    Er du træt af, at Thyra’s ånd hænger så tungt stadigvæk?

    …(stille, undviger, red.).....

    Du talte før om at “bygge på” en eksisterende personalegruppe, men kan vel også være fristet til at lave en helt ny kultur?

    Det har jeg også været fristet til.

    Det må have været en stor udfordring, at få nyt personale til at fungere sammen med så indkørt og velfungerende en personalegruppe, som du overtog?

    Ja, det har været og er stadig en stor udfordring. Det arbejder vi stadig med, og det er vi ikke i mål med endnu.

    Hvorfor?

    Altså, Thyras mor bor her jo. Så Thyra kommer her jo stadig meget. Der også stadigvæk nogle af hendes gamle medarbejdere.

    Er det et problem?

    Det er i hvert fald en udfordring.

    Hvordan bliver det en udfordring?

    (stille)....det er svært, at sige, men det kan være svært for dem at være loyale.

    Og en tidligere leder kan ikke indgå som en pårørende ressource efterfølgende?

    Jo, det kan man sagtens.

    Men det vil være vanskeligt?

    Det vil jeg ikke...det kommer meget an på, hvem man er, og hvordan man gør det…..

     

    Om Peter, der lå glemt i flere timer

     Jeg har talt med nogen, som fortæller om en, der døde den 24. juni, Peter. De fortæller, at der havde været en utilsigtet hændelse inden han kom på sygehuset. Hvordan er den blevet håndteret?

    Den bliver jo indberettet som en utilsigtet hændelse. Og så er det jo noget af det, som vi tager op på vores personalemøder.

    Har du en kopi af indberetningen?

    Nej, det kan du ikke.

    Hvorfor ikke?

    Ja, fordi det kan jeg ikke. Jeg kan ikke gå på kommunens system og hente den.

    Hvad var det, der skete?

    ….(sukker meget dybt, red.).....det ved jeg ikke om jeg er så skudt med, det her. Jamen, der skete jo det, at….øhhh….ja….han bliver ikke taget op om morgenen, sådan som han plejer. Men først omkring middagstid.

    Så han har ligget alene hele formiddagen?

    Ja.

    Hvordan kommer han på sygehuset?

    Da det her sker er han i forvejen rigtig dårlig.

    Der er heller ikke nogen, der anklager jer for at være skyld i hans død.

    Nej, men man ku jo nemt sige, at det er fordi han bliver glemt de der tre-fire timer om formiddagen, at det er derfor han bliver indlagt i løbet af weekenden, jeg kan ikke huske om det er fredag eller lørdag han bliver indlagt (det er fredag, red.). Men nej, de ting er ikke forbundet. Han ville nok være blevet indlagt alligevel. Han ville helt sikkert også være død alligevel.

    Men, en utilsigtet hændelse. Altså, vores fornemste opgave er jo at lære af dem. Det er super super uheldigt. Det er nærmest det mest utilgivelige, at man på en eller anden måde kommer til at overse at en beboer ikke bliver taget op.

    Hvordan kan det lade sig gøre?

    Ja. Øhh. Det er noget med, at de sidder om morgenen og fordeler beboerne, så har de fordelt i forhold til hvem der nu kommer på arbejde den her dag. Der har vi nogle lister, hvor man skriver hvem der skal ind til de pågældende beboere. Så er der en der laver en ændring, og får glemt at sætte en person på. Så nu er det jo sådan, at der er en, der er ansvarlig for at lave det her hver dag. Det er jo en konsekvens, for vi er jo nødt til at sige, hvad kan vi gøre for at undgå det indtil vi tager diskussionen på et personalemøde, om hvordan vi kan sørge for, at det her ikke sker igen. Det ved jeg jo godt, at vi kan aldrig garantere, at det ikke sker igen, men vi skal jo gøre vores ypperste for at det ikke sker.

    Nå, men nu er der i hvert fald en, der er ansvarlig…..men jeg ved jo ikke, hvordan det kan ske. Hvis jeg vidste det så…..altså...det er jo en eller anden…..desværre….

    Har der været nogle personalemæssige konsekvenser?

    Jeg har snakket med alt det personale, der var på arbejde den dag. Det kan godt være, der bliver en personalemæssig konsekvens af det.

    Nu snakkede vi om alt det med dokumentationen, og så kan sådan noget alligevel ske. Og i har alle de smarte ting, med tilkaldealarmer for beboerne, nøgler til dørene, masser af dokumentation. Alligevel kan sådan noget ske?

    Det er jo en rigtig svag beboer, som ikke er i stand til at kalde på hjælp. Man kan sige, det er jo derfor det er så uheldigt. Det er derfor det er så graverende, at det sker. Havde det været en beboer, der bare kunne kalde efter hjælp, så havde det jo ikke forekommet.

    Jeg har talt med en søn, som fortæller, at hans mor ringede til ham for at bede ham ringe til Lotte efter personale, for nu havde hun trykket og trykket på det tilkaldearmbånd, men der kom ikke nogen, og nu var klokken over ti om formiddagen.

    Vi afprøver dem jo jævnligt. Vi har jo hørt den her historie før, og jeg har også hørt den her historie med, at nu har man trykket hele formiddagen. Men når vi går ind og trykker på hendes kald, så kommer der en meddelelse på telefonen, men der havde ikke været nogen meddelelse. Så man kan jo spekulere i om der har været trykket hårdt nok. Så kan man sige, man er jo nødt til at finde ud af, om der så er nogen af vores beboere, der skal have en anden (tilkaldearmbåndsting, red.), for hvis de ikke kan finde ud af at trykke den i bund, så har de jo ikke nogen gavn af den.

    Interviewet er slut. En god lang time er passeret og Charlotte Andreasen har undervejs afvist en medarbejder, der gjorde opmærksom på en anden mødeaftale. Det viser sig efterfølgende, at personale og beboere sad og ventede på hende. Hun er tydeligt påvirket af den seneste times forløb, men fastholder sin professionelle og venlige fremtræden. Efter nu 14 måneder i forstanderkontoret har Lottehjemmet sat et aftryk i hendes CV og udfordringen er ikke blevet mindre end da hun startede.

    Note: Interviewet er lavet 13. august efter flere ugers forsøg siden juni på at få en aftale i stand om at besøge Lottehjemmet. 

     

    Emneord: Lotte-sagen, Plejehjemmet Lotte, OK-Fonden, UTH, Utilsigtet hændelse, Frederiksberg Kommune, Plejehjem, Omsorg, Julen16
    DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
    Aktivitet: Artikler: 1402 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Med Thyra Franks farvel blev Lotte-hjemmet på kort tid et plejehjem som så mange andre. Selv æblejuice er udskiftet med rød saftevand, og før sommerferien lå en beboer afkræftet en hel formiddag, fordi personalet havde glemt ham.

    Nu er Plejehjemmet Lotte bare en bygning: Thyra-kulturen er kvalt

    Med afsæt i sin ledelse af et plejehjem blev hun kanoniseret, ministre fremhævede hendes plejehjem og udlandet kopierer systematisk hendes ledelsesmodel. Men i Danmark er sporene efter Thyra Frank efterhånden få. Udvisket af økonomi, regler og bureaukrati.

    (Artiklen her blev udgivet 27. august 2014 i artikelserien om Lottehjemmet efter Thyra Frank. Det vakte derfor ny opmærksomhed da Thyra Frank blev udnævnt som Ældreminister i dec. 2016)

    “Det der sker i dag er ondt overfor beboerne.”

    “Jeg kan ikke holde ud at være der længere. Man behandler flere af beboerne som mælk, der er blevet for dårlig.”

    Sådan lyder beskrivelsen af Lottehjemmet anno 2014 fra en nuværende og en tidligere medarbejder.

    Pleje- og omsorg under forandring.

    Læs historien om en ny ledelse, der på rekordtid slog Thyra Frank's Lottekultur ihjel. 
     
     

    Med Thyra Franks farvel blev Lotte-hjemmet på kort tid et plejehjem som så mange andre. Selv æblejuice er udskiftet med rød saftevand, og før sommerferien lå en beboer afkræftet en hel formiddag, fordi personalet havde glemt ham.

    Blot to år tidligere var Lottehjemmet billedet på det plejehjem de fleste drømmer om at bo på, når den tid kommer. Derfor kender alle også Thyra Frank fra Lottehjemmet. Dette kærlige, intelligente og store menneske, der blev synonym med et menneskeligt ansigt på vores sidste adresse, plejehjemmet. Thyra Frank blev af hele den meningsdannende offentlighed kanoniseret som eksemplet på, hvordan den offentlige sektors omsorg bør praktiseres. Fra hele verden kom delegationer på besøg for at opleve livet på institutionen Plejehjemmet Lotte på Frederiksberg. Selv toppolitikere slog vejen forbi Lottehjemmet.

    “Jeg synes Thyra er en kæmpe inspiration og et fyrtårn i medmenneskelighed og værdighed i alderdommen. Tak,” skrev nuværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen på Facebook for fire år siden.

    “Hun har vist på utraditionel vis, hvordan hun har indrettet sit plejehjem, så de ældre selv er med til at bestemme over deres eget liv, og hvor der er en øget livskvalitet. Det er de erfaringer, vi gerne vil høre mere om,” sagde daværende socialminister Benedikte Kiær til BT i januar 2011.  

    I dag er Lotte-hjemmet et plejehjem i krise. Flyttet fra en gammel patriciervilla til nybyggede rammer, jævnlig udskiftning i personalet, beboere med mistet livslyst og pårørende med stigende frustrationer.

    I dag er Lottehjemmet en ny bygning, der ligger på Borgmester Fischers Vej på Frederiksberg

    Det er den historie, der fortælles af personale og pårørende, som har været tæt på udviklingen mens Lotte-hjemmet skiftede fra friplejehjem til en standard driftsaftale med Frederiksberg Kommune.

    Fra at leve livet til at dø fra livet  

    Personale og pårørende, som DenOffentlige.dk har talt med, er frustrerede og fortæller en historie om et plejehjem, der har smidt Thyra Frank’s kultur væk på ganske kort tid. I forsommeren toppede udviklingen med omsorgssvigt, som pårørende og personale kritiserer skarpt.

    “Min mand blev indlagt på grund af dehydrering. Der skulle en pårørende til en anden beboer til at handle, før han blev indlagt, for det tilstedeværende personale overså alvoren i hans situation. Få dage senere døde han på sygehuset,” fortæller Vibeke Majnlund.

    Lottehjemmet hedder nu OK-Huset Lotte

    Det er tvivlsomt om Lottehjemmet nogensinde har lavet en indberetning - en såkaldt utilsigtet hændelse - på forløbet. Forstanderen fortalte DenOffentlige onsdag den 13. august, at der var lavet en indberetning, men efter DenOffentlige afslørede sagen torsdag den 21. august, har OK-Fonden, der står bag Lottehjemmet, udsendt en redegørelse, hvor det fremgår, at man “naturligvis (vil) gøre rede for hændelsesforløbet over for Frederiksberg Kommune, der har myndighedsforpligtelsen på Lotte. Er der konklusioner på det forløb der medfører kritik, vil vi tage den konstruktivt til os, og arbejde videre derfra.” (Læs artikel om redegørelsen her.)

    Samtidig fortæller en medarbejder, der opfordrede til at få den lavet, at der ikke findes en indberetning. Hvis den findes vil den afsløre, at Peter lå alene næsten en hel vagt og kaldte på hjælp, og at der skulle en pårørende til en anden beboer til, før der blev handlet.

    Historien er bekræftet overfor DenOffentlige af personale og andre pårørende, der er ulykkelige over udviklingen på plejehjemmet.

    “Det er forståeligt, at Thyra Frank er svær at erstatte, men dybt ulykkeligt, at Lotte-kulturen er blevet kvalt. Det er vores ærinde nu, at Danmark får at vide, at Lottekulturen er død,” siger Susanne de Fine Licht, der er søster til den beboer, der døde.

    Direktøren for OK-Fonden, der står bag Lottehjemmet og 12 andre plejehjem i hele Danmark, erkender, at Thyra Franks aura er forsvundet fra Lotte.  

     

    Den hjemlige stemning forsvundet

    “Thyra er en ener til at kommunikere om medmenneskelighed og næstekærlighed. Tiden med Lotte, som friplejehjem har været helt særlig og er forbi, og alene af den grund, er det umuligt at føre Thyra´s kultur videre. Men essensen af omsorg og respekt for det enkelte menneske er alt det vi står for i OK-Fonden, og på den måde lever Thyra’s ånd i høj grad videre,” fortæller Paul Erik Weidemann, der er administrerende direktør for OK-Fonden, der ejer Lottehjemmet.

    Vibeke Majnlund, Susanne de Fine Licht, Jette Versner og flere andre, som DenOffentlige.dk har talt med, kan ikke genkende direktørens ord. De har alle meget svært ved at se Thyra’s ånd på det nye Lottehjem på Borgmester Fischersvej på Frederiksberg.

    “Beboerne bliver overladt til sig selv, den særlige behandling til fødselsdage er overladt til tilfældigheder og som besøgende føler man sig som en belastning snarere end den pårørende-ressource, som Thyra var så fantastisk til at skabe kultur omkring,” fortæller Vibeke Majnlund.

    “Det var en stor oplevelse at blive medarbejder på Lotte. Det var meget hjemligt med god stemning og hyggelige samtaler. Førhen kunne man sagtens blive hængende efter arbejde, fordi der var så hyggeligt. Nu går jeg hjem så snart jeg har fri,” fortæller en medarbejder, som redaktionen holder anonym af hensyn til hendes fremtidige karriere. Hun har opsagt sin stilling på Lotte.

     

    Pårørende kørt ud på sidespor

    Stemningen på Lotte er så trykket, at pårørende først har mod på at stå frem ved navn, når deres gamle er død. Flere kilder, som DenOffentlige.dk har talt med, frygter konsekvenserne for deres gamle, hvis de står åbent frem med kritik. Nogle af dem er pårørende til en beboer, der har boet flere år på Lotte. Familien har haft relationer til Lotte gennem flere år og kender derfor Lottehjemmet godt.

    “Det gamle Lotte var et hjem. En stor familie, hvor alle kom hinanden ved. Fra beboere over personale til pårørende og andre gæster. Vi havde en oplevelse af, at ansatte altid var kisteglade for at se pårørende på stedet, og det tror da pokker. Når vi spiste med var vi jo en hjælp, stemningen var altid positiv og glad og derfor var der altid plads til at gøre noget ekstra for hinanden,” fortæller de pårørende, som ønsker anonymitet i citaterne, men accepterer, at en skriftlig henvendelse fra flere pårørende lægges åbent frem.

    Mange af beboernes pårørende var opsatte på at hjælpe med at gøre flytningen til en succes. Det nye Lotte skulle have Lottekulturen med.

    “Vi havde stor vilje til at hjælpe den gode kultur og positive stemning med over i det nye Lotte. Man kunne godt have en forestilling om, at Lotteånden hørte til det gamle hus på Kochsvej, men udover Thyras, OK-Fondens og personalets forsikringer blev vi også betrygget af, at udlandet var begyndt at kopiere Lotte-modellen,” fortæller de.

    De var derfor trygge ved at den gamle utidsvarende villa på Kochsvej på Frederiksberg skulle byttes med en ny etagebygning med moderne små lejligheder til de gamle.

    “Men vores tryghed blev hurtigt erstattet med utryghed. Vi fik ingen informationer af betydning og den nye ledelse begyndte at fyre flere af de gamle medarbejdere. Det forstod vi ikke rigtig noget af, for det måtte da være vigtigt for beboernes tryghed, at nogle af de kendte ting blev fastholdt mens flytningen kom tættere og tættere på. I stedet oplevede vi, at pårørende i stigende grad blev betragtet som en belastning,” fortæller familien.

    Netop indragelsen af pårørende var en væsentlig faktor for Thyra Franks Lottehjem, og iøvrigt også en væsentlig faktor for fremtidens velfærd. Der arbejdes således målrettet på at overdrage flere opgaver til pårørende og netværk, når ældre, handicappede og patienter skal gennem velfærdens stadig mere effektive produktionsmaskine.

     

    Nye retningslinier

    Direktøren for OK-Fonden forklarer udviklingen efter Thyra Frank med et samtidig skifte fra status som friplejehjem til status som privat plejehjem med en driftsoverenskomst med Frederiksberg Kommune.

    “Lotte var et friplejehjem under en gammel dispensationslovgivning, og den mulighed eksisterer snart ikke længere. Vi var derfor tvunget til at overgå til Lov om friplejeboliger eller driftsoverenskomst som In-House. Vi valgte det sidste, og så kommer overenskomsten med kommunen til at styre, hvordan eksempelvis den økonomiske ramme er,” fortæller Paul Erik Weidemann.

    En driftsoverenskomst regulerer økonomien og driften på et plejehjem meget detaljeret. Frederiksberg Kommune har eksempelvis slået ned på et af de områder, som Thyra Frank blev landskendt for at prioritere, nemlig maden. Budgettet til køkkenet var for højt til den nye driftsoverenskomst, der på mange måder ensretter økonomien på de plejehjem kommunen samarbejder med.

    For Jette Versner, der har arbejdet på Lotte i 19 år, men blev fyret i foråret, er det et opgør mellem værdier og regler, menneskelighed og kassetænkning.

    “Det handler om menneskesyn. Vi begår alle fejl, men når man bliver udsat for overvågning og kontrol, bliver fejlene ikke rettet på samme måde. Alt det her dokumentation tegner jo ikke et billede af virkeligheden. På den ene side er det jo ikke sikkert, at noget rent faktisk er udført og gjort, selvom det fremgår af dokumentationen, og på den anden side er det heller ikke sikkert, at alt, der er gjort fint og flot og rigtigt rent faktisk er dokumenteret,” fortæller Jette Versner.

     

    Indadvendte beboere

    I dag er Thyra-kulturen kvalt bid for bid. Lagkagen til fødselsdage, rejser, fester samt mad og drikke ad libitum er er institutionaliseret. Ny ledelse og stor udskiftning blandt medarbejderne har markant ændret hverdagen for beboerne, der havde fællesområderne som omdrejningspunkt men i dag har hver deres små lejligheder som ramme om deres liv. Den udvikling har præget beboerne voldsomt.

    “Der er mærkbart sket en ændring i Lottes rutiner i negativ retning på stort set alle fronter, og det har gjort hverdagen sværere og mere usikker for beboerne og givet pårørende stor utryghed om, hvordan beboerne trives,” fortæller Susanne de Fine Licht.

    Det bekræftes af en medarbejder.

    “Beboerne er blevet mere indadvendte, og så diskuterer de mere indbyrdes. For eksempel når de spiser. Maden var førhen et samlingspunkt, der var rigtig hyggeligt. I dag kan det være anledning til diskussioner mellem beboerne, hvis den ene for eksempel brokker sig over maden, for så siger en anden ‘hold nu kæft’,” fortæller medarbejderen, der er stærkt påvirket af udviklingen.

    “Det gamle Lotte var et hjem. Nu er det bare en betonbygning,” lyder det.  

     

    Blev truet til tavshed

    Familien til Peter står frem ved navn nu, fordi Peter er død. De skal ikke længere skal bekymre sig over, hvordan han bliver behandlet, når historien om det nye Lottehjem bliver fortalt. Samme frihed har flere andre kilder, som DenOffentlige har talt med, ikke. De frygter for konsekvenserne, fordi en ny ledelseskultur har lagt sig over plejehjemmet.

    “Jeg forsøgte at få lavet en indberetning på en hændelse, men blev truet af lederen til at lade være,” fortæller en medarbejder, der nu har sagt op.

    “Det kan godt være, at der er mere styr på det administrative, men der er i hvert fald blevet mindre tid og omsorg til beboerne. Det er tilsyneladende kun økonomien, der bestemmer. Alt gøres op i penge, det er som om man helt har glemt at det drejer sig om mennesker,” fortæller Susanne de Fine Licht.

     

    Fra æblejuice til rød saftevand

    I Peters tilfælde står et konkret eksempel som demonstration af de nye tider. Peter havde på grund af sin sygdom blandt andet synkeproblemer, men holdt af, at drikke æblejuice. Det var der i rigelige mængder under Thyra Franks ledelse, for dengang fik beboerne det, de ville have. Dette fokus på den enkelte beboers behov havde en positiv effekt på helbred, humør og ifølge historierne også medicinforbruget. Men Peters familie fortæller, at æblejuicen blev sparet væk, og Peter måtte tage til takke med saftevand. (Historien om Peter kan du læse her.)

    “Vi købte så selv juice til ham, så han da fik noget, men jeg forstår ikke udviklingen, for han betalte det samme til mad og sociale ting, selvom alting ændrede sig i praksis,” fortæller Vibeke Majnlund.

    Thyra-kulturen på Lotte omfattede mere end god mad. I bogen “Thyra Frank - Livsglæde og stjernestunder” af Jette Meier Carlsen, beskrives historien om, hvordan Thyra som ny forstander involverer sit personale i at udvikle en ny kultur på Lottehjemmet.

    Alle medarbejdere blev inviteret til at beskrive, hvilke ændringer, der skulle til, for at gøre Lotte til et plejehjem, hvor de selv har lyst til at bo. Øvelsen resulterede i 25 sedler, som blev Thyras manual og facitliste i de følgende tyve år. En af sedlerne efterlyser bedre muligheder for at slappe af, for de ældre “demente løber op og ned og ind på de andre stuer” når personalet holder pauser i personalestuen.

    “Hvis i alligevel ikke kan få fred, så lad os prøve at lukke personalestuen i fjorten dage. I stedet for at holde pauser bag en lukket dør, kan i sidde ude hos beboerne og spise med. Det vil også gøre det lettere at give dem mad. I skal endelig ikke styrte rundt, læg benene op og hyg jer, så længe det foregår sammen med de gamle,” sagde Thyra Frank ifølge bogen.

    Efter et par uger kommer Thyras medarbejdere tilbage til deres leder, og meddeler at personalestuen lige så godt kan afvikles permanent. Det har vist sig, at der er meget mere ro når personale og beboere opholder sig sammen, også når personalet har pauser. På den måde kommer personalet faktisk til at sidde mere ned.

    Eksemplet illustrerer hvordan Lottehjemmet under Thyra Franks ledelse gik fra at være en institution til et hjem. Fødselsdage blev fejret både for personale og beboere, dørene stod åbne for pårørende, børnene på skolen inde ved siden af kom forbi og fik bolsjer, og skabte liv, køkkenet var konstant i gang, for beboerne fik, hvad de havde behov for, når de havde behov for det. På det grundlag blev Thyra Frank i sine sidste år på Lottehjemmet landskendt for sin filosofi og tilgang til ledelse.

    I dag er den gamle villa, der husede Lottehjemmet på Frederiksberg solgt. Køberen? Det er komikeren og historiefortælleren Anders “Anden” Mattesen.

     

    De sagde de om Lottehjemmet og Thyra Frank

    “Har lige haft den kæmpe oplevelse at besøge Lotte-plejehjemmet og Thyra Frank. Jeg synes Thyra er en kæmpe inspiration og et fyrtårn i medmenneskelighed og værdighed i alderdommen. Tak.” Mette Frederiksen på Facebook, 15. oktober 2010.

    "Hun har vist vejen. Nogen kalder hende anarkist. Jeg vil bare sige, at hun er medmenneskelig, og hun har valgt at gøre tingene så lovligt som muligt, men dermed også fået blotlagt, at der er mange steder med tåbelige regler, som forhindrer folk i at gøre det rigtige." Anders Samuelsen, Liberal Alliance, 21. januar 2011 i TV2.

    “Thyra Frank er altså en rollemodel og en ildsjæl. Hun har blandt andet modtaget Ældre Sagens Ældrepris og Kirsten Stallknecht Prisen (begge i 2001) og blev Ridder af Dannebrog i 2008. Ikke blot Frederiksberg, men hele landet kan være stolt af Thyra Frank.” Martin Henriksen, MF, Dansk Folkeparti

    “Hun har vist på utraditionel vis, hvordan hun har indrettet sit plejehjem, så de ældre selv er med til at bestemme over deres eget liv, og hvor der er en øget livskvalitet. Det er de erfaringer, vi gerne vil høre mere om”  Benedikte Kiær i BT, 31.01.2011

    Det er som et hjem, hvor beboerne har nær kontakt. De må tage en øl, hvis de vil, og det er med til at højne livskvaliteten.” Dronning Silvia i BT 11.05.2007 efter besøg på Lottehjemmet. Dronningen havde hørt et Thyra Frank foredrag på Silviahjemmet i Stockholm og efterfølgende insisteret på at se Lottehjemmet personligt.

    “Kære Thyra, jeg håber, dine lokalpolitikere er stolte over din formåen for de afsatte penge. Jeg håber, de vil bruge udsendelsen som springbræt til at fortælle andre lokalpolitikere om de besværligheder, de har haft dig igennem, for at du kunne nå dine mål. Jeg håber virkelig, at din model bliver den model, der bliver fremtidens plejehjem, for så vil jeg gerne blive gammel.”

    Poul Albertsen, Fredensborg, i læserbrev i Jyllands-Posten efter DR programmet Ildsjæle, nov. 2005

     

    Thyra Frank og Lottehjemmet

    Begynder som opvasker i 1975 på et plejehjem i regi af OK-Fonden

    Bliver afløser på Helenesminde som ufaglært sygehjælper.

    Efter uddannelse som sygeplejerske arbejder nogle år på Frederiksberg Hospital og er samtidig afløser på Helenesminde.

    Bliver ansat som sygeplejerske i 1985, og hentet til Lotte tre år senere.

    Thyra Frank begynder som forstander den 1. maj 1988.

    Første beboerferie væk fra Lotte var i april 1989.

    Første store udlandsrejse sker i 1992.

    Thyra Frank bliver landskendt da hun i 1999 går til kamp for plejehjemmets overlevelse. 
     

    Hvor er Thyra Frank?

    DenOffentlige har kontaktet Thyra Frank af flere omgange, men hun ønsker ikke at udtale sig. Den tidligere forstander siger, at hun tog orlov fra stillingen som forstander 1. marts 2011, hvor hun blev sygefaglig konsulent. Den 15. september 2011 blev hun valgt til folketinget, og fratrådte formelt stillingen som forstander. Funktionen som sygefaglig konsulent fratrådte Thyra Frank den 31. december 2011, hvorefter hun ingen professionel relation har haft til hverken OK-Fonden eller plejehjemmet Lotte.

     

    Emneord: Lotte-sagen, Plejehjemmet Lotte, OK-Fonden, UTH, Utilsigtet hændelse, Frederiksberg Kommune, Plejehjem, Omsorg, Julen16, 5 år med DenOffentlige
    DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
    Aktivitet: Artikler: 1402 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Netmedie udfordrer journalistisk grundprincip

    Netmediet DenOffentlige tilbyder virksomheder og organisationer at købe sig adgang til at blive redaktører for deres eget indhold. Det sker helt åbent, og læserne navigerer erfarent mellem traditionelt journalistisk indhold og artikler fra udgivere. Læsertallet vokser støt.

    Se gode eksempler her

    “Ja, du kan mod betaling blive en del af den DenOffentlige, men du skal være indforstået med, at din historie kan møde endda hård kritik”.

    Læs mere fra COI

    Center for Offentlig Innovation deler viden og erfaringer på DenOffentlige.

    Læs mere fra COI lige her.

    Vil du også præge den offentlige debat, så bliv redaktør for eget indhold så kontakt os.

    Stifter og chefredaktør Nick Allentoft lægger kortene på bordet, for med en provokerende publicistisk filosofi bryder Mediehuset DenOffentlige med den traditionelle mediebranches opfattelse af uafhængighed og god journalistik.

    “Journalister på et medie har ikke længere patent på at levere den rigtige, ægte og sande historie. Gode historier kommer fra både journalister og alle mulige andre aktører. For at anerkende denne nye virkelighed har vi nydefineret opfattelsen af publicisme ved at invitere brugerne indenfor i et kritisk konstruktivt miljø,” fortæller Nick Allentoft.

    Voksenuddannelse deler viden - læs om KVUC

    Københavns Voksenuddannelsescenter deler viden og erfaringer på DenOffentlige.

    Læs flere af deres historier og cases her

    For stifteren, der selv er journalistuddannet, er ambitionen at fastholde det klassiske medies evne til at prioritere for læserne, levere stærk uafhængig journalistik og samtidig anerkende, at der produceres historier i høj kvalitet af alle mulige afhængige og uafhængige aktører.

     

    Andelsmediet i netværkssamfundet

    DenOffentlige er et “andelsmedie”, hvor læserne kan følge med i de væsentligste samfundsnyheder og selv være en del af mediet.

    “Vi giver læserne et skarpt prioriteret nyhedsoverblik renset for sport og business, samtidig med at de får indsigt i ny viden og langt mere langtidsholdbare og perspektiverende artikler end de fleste traditionelle netmedier tilbyder. Og vi gør det gratis,” siger chefredaktør Nick Allentoft.  

    Læs mere fra SUS

    Du kan finde flere gode historier fra Socialt Udviklingscenter, SUS lige her.

    Derfor ser han ikke noget problem i at bryde med den klassiske journalistiske tankegang om, at man ikke kan eller må sammenblande økonomi og særinteresser i forhold til redaktionelt indhold.

    “Vores redaktions opgave er, udover at lave skarpe historier, at se på kvaliteten af - og indholdet i - de historier, der bliver udgivet på DenOffentlige. Vi tillader os også at inspirere og engang imellem provokere udgivere til at levere historier, der kan skabe debat og giver mening for læserne,” forklarer Nick Allentoft.

     

    Masser af ukritisk journalistik

    Der bliver produceret tusindvis af historier hele tiden i alle organisationer og virksomheder. Der bliver udsendt hundredvis af pressemeddelelser hver dag. Og aviserne er fyldt med dem. De fleste medier varedeklarerer det bare ikke.

    Læs mere fra Professionshøjskolen Absalon

    Professionshøjskolen Absalon hed tidligere University College Sjælland. Skolen er redaktør for eget indhold på DenOffentlige, og deler viden om uddannelse, herunder bl.a digital læring.

    Læs mere mere fra Absalon her

    “Det er kendt stof, at medier, der kalder sig uafhængige, rask væk sætter journalistens byline over en stort set afskrevet pressemeddelelse. Det er jo med til at sløre uafhængigheden,” mener Allentoft.

    DenOffentlige tager pressemeddelelser, som de kommer, og udgiver dem i afsenderens navn. Så kan læserne selv vurdere troværdigheden eller direkte udfordre det spin, som måtte ligge bag et særligt budskab i en pressemeddelelse.

    “Det gør i mine øjne DenOffentlige til et langt mere troværdigt medie”, siger Nick Allentoft.

    “Medievirkeligheden i dag er langt mere end subjektiv versus objektiv. Det handler i højere grad om anerkendelse og refleksion. At acceptere en verden, hvor enhver kan skabe sin egen historie, og vi hele tiden skal reflektere over de informationer, vi præsenteres for.”

    Assens Kommune er redaktør for eget indhold

    Assens Kommune deler gode historier og konstruktiv viden på DenOffentlige som redaktør for eget indhold. Læs flere historier fra Assens lige her. 

    Vil du være redaktør for eget indhold på DenOffentlige, så kontakt os.

    FAKTA: DenOffentlige - et medie i vækst

    • I 2015 havde DenOffentlige over 1.1 mio sidevisninger

    • I første kvartal 2016 er trafiktallet vokset med yderligere 20 procent i forhold til sidste kvartal 2015.

    • 6.500 læsere modtager dagligt nyhedsbrevet fra DenOffentlige

    • Antallet af abonnenter på nyhedsbrevet voksede med 30 procent i 2015

    • I første kvartal 2016 er der kommet yderligere 10 procent flere abonnenter til

      Yderligere informationer:

    Nick Allentoft, Journalist, Stifter & Chefredaktør, DenOffentlige: Mobil: 31480760 / Mail-klik

     

    Emneord: Medier, DenOffentlige, Chefredaktør Nick Allentoft, Journalister, Public service, Offentlige Kommunikation, Kommunal kommunikation, Kommunikation, Claus Grønborg, hilsen, Om DenOffentlige
    Den Offentlige på DenOffentlige.dk Du er DenOffentlige!...
    Aktivitet: Artikler: 263 | Events: 5

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Kommunaldirektøren og fagforeningsmanden: Sådan kan vi afbureaukratisere og skabe ny tillid

    Alle er enige om, at afbureaukratisering er en god idé. Men hvorfor gør vi det så ikke bare?

    Hvordan leverer kommunerne bedre velfærd til borgerne i en virkelighed, der forandrer sig konstant og med høje forventninger fra både borgere og politikere?

    Et af svarene er gennem afbureaukratisering. Et nyt stort projekt i regi af de kommunale parters fælles initiativ Fremfærd skal de kommende år udvikle metoder til afbureaukratisering i kommunerne.

    To medlemmer af Fremfærds bestyrelse - en kommunal arbejdsgiver og en repræsentant for de kommunale arbejdstagere - giver deres bud på, hvorfor kommunerne skal have fokus på at afbureaukratisere, og hvorfor det ikke bare er noget, der sker af sig selv.

    Hvorfor skal kommunerne afbureaukratisere?

    Vær med i Ledelsesavisen

    I samarbejde med Forum for fremtidens offentlige ledelse & styring udgiver Mediehuset DenOffentlige Ledelsesavisen.

    Læs Ledelsesavisen #2 lige her

    Ledelsesavisen #3 er her

    Ledelsesavisen #4 finder du her.

    Læs avisen online her, og vil du bidrage med værdifuld viden og konstruktive historier, så bliv udgiver på DenOffentlige.

    - En væsentlig grund er, at der er et spild af ressourcer, hvis vi bruger dem forkert. Afbureaukratisering kan frigøre noget tid og nogle kræfter, som vi kan bruge til velfærd og service til borgere og virksomheder, siger Lau Svendsen-Tune, der ud over at være medlem af Fremfærds bestyrelse, til daglig er kommunaldirektør i Vordingborg Kommune.

    Dermed står han hver dag med de udfordringer og dilemmaer, der er forbundet med at få bureaukrati, dokumentation og en organisation med motiverede medarbejdere til at gå hånd i hånd.

    - Borgeren skal have det maksimale ud af den velfærd og service, vi stiller til rådighed, og de ansatte skal have mulighed, plads og rum til at bruge deres faglighed, så de får nogle arbejdsvilkår, hvor de får lov at gøre en forskel for den enkelte borger, siger næstformand i Fremfærds bestyrelse og formand for FOA, Dennis Kristensen. Hans medlemmer er blandt dem, der forventes at skabe velfærd for borgerne.

    De ansatte er i centrum, når kommunerne skal kigge på, hvor de kan skære unødvendige regler og dokumentation fra. Begge repræsentanter er enige om, at medarbejdere og ledere er hovedaktører, når der skal fostres nye ideer, og de kommunale kerneopgaver fortsat skal udvikles.

    Ledelsesavisen #3

    Se alle artikler fra Ledelsesavisen #3 her.

    Læs mere om Ledelsesavisen

    Få Ledelsesavisen fremover. Gratis Abonnement her.

    - Hvis bureaukratiet står i vejen for, at vores medarbejdere synes, det er muligt at tænke i kreative løsninger, så bliver det et stort problem i forhold til behovet for, at vi får nytænkt den offentlige service. Man kan føle sig kontrolleret unødigt, og man kan føle, at det, man laver, ikke er meningsgivende. Hvis bureaukratiet fjerner motivationen, så mister vi en væsentlig parameter i det, vi kæmper for i den offentlige sektor i øjeblikket – nemlig at lykkes med vores opgaver og leve op til de forventninger, som man berettiget kan have til os, siger Lau Svendsen-Tune.

    Bureaukrati med lommecomputere

    Sådan et eksempel bringer Dennis Kristensen gerne på banen. I 2003 indførte man fritvalgsordningen, og kommunerne skulle finde ud af, hvad de selv brugte timerne på i hjemmeplejen for at kunne lægge den ud til private firmaer.  De ansatte fik en lille håndholdt computer, hvorpå de registrerede, hvornår de kom, hvornår de gik og hvad, de lavede hos borgeren.

    - Der fik vi lavet et fantastisk stort bureaukrati, og kommunerne mistede effektiv tid, hvor de ansatte stod og tastede, mens borgeren oplevede, at den ansatte stod med næsen nede i en håndholdt computer i stedet for at koncentrere sig om den ældre. Og den ansatte kunne ikke se meningen i, hvorfor hun skulle bruge tid på det, når hun forfærdeligt gerne ville bruge tiden på borgeren, fortæller Dennis Kristensen.

    Netop mening er et nøgleord, for det er ikke alt bureaukrati og ikke al dokumentation, der er af det onde.

    - Vi skal passe på, at vi ikke helt underkender behovet for dokumentation. Udfordringen er at definere, hvad der er overflødigt bureaukrati og unødvendig dokumentation. Det er jo det, som vi er enige om skal væk, siger Lau Svendsen-Tune.

    - Jeg vil gerne understrege, at både af hensyn til de ansatte, til den administrative ledelse og til skatteborgeren, så er der ting, der skal registreres og dokumenteres. F.eks. når det gælder samarbejdet mellem forskellige personalegrupper og folk, der arbejder på forskellige tidspunkter af døgnet. Det er nødvendigt, at man ved, hvad der skete sidst. Noget dokumentation er jo fagligt fornuftigt, siger Dennis Kristensen.

    Vi skal vide, hvad der virker

    Set fra kommunaldirektørens stol handler dokumentation også om at vise, hvad der virker.

    - Vi skal bruge dokumentation til at vise, hvad der virker bedst, fremfor at vi går rundt med synsninger eller holdninger. Og så skal vi kunne dokumentere vores succeser. Vi vil gerne vise omverdenen, hvad vi laver og kunne fejre det, når vi når vores mål. Vi skal fra ledelsens side være dygtige til at sige, hvad er det for noget dokumentation, vi gerne vil have og hvad er det, vi skal forsøge at fjerne, siger Lau Svendsen-Tune.

    Han påpeger også, at kommunerne kan starte med at se på, hvad de selv kan afskaffe.

    - Vi kan gå i dialog med hinanden om, hvad vi virkelig mener alvorligt, og hvad personalet oplever, der virker i praksis. Der er er ingen tvivl om, at der ligger en hel del lokalt, og som ikke er vedtaget i Folketinget. Vi skal også rydde op i vores egen del, og det gør vi bedst i en tæt dialog med ”fagligheden”, siger han.

    Men sådan har vi altid gjort...

    Men når nu alle er enige om, at man skal fjerne det bureaukrati, der ikke giver mening. Hvorfor gør vi det så ikke bare?

    - Hvis vi ser det fra ledere og medarbejderes fælles perspektiv, så tror jeg, der er en barriere, der hedder ’Sådan har vi altid gjort, og det nytter ikke at sætte spørgsmålstegn ved det’, siger Dennis Kristensen.

    Han mener, at der for lederne er et dilemma, hvis de føler sig nødsaget til selv at have styr på detaljen. Enten fordi de selv har behovet, eller fordi ledelsen over dem af politiske hensyn har behovet. Fra medarbejdernes side kan der være en vis træthed og manglende tro på, at det nytter noget, når man kommer med en idé eller en betragtning, der kunne give mere tid til kerneopgaven.

    - Den væsentligste udfordring for både ledelse og medarbejdere er at tro på, at der er en gevinst at hente, hvis vi fjerner det, der ikke giver mening, siger han.

    - Hvis medarbejderne har blik for noget, så skal de fortælle os om det, men det er jo lidt hønen og ægget. Hvis de ikke har tillid til, at det bliver håndteret på den rigtige måde, og der ikke er en ordentlig dialog mellem medarbejdere og ledelse, så kommer fortællingerne og aha-oplevelserne ikke højt nok op i systemet. Vi skal sikre nogle gode kanaler, så medarbejdernes viden kommer frem til beslutningstagerne, siger Lau Svendsen-Tune. 

    Tillid til faglighed

    Dennis Kristensen ser også tillid som det klister, der kan få afbureaukratiseringen i gang. Den administrative ledelse skal nemlig have tillid til de ansattes faglighed.

    - Ledelsen kan jo beslutte sig til at sige: ’Vi tror på medarbejderne til det modsatte er bevist. Vi ved, at de kommer ud på arbejdspladsen med en faglig rygsæk, og at de er gode til deres arbejde’. Og i den forbindelse taler vi også om tillid fra dem, der ikke selv har forstand på det pågældende fagområde, men mere har forstand på regneark og kvalitetsudvikling, siger han.

    Han påpeger, at når de ansatte står ansigt til ansigt med borgerne i folkeskolen, i børnehaverne, på plejecenteret eller på det psykiatriske bosted, så har de brug for rum til at agere fremfor manualer, der fortæller dem, hvad de skal gøre hvornår.

    - Det lukker jo også for, at borgeren får maksimal indflydelse på, hvad det er for en velfærd, han får. Der er brug for et samspil og samarbejde mellem ansat og borger om, hvad det er, vi skal gøre her og nu.

    - Hvis medarbejdernes faglighed bliver brugt på den rigtige måde, så er der mange ting, der bliver bedre. Man skal afbalancere medarbejdernes ønsker og behov med ledelsens ønsker og behov. Hvis man kan forsvare og forklare det, så siger medarbejderne som regel, at de er med på den. Men det kræver, at vi tager dialogen, siger Lau Svendsen-Tune.

    FAKTA:

    Parterne på det kommunale arbejdsmarked har sat projektet ’Mere kerneopgave – mindre bureaukrati’  i gang i regi af Fremfærd. De kommende år skal projektet undersøge og sprede viden om metoder til afbureaukratisering. Hvad virker, i hvilken sammenhæng, og hvad er det for nogle barrierer, som kommunerne oplever i forhold til afbureaukratisering.

    I en række delprojekter skal der lokalt i samarbejde med kommuner og kommunale arbejdspladser tænkes nyt. Delprojekterne vil dels arbejde med frisættende styring og ledelse og dermed fokusere på råderummet for ledere og medarbejdere inden i kommunerne. Dels vil de sætte fokus på kommunernes relation udadtil - nemlig kontakten mellem borgere og medarbejdere. 

    Projekterne skal opnå resultater, der kan sikre bedre velfærd, et godt arbejdsmiljø og effektivisering af opgaveløsningen.

    Fremfærd er de kommunale parters fælles initiativ, og projektet ’Mere kerneopgave – mindre bureaukrati’ blev aftalt ved overenskomstforhandlingerne mellem KL og Forhandlingsfællesskabet i 2015.

    (Artiklen er udgivet første gang i september 2016)

    Emneord: Afbureaukratisering, Viden på Tværs, Tillid, Dennis Kristensen, Lau Svendsen-Tune, Fremfærd, Ledelsesavisen, Vordingborg Kommune, FOA, Ledelsesavisen nr. 4, Julen16

    Kommunaldirektørerne: Lad alle være frikommuner

    Velfærdsområdet er under kolossal forandring i landets kommuner, men innovationskraften er hæmmet af for mange regler. Lad alle kommuner blive fri, opfordrer formanden for landets kommunaldirektører.

    “Hvis vi for alvor skal sætte en ny udvikling i gang bør man kigge på frikommuneforsøget. Det har været en succes for de kommuner, der har fået lov, så hvorfor ikke folde det ud til alle kommuner på een gang. Giv os allesammen mulighed for at udfordre regler og rammer og vis tillid til landets kommunalbestyrelser. Byg videre på grundideen i frikommuneforsøget: At få innovative ideer fra kommunerne til udvikling af velfærdssamfundet."

    Velfærdsstat eller velfærdssamfund - hvor er velfærdsmodellen

    Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

    Følg artikler og indlæg på temasiden her

    Det siger kommunaldirektørernes nye formand i et interview med DenOffentlige. Henrik Kolind har i flere år siddet i Kommunaldirektørforeningens bestyrelse, men på foreningens årsmøde i maj 2015 indtog han formandsposten og det er fra den position han nu opfordrer til at sætte kommunerne mere fri.

    “Kommunerne er i for høj grad blevet betragtet som ”implementeringsorganisationer” for statens beslutninger” siger Kolind.

    Hans pointe er, at der opstår en modsætning mellem statens styring, og den virkelighed de enkelte kommuner agerer i. Den stadig stigende statslige styring af kommunernes opgaver og økonomi hæmmer innovationskraften.  

    “Jeg kunne godt tænke mig en mere vertikal tilgang til opgaverne i den offentlige sektor. Altså et opgør med detail- og regelstyring og mere fokus på facilitering og synergier på tværs af det offentlige, civilsamfundet og erhvervslivet. Her har vi fantastisk spændende muligheder fordi vores samfund er så velorganiseret både i strukturer og digitalisering,” siger Henrik Kolind.

    Vi bør være mere modige

    Læs mere om frikommuneforsøgene her

    Vi samler historier om og fra frikommunerne her

    Men der er også mange regler og rammer, som står i vejen, når kommunerne vil udvikle sig. Det har frikommuneforsøget, som blev sat igang af daværende indenrigsminister Bertel Haarder i 2010, givet nogle kommuner en mulighed for at gøre noget ved. Ti kommuner fik vide rammer for at udfordre regler og lovgivning, mens et nyt sekretariat i Indenrigs- og Økonomiministeriet koordinerede kommunernes mange forsøg.

    “Frikommuneforsøget har været en succes på mange måder. På enkelte områder har det også bidraget til at ændre regler og rammer for alle andre kommuner. Vi bør gå videre ad den vej og være mere modige i at eksperimentere os frem til nye fælles løsninger. Hvis vi for alvor vil gøre op med bureaukrati og regelstyring er vejen frem, at give alle kommuner samme muligheder for at udfordre og igangsætte forsøg, der kan bane vejen for fremtidens velfærdsmodel,” foreslår Henrik Kolind.

    Kommunaldirektøren ved godt, at det vil blive et stort projekt, men netop det er en væsentlig pointe for det kan vende bøtten rundt.

    “Med det nuværende frikommuneforsøg har staten stadig styringen og kontrollen og kan suverænt afgøre, hvad der skal foldes mere ud og hvad, der i det hele taget skal gives muligheder for. Hvis vi til gengæld giver alle 98 kommuner samme muligheder vil man få en helt anden volumen og centraladministrationen en helt anden og betydeligt bedre mulighed for ny dynamik i samarbejdet mellem stat og kommuner. Balancen vil tippe til fordel for det decentrale styre, men det vil være til alles fordel og tale direkte i forlængelse af skiftende regeringers ønsker om tillidsreform og afbureaukratisering,” påpeger Kolind.

    (Artiklen er udgivet første gang i januar 2016)

    Emneord: Kommunaldirektørforeningen, Henrik Kolind, Kommunaldirektør, Frikommuneforsøg, Nye velfærdsløsninger, Velfærdsdebatten, Innovation, Frikommune, Julen16, Kvmail2017
    Den Offentlige på DenOffentlige.dk Du er DenOffentlige!...
    Aktivitet: Artikler: 263 | Events: 5

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

    Private virksomheder giver det offentlige succes

    Både kvaliteten og effektiviteten er højere, når private virksomheder deltager i udviklingen af nye offentlige serviceydelser, produkter og kommunikationsformer, viser en gennemgang fra Center for Offentlig Innovation.

    I dag er private virksomheder med i 30 % af tilfældene, når det offentlige udvikler nye serviceydelser, produkter, organisations- og kommunikationsformer. Og når det private har en finger med i spillet er resultatet ofte positivt – både målt på kvaliteten og effektiviteten af innovationsprojekterne. Det er en af konklusionerne i den nye bog Innovationsbarometeret - Højere kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation, skriver netmediet DIBusiness.dk

    Læs mere fra DI - Dansk Industri

    Erhvervslivets brancefællesskab, DI, er redaktør for eget indhold på DenOffentlige.

    Læs flere historier, forslag og oplæg fra DI her.

    - Private virksomheder bidrager bl.a. til den offentlige innovation med andre kompetencer og erfaringer end dem, det offentlige selv har. Det kan fx være teknologisk know how. Og det er vigtigt, for vi kan se, at hver anden innovation anvender ny teknologi eller en kendt teknologi, som kan tilpasses til en ny sammenhæng, forklarer Ole Bech Lykkebo, som er bogens forfatter og analysechef hos Center for Offentlig Innovation.

    Der er formentlig også en tendens til, at det typisk er forholdsvis lovende projekter, der bliver udvalgt til de privat-offentlige samarbejder – og at hele processen om projekterne bliver skærpet, når der er flere parter involveret. Men det skal på ingen måde tage glansen af de gode resultater, understeger Ole Bech Lykkebo.

    En robothånd til kartoflerne
    Fødevarestyrelsen er en af de offentlige organisationer, som har nydt godt af et innovativt samarbejde med en privat virksomhed. Styrelsen har nemlig ansvaret for at kvalitetsteste den store mængde læggekartofler, som danske kartoffelavlere hvert år eksporterer til udlandet. Men det omstændelige arbejde med at tage prøver ved håndkraft har været et opslidende arbejde for medarbejderne – og samtidig en dyr løsning for Fødevarestyrelsen.

    Takket være et innovationssamarbejde med robotudvikleren KP Automation vil en stor del af arbejdet fremover blive gjort af to robotter. De er bl.a. udstyret med en kunstig synssans i form at avanceret kamerateknologi, som sikrer, at prøverne bliver taget det rigtige sted på kartoflerne. Automatiseringen betyder, at Fødevarestyrelsens medarbejdere nu i stedet kan koncentrere sig om at analysere prøverne.

    Udfordrede udbudsmaterialet
    Ifølge Kim Poulsen, der er adm. direktør i KP Automation, skyldes det gode resultat bl.a., at de som virksomhed har haft mod til at udfordre udbudsmaterialet.

    - Innovation opstår, når man angriber udfordringerne på en ny måde, og i samarbejdet med Fødevarestyrelsen udfordrede vi faktisk selve udbudsmaterialet og scenarierne i det. Forinden havde vi nærstuderet de manuelle processer og stillet de rigtige spørgsmål. Det gjorde os i stand til at komme med et bud, der ikke bare automatiserede den eksisterende proces, men også optimerede den, fortæller Kim Poulsen.

    Med i bagagen havde KP Automation erfaringer med alt fra radarsystemer og vindmøllekomponenter til automatiseret høstning af pyntegrønt.

    - Vores force som virksomhed er, at vi kan udnytte vores viden og den nyeste teknologi på tværs af brancher og genbruge tankegangene fra andre projekter. Men succesen med netop dette projekt beror også på, at Fødevarestyrelsens medarbejdere har været meget proaktive i samarbejdet med os og bidragede med deres dybe faglighed, vurderer Kim Poulsen.

    Fokus på kvalitet frem for pris
    DI er meget opmærksom på udviklingen inden for offentlig-private innovationssamarbejder. Ikke mindst fordi den nye udbudslov giver de offentlige aktører nye, konkrete muligheder for at efterspørge innovative løsninger.

    - Det er meget positivt, at vi ser så gode resultater, når det offentlige går i samarbejde med private virksomheder om innovative projekter. Jeg kan kun opfordre til, at flere offentlige aktører afprøver mulighederne – og at de i endnu højere grad sætter fokus på kvalitet og nyudvikling i deres udbud frem for et snævert prisfokus, udtaler Mette Rose Skaksen, Branchedirektør for Service i DI.

    Emneord: OPS, Offentligt privat samarbejde, Dansk Industri, Konkurrenceudsættelse, Ole Bech Lykkebo, COI, Center for Offentlig Innovation, Innovationsbarometer, OPS Avisen nr. 1

    BDO vinder Sjælland trods Atea-skandale

    - BDO har sat et nyt hold med en ny daglig chefrevisor. De har præsenteret en god og gennemarbejdet revisionsplan. Samtidig har de den bedste pris, siger Jens Stenbæk (V) til Dr P4 Sjælland.

    Region Sjælland indgår ny kontrakt med det revisionsfirma, der skarpt blev kritiseret for manglende kontrol i den såkaldte Atea-sag.
    En sag, hvor ansatte i regionens it-afdeling modtog dyre udlandsrejser og hotelophold som betaling for at have givet ordrer til IT-leverandøren Atea.
    Det blev afgjort torsdag aften på et stormfuldt møde i regionsrådet.

    Når det lukkede møde blev så stormfuldt og langvarigt, så skyldes det, at en lang række politikere med regionsrådsformand Jens Stenbæk (V) i spidsen tidligere i år udtalte, at de ikke havde tillid til BDO.
    Derfor ville de ikke forlænge kontrakten med BDO, når den udløb til nytår 2016. Alligevel fortsætter samarbejdet nu.
    - BDO har sat et nyt hold med en ny daglig chefrevisor. De har præsenteret en god og gennemarbejdet revisionsplan. Samtidig har de den bedste pris, siger Jens Stenbæk (V) til Dr P4 Sjælland.
    Mistilliden blev udtalt, da IT-skandalen i Atea blev afsløret. Her viste det sig blandt andet, at BDO syv år i træk havde undladt at lave stikprøvekontroller i IT-afdelingen, og politiet har sigtet flere medarbejdere for at modtage bestikkelse af IT-firmaet Atea.
    En ekstern revisionskontrol fra PriceWaterHouseCoopers (PWC) viste desuden, at medarbejderne i IT-afdelingen flere år i træk havde snydt regionsrådet, så det så ud som om, de havde brugt deres budgetter op, når året var slut.

    BDO skal have i alt en million kroner årligt for at kontrollere, at regionens medarbejdere bruger de 18 milliarder fra skatteborgerne om året, nøjagtigt som regionsrådet har besluttet. Det er en halv million billigere end den nærmeste konkurrent.
    Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten stemte imod at give opgaven til BDO, mens Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Radikale Venstre valgte det billigste bud.
    - Vi var meget kritiske overfor den måde, de arbejdede på i Atea-sagen, så vi synes, det er ulogisk at pege på det samme revisionsfirma igen, siger socialdemokraternes gruppeformand i regionen, Anne Marie Knigge (S) til DR P4 Sjælland.

    Emneord: BDO Public, BDO, Jens Stenbæk, Region Sjælland, Revision, OPS, Offentligt privat samarbejde, Offentlige udbud, 141116, OPS Avisen nr. 1
    Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
    Aktivitet: Artikler: 1817 | Events: 7 | Kompetenceområder: 8

    Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
    Læs mere her

    Få mere af det væsentlige

    DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

    • Overblik
    • Videndeling
    • Nyheder
    • Inspiration
    • Debat
    BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE