Truslen kom gennem et debatindlæg i Jyllands-Posten fra den russiske ambassadør i Danmark, men eksperter på området er enige om, at meldingen formentlig kom direkte fra landets politiske top.
Herfra har der på det seneste lydt tilsvarende atomtrusler mod flere andre lande i missilforsvaret, blandt andet Polen og Tjekkiet, og præsident Putin har i det hele taget skruet op for sin retorik omkring Ruslands atomare magt, skriver Kristeligt Dagblad.
Ingen tror på, at Rusland reelt vil begynde en atomkrig mod Danmark eller andre nationer, men udtalelserne har alligevel fået en lang række danske politikere til at reagere kraftigt.
I går kom også en klar fordømmelse af truslen fra Nato. Og situationen bør også skabe reaktioner, mener flere eksperter. For selvom debatindlægget i første omgang mest handler om at skræmme Danmark fra at involvere sig yderligere i missilforsvaret, repræsenterer det samtidig et nybrud i den diplomatiske tone mellem Rusland og Vesten.
Og bag det nybrud ligger et trængt Rusland, som ønsker at genskabe tidligere tiders storrige og den respekt, der følger med, vurderer mangeårig Ruslands-ekspert og nuværende udlandsredaktør på Berlingske, Anna Libak:
”Selvom Rusland naturligvis ikke har tænkt sig at starte en atomkrig, fordi Danmark tilslutter sig missilskjoldet, viser det Putins øgede behov for at gøre det klart, at det aldrig er uproblematisk at lægge sig ud med Rusland. Han vil have den tilsvarende respekt eller frygt, som Kina har tilegnet sig de seneste år, og som får omverdenen til igen og igen at bøje af.”
Hun ser dog samtidig truslen som udtryk for, at Rusland føler sig truet. Landet er ikke længere førende på nogen områder, og økonomien halter gevaldigt, så den eneste måde, man kan bevare sin magt, er at true andre med verdens næststørste beholdning af atomvåben. Desuden frygter Rusland, at teknologiske fremskridt en dag kan gøre missilskjoldet til et effektivt forsvar mod Ruslands atomvåben.
