Sådan arbejder du effektivt i rehabiliteringsteamet

Ledelse

11/10/2013 07:01

Jakob Rom Johansen

Rehabiliteringsteamet er en hjørnesten i samarbejdet på tværs af sektorer. Cabi har samlet et tema, som hjælper dig til at komme godt i gang i rehabiliteringsteamet og i arbejdet med ressourceforløb.

Alle kommuner skal oprette et rehabiliteringsteam, som skal sikre, at der bliver koordineret effektivt i sager om fleksjob og førtidspension – men hvordan skal teamet sammensættes, og hvad er opgaverne helt præcis?

Derudover skal kommunerne tilbyde et ressourceforløb til borgere, som uden et sådant forløb, har udsigt til en førtidspension.

På Cabis hjemmeside har vi samlet et tema under overskriften Rehabiliteringsteam og ressourceforløb. Det er målrettet dig, der arbejder i rehabiliteringsteamet og med ressourceforløbet.

Rehabiliteringsteamet binder forskellige fag sammen

Samarbejde på tværs af faggrænser og sektorer. Det er hele kernen i rehabiliteringsteamet, og i temaet på Cabis hjemmeside kan du bl.a. læse om:

  • Opgaverne i rehabiliteringsteam
  • Hvordan teamet er sammensat
  • Forløbet i teamets arbejde.

Rehabiliteringsteamet skal behandle sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension, og teamet indstiller til, hvad der videre skal ske i den enkelte sag.

Inddrag alle parter

Skal borgeren i et ressourceforløb, betyder det, at alle relevante instanser, som har med en borgers sag at gøre, skal arbejde tæt sammen. Det kan fx være:

  • Jobcenter
  • Misbrugsbehandling
  • Psykolog
  • Mentor.

At få det arbejde til at hænge sammen, så borgeren får et individuelt tilrettelagt forløb, er ikke uden udfordringer, siger Bente Nissen, seniorkonsulent i Cabi i nyhedsbrevet Cabi Nyt.

”De forskellige sektorer arbejder typisk ud fra forskellig lovgivning, og det betyder, at jobcentermedarbejderen ofte fokuserer på noget andet end sagsbehandleren i socialafdelingen,” forklarer hun.

Mest Læste

Annonce