Det bornholmske Folkemøde er på tre år blevet den største årlige samling af meningsdannere og politisk interesserede i Danmark. Hele ministerholdet og langt størstedelen af Folketingets medlemmer deltager i Folkemødet, hvor over 500 arrangører står bag mere end 1.300 arrangementer. Folkemødet er derfor en fantastisk mulighed for at involvere sig i en række debatter, til at møde borgerne og få politikerne i tale uden for Christiansborgs rammer.
HVEM, HVAD, HVORFOR?
Folkemødets egne opgørelser viser, at over 15.000 personer dagligt besøgte festivalpladsen i Allinge. Gæsternes primære motivation for at deltage er at møde politikerne. 55 % af deltagerne forventede ifølge den netop gennemførte evaluering i høj grad at møde politikere og beslutningstagere. Men der er stor forskel på, hvad folk forventer at opnå, afhængig af om de kommer privat eller i forbindelse med arbejdet.
På baggrund af en række kvalitative interview tegner der sig et billede af fem forskellige arketyper blandt deltagerne ved Folkemødet. Den ene er naturligvis politikeren, som rykker fra den politiske højborg til havnebyen Allinge, hvor de bliver inviteret til en lang række arrangementer som både professionelle og ildsjæle står bag. De professionelle er bl.a. interesseorganisationer som DI, virksomheder som McDonald’s og lobbyfirmaer som RudPedersen. De lejer oftest telte, huse eller hoteller centralt i Allinge, hvor de med gratis fadøl, mad og arrangementer tiltrækker folk. Pendanten til de professionelle er ildsjæle i NGO’er og frivillige i foreningerne, som med få midler formår at skabe både kreative og spændende aktiviteter under Folkemødet.
En væsentlig deltagergruppe på Folkemødet er folket – både dem som rejser til øen for at opleve stemningen og deltage i de mange arrangementer, men også de lokale der bor på øen. De kommer selvfølgelig for at møde politikerne, men de forventer ifølge evalueringen i meget høj grad at få en oplevelse ud af det. Det handler ikke så meget om at påvirke politiske beslutninger, som det handler om at høre spændende politiske diskussioner og få en politisk oplevelse.
EN ANDERLEDES FORM FOR LOBBYISME
Fordi Folkemødet er blevet en vigtig politisk begivenhed, er organisationernes forberedelse til næste års begivenhed allerede gået i gang. Begivenheden er blevet en fast del af de politiske aktørers årshjul og strategier. De professionelle aktører er allerede i gang med at forme partnerskaber og lave aftaler med politikere til næste års folkemøde, for effektiv politisk påvirkning og relationspleje foregår selvfølgelig ikke kun i juni – men hele året.
Der er mange måder at søge indflydelse på Folkemødet, og det er ikke bare business as usual for lobbyister og PA-folk. Den dominerende interaktionsform på Folkemødet er – modsat på Christiansborg – ikke de klassiske bilaterale møder mellem en politiker og en lobbyist, hvor parterne bag lukkede døre diskuterer, hvad der er i samfundets og de enkelte parters interesser.
2 typer af lobbyisme-interaktion
Christiansborg Folkemødet
Framing Interesser Samfundsdebat
Fokus Bilateralt Multilateralt
Form Lukket Åbent
På Folkemødet foregår de fleste lobbyisme-interaktioner som åbne debatter mellem mange parter (multilateralt), hvor folket har mulighed for at lytte med og spørge ind. Det er sjældent legitimt at tale om, hvad der er i mine interesser. Det handler derimod om, hvad der er i samfundets interesse.
Det er langt fra kun politikerne, som de professionelle og ildsjælene gerne vil i dialog med. Ifølge evalueringerne forventer de personer, der deltager i Folkemødet som en del af deres arbejde, først og fremmest at tale med relevante organisationer og personer inden for deres område.
MEDIERNE SPILLER (ENDNU) KUN EN BIROLLE
Medierne var repræsenteret på Folkemødet 2013, men de spillede alligevel kun en birolle i forhold til den politiske dagsordensættelse. Næsten 400 journalister deltog under Folkemødet, og der blev produceret i alt 106 nyheder i landsdækkende dagblade og TV om det bornholmske folkemøde i juni.
En kvalitativ og kvantitativ indholdsanalyse af den nationale mediedækning viser, at journalisterne havde mere travlt med at diskutere om Folkemødet var folkeligt end at stille skarpt på de politiske temaer, der blev diskuteret på øen. Mediernes relativt snævre fokus blev i år forstærket af politikeren Benny Engelbrechts folkemøde-kritik i JyllandsPosten.
Opgørelsen viser, at det især var temaet demokrati og folkestyre, der dominerer mediernes dækning (57 %), mens de konkrete politiske emner såsom økonomi, arbejdsløshed og uddannelse langt fra topper listen (17 %), og det på trods af at disse emner er og var blandt de højst prioriterede på politikernes agenda.
Analysen af mediedækningen viser, at pressen fokuserer på at rapportere om stemningen og deltagerne samt diskussionen om, hvorvidt Folkemødet reelt er folkeligt eller et stort lobbycirkus med gratis fadøl. Imens handlede under en fjerdedel af dækningen om specifikke politiske temaer. Artikler, der er renset for demokrati og folkestyre, handler primært om økonomi og finans samt uddannelse og forskning.
Ud over Benny Engelbrecht var det kun Lars Barfoeds exit af skolereformforhandlingerne, der fik væsentlig selvstændig medieomtale. Så på trods af, at Folkemødet bliver dækket af et talstærkt mediekorps, er det (endnu) svært at sætte selvstændige dagsordener. Skal du trænge igennem i medierne, skal du have meget stærke politiske budskaber, der er veltimede og strategisk er udvalgt til at blive offentliggjort på Folkemødet.
TRE GODE RÅD
Folkemødet er en vigtig arena for politisk dagsordensættelse, og det vil kræve en veltilrettelagt indsats at trænge igennem alle budskaberne, der kæmper om at blive hørt. Vi giver dig tre råd, som du med fordel kan tænke ind i din indsats til næste års Folkemøde.
1. Giv Folkemødet et forspil og et efterspil
Folkemødet er ikke til at komme uden om for centrale aktører, der ønsker politisk indflydelse og synlighed. Skal man sætte en dagsorden, skal Folkemødet tænkes ind som en del af organisationens overordnede kommunikations- eller PA-strategier og gøres til en del af organisationens årshjul. Dialogen med beslutningstagere og meningsdannere om Folkemødet skal startes allerede nu. Folkemødet kan være et højdepunkt i PA-kalenderen, men hvis de skal have størst effekt, så skal de have både et forspil og et efterspil. Det er oplagt at bruge optakten til Folkemødet til at forme nye politiske partnerskaber, og brug andre aktørers udmeldinger som anledning til dialog og relationsopbygning, når I kommer hjem.
2. Skab engagerende win-win-events
Over 500 organisationer og 300 politikere sloges om opmærksomheden på Folkemødet i 2014. Hvis politiske aktører vil skabe et bredere engagement omkring en problemstilling eller et forslag, så kræver det nytænkning, stærke profiler og ikke mindst spændende partnerskaber. DI inviterede fx patientforeningerne indenfor til en debat med titlen ”hvem tjener på pillerne – industrien eller samfundet”, og Arla var gået sammen med den lille NGO CradlePeople for at sætte affaldsreduktion og madspild på dagsordenen. I begge tilfælde fik de involverede noget ud af samarbejdet, og deltagerne fik spændende og engagerende events.
3. Overvej hele medielandskabet, hvis du vil have presseomtale
Fagmedierne spiller en vigtig rolle i den politiske dagsordenssættelse, og de dækker i højere grad den faglige og politiske substans. Sørg derfor for at overveje hele mediebilledet, hvis presseomtale er vigtig for at fremme din sag. Folkemødet får stor omtale i medierne, men de landsdækkende medier har indtil videre været mest optaget af at lave stemningsreportager med gode billeder end at stille skarpt på den politiske substans. Skal man trænge igennem de landsdækkende medierne med en politisk dagsorden på Folkemødet, kræver det ekstraordinært slagkraftige politiske udmeldinger, gode billeder, perfekt timing og/eller en opsigtsvækkende afsender.
Fakta om Folkemøde-analysen 2013
Operate A/S har gennemført en kombineret kvalitativ og kvantitativ analyse i august 2013. Analysen har både set på deltagerne, aktiviteterne, mediedækningen og omtalen på de sociale medier.
Konkret bygger analysen på:
· 15 kvalitative interview med folkemødedeltager
· 558 evalueringer fra deltagerne gennemført af Folkemøde-sekretariate
· 1.324 aktiviteter kategoriseret efter tema, type mm.
· 106 kodede artikler og indslag i landsdækkende dagblade og TV
· 9.177 relevante tweets, der indeholder folkemøde* eller fmdk*
