Smid en røgbombe i hvepseboet

Brøndby kommunes indsatser på børne- og specialområdet ligner noget, der kommer ud af et hvepsebo, og jeg får lyst til at kaste en røgbombe derind – bare for at få en reaktion. Jeg undres nemlig over det jeg hører og ser.

Stole og bloklys blev brugt som kasteskyts af eleverne. En elev truede uden forvarsel med ”Jeg slår dig ihjel” eller ”I morgen stikker jeg dig ned”. Tre, såkaldt ”meget udadreagerende børn” blev isoleret og mandsopdækket af lærere. Medarbejdergruppen var helt ny og medarbejderne var blevet ansat på baggrund af deres ”værdier” frem for kvalifikationer indenfor specialpædagogik. Arbejdsmiljørapporten fra foråret 2013 i institutionen Strandhuset i Brøndby er skræmmende læsning, men der er mere: Medarbejderne fik ingen supervision eller undervisning i konflikthåndtering, der var mangelfuld dokumentation af vold og magtanvendelser, medarbejdere sygemeldte sig i flæng og var langtidssygemeldte på grund af arbejdsmiljøet.

Magtanvendelser på skoler og specialinstitutioner kan undgås. Det er langt fra en naturlov at udadreagerende børn skal behandles med magt. Det siger både forskningen og førende psykologer med erfaring for det.

Det er simpelthen uhørt

I hovedstadsområdet er vi generelt godt med. Derfor undrer jeg mig over, at episoder som dette kan være en del af hverdagen på en institution i 2013. Det er simpelthen uhørt, og det blev i sommers understreget af en fagchef, der svarede afvigende til TV2:

”- Set ud fra en helhedsbetragtning er er børn, der har haft glæde af at være der”.

Jeg får lyst til at kalde Brøndby kommunes indsats på specialområdet for et hvepsebo og jeg får lyst til at kaste en røgbombe derind – bare for at få en reaktion… en respons… et svar. For der er noget, jeg ikke forstår... og jeg vil rigtig gerne forstå, hvilken struktur, der kan acceptere og bortforklare sådan noget?

Et barns sundhed må være åbenlyst truet

For Strandhuset-sagen er jo ikke den eneste knap-så-heldige-offentlige sag vi har haft i Brøndby.

Måske så du også indslagene om Kiara i TV2 i sommers? Jeg er lægmand, men har på den hårde måde lært, hvad børn med autisme har brug for. Det er åbenlyst at der er noget helt galt i denne sag.

Kiaras mor har vist mig sin datters udredning fra børnepsykiatrien i Region Hovedstaden, en udredning, der er grundig og vigtig: Indlæggelse i døgn- og dagbehandling er en indgribende affære! Psykiatrien har brugt mange ressourcer på at undersøge og udrede en piges udviklingsforstyrrelse og psykiske sårbarhed så barnets behov efterfølgende står helt klart.

Desværre har man glemt eller overset den efterfølgende indsats, der skal gøres for pigen i det kommunale regi. Kiara har ganske enkelt fået en behandling i kommunen, der er fagligt helt hen i vejret - og for mit vedkommende ganske uforståelig.

Er det kassetænkning, vi er vidne til her? Eller kommunikationsbrist? Eller kommunale dagsordner, der modarbejder barnets tarv? Eller… igen må jeg undres.

Vi taler om et barn, hvis sundhed må være åbenlyst truet. Den behandling hun får nu svarer jo til at nægte et barn med en alvorlig sygdom den nødvendige behandling.

Tvivlsomme metoder

Men jeg er ikke færdig: Jeg er i mit netværk i kontakt med borgere i Brøndby, der peger på, at man i forvaltningen har benyttet sig af tvivlsomme metoder over for udsatte familier. Fokus synes at være at det ser ordentligt ud udefra, og måske er det derfor man bliver fristet til en opportunistisk adfærd eller i værste fald trusler om tavshed. Jeg har altså svært ved at forstå logikken.

Brøndby kommune, ja hele Vestegnen består af veldrevne kommuner. Men de er også små kommuner, og måske er det derfor man simpelthen har svært ved at få den nødvendige faglighed ind i systemet.

Forslag: Større enheder

I psykiatrien samler man enhederne og jeg er tilhænger af den udvikling, for transportomkostninger er en billig pris at betale for bedre og mere specialiseret udredning og behandling af sårbare børn. Det samme burde landets mindre kommuner gøre, og da især dem, der ligger omkring København, hvor de geografiske afstande er meget små. Herlev, Rødovre, Glostrup, Albertslund, Vallensbæk, Ishøj og Brøndby er de mindste kommuner omkring København, og de burde gå sammen om at etablere kompetencecentre med specialiseret faglighed på børneområdet. Kald det vidensdeling, erfaringsudveksling… at beslutninger kvalificeres på baggrund af information og viden. Og det er slet ikke at foragte.

”Almindelig sund fornuft” er nemlig langt fra nok til at hjælpe børn i problemer. Til gengæld ved vi at de specialiserede indsatser har effekt både på kort og længere sigt.

Stil krav – stil spørgsmål

Der er kommunalvalg om halvanden måned. Til borgerne i Brøndby og andre småkommuner vil jeg sige: Stil krav om faglighed i indsatserne på specialområdet.

I må gerne undres og stille spørgsmål; det mindste man kan forvente er et svar. Hvis svaret er uforståeligt eller mangelfuldt, så spørg én gang til. Det er helt naturligt at stille krav til de folkevalgte – det kaldes demokrati og det burde ikke undre nogen.

Anders Dinsen på DenOffentlige.dk Mange af mine bedste venner er mennesker på kanten: Handicappede, udsatte og sårbare, der har brug for velfærdssamfundets hjælp og støtte for at tage det afgørende medansvar for samfundet, sin...
Aktivitet: Artikler: 44 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 11.10.13 Anne Frandsen
    Kiara.

    Det jeg gang på gang undres over er, at kommunerne tilsyneladende får lov til at gøre hvad der passer dem uden, at det får nogen som helst konsekvens for dem, selvom de bryder loven. Mange kommuner kan desværre ikke løfte den opgave, at sætte barnet i fokus og tage beslutninger som er til barnets bedste. Hvad hjælper det så, at regeringen har lavet en udmærket lov "Barnets reform", når regeringen ikke sørger for, at loven bliver håndhævet i ALLE kommuner. Så længe, at der ikke er konsekvenser for kommuner der bryder loven, så bliver det aldrig bedre! Det ryster mig lige så meget, at vi har et klagesystem som åbenbart heller ikke virker som det skal. Mange sager som har været fremme i pressen, har Ankestyrelsen vurderet at kommunen har overtrådt loven når de har flyttet et barn imod barnets vilje og imod professionelle fagfolks vurdering. Jeg tænker her på sagen med Kiara fra Brøndby, men har også fulgt med i adskillige andre sager med samme problematikker. Men Hvorfor skal barnet så ikke flyttes tilbage til sin plejefamilie igen, når nu kommunen har vurderet forkert??? Kommunerne læser Barnets reform på 117 forskellige måder. Regeringen ved at området sejler, så hvorfor går man ikke ind og retter op på det her??? Børn har stadig ingen retssikkerhed i vores lille yndige land Danmark. Hvor er det flovt. Vi kan simpelthen ikke være det bekendt!!!

  • 10.10.13 Anders Dinsen
    Spørgsmål og udsathed, kvalitet og næstekærlighed

    Det er en imponerende samling spørgsmål du har stillet Mette. Jeg er imponeret. Jeg håber selvfølgelig at det rykker noget i sagen og i ånden.

    Jeg har siddet i skolebestyrelse i en del år og læst og kommenteret de kvalitetsrapporter og meget andet papir, der går over vores bord. Nogle gange har jeg tænkt: Hvorfor bruger vi dog tid på alt det papirarbejde?

    Men der er en god grund: Vi er forældre og primære interessenter her. Der er god ånd i at vi bliver aktiveret og tvunget til at reflektere over om vores skole er god og hvad der kan blive bedre. Den åbenhed har vi også på ældreområdet og integrationsområdet. Det vil være godt, hvis den slags bredte sig til det sociale område! Tænk, hvis vi lavede åbne kvalitetsrapporter om indsatserne inclusiv brugerundersøgelser og statistikker?

    At du stiller spørgsmål er måske et tegn på en bevægelse? Lisbeth Zornig Andersen sagde fornylig et eller andet sted, at det er blevet mere almindeligt at interessere sig for udsattes situation. Det vil være dejligt, hvis det er rigtigt!

    At en Venstrepolitiker gør det er måske særlig positivt. Jeg synes ærlig talt at jeres partis sociale engagement har kunnet ligge på ret lille sted de seneste år (jeg håber ikke jeg gør mig uvenner med endnu flere nu). I burde finde tilbage til jeres rødder i Andelsbevægelsen m.fl. og dyrke fællesskabets ansvar. Bare et forslag!

    Jeg har lyst til at dele en lille solstrålehistorie, der ikke har noget med Brøndby at gøre: Forleden blev jeg kontaktet af en mand, der havde fået lavet en rigtig skarp underretning om sig. Den var til at tude over, så grimt og fordømmende var den skrevet. Er det overhovedet et menneske de skriver om, tænkte jeg? Han var selvfølgelig meget oprørt.

    Men så snakkede vi sammen og han fortalte at socialrådgiveren, der nu behandlede sagen havde fokus på at finde ud af, hvilken HJÆLP hans familie havde brug for for at forebygge de problemer som underretningen gik på.

    En stor sten faldt fra mit hjerte.

    For selvom der kun er kommunen til at tage de afgørende og meget svære beslutninger her, så er der en kommune, der gennem sin socialrådgiver udtrykker sit håb til ham og hans familie. Det gør mig glad, for det er til barnets bedste.

    Og det skal vi holde fast i: Ved at udtrykke håb hjælper vi barnet. Det er det vi gør i det frivillige når vi lykkes. Mon ikke man kunne lære noget af det? Og i øvrigt: Vi har ingen kontrolsystemer og afrapporteringer, der skal følges op på.

    I øvrigt er historien fra en lille kommune – så måske tager jeg alligevel fejl om det med størrelsen?

  • 10.10.13 Elin Søndergaard
    Kiara

    Tusind tak fordi du gør det!!! Gid flere turde, da de er SÅ mange børn som kommer i klemme i systemet, hvor magtsyge fra forvaltningerne opleves mere og mere. Der er kun 'en lov, nemlig den kommunen "vedtager" som gældende. Håber at Socialministeren har noget i posen, så kommunerne tvinges til at overholde Barnets reform. Ikke bare på papiret ( læs: høringer afholdt længe efter beslutning om fjernelse er taget som fx i den her sag). Vi trænger til, at der kommer konsekvens. Ikke kun for kommunen, men for den pågældende sagsbehandler. Fx 5000kr pr lovbrud. DET ville gøre, at vedkommende tænkte sig om EN gang til før handlingen udføres.
    Alternativt/sammen med, kunne man med fordel få lavet en "Rød knap" som gjorde at en sag - uanset om det er biologisk eller plejefamilie - ville standse indtil en HELT uvildig instans havde kigget på sagen. Her må jeg groft sige at jeg ikke oplever Ankestyrelsen som sådan. Erfaringen viser, at hvis en. Kommune kommer med bare det der ligner en " fornuftig" forklaring, ja så godkendes den. Som her i Kiara sagen hvor der er tydeligt mange lovbrud. Det ignoreres pga kommunes redegørelse. Det kunne tænkes at fx VISO kunne lave redegørelsen? Ofte betaler kommunerne sig til en " uvildig" rapport. Tilbage står bekymringer for hvor uvildig rapporten kan være, når der er indgået et økonomisk afhængigheds forhold. Dette ses i flere og flere sager, og mig bekendt. Problemet så stort at det blev debatteret bla med Eyvind Vesselbo i folketinget tidligere på året.
    Tilbage til mit fokus. Gid dit engagement kunne smitte! DET ville klæde demokratiet og ikke mindst gøre at vi igen kunne få tillid til systemet.

  • 09.10.13 Mette Engelbrecht
    Der er langt flere spørgsmål i Brøndby der ikke er besvaret - og mange børn der bliver svigtet....

    Modsat de fleste i kommunalbestyrelsen i Brøndby vil jeg som borgmesterkandidat for Venstre i Brøndby og udefrakommende kandidat til kommunalvalget gerne tage stilling til nogle af de spørgsmål du stiller. Jeg er selv oprindeligt bekymret for mange familier i Brøndby kommune og de børn der bliver tilsidesat i de voksnes beslutningsprocesser.

    Igennem de seneste tre måneder har jeg været i kontakt med mange familier i Brøndby kommune, der selv har taget kontakt til mig for at fortælle deres historie, og for at finde hjælp imod et system, der er uhåndgribeligt magtfuldt.

    En af de sager du skriver om er sagen der omhandler den 9 årige pige Kiara. Det er en sag, der har fyldt meget hos mig, og er grunden til at jeg har valgt at reagere offentligt netop nu på din blog.

    Jeg har ikke kommunalbestyrelsens mulighed for aktindsigt, da jeg ikke endnu er folkevalgt, men har igennem plejemoren i Kiara-sagen fået indsigt i de dokumenter som plejefamilien har. Som borger i Brøndby har jeg ikke tavshedspligt om de informationer jeg har, og kan derfor helt frit oplyse om sagsbehandlingens indhold, men jeg har valgt at slette de spørgsmål, der er af særlig følsom karakter og som omhandler Kiaras sag ift. hendes forældre og diagnoser.

    Jeg har stillet mere end 60 spørgsmål til forvaltningen og borgmester Ib Terp (S).

    Min kontakt med plejefamilien er sket som led i mit politiske arbejde, og trods mange advarsler om ikke at gå ind i enkeltsager har jeg alligevel valgt at sætte mig ind i de problemstillinger jeg er blevet præsenteret for. Det er med udgangspunkt i at ethvert menneske, der vælger at kontakte en fremmed, må have noget vigtigt på hjertet, fordi det kræver mod at søge om hjælp hos en man ikke kender, eller også er man desperat nok til at det synes rimeligt at blive lyttet til.

    Her er de stillede spørgsmål, og jeg har også dokumentation for svarene, så hvis spørgsmålene lægger op til grimme svar, så er det nok det rigtige svar du er kommet frem til:

    #1 I 2010 ønskede forvaltningen første gang at afskedige plejefamilien, hvilken begrundelse ligger til grund for afskedigelsen på tidspunktet til plejefamilien?

    #2 Hvorfor har plejefamilien ikke modtaget en skriftlig begrundelse herunder en afgørelse i overensstemmelse med forvaltningslovens og forvaltningsretslige regler/ansættelsesretlige regler

    #3 Hvilken begrundelse for afskedigelsen lå til grund for indstillingen til kommunalbestyrelsen?

    #4 Hvilken hjemmel og begrundelse lå til grund for vurderingen af vederlag i perioden fra Kiara kommer i pleje hos plejefamilien til 2012 hvor vederlaget ændres?

    #5 Hvilken hjemmel og begrundelse lå til grund for vurderingen af vederlag fra 2012 og frem til tidspunktet for afskedigelsen af plejefamilien.
    #6 Hvad har for de to perioder ændret sig i plejefamiliens forhold, Kiaras situation eller andet ift. at ændre plejefamiliens vederlag?

    #7 Problemstillinger som plejefamilien stod over for som følge af barnets diagnoser. Hvad har forvaltningen tilbudt af hjælp til plejefamilien i den forbindelse?

    #8 Hvilke hjælpeforanstaltninger blev iværksat?

    #9 Hvilke hjælpeforanstaltninger er anbefalet af psykologer, psykiatere, pædagoger, læger eller andre fagpersoner?

    #10 Hvilken hjælp fik plejefamilien ift. de konflikter der måtte være imellem Far, Mor og plejefamilie?

    #11 Har fagfolk herunder psykologer, psykiatere, pædagoger, læger eller andre fagpersoner anbefalet hjælp eller skolegang til Kiara, hvilken?

    #12 Har fagfolk herunder psykologer, psykiatere, pædagoger, læger eller andre fagpersoner anbefalet hjælp til plejefamilien, hvilken?

    #13 Hvilken hjælp har en plejefamilie krav på ifølge lovgivningen, når en plejefamilie skal håndterer et barn med de af Kiaras diagnoser?

    #14 Har forvaltningen på noget tidspunkt tilsidesat opfordringer til hjælp til plejefamilien fra personale ansat ved Brøndby kommune, der kom i plejefamiliens hjem?

    #15 Har der fra fagpersoner, læger, psykiatere, psykologer, pædagoger eller andre været grund til at antage at plejefamilien ikke udførte deres ansættelse anstændigt?

    #16 Hvilken begrundelse ligger til grund for at Kiara skulle gå på K skole?

    #17 Hvilken begrundelse ligger til grund for at Kira efter forvaltningens vurdering skulle gå fuldtid i skole til trods for plejemors oplysning om at Kiara ikke var i stand til at fuldføre en hel skole dag før anbringelsen på Døgninstitution?

    #18 Hvilken begrundelse ligger til grund for at Kiars i dag ikke går i skole fuld tid, hvad har ændret sig?

    #19 Er forvaltningen blevet opfordret til at yde hjælp til håndtering af konflikter imellem plejefamilie, mor og far?

    #20 Hvis ja har forvaltningen efterlevet anbefalingerne?

    #21 Mener forvaltningen at det er i overensstemmelse med gældende ret og god forvaltningsskik at bruge fratagelse af vederlag som forhandlingsmiddel ift. at få plejefamilien til at indordne sig forvaltningens ønsker om samarbejde?

    #22 Har forvaltningen set samarbejdsvanskeligheder som begrundelse for at afskedige plejefamilien?

    #23 Hvilken kritik er der fremkommet af psykologer, psykiatere eller superviserende personale, pædagoger, lærere eller andre af plejefamilien med hvilken begrundelse er kritikken gået?

    #24 Hvad har fagpersoners opfattelse været af plejefamilien som plejeforældre til Kiara, herunder psykologer, psykiatere, pædagoger etc ?

    #25 Har forvaltningen i alle afgørelser fulgt de vejledninger/anbefalinger der måtte være fra fagfolk, eksperter, specialister og andre omkring barnet?

    #26 Hvis ja, hvordan lød de anbefalinger?

    #27 Med hvilken hjemmel har forvaltningen truffet afgørelse vedr. forhold der relatere sig til Kiara og plejeforældrene der tilsidesætter forvaltningslovens regler for en korrekt afgørelse herunder ombudsmandens anbefalinger til en afgørelse?
    - Herunder skriftlighed, klagevejledning, henvisninger til retsregler, begrundelse, afsendende myndighed, saglighed, og sagsfremstilling.

    #28 Med hvilken hjemmel kan forvaltningen tilsidesætte høringspligten af plejefamilien inden afgørelse om fjernelse af Kiara til døgninstitutionen?

    #29 Hvordan forstår forvaltningen begrebet høring?

    #30 Med hvilken hjemmel kan forvaltningen henvise til et beslutningsreferat som grundlag for en meddelt afgørelse, når der træffes afgørelse om ansættelsesforhold, samvær og afgørelser/beslutninger i øvrigt?.

    #31 Med hvilken hjemmel kan forvaltningen meddele en part afgørelse igennem 3. person?

    #32 Hvilken beskrivelse foreligger på døgninstitutionen?

    #33 Hvilke fagfolk har anbefalet at Kiara skal være på døgninstitutionen?

    #34 Hvilke fagpersoner med speciale i de diagnoser, Kiara har fået diagnostiseret, er ansat ved døgninstitutionen.

    #35 Hvilken beskrivelse foreligger på K skolen?

    #36 Hvilke fagfolk har anbefalet at Kiara skal gå på K skole

    #37 Hvilken begrundelse ligger til grund for at døgninstitutionen er det rette opholdssted for Kiara?

    #38 Hvorfor ligger der ikke i sagen nogle afgørelser der lever op til forvaltningslovens regler og principper for en afgørelse?

    #39 Desuden ønskes en redegørelse for iagttagelsen af barnets reform i de afgørelser der er truffet vedr. Kiara, da det ikke ses af de gennemsete akter at reformen på noget tidspunktet er taget med i forvaltningens overvejelser.

    #40 Samvær
    Jfr. Mail fra plejefamilien af 22. september fremsendt til undertegnede og kommunalbestyrelsen:
    A- Ønskes en begrundelse for hvorfor loven ikke bliver overholdt
    B- Med hvilken begrundelse barnet isoleres fra primærpersonerne ( plejefamilien og barnets mor)

    #41 Bisidder
    Hvorfor er Kiaras krav om en bestemt advokat som sin bisidder ikke blevet efterlevet?
    A- Hvilken hjemmel og hvilken begrundelse ligger til grund for et afslag af et ønske fra barnet om en bestemt besidder.
    B- Har forvaltningen efterlevet lovens krav om at vejlede barnet om klagevejledning over forvaltningens afgørelse?

    #42 Til borgmester Ib Terps besvarelse
    Hvad er borgmesterens holdning til at lovgivningen ikke bliver overholdt i Brøndby Kommune, herunder forvaltningsloven, barnets reform, serviceloven og FNs børnekonvention.
    Hvad mener borgmesteren om at forvaltningen ikke foretager saglige afgørelser, idet forvaltningen tilsidesætter fagfolks vurderinger og anbefalinger i deres vurderinger.
    Hvad mener borgmesteren om at forvaltningen synes at vide bedre end medicinsk uddannede, eller psykologer, i spørgsmålet om hvad der er godt for borgerne/børnene i kommunen?
    Hvad er borgmesterens holdning til at en borger klager over sin sagsbehandler og sagsbehandlingen, og efterfølgende bliver sendt tilbage til samme sagsbehandler som der er klager over?
    Har borgmesteren en holdning til, at der i sagen er truffet negativ afgørelse vedr. samvær og der ikke i den forbindelse er givet klagevejledning, begrundelse, sagsfremstilling eller blevet vejledt om det retsgrundlag der ligger til grund for afgørelMener borgmesteren at en afgørelse er sagligt begrundet når fagfolk, eksperter, læger psykriatisk fagpersonale, psykologers anbefalinger og iagttagelser bliver tilsidesat i vurderingen.
    Mener borgmesteren at det er god forvaltningsskik ikke at svare på henvendelser (mails)
    Har borgmesteren en holdning til at borgere i Brøndby Kommune ikke ønsker at tale med borgmesterkandidat Mette Engelbrecht direkte, men kun igennem 3. person fordi borgeren frygter at forvaltningen skal straffe borgeren, med frygt for tvangsfjernelse af deres børn eller tab af vederlag hhv. løn/kontanthjælp?
    Hvad er borgmesterens holdning til at borgere skal rykke gentagende gange for at få svar fra forvaltningen ved en borgerhenvendelse om egen sag?
    Hvad er borgmesterens holdning til at forvaltningen udsætter besvarelse af borgerhenvendelser med den begrundelse at forvaltningen er ferieramt eller sygdomsramt.
    Og hvad mener borgmesteren om, at der ofte er borgere der ikke får svar på deres henvendelser i øvrigt?
    Mener borgmesteren at der er god forvaltningsskik at forvaltningen ved en borgerhenvendelse om en afgørelse på en ansøgning/anmodning henviser til et beslutningsreferat?
    Har forvaltningen sagsbehandlingstider på ansøgninger?
    Hvis ja, hvad er sagsbehandlingstiderne på hvilke ansøgninger?
    Hvad er borgmesterens holdning til at fagspecialisters vurderinger og anbefalinger bliver tilsidesat af forvaltningen ved afgørelser?
    Hvad er borgmesterens holdning til at fagspecialisters vurderinger og anbefalinger bliver tilsidesat ved forvaltningens skøn?
    Hvad mener borgmesteren om at forvaltningen synes at vide bedre end læger og psykologer, når der træffes afgørelse om skoletilbud, opholdssteder, tvangsfjernelser, og samvær med biologiske forældre.
    Mener borgmesteren at lovgivningen er overholdt, når en afgørelse er fremsendt en borger før der er sket høring af borgeren.
    Mener borgmesteren at der i gældende ret er hjemmel til at meddele en borger en forvaltningsretligafgørelse uden at iagttage- Herunder skriftlighed, klagevejledning, henvisninger til retsregler, begrundelse, afsendende myndighed, saglighed, og sagsfremstilling.

    På baggrund af ovenstående spørgsmål synes det nærliggende at opfordre borgmesteren til at iværksætte en uvildig undersøgelse ved en udefra kommende objektiv enhed for at belyse sagsbehandlingsniveauet i Forvaltningen, og i sagen om Kiara, og for at få truffet en forvaltningsretlig korrekt afgørelse uden indblanding af de i øvrigt relaterede og implicerede personer.

    Videre synes det relevant at der iværksættes en uvildig undersøgelse af social og børneforvaltningen mht. overholdelse af lovgivningen vedr. korrekt sagsbehandling, da det synes at der i forvaltningen er en kutyme i forvaltningen der ikke er i overensstemmelse med gældende lovgivning.”

    Jeg ved det er mange spørgsmål men de er alle relevante og fortjener at blive belyst.

    Jeg ser det som en vigtig del af udviklingen af enhver sagsbehandlende enhed at der sker en vis form for ”selvkontrol” inden for kommunerne. På Facebook har jeg tidligere givet udtryk for en mere håndgribelig og uvildig klageadgange over kommunal sagsbehandling, og det uretmæssige og provokerende i, at en borgers klage sendes til den sagsbehandler der allerede har truffet afgørelse en gang. Denne proces slider selv den mest ressourcestærke op, og sætter en stopklods for udvikling af sagsbehandlerens faglige kompetence.

    Løsningen kunne være en intern kommunal beslutning om at rekursen(klagen) aldrig må behandles af det sagsbehandlende team og/eller, at der under borgmesterkontoret etableres en intern enhed, der 1)behandler klager over sagsbehandling og
    2) behandler personaleklager (Borgerombudsmand) som også medvirker til at varetage kompetenceudvikling i de sagsbehandlende teams.
    Retssikkerhed/ klageproces bør ikke kun være et ressourcespørgsmål, men et spørgsmål om at styrke den enkelte medarbejdes faglighed, og borgernes forståelse og indsigt i de beslutninger der træffes.

    Det her er kun starten på de spørgsmål jeg har til forvaltningen, for jeg har ikke mulighed for at stille konkrete spørgsmål til de andre enkeltsager jeg har været igennem.
    Borgerne tør ikke i frygt for de konsekvenser det kan have. Deres oplevelser med systemet har givet dem grund til frygt. Grunden til at jeg har fået en fuldmagt fra plejemoren i Kiaras sag til at stille de her spørgsmål vedr. Kiara skyldtes at Kiaras plejemor ikke har mere at miste.

    Og om dette er en del af valgkampen? Ja det kan umuligt være andet, idet jeg igennem det seneste halve år er blevet konfronteret med disse sager direkte fra borgerne – jeg kan ikke med god samvittighed lade sagerne ligge til efter et valg – det vil være uhørt!!!
    Det er borgerne der skal bestemme om denne sagsbehandlingsform og behandling af borgere hører til i vores kommune. Så min valgkamp vil indeholde krav og visioner for hvordan vi tilgår, lytter, behandler vore borgere, og ikke mindst hvordan vi sagsbehandler.

    Med venlig hilsen
    Mette Engelbrecht
    Borgmesterkandidat for Venstre i Brøndby

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også