Foto: Claus Bjørn Larsen

Sommertur skal skabe bedre miljøpolitik

Miljøministeren har inviteret en lang række organisationer med om bord på bussen på en inspirationstur til Sjælland, Lolland-Falster, Langeland og Fyn fra den 12. til den 14. august.

Miljøminister Ida Auken indleder på mandag sin årlige sommertur, hvor hun har gæster med rundt i den danske natur- og miljøpolitik.

Over tre dage vil ministeren og hendes gæster besøge en række naturområder, fritidsfaciliteter, og virksomheder på Sjælland, Lolland-Falster og Fyn for at få ny inspiration og mulighed for at tale miljøpolitik med så mange samarbejdspartnere som muligt.

- Siden jeg begyndte som miljøminister, har jeg arbejdet for at åbne Miljøministeriet op for omverdenen og gøre det mere lyttende. Sommerturen er et forsøg på at invitere en række interesseorganisationer med på en tur, hvor vi har mulighed for at få inspiration sammen, og hvor vi kan tale om nye løsninger på en anden måde, end man gør i et mødelokale, siger miljøminister Ida Auken.

Sommerturen begynder i år i Ringsted med besøg i Kærhave Skov, hvor en privat skovejer samarbejder med offentlige myndigheder om at gøre skoven mere tilgængelig for børn, ældre og handicappede. Siden går turen til den 48 kilometer lange natursti 'Fodsporet' ved Næstved og videre til Falster, hvor bussen stopper ved Nyord og Virkethus i Hannenovsskoven, hvor gæsterne skal opleve resultatet af partnerskaber for at skabe naturoplevelser og arbejdspladser i den grønne økonomi.

Tirsdag og onsdag kører bussen på Lolland-Falster og videre til Langeland og Fyn, hvor programmet blandt andet byder på så forskellige emner inden for miljøministerens ressort som klimatilpasning, skovrejsning og fritidssejlernes mulighed for at benytte digitale søkort.

Turen starter ved Ringsted Station mandag den 12. august kl. 8.30

Pressen er velkommen til at deltage i hele eller dele af turen, der er planlagt som Hop on/Hop Off-bus.

Læs presseprogrammet og se, hvor du kan hoppe på naturbussen

Miljøministeriet på DenOffentlige.dk Miljøministeriet
Aktivitet: Artikler: 150 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også