Spanien har lagt den værste krise bag sig

Velfærd

25/02/2015 07:56

Nick Allentoft

Der venter spanierne højere økonomisk vækst og lavere ledighed, lover premierminister Mariano Rajoy i sin årlige tale om nationens tilstand.

- Vi har overvundet den værste tid af krisen, understregede Rajoy tirsdag i sin tale i det spanske parlament.

Den konservative regeringschef finder det realistisk, at Spanien kan skabe tre millioner nye arbejdspladser i de kommende år. Alene i år vil der komme en halv million arbejdspladser mere, sagde Rajoy.

I øjeblikket er næsten hver fjerde spanier arbejdsløs. Ledighedstallet ligger på 23,7 procent, svarende til omkring 5,5 millioner mennesker.

/ritzau/dpa

Mest Læste

Annonce