Hjemløse, der bliver biavlere. Autister, der arbejder som IT-konsulenter, og svagtseende, som udfører telemarketingsopgaver og har talegaverne i orden. Alle er eksempler på socialøkonomiske virksomheder, der driver en sund forretning samtidig med, at de gør en forskel socialt.
Men det er svært og usikkert at drive en socialøkonomisk virksomhed i Danmark. I dag er der omkring 300 af slagsen, og det vil regeringen nu ændre på.
Læs også: Blogstafetten om det rummelige arbejdsmarked
Derfor lancerer socialminister Manu Sareen og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i dag udspillet ”Flere og stærkere socialøkonomiske virksomheder i Danmark”, der med 10 initiativer gør det lettere og mere attraktivt at starte, drive og udvikle socialøkonomiske virksomheder.
Læs også: Er socialøkonomiske virksomheder bluff som beskæftigelsesværktøj?
Socialminister Manu Sareen siger:
”Socialøkonomiske virksomheder kombinerer det bedste af to verdener: De skaber arbejdspladser og økonomisk aktivitet, men drives ud fra et socialt formål og ser muligheder i mennesker fremfor mangler. Samtidig skaber de nye løsninger på nogle af de svære problemer, vi kæmper med som samfund. Derfor forbedrer vi nu arbejdsbetingelserne for de socialøkonomiske virksomheder, så flere tør tage springet og blive socialøkonomisk iværksætter.”
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen siger:
”Socialøkonomiske virksomheder er vigtige for vores samfund. Vi vil gerne have et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der er plads til os allesammen. Også de som måske aldrig ville blive en del af et arbejdsfællesskab og få et arbejdsliv, hvis ikke vi har virksomheder, der tager særlige hensyn.”
Læs også: Når manglende syn vendes til en fordel
Blandt initiativerne er oprettelsen af et nyt vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder, der skal fungere som én indgang til hjælp og vejledning for socialøkonomiske virksomheder og styrke virksomhedernes samarbejde med bl.a. offentlige myndigheder. Samtidig indfører regeringen en registreringsordning, så socialøkonomiske virksomheder fremover kan skelnes fra firmaer, der alene drives med profit for øje. Blåstemplingsordningen skal gøre det lettere for virksomhederne at afsætte deres produkter, tiltrække investeringer og samarbejde med kommuner og private virksomheder. Også Det Sociale Vækstprogram, der yder støtte til udvikling af de socialøkonomiske virksomheders forretningsmodel, er blevet forlænget, så flere virksomheder kan få hjælp.
Læs også: Socialøkonomi: Fremtidens vækstmotor
Udspillet "Flere og stærkere socialøkonomiske virksomheder i Danmark” følger op på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder, der sidste år undersøgte barrierer og muligheder for etablering og udvikling af socialøkonomiske virksomheder i Danmark.
Der er afsat i alt ca. 40 mio. kr. til gennemførelse af udspillets 10 konkrete initiativer.
Initiativer på Socialministeriets område:
• Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder
• Råd for Socialøkonomiske Virksomheder
• Registreringsordning for socialøkonomiske virksomheder
• Oplysningsindsats om socialøkonomiske virksomheder
• Værktøjskasse til dokumentation af effekt
• Styrket socialøkonomisk iværksætteri og forretningsdrift
Initiativer på Beskæftigelsesministeriets område:
• Pulje til styrket kommunal indsats
• Undersøgelse af muligheden for at lempe rimelighedskravet
• Forlængelse af Det Sociale Vækstprogram
• Private partnerskaber
Læs udspillet ”Flere og stærkere socialøkonomiske virksomheder i Danmark”
