Tak, Christiansborg, for det første skridt mod karakterræs – skynd jer videre

Alle politikere er enige om tiltag, der skal lette noget af karakterræs hos unge på videregående uddannelser. Børnerådet har fortalt, at mange elever allerede i 8. klasse oplever pres. Kære politikere. Grib momentum af sammenhold og skynd jer videre.

Vidunderligt.

Et enigt folketing står sammen om at sætte ind mod karakterræs, og det mange børn og unge oplever som et stigende pres i deres uddannelse.

En aftale skal give studerende mere fleksibiltet på de videregående uddannelser og afskaffer en omdiskuteret karakterbonus, skriver DR.

Der er mange flere skridt at tage af samme vej. Hør to stemmer fra vores børn og unge:

  • Børnerådet opfordrer til at ændre hele retorikken i folkeskolen. I maj 2018 omtalte Børnerådet en trivselsundersøgelse, der viste, at en femtedel af eleverne i ottende klasse ofte eller hele tiden føler sig presset. Ifølge Børnerådet giver børnene tydeligt udtryk for, at det pres, de føler, er forbundet med deres præstationer i skolen, herunder karakterer og adgangskrav. Børnerådets formand, Per Larsen, tidligere chefpolitiinspektør i København, udtalte i en artikel i Berlingske: ”Hvis man ikke får stoppet den nedadgående kurve, så oplever vi, at børnene får nogle symptomer, som måske kan følge dem resten af livet”. Per Larsen opfordrede til at ændre hele retorikken i folkeskolen.
  • Foreningen af Danske Skoleelever: Stress og pres er en af de største udfordringer i grundskolen. I november 2018 afholdt foreningen af Danske Skoleelever Landskonference, og her var stress og pres et tema, som der blev brugt mange timer på at diskutere ifølge foreningens Facebook side, hvor det bl.a. blev udtalt: ”Vi er mere værd end tal, vi ønsker os bedre feedback, vi bliver presset, når fokus er på karakteren”. Tidligere har foreningens formand udtalt i Altinget: ”Stress og pres blandt elever er en af de største udfordringer, som grundskolen står overfor. En udfordring, vi er nødt til at gøre noget ved nu, så vi elever kan få den bedst mulige skolegang. Løsningen er at sætte mere fokus på læring og mindre på præstation”.

Og senest, dags dato, har ti unge ifølge Politiken afleveret ni råd til sundhedsministeren med overskriften ”Det handler om en hel generations sundhed”, hvor det første råd lyder: ”Der skal skabes frirum til børn og unge, hvor der ikke skal præsteres”.

I glæden over et sjældent enigt folketing må lyde en opfordring til at holde fast i enigheden og bygge videre med nye visioner, der skal ændre det billede, som stemmerne fra vores børn og unge så utvetydigt fortæller.

Fortsæt det nationale fællesskab, se på alt med nye friske øjne. Byg en reform af tillid til vores ungdom. 

For det haster da. Vi kan mene, tro og ville nok så meget, men hvad hjælper det, hvis vi taber vores børn og unge?

Gør hvad I kan, kære politikere, for, også i en valgkamp, ikke at falde i den type grøftegravning og splittelse, som truer det vestlige demokrati indefra.

Lad debatten om vores ungdom blive indholdsrig, farverig og nuanceret. 

Har du bemærkninger, ideeer eller spørgsmål, skriv meget gerne en kommentar her eller kontakt mig via mail.sjensen@gmail.com

 

Emneord: Søren Jensen, Karakterer, Studerende, Gymnasier, Skoleavisen
Søren Jensen på DenOffentlige.dk Min personlige blog - lige nu mest med fokus på vores ungdoms stemme i Danmark 2.0. Jeg skriver med afsæt i mine erfaringer som leder og kommunikationschef gennem 25 år i statens tjeneste i uddan...
Aktivitet: Artikler: 33 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også