Tyvstarterne er i mål: "Nu skal vi sørge for at sprede den gode viden videre"

Højere patienttilfredshed. Markant hurtigere genoptræning med færre smerter. Og bedre rehabilitering.

Det er nogle af resultaterne af en opkaldsløsning, som Herlev-Gentofte Hospital nu har indført for deres knæpatienter, efter at de er blevet opereret.

Løsningen, som oprindeligt er udviklet på Århus Universitetshospital og afprøvet på Næstved Sygehus, hvor den er blevet brugt til at forbedre rehabiliteringen for hofteopererede borgere, har været en del af COI's tyvstarterforløb. Her har to hold "tyvstartere" som de første fået mulighed for at arbejde systematisk med COI's Spredningsguide og få støtte undervejs.

Nu bliver alle knæpatienter ringet systematisk op i ugerne efter deres operation.

"Vi er meget glade for resultatet. Vi kan se, at patienttilfredsheden hos vores knæpatienter er steget til over 90 pct., og de føler sig mere inddraget og trygge, mens vores sygeplejersker oplever en større helhed i processen. Spredningsguiden har hjulpet os til at strukturere forløbet og høste de erfaringer, andre har gjort sig, så vi kunne tilpasse dem vores kontekst," siger Anne-Katrine Mathiassen, klinisk sygeplejespecialist på Herlev-Gentofte Hospital.

Første mulighed for at afprøve

Det var i januar 2016, at COI skød to hold "tyvstartere" i gang. De to hold, som bestod af medarbejdere fra region, stat og kommune, fik som de første mulighed for at afprøve COI's trin-for-trin-guide til spredning af innovation i praksis.

Læs mere om COI's Spredningsguide her.

Ud over Anne-Katrine Mathiassen og Britta Hørdam, seniorforsker og projektlederen bag det "coaching to selfcare"-princip, der nu er genbrugt på Herlev-Gentofte Hospital, deltog blandt andre Pernille Kapler Andersen fra Roskilde Kommune og Martin Jensen og Signe Nielsen fra NaturErhvervsstyrelsen. De skulle samarbejde om at sprede projekt "Klagedrevet Innovation" fra Roskilde Kommune til andre offentlige arbejdspladser.

Projektet var en overgang en del af uddannelsen på Hospitalsenheden Vest i Holstebro og er nu skrevet ind i strategien i Rødovre Kommune.

Lige det, vi efterspurgte

For Anne-Katrine Mathiassen fra Herlev-Gentofte Hospital har tyvstarterforløbet været en proces, der har givet meget mere, end den har kostet. Hun forklarer, at Spredningsguiden var "en appelsin i turbanen", fordi den kom på det helt rigtige tidspunkt:

"Den var lige det, vi efterspurgte. Den skabte en god ramme for vores arbejde og sikrede, at vi hele tiden havde fokus på de rigtige elementer i de forskellige faser. Vi har brugt den i alle de faser, der er," siger sygeplejespecialisten.

Allerede i foråret 2016 begyndte Herlev-Gentofte Hospital at undersøge, hvordan rehabiliteringen af knæpatienterne på hospitalets ortopædkirurgiske afdeling kunne gøres bedre, forklarer hun:

"Vi havde to sygeplejersker, der som en del af en diplomopgave undersøgte, hvorfor så mange patienter ringede ind, efter at de var blevet udskrevet. Vi ved, at hofte- og knæpatienter ligger her i ret kort tid, så vi siger til dem, at de skal ringe til os, hvis der er behov for det. Sygeplejerskerne ville finde ud af, hvad de egentlig ringede om – og om vi selv kunne gøre noget anderledes eller bedre," siger Anne-Katrine Mathiassen.

Systematisk samarbejde

Hen over tre måneder i sommerperioden undersøgte de to sygeplejersker alle opkald, der kom ind til afdelingen. Ud af i alt 362 opkald var 162 fra patienter, der aktivt bad om yderligere sygeplejefaglig vejledning – og langt de fleste af dem var knæpatienter.

Samtidig faldt sygeplejerskerne over flere artikler, der beskrev "coaching to selfcare"-konceptet, der var blevet testet på Næstved Sygehus. Her blev en række hofteopererede patienter kontaktet af en sygeplejerske tre gange efter operationen – i løbet af den første uge, efter tre uger og i den syvende uge – og skåret et halvt år af den gennemsnitlig genoptræningsperiode og højnet patienttilfredsheden betragteligt.

Og så ringede telefonen, forklarer Britta Hørdam, der som del af en ph.d.-afhandling udviklede konceptet:

"De spurgte, om de ikke måtte komme på besøg og se, hvad vi havde gang i. Og det måtte de jo gerne. Til gengæld spurgte jeg, om de ville være med til et mere systematisk samarbejde om vidensspredning – og det ville de heldigvis. Så gik vi i gang," siger seniorforskeren, der bl.a. har været projektleder på Interreg-projektet "Prohip" og været tilknyttet Københavns Universitet.

Enormt potentiale i spredning

Når COI har udviklet Spredningsguiden, er det ifølge Majken Præstbro, relationschef i COI, fordi der er brug for et værktøj, der gør det lettere at sprede gode innovationer fra et sted til et andet:

"Vi lancerede Spredningsguiden i 2016 for at give et redskab til offentlige ansatte, der vil dele og genbruge hinandens gode løsninger. Idéen er, at man skal bruge guiden til hurtigst muligt at lære mest muligt af hinanden ved at skabe en mere struktureret dialog, der kommer rundt i alle hjørner af processen," siger Majken Præstbro.

Hun mener, at det har været lærerigt at følge de to hold tyvstartere, der har arbejdet aktivt med Spredningsguiden. COI har undervejs i forløbet afholdt fire workshops og en evaluering, hvor deltagerne fik mulighed for at dele deres viden og erfaringer med hinanden.

"Det har givet en værdifuld indsigt i, hvordan sådan nogle processer kan foregå, og hvilke faldgruber og udfordringer, der kan være. Der ligger et enormt potentiale i spredning af innovation, og derfor har det været vigtigt for os at blive klogere på nogle faktiske forløb og tjekke, om vores guide rent faktisk holder vand. Og det gør den heldigvis – selvom det som forventet ikke giver mening at følge den slavisk," siger Majken Præstbro.

Alle kunne se meningen

Fra Herlev-Gentofte Hospital tog Anne-Katrine Mathiassen og flere medarbejdere i løbet af efteråret 2016 til en række formøder med Britta Hørdam og den kliniske udviklingssygeplejerske på Næstved Sygehus, der havde været en del af projektet.

Formøderne forløb så godt, at der efterfølgende blev gennemført et pilotprojekt med 100 patienter på Herlev-Gentofte Hospital, der skulle kvalificere og tilpasse modellen til en ny gruppe patienter. Blandt andet skulle interviewguiden udformes på en anden måde, fordi patienternes forløb er forskellige. Resultaterne var så overbevisende, at ledelsen allerede efter pilotprojektet var klar til at implementere løsningen i hospitalets drift.

"Ledelsen besluttede, at det skulle være en del af vores faste tilbud til knæpatienter. Allerede i pilotprojektet var patienttilfredsheden på over 90 pct., og alle kunne se meningen i opkalds-modellen. Vi kunne simpelthen dokumentere, at patienterne selv efter syv uger sad og ventede på, at vi ringede og sagde "mange tak", inden vi lagde røret. Det gør en enorm forskel," siger Anne-Katrine Mathiassen.

Vigtigt at have ledelsen med

Hun mener, at Spredningsguiden er et godt værktøj til at strukturere forløbet. Men spredningen af projektet er også lykkedes på trods, understreger hun.

"Det er lykkes på trods af en masse strukturelle udfordringer. Flytning af patientforløb, udskiftning af ledelse, fusion og sådan nogle ting, der har gjort, at der skulle ydes en indsats for at holde fast. Der har det været vigtigt at have en person som Britta, der har fungeret som tovholder, og som havde et overblik over processen begge steder," siger Anne-Katrine Mathiassen.

Britta Hørdam mener også, at det er vigtigt at have ledelsen med.

"Især når initiativet kommer nedefra og op, som det har gjort det her på Herlev-Gentofte Hospital. Anderledes er det for eksempel på Holbæk Sygehus, hvor det er ledelsen, der har taget initiativet. Der kan hurtigt blive skiftet ud rundt omkring, og der kan meget hurtig komme en ny ledelse, som har et andet syn på tingene. Derfor er det vigtigt at have ledelsen med, hvis tingene skal lykkes," siger seniorforskeren.

Interesse fra Bergen, Bodø og Oslo

Hun så selv nye muligheder for at sprede sin løsning, da hun for to år siden blev inviteret til at være en del af COI's tyvstarterforløb. Siden har hun holdt oplæg om deres arbejde med Spredningsguiden til konferencer i Barcelona og Korea og hjulpet andre til at komme i gang med "coaching to selfcare"-princippet.

Senest har hun hjulpet Holbæk Sygehus med at lave et pilotprojekt, der tester opkaldsmodellen på patienter med ny skulder og hofte, og sygehuse i Bergen, Bodø, Oslo og Göteborg er også interesserede i løsningen.

"Det er jo mit hjertebarn, så jeg er selvfølgelig interesseret i at sprede det ud så meget som muligt. Der kom Spredningsguiden virkelig på et belejligt tidspunkt. Den mulighed kunne jeg slet ikke sidde overhørig. Og folk er helt vilde med guiden: Da jeg var i Barcelona, flåede de den nærmest ud af hænderne på mig," siger Britta Hørdam.

Står på skuldrene af hinanden

Seniorforskeren mener, at tyvstarterforløbet og COI's medvirken har været med til at give spredningsprojektet legitimitet. Det samme mener Anne-Katrine Mathiassen fra Herlev-Gentofte Hospital.

Hun mener, at det giver mening at sprede gode løsninger fra et sted til et andet.

"Det gør man jo, når man forsker. Man står på skuldrene af hinanden. Sådan har det været helt tilbage fra Aristoteles, og sådan er det i dag, hvor man bygger videre på hinandens tanker og idéer. Forskellen er bare, at det nu er blevet sat i system," siger den kliniske sygeplejespecialist og understreger, at det ikke betyder, at man skal undervurdere opgaven:

"Det er ikke nødvendigvis nogen nem proces. Der er brug for, at man hele tiden går tilbage og validerer de enkelte faser, og at man taler med dem, der har arbejdet med det her før, så man kan få råd og vejledning. Det refleksive lag er ekstremt vigtigt. Fordelen er så, at løsningen netop er velafprøvet et andet sted, og at man derfor har nogle erfaringer, man kan trække på," siger Anne-Katrine Mathiassen.

Spredningen fortsætter ufortrødent

Både hun og Britta Hørdam vil fortsætte arbejdet med spredning – og med at bruge COI's Spredningsguide og støtte til arbejdet. Dels fordi der er stor værdi i at dele viden frem for at at opfinde den dybe tallerken hver for sig, mener Anne-Katrine Mathiassen. Britta Hørdam følger trop:

"Det her er en systematisk og effektiv måde at arbejde med spredning på. Der er ikke noget hokus pokus i Spredningsguiden – den kan bruges som ramme for alle slags projekter. Så det kan godt være, at selve afprøvningen af guiden er slut – men vi skal hele tiden arbejde på at sprede den gode viden videre," understreger projektleder.en

Majken Præstbro, relationschef i COI, er enig:

"Man skulle tro, at den indlysende gode og evidensbaserede løsning ville sprede sig med lynets hast helt af sig selv, men af tyvstarterne har vi lært, at der er brug for ledelses- og processtøtte, fokus og vedholdenhed og nogen at sparre med undervejs. Vi har alle fået blod på tanden til endnu mere spredningsarbejde, fordi det gavner borgerne hurtigere, og fordi det er lærerigt og sjovt for medarbejderne," siger hun.

Læs mere om "coaching to selfcare"-konceptet her (side 17).

Læs om nogle af resultaterne på Næstved Sygehus her.

OM OFFENTLIG INNOVATION

·  Offentlig innovation er at gøre noget nyt i den offentlige sektor, som skaber værdi. Innovationen skal være ny for arbejdspladsen selv, men kan være brugt af andre.

·  Værdien af offentlig innovation kan have flere former: indfrielse af politiske mål, stigende effektivitet, højere kvalitet, styrket demokrati eller øget medarbejdertilfredshed.

·  Innovation kan være nye eller væsentligt ændrede serviceydelser, produkter, organisationsformer og processer eller måder at kommunikere med omverdenen på.

·  COI udgiver Innovationsbarometeret, der er baseret på en spørgeskemaundersøgelse besvaret af hver 6. offentlige arbejdsplads – i alt 2.363 ledere.

·  Danmark er det første land med en officiel statistik over offentlig innovation. Samarbejdet mellem Danmarks Statistik og Center for Offentlig Innovation om den nye statistik er inspireret af OECD-landenes målinger af innovation i den private sektor.