Overenskomsterne for offentlige ansatte i kommuner, regioner og staten udløber til næste år. Det er blandt andet sygeplejersker, sundheds- og socialassistenter, pædagoger og politibetjente, der skal forhandle med deres arbejdsgivere om løn, pension og arbejdstider.
Michael Ziegler, der er chefforhandler for KL og konservativ borgmester i Høje-Taastrup, stod i spidsen for forhandlingerne i 2013, der endte med en lockout af landets folkeskolelærere, lukkede skoler og demonstrationer. En konflikt, som endte med et regeringsindgreb og en ændring af lærernes arbejdstidsregler.
- Den sidste overenskomstforhandling var lidt konfliktfyldt. Vi håber, at forhandlingerne denne gang bliver meget kedeligere. Men da kommunerne er i forandring, skal vi forhandle os frem til nogle reformer af de nuværende overenskomster, siger han.
Mikkel Mailand, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, tror da heller ikke, at arbejdsgiverne kaster sig ind i de helt store sværdslag denne gang.
- Der er ikke noget, der tyder på en konflikt, som vi så det i 2013 med lærerkonflikten. Dels er det et valgår, vi går ind i, dels vil arbejdsgiverne understrege, som de sagde dengang, at det var en ekstraordinær situation, siger han.
Se også temaside om OK15
Kommunerne går først og fremmest efter at få færre overenskomster. I dag er der omkring 100 overenskomster på det kommunale område.
- Det vil betyde, at man kan arbejde på tværs af faggrupper. Eksempelvis kan en pædagogmedhjælper tage nogle timer i køkkenet og måske også gøre rent, så en deltidsstilling kan blive til en på fuld tid, siger Ziegler.
Og den udmelding afskrækker ikke formanden for Fag og Arbejde, FOA, Dennis Kristensen. Men der skal betales ved kasse et, hvis FOA skal skære ned på overenskomsterne.
- Vi har været ved at udforske mulighederne for at gå med på færre overenskomster. Og det kunne godt se interessant ud fra vores side af bordet, hvis vi kunne få løftet de ufaglærte, så de fik en uddannelse efter at have arbejdet to til tre år, siger Dennis Kristensen.
Michael Ziegler er godt klar over, at man som arbejdsgiver ikke kan forlange noget af modparten, uden der skal gives noget igen. Og han "kan godt se det for sig", at det kunne være et løft af de i ufaglærte.
- Det ligger mig ikke meget fjernt. Men der skal også været fornuft i det. Det skal også hænge sammen for kommunerne økonomisk, siger han.
Arbejdsmarkedsforskeren påpeger, at ønsket om færre overenskomster længe har været på kommunernes ønskeseddel. Og med FOA's melding mener Mikkel Mailand, at der kan komme et fælles fodslag på området.
- Andre temaer i forhandlingerne kan blive løn, arbejdstid, tillid og samarbejde, arbejdsmiljø med mere barsel til fædrene - men det er nok ikke de store sværdslag, der ligger gemt her, vurderer Mikkel Mailand forud for forhandlingerne.
Kommunerne udveksler krav med fagbevægelsen mandag, mens staten følger efter på torsdag. De egentlige forhandlinger starter i januar og skal være færdige inden 1. april, hvor de nuværende overenskomster udløber.
/ritzau/
