Uddannelser skal klæde de studerende på til teknologisk udvikling

Velfærd

08/09/2014 13:39

Professionshøjskolen Absalon

Hvor ligger ansvaret, hvis noget går galt? Man kan jo ikke sætte en robot i fængsel. Sådan siger en studerende. Fremtidens sundhedspersonale skal ikke bare vide lidt om velfærdsteknologi. De skal være skarpe og have overblik.

Et toilet, der kan vaske og tørre en borger – og rense sig selv. En sensor, der kan fortælle,  at en dement borger har forladt sin seng om natten.

En trappe, der med ét tryk kan forvandle sig til en lift for kørestolsbruger og gangbesværede. Et ur, der kan advare om, at en person er ved at få et epileptisk anfald. En App, der gør det muligt for børnebørn at sende videoklip direkte til en bedsteforælders tablet på plejehjemmet.

Et computertræningsprogram, der bruges i genoptræning af hjerneskadede. En vask der med et snuptag kan foldes ud fra væggen og nå kørestolsbrugeren. En elektronisk sæl, der responderer på berøring og kan berolige mennesker med demens eller handicaps.

Hent den teknologiske fremtid ind i uddannelserne

Alt det er bare en del af den velfærdsteknologi og de hverdagsgadgets, som Campus Næstved bugnede af, da UCSJ holdt velfærdsteknologisk minimesse den 29. august 2014. Tanken bag messen var, at hente den teknologiske fremtid ind i uddannelserne.

- ”Det er en væsentlig del af dannelsen som professionel at kunne forholde sig til teknologien som en integreret del af sin praksis,” siger forskningsprogramleder i UCSJ Kathrine Krageskov Eriksen. 

Samarbejdet mellem UCSJ og virksomhederne betyder på den ene side, at de studerende får et meget mere konkret billede af teknologierne inden for deres felt, og på den anden side kommer virksomhederne i dialog med en del fremtidens aktører i sundheds- og plejesektoren og måske deres kommende samarbejdspartnere.

- ”Det er et forsøg på at præsentere de studerende for de teknologier, som allerede er her og dem, som kommer lige om lidt. Virksomhederne, vi har inviteret, repræsenterer noget af det nyeste. For de studerende er der en klar pointe i at få teknologierne i hånden,” siger Kathrine Krageskov Eriksen.

Studerende skal også kunne forholde sig kritisk

For kommende sygeplejersker og terapeuter skal ikke bare vide lidt om velfærdsteknologi. De skal både være:

  1. Skarpe på at anvende teknologien
  2. Have overblik over de teknologiske muligheder
  3. Kunne implementere teknologien i deres praksis og i relationen med borgere og patienter.
  4. Understøtte borgernes brug af teknologi.

- ”Så vores uddannelser skal klæde de studerende på til den teknologiske udvikling inden for deres profession. De skal kunne arbejde med at implementere teknologi som en integreret del af deres praksis, og de skal kunne forholde sig fagligt kritisk til teknologiens muligheder og udfordringer og dermed til at vælge til og fra,” forklarer Kathrine Krageskov Eriksen. 

Teknologi = bedre tværfaglige løsninger

En af de studerende på messen er Tinapil Jørgensen, der læser til ergoterapeut og er i gang med andet studieår. Før studierne har hun arbejdet i hjemmeplejen i seks år og kender derfor praksis indgående. Hun er begejstret for alle de potentialer, teknologien har for at forbedre arbejdet i sundhedssektoren.

- ”Det handler ikke om, at teknologien skal tage over, men være en del af vores kompetencer som fagpersoner. Vi kan ikke erstattes. Menneskelige relationer, nærvær, omsorg og berøring er der altid brug for,” siger hun.

Men hun ser teknologien tilbyde nogle kvalificerede løsninger i en tid hvor sundheds- og plejeområdet er presset på økonomi, ressourcer og tid.

- ”Jeg tror, at de teknologiske muligheder kan være med til at skabe nogle mere kvalificerede tværfaglige løsninger,” siger Tinapil Jørgensen, der ser rigtig mange muligheder i at udbygge det tætte samarbejde mellem ergoterapeuter og fysioterapeuter, så man fx kan konsultere hinanden elektronisk og få en second opinion om en borger.

Hun peger også på, at udviklingen går så hurtigt, at indstillingen til teknologi hele tiden ændrer sig.

- ”Min holdning er, at det enkelte menneskes behov skal stå først. Umiddelbart er jeg fx modstander af at en vaskerobot erstatter det at blive hjulpet i bad af et menneske, men når jeg selv bliver gammel, vil jeg måske foretrække robotten, fordi den hjælper til, at jeg bevarer min selvrespekt. Det er bare vigtigt at det enkelte menneskes behov hele tiden vægtes højest,” siger Tinapil Jørgensen.

Bevar det kliniske blik - kan gøre patienter og borgere mere trygge og selvstændige

Pernille Fraenkel er også studerende og læser til sygeplejerske på andet studieår. Hun ser også mange muligheder i de teknologiske hjælpemidler, der er blevet præsenteret på messen.

- ”Hvis det ikke blot er en spareøvelse, så er der jo masser af den her teknologi, som kan være med til at gøre patienter og borgere mere selvstændige. Jeg har nok før været ret skeptisk, men det er tydeligt at der er gode hjælpemidler, der fx kan gøre det tryggere for borgeren at være derhjemme frem for at være afhængig af andre,” siger Pernille Fraenkel.

For hende er det også vigtigt, at man fortsat kigger på den enkelte borger – for nogle vil teknologi være en stor hjælp. For andre, der er glade for den menneskelige kontakt, kan teknologien have en modsat effekt.

- ”Det er vigtigt, at vi som fagpersoner bevarer vores kliniske blik og sørger for, at vi bruger teknologiens mange muligheder, så de bliver tilpasset den enkelte patients behov,” understreger Pernille Fraenkel.

Teknologien kommer ikke med lynets hast ude i kommunerne - men den kommer 

Til minimessen var også flere repræsentanter fra sundheds- og plejesektoren i kommunerne blandt andet en lille delegation af tre sygeplejersker, der arbejder i hjemmeplejen og på plejecentrene i Guldborgsund Kommune. De er med egne ord ’blevet helt vildt inspirerede’ af både teknologiske toiletter, trappen der kunne omdannes til rampe og elektronisk udstyr til fx at forebygge fald hos borgerne.

- ”Der er rigtig meget af det, vi har set i dag, som jeg kan se fungere i praksis. Ikke mindst robottoiletterne,” siger Marlene Lundemand, der er sygeplejerske og uddannelsesansvarlig.

De oplever alle, at teknologien i større og større grad finder vej til kommunerne.

- ”Det kommer ikke med lynets hast - og det handler jo meget om økonomi - men det kommer,” siger Lotte Poulsen, der arbejder med kvalitetsudvikling og patientsikkerhed.

I Guldborgsund afprøver man fx en alarm, der kan minde ældre og andre borgere om at tage deres medicin ligesom skylle-tørre-toiletter er på vej.

- ”Man ser positivt på teknologi hos os. Mange af de teknologier, vi arbejder med, og som vi har set her i dag, er jo hverdagsredskaber, der kan bidrage til at borgerne bliver mere selvhjulpne,” siger Pia Lindquist, der er sygeplejerske og uddannelsesvejleder i Guldborgsund Kommune.

En lang række virksomheder deltog i og demonstrerede teknologi på UCSJ’s minimesse: Welltech, Gloria Mundi Care, Liftup, Danish Care Technology ApS, Netomsorg ApS, Robo Trainer ApS, ROPOX, Professionel Hjernetræning, Zealand Care A/S, Maribo Medico og Blue Ocean Robotics  

Udtalelser fra studerende

”Når toilettet både kan gøre borgeren og sig selv rent, og når en robot kan aflevere blodprøver og mad, så får vi fagprofessionelle jo mere tid til omsorg og til alt det menneskelige, som ellers bliver klemt af praktiske opgaver.”

”Teknologien giver os større muligheder for at arbejde sammen og gør det nemmere at dele viden. Det styrker kvaliteten, at man lynhurtigt kan få kontakt til en kollega via en skærm og få en second opinion.”

”Hvis maskinerne klarer de simple opgaver, så får vi mulighed for at specialisere os endnu mere.”

”Jeg kan godt tænke: Hvor ligger ansvaret, hvis noget går galt? Man kan jo ikke sætte en robot i fængsel.”

”Teknologien er meget mindre skræmmende, end jeg havde forestillet mig.”

Yderligere oplysninger:

Læs artikler om nye robotteknologier og om samarbejde mellem private og offentlige virksomheder. 

 

Mest Læste

Annonce