Venstre tror ikke, at finansminister Bjarne Corydon (S) kan undgå store offentlige underskud i 50-60 år fra 2020, hvis regeringen ikke opgiver skattestoppet.
Den melding kommer fra Venstres finansordfører, Peter Christensen, som henviser til beregninger fra Finansministeriet, som dagbladet Politiken har gennemgået for at finde svar på, hvor alvorligt en forudset såkaldt "økonomisk hængekøje" efter 2020 egentlig er for dansk økonomi.
- Nu må finansministeren lave en plan, der rækker længere end 2020. Han kommer med en halv sandhed, når underskuddet løses ved at sænke det offentlige forbrug med 0,2 procentpoint. Det omfatter, at der vil komme skattestigninger, siger Peter Christensen.
Den danske økonomi vil efter regeringens planer være i balance i 2020, hvor det offentlige underskud skal være fjernet, skriver Politiken.
Men derefter er der ifølge Finansministeriets fremskrivning udsigt til en periode på 50 til 60 år med offentlige underskud, som efter få år vil være så store, at de overskrider EU-reglen om, at underskuddet højst må udgøre 0,5 procent af bruttonationalproduktet.
Det har fået De Radikales leder, økonomiminister Morten Østergaard, til at kræve højere boligskatter mod lavere skat på arbejde, og at danskerne skal gå på folkepension som 68-årige i 2025 mod 2030 som ellers planlagt.
- Vi står overfor en reel prioritering: Om vi også i årene fremover vil vælge at prioritere de syge, de udsatte, og børn, som har fået en svær start på livet, eller vi vil forsørge folk, som godt kunne arbejde, siger Morten Østergaard.
Efter valget vil han hellere fortsætte reformerne ved at hæve pensionsalderen til 68 år end spare i velfærden.
- For mig er der slet ingen tvivl om reformvejen. Det er ubetvivleligt, at danske virksomheders største bekymring er, om der vil være nok arbejdskraft, der har de nødvendige kvalifikationer, siger Morten Østergaard.
Reformer skal sikre, at Danmark ikke ender i "luksusfælden" som i 00'erne, da politikerne lod stå til, indtil økonomien blev hårdt ramt af overophedning, mener han.
