Verden venter på klimarapport fra København

I denne uge samles 600 internationale klimaforskere og delegerede i Danmark. De skal sætte de sidste punktummer i den femte rapport fra FN’s klimapanel IPCC om klimaets tilstand. En rapport, som ifølge klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen bliver afgørende for forhandlingerne om en global klimaaftale i Paris i 2015

I dag, mandag d. 27. oktober kl. 10. indleder FN’s klimapanel IPCC et plenarmøde, som skal munde ud i offentliggørelsen af deres konklusioner om klimaets tilstand søndag d. 2. november i København. Rapporten er baseret på tre delrapporter, som er blevet offentliggjort i tre etaper i 2013-2014.


Vi skriver klimahistorie i København, når IPCC offentliggør deres rapport. Det er denne rapport, som internationale politikere, journalister og forskere vil referere til i mange år frem. Og selvom ingen kender det endelige indhold af rapporten endnu, er det min klare forventning, at den bliver afgørende for forhandlingerne om en global klimaaftale i Paris i 2015,” siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen.

Delrapporterne til IPCC’s femte hovedrapport har klart slået fast, at klimaet allerede er under forandring, at forandringerne er menneskeskabte, og at der skal handles straks, hvis de voldsomme klimaforandringer skal forebygges. Den afsluttende synteserapport vil samle og integrere materiale fra de tre delrapporter.  Derudover vil forskerne og de delegerede under plenarmødet udarbejde deres ”resumé til beslutningstagere”, som offentliggøres d. 2. november. Resuméet opsummerer de væsentligste konklusioner fra hele hovedrapporten og vil fremover være et meget vigtigt grundlag for politiske beslutninger på klimaområdet.

”Danmark er heldigvis godt på vej mod vores mål om en 40 % reduktion i drivhusgasudledningen i 2020. Og vi har bevist, at et land sagtens kan skrue op for produktiviteten og ned for energiforbruget på én og samme tid. Men der er stadig lang vej til fossil uafhængighed. Så vi skal beholde arbejdshandskerne på og blive ved med at tage ansvar. Både når vi laver klimapolitik i Danmark, og når vi skubber på for ambitiøse EU-mål og en bindende global klimaaftale,”  siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen.

Fakta om værtsskabet og FN’s klimapanel IPCC

  • The Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) er et mellemstatsligt videnskabeligt organ, der blev oprettet af FN's særorganisationer for meteorologi (WMO) og miljø (UNEP) i 1988.v
  • Til mødet i København forventes 5-600 deltagere: dels videnskabelige eksperter, dels regeringsdelegerede på embedsmandsniveau fra hele verden. Derudover deltager en række NGO’er med observatørstatus.
  • FN’s medlemslande godtager under en afsluttende plenarforsamling budskaberne i det såkaldte ”resumé til beslutningstagere” til synteserapporten. Forfatterne er ved dette møde garanter for, at resuméet er i overensstemmelse med resultaterne i den underliggende rapport. 
  • Den danske rolle er at skabe rammerne for værtsskabet. FN’s klimapanel står selv for mødets indhold.
  • På mødet vil deltagerne gennemgå rapporten minutiøst for at sikre, at formuleringerne er klare, og at indholdet er balanceret og relevant for beslutningstagere.

 

Læs mere om Danmarks værtsskab for IPCC her.

Emneord: Klimaplan, Klima, Miljø, Bæredygtighed, Klimaforskere, Klimapanel, IPCC, Rasmus Helveg Petersen
Ministeriet for Klima, Bygning og Energi på DenOffentlige.dk Ministeriet for Klima, Bygning og Energi er nu blevet nedlagt efter valget og det nye Ministerium hedder nu Energi-, forsynings- og klimaministeriet. 
Aktivitet: Artikler: 59 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også