Forfatterparret Zornig og Lindholm er dømt i landsretten for menneskesmugling.

Zornig og Lindholm får forhøjet bøde for menneskesmugling

Debattør Lisbeth Zornig og Mikael R. Lindholm idømmes ved Østre Landsret hver en bøde på 25.000 kroner for menneskesmugling. Det er en skærpelse af byrettens dom. I Aarhus blev et byrådsmedlem tidligere i år frifundet for stort set samme forteelse.

Debattør Lisbeth Zornig og tidligere chefredaktør og journalist og partner med Zornig, Mikael Lindholm, idømmes ved Østre Landsret hver en bøde på 25.000 kroner for menneskesmugling.

Parret var tiltalt for at samle en syrisk familie op i Rødbyhavn og sætte dem på et tog mod Helsingborg i Kastrup 7. september sidste år. Landsretten mener, at det var ulovligt, da Lisbeth Zornig sidste år i september transporterede en syrisk familie fra Rødbyhavn til Kastrup.  I Kastrup blev familien sat på et tog mod Helsingborg i Sverige.

Østre Landsrets dom er en skærpelse byrettens dom i samme sag. Retten i Nykøbing Falster idømte tidligere parret to bøder på hver 22.500 kroner.

LÆS OGSÅ: Byrådsmedlem frifundet for menneskesmugling

I retten fortalte både Lisbeth Zornig og Mikael Lindholm, at de var berørte af flygtningestrømmen og ville hjælpe børnefamilien. De vidste ikke, at det var ulovligt og nægter sig skyldige i smugling af mennesker.


- Politiet kunne ikke sige, at det var ulovligt. Og så kommer tvivlen menneskerne i nød til gode, sagde Mikael Lindholm med henvisning til, at de to kontaktede politiet, inden de kørte. 

Anklagemyndigheden er dog af en anden overbevisning. 

Med artikler fra pressen samt Facebook-opslag og tweets fra parret argumenterede Nanna Flindt Grønning fra Statsadvokaten i København for, at de tiltalte godt vidste, at det ikke var helt lovligt at køre flygtningene.

- Der er intet i denne sag, der kunne indikerer, at flygtningene havde lovlige rejsedokumenter. Begge tiltalte havde en fornemmelse af, at der var et eller andet problem i det, de havde tænkte sig at gøre, sagde anklageren, som kræver, at parret skal betale bøden.

Forsvarsadvokat Bjørn Elmquist havde ellers onsdag talt for, at der er ikke fyldestgørende beviser for, at en syrisk børnefamilie rejste ulovligt gennem Danmark i september sidste år, da de fik et lift af Lisbeth Zornig, forfatter, direktør og stifter af Børnehuset Zornig. 

Derfor mente forsvareren, at Østre Landsret skulle underkende byretsdommen fra Retten i Nykøbing Falster, der idømte parret en bøde på 22.500 kroner hver.

I sin procedure påpegede forsvareren onsdag, at det ikke er til at vide, om den syriske familie havde gyldige rejsedokumenter, da de satte sig ind i Lisbeth Zornigs bil. Familien blev nemlig aldrig afhørt af politiet.

Dermed kan retten heller ikke afgøre, om de rejste ulovligt gennem Danmark med Lisbeth Zornig, mener forsvarsadvokaten.

Med den skærpede dom skal ægteparret søge procesbevillingsnævnet for at få sagen i Højesteret, og det overvejer det overvejer de nu, fortæller Lisbeth Zornig

- Nu skal vi tygge lidt på dommen og snakke med vores advokat. Så melder vi ud, hvad vi gør, inden fristen udløber, siger debattøren. 

Emneord: Lisbeth Zornig Andersen, Mikael Lindholm, Menneskesmuglere
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 22.09.16 Anne
    Forteelse?

    Mon ikke der skal stå forseelse? Og så hedder det i øvrigt foreteelse.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også