10 egenskaber fremtidens børn ikke kan undvære

"Det er 100 % godt hvis man kan læse, skrive og regne i fremtiden - men det er ikke et 'must have'." Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen lister fem drivkræfter, du kan være 99,9 % sikker på, kommer til at ændre på verden, som vi kender den - og 10 kompetencer, som fremtidens børn derfor ikke kan undvære. Kan fremtidens folkeskole lære dem det?

Af Anne Skare Nielsen, fremtidsforsker, Future Navigator

Første gang jeg mødte Dorthe Junge, fra hvem jeg med stor glæde og stolthed overtager stafetten, var en på en strandcafé en solbeskinnet efterårsdag. Jeg glemte næsten helt at spise min mad, for Dorthe var ren lys og begejstring. Jeg elsker mennesker, der spreder lys og begejstring; især når de også tør omsætte deres tanker i konkrete handlinger. Vi kan ikke skabe fremtidens folkeskole uden ledere som Dorthe, og disse “kan-vil-typer” har brug for al den hjælp, vi kan give dem. Dorthe spørger mig, “Hvad oplever du som de vigtigste kompetencer, vi som skole kan give børnene og de unge, så de bliver i stand til både at navigere i og være medskabere af fremtiden?”. Jeg håber mit svar kan være til hjælp og inspiration.

Jeg har listet 5 sikre drivkræfter og 10 kompetencer i prioriteret rækkefælge. Nr. 1, 2 og 3 er for mig det basale - både som fremtidsforsker og mor til fire. Dygtige mennesker i dedikerede fællesskaber, der kan tilegne sig nye egenskaber hele livet igennem, kan ikke undgå at klare sig godt, og de vil have den robusthed, der skal til for at få det bedste ud af livets mange op- og nedture.

Til Dorthe og alle andre visionære typer, der mener vi har brug for radikale forandringer, har vi udviklet en metode til at skabe en vision for fremtidens folkeskole. Du finder ingen rapporter - kun videoer, trends, opgaver og praktisk hverdags-vejledning. Og det koster gratis. Send mig en mail på asn@futurenavigator.dk, så får du et login. 

                                             Læs også denne artikel af Anne Skare Nielsen

Megatrends - Hårde trends, du kan være 99,9 % sikker på kommer til at ændre på verden, som vi kender den:

Det lange liv: Vores børn kommer til at leve til de bliver 100.

Radikal forandring: De vil holde pauser gennem livet i stedet for at gå på pension, og de vil have ligeså svært ved at sammenligne deres voksenliv med dit, som du har med at sammenligne dit liv med dine bedste- og oldeforældres.

Opfindsomhed: Menneskets evne til at hitte på, skabe og kopiere er grænseløs og ustoppelig og forstærkes i den altid online, globalt forbundne netværkstidsalder. 

Radikal forandring: Hvis du har et problem kan du være sikker på, at nogen et eller andet sted er i gang med at finde en løsning. Hvis du selv er ved at skabe løsningen, er nogen et sted ved at kopiere den. Du har alt, du skal bruge - du skal bare finde det og sætte det sammen.

Folkeskole-stafetten

I Folkeskole-stafetten diskuteres folkeskolens udvikling, udfordringer, kerneopgave, ledelse osv. Er folkeskolens kerneopgave forsvundet? Ledes skolerne rigtigt? Skal vi kvalificere lærerne bedre? Er der mangel på forældreengagement? Mangler vi evaluering af eleverne - eller tværtimod?

Læs alle indlæggene af lærere, skoleledere, forskere, interesseorganisationer, politikere, m.m. 

Ignorance: På det biologiske plan bliver vi ikke klogere. Flokmentalitet får os til at gøre idiotiske ting. Der vil stadig være krig, vold, nød, død og elendighed “and if shit can happen, it will happen".

Radikal forandring: Vores problemer overstiger altid vores evne til at kunne løse dem. De er ikke et resultat af vores fejl & mangler, men trænere af nye egenskaber og fællesskaber. Mange af verdens problemer, vil f.eks. ikke kunne løses uden dedikerede fællesskaber.

Intelligente systemer: Enorme mængder af data, eksponentielt tiltagende computerkraft samt kommercielle interesser giver os helt nye muligheder for at forstå og agere i verden. Verden bliver langt mere designet, imødekommende og støjsvag. 

Radikal forandring: Data er fremtidens guld. Det bliver normalt at kunne forvente fremtiden og designe omverdenen. Etik og moralske dilemmaer får meget mere sendetid.

Mind/body hacking: Radikal ny indsigt i den menneskelige hjerne og natur, gør det meget nemmere at ændre på dysfunktionel adfærd, plejermentalitet og dårlige vaner.

Radikal forandring: Den jeg er og det jeg kan, definerer og begrænser mig ikke. Vi kan ændre os selv hele livet igennem og skifte karrierespor ift. hvilke passioner, vi endnu ikke har levet ud, eller hvad der er et marked for. Ensomhed, stress og depressioner er noget man påfører sig selv for at blive stærkere.

10 egenskaber vores børn ikke kan undvære (i omvendt prioriteret rækkefølge. Nr. 1, 2 og 3 er vigtigst)

FOKUS: 30 år med moderniseringer

30 år med moderniseringer

Se vores interviewserie med centrale beslutningstagere.

Læs alle artikler her 

10. Læse, skrive, regne og tale fremmedsprog - kan man fint klare sig uden i fremtiden, men det styrker selvtilliden, hvis man har styr på the basics. Det er et nice to have, ikke et need to have. Vi er på vej væk fra tekst, tal og manualer og hen imod grafik, video, tegning og intuitive systemer. Det er 100 % godt hvis man kan læse, skrive og regne - men det er ikke et must have. Det er fantastisk at kunne tale fremmedsprog, men ikke en nødvendighed. Vi vil have systemer, der kan skrive, læse og oversætte for os. Og sætte kommaer. Af samme årsag bliver det måske statusgivende at have en smuk håndskrift, tale flydende engelsk, kinesisk eller arabisk uden en mobil-oversætter og kunne regne drikkepenge-procent ud i hovedet.

9. Tænke stort og bevare den visionære skabertrang - Verdens formes ikke kun af de få, der går foran. Den formes især af dem, der følger efter. Dem der bidrager, hjælper og bakker op, og som ikke har behov for at stå solo i rampelyset. Dét sagt, skal vi lovprise vores genier, the misfits and the rebels. Because the people who are crazy enough to think they can change the world, are the ones who do. And so on. Vi behøver ikke alle sammen være kreative, rebeller - men vi skal bakke op om, dem der er - og genkende det element i os selv. For det er der. Vi er født med det - og piller vi det ud af vores børn, mens de går i skole, har vi fejlet.

8. MBS - MBA-uddannelsen er yt. MBS er inde = balance mellem mind, body & soul. Børn, der fødes ind i den globale netværksvirkelighed har ofte et forhøjet energiniveau, en ekstremt veludviklet retfærdighedssans og en meget fintindstillet empati. Man kan sige, at deres sjæl er alt for stor til deres krop, og deres bevidsthed er slet ikke klar til at tage styringen. Forestil dig, at du tager den mest potente energikilde i verden, og fylder den i en vandbakkelse. De små kroppe er alt for skrøbelig til at kunne rumme al den viden, krige, fester, rejser, indtryk, forandringer og problemer som vælter ind over dem, fra den dag mor begynder at tage dem med på café. Løsningen er ikke at skærme dem. I stedet skal de opleve glæden ved at redde nogen og noget, ved at være meget mere i naturen og ved at føle, at de mestrer noget, og at vi har brug for dem. Hvis ikke vi gør det, tager egoet over: Den del af vores personlighed der går mest op i status, materialisme, kortsigtede selviske mål og forbrug. Vores børn skal have sjælen med, og vide at egoet og de underlige stemmer, vi alle har i hovedet, der hvisker dumme ting til os, kun er bittesmå brikker i det kæmpe puslespil, ethvert menneske består af. Der findes ufatteligt mange forskellige måder at leve på, og jo flere originaler de får hilst på som børn, jo bedre. Skal børnene ud at rejse med deres forældre i skoletiden, så råb hurrah. At rejse er at leve og de tegner og fortæller naturligvis for os andre, når de kommer hjem. Alle folkeskoler skal som minimum have høns, og tage på mindst én halvfarlig opdagelsesrejse i rimelig vild natur eller mærkeligt fremmed land i en måned. Og ja, det er farligt, men man kan altså også dø af at sidde stille i en sofa.

7. Dyb social intelligens - med charme, selvtillid og lækkert hår bliver alting meget nemmere. Sjusket tøj, dårlig kropslugt, rådne manerer, muggen mimik og fesen præsentationsteknik kommer man bare ikke langt med. Og der skal så lidt til. Du har raketten, du har bygget rampen - så giv dem nu også lige den sidste lille særlige gnist. Dyb social intelligens forfalder ikke til manipulation og uetisk opførsel, men rummer medmenneskelighed, venskab, kærlighed, familie. De små mennesker skal lære, at man sagtens kan skændes og blive gode venner igen. Ofte bedre venner. At venskaber er værd at kæmpe for. At en familie er noget af det vigtigste, man skal ud at skabe efter skolen, og at det er vigtigt og hulens svært at være et godt menneske i en verden, der er fyldt med fristelser og dilemmaer. Som kuriosum kan nævnes, at det tager næsten ligeså lang tid at blive dyrepasser som skolelærer, og at en dyrepasser skal have en stærk psyke, god fysik, mental robusthed og ikke være bange for tis, blod og bæ. En dyrepasser-novice starter ikke sin første arbejdsuge i løveburet. Ej heller bliver han sat til at fjerne nedfaldne sutter i bavian-grotten. Det får han nemlig stress og depressioner af. Dyrepassere passer på hinanden, for de ved at ligevægtighed og erfaring, er en nødvendighed for at dyrene og de trives.

6. Proaktiv projekttankegang - Fremtiden har lige ringet og spurgt, hvorfor iværksætteri ikke er på skoleskemaet? Hvorfor er skolen en udgift og ikke en overskudsgivende mini-model af samfundet? Verden har aldrig været rigere - på viden, på penge, på mennesker der gerne vil hjælpe, på problemer, det er muligt at løse. Jo tidligere man lærer at sende en faktura, jo bedre. Er man dygtig og medlem at et dedikeret fællesskab kan man som voksen enten skabe sit eget, eller man kan melde sig hos de første 10-20 virksomheder og sige “hej, vi er en løsning på et problem som I har, og vi er allerede i gang med at skabe værdi for dig.” De er hyret med det samme (og de vil kunne arbejde for alle 10-20 virksomheder på samme tid, hvis de vil).

5. Speak data. At have en eksperimentel, videnskabelig tilgang til verden. Kunne lave research og tjekke fakta. Arbejde med algoritmer, designe apps og programmere i java. Kunne lave film, infographics, holde virtuelle møder og udgive egne værker, som bruges af de andre elever. Dele den viden og læring man oparbejder med sine medstuderende og tage imod feedback og konstruktiv kritik. Turde stjæle og kopiere med stil, og vide hvilken sidemand man skal kigge efter, når man er i krise. Det arbejdsmarked de kommer ud på er “always under construction”. De skal lære at elske, at man aldrig rigtig bliver færdig med noget, og at det vigtige er, at man tilegner sig ny dygtighed samtidigt med, at man giver slip på sit skaberværk. Skil tingene ad for dem: Det er ikke barnet, der får en karakter. Det er det man har lavet, der får en karakter. 

4. Syntese. At kunne skabe overblik, se sammenhænge, finde mening og tegne det. I fremtiden er analyse ikke et job. Stillesiddende kontorarbejde hvor man skriver rapporter og laver analyser, sidder i møde og kigger på powerpoint-præsentationer findes ikke. Kundefokus bliver essentielt i de fleste jobs. I en fremtid, hvor livet kan køres på GPS, bliver det fedt at være streetsmart. At have lært at være i verden - sanse, mærke, tænke, føle, smage og være lige så nysgerrig som 10 opdagelsesrejsende. Syntese betyder at sætte sammen. Analyse at skille ad. Og syntese bliver magi: Dem der kan se sammenhænge, designe, modellere, illustrere, skabe overblik og få andre til “at se” er fremtidens helte. Enhver idiot kan påpege et problem. Vores børn skal lære at tænke i og skabe hundredevis af mulige, forbedrende løsninger, som de kan sætte sammen på tusind millioner måder.

3. Lære, aflære, genlære. Livet er langt, og vores børn kommer til at genopfinde sig selv 3-4-5-6-7 gange gennem deres arbejdsliv. Spørg derfor aldrig mere “og hvad skal du så være, når du bliver stor?”. Spørg “hvad vil du gerne være dygtig til, og hvem vil du gerne være det sammen med?”. Fremtidens analfabeter er ikke dem, der ikke kan læse og skrive - det er dem, der ikke kan lære, aflære og genlære. Børn skal lære, hvordan deres egen hjerne lærer - hvilke teknikker de skal bruge for at huske noget, glemme noget, og at hjernen kan programmeres og data slettes ligesom på en computer. Giv børnene en avatar ved skolestart, som de skal træne - gør børnene til deres egen lærer, og giv dem ansvar for at træne og eksaminere deres egen personlige avatar. Lærdom er demokratiseret - de har adgang til viden på en måde aldrig før set i verdenshistorien. Når de forlader folkeskolen skal de være totalt tændt på og 100 % i stand til at skaffe sig adgang til den viden, de skal bruge, når de skal bruge den, på den måde der passer bedst til deres måde at lære på.

2. Dedikerede fællesskaber. At blive holdt af sådan, som man er og kunne skabe og indgå i lange, sunde, konfliktfyldte relationer. At få lov til at fordybe sig og dermed blive klogere på sit livs formål, og hvile trygt i troen på, at mindst én voksen elsker en. Et sandt velfærdssamfund klipper ikke båndet mellem den ældste og den yngste generation. Og det fortæller hele tiden sine børn, at det vigtige i livet ikke er karakterer, fast arbejde og ussel mammon, men at gøre sig umage og spørge sig selv “hvorfor er jeg blevet født? Hvad er det jeg kan, som ingen andre kan, og hvordan kan jeg bruge det til at skabe noget, der er godt for verden?”. I fremtiden knytter konflikter os tættere sammen, og irritation er inspirationen og innovationens bedste venner. Læringsmæssigt skal vi sigte efter “den optimale frustration”, for man bliver ikke god til noget som helst, hvis ikke man først stinker til det. I dag måler vi succes i tid og mængder. I fremtiden måler vi det på “impact” - ens evne til at kunne bidrage positivt i et fællesskab. Dygtige mennesker i dedikerede fællesskaber tænker i helheder: De kan tage noget, som allerede er, tilføre det noget godt, og sende det videre til dem, der har behovet. At investere i et dedikeret fællesskab vil være bedre end en hvilken som helst forsikring og bedre end at have penge i banken.

1. Dygtighed - som består af teknik + metode + vedholdenhed. Teknik tager 2-5 minutter at lære, metode tager måneder eller år og vedholdenhed er “never quit on a bad day”. At kunne arbejde disciplineret og udsætte nydelsesbehov i nuet for den langsigtede glæde. Tilegne sig så mange teknikker som muligt, for de er nøgler til verdens låse. Fattige mennesker er fattige på teknikker, og mangler den udholdenhed der skal til for at oversætte teknikker til egne metoder og dermed blive dygtige. At kunne udholde smerte og kompleksitet, for piv & klynk kan man ikke bruge til en hujende fis. Dygtighed kræver tid og fokus, og jo tidligere gode vaner etableres, jo bedre. En sund sjæl i et sundt legeme, der ikke har behov for at fise efter pizzaer i frokostpausen - ja tak. Sundhed og gode vaner er værd at investere i, fordi alternativet er uholdbart. Hvis man er sund er det fint. Hvis ikke man er, kommer konsekvenserne på et eller andet tidspunkt i ens lange liv til at fylde alt, og så har man ikke overskud til noget som helst. Men mest af alt handler dygtighed om at opleve, hvor sjovt det er at mestre noget og få støbt selvtillid ind i kroppen for evigt, for når først man er dygtig til noget, er det meget nemmere at blive dygtig til andre ting. Hele livet igennem.

Stafetten går til Martin Thorborg - find det og mange andre læsværdige indlæg her

Der er ingen tvivl i mit hjerte om at jobs ikke er noget vores børn “får”, men noget de skal skabe - og genskabe livet igennem. Der kan ikke længere være nogen tvivl om, at vi skal sætte iværksætteri på skoleskemaet og lære vores børn at skabe reel værdi og tjene deres egne penge. Jeg sender derfor stafetten videre til Martin Thorborg med spørgsmålet: Hvis du fik frie tøjler til at skabe den entreprenante skole, hvordan ville en uge så se ud? Og hvorfor vil du sende dine egne børn i den skole?

Emneord: Uge 21, Folkeskole, Anne Skare Nielsen, MBS, MBA, Fremtidsforsker, Iværksætteri, Skoleledelse, Uge 42
Folkeskole-stafetten på DenOffentlige.dk I Folkeskole-stafetten diskuteres folkeskolens udvikling, udfordringer, kerneopgave og ledelse af lærere, skoleledere, forskere, interesseorganisationer og politikere. Er folkeskolens kerneopgave...
Aktivitet: Artikler: 42 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 18.12.14 Soren U
    Skal man kunne laese en blog?

    "Det er 100 % godt hvis man kan læse, skrive og regne i fremtiden - men det er ikke et 'must have'."

    Det er heldigt at det kun er folk som allerede har laert at laese som forstaar den kommentar.

  • 13.12.14 Fremtids Jan
    Java?

    Tror du virkelig java stadig bliver brugt i fremtiden?? Boykottet af Apple, og nu endelig også af nem ide. Det sprog er da allerede på vej ud. Udueligt i fremtiden.

  • 08.12.14 Rikke Stougaard
    Forventninger til den yngre generation

    Jeg bliver træt af at se alle de forventninger til den yngre generation. Og får helt ondt af dem. I lighed med alle andre generationer, bliver de nok dem, der kender sig selv bedst. Mange unge ønsker at stikke af fra forventninger til dem og pres. Det vil jeg mht denne artikel kunne forstå.

  • 02.11.14 Torben E. Lund
    Selvmodsigelse i de 10 egenskaber

    Hvordan kan det være vigtigere "At have en eksperimentel, videnskabelig tilgang til verden. Kunne lave research og tjekke fakta. Arbejde med algoritmer, designe apps og programmere i java." (punkt 5), end at kunne læse, skrive og regne (punkt 10) ??
    For hvordan i alverden skal man kunne programmere i Java uden at kunne læse, skrive og regne ??

  • 22.10.14 Hans H
    Den lavest prioriteret egenskab er undervurderet

    Generelt er der tale om gammel vin på nye flasker, dog burde egenskaben,som rangeres lavest, ses i et helt andet lys, da den vedbliver at være forudsætningsskabende for de øvrige.

  • 10.09.14 susanne
    økonomi eller livsnødvendig behovs dækning.

    Jeg synes skribenten har glemt et emne. Penge og den værdi eller magt mennesker lægger i penge. Det er problematisk hvis penge fremover bruges som magtmiddel og et mål med ens arbejde, fremfor at interesser, livsnødvendige behov opfyldes gennem arbejdsindsats. Men jeg tror ikke flertallet er modne til at ændre magt fordelimgen mellem rige og fattige. Dertil er der for mange som ikke vil dele. Og Ja Jeg mener vi kan deltage til at gøre verden et sted for os alle, men det vil kræve et helt andet kærlighedsmæssigt udgangspunkt i alle mennesker.

  • 14.08.14 nina bjarup vetter
    For Gud, konge eller arbejdsmarked, om de 10 egenskaber børn ikke kan undvære.

    Kritik af det uangribelige
    På mange måder et ok indlæg fremtidsforsker Anne Skare Nielsen bringer med stafetten. Helt i tidens trend med at læne sig op ad alskens modeller for både mindfulness og coaching, og derfor på mange måder uangribeligt.. Så langt så godt, problemet er bare at alle de fromme ønsker flyder frit på nogle dybereliggende problematikker som er tabuiserede. Det er f.eks. det forhold, at børn for at skulle kunne mestre og leve op til dette scenarie om dygtighed og dedikerede fællesskaber, har brug for alt andet end det genneminstitutionaliserede liv med ”eksperter” som samfundet ikke blot tilbyder, men også påtvinger både børn og forældre.
    Fagligt niveau eller dagligt niveau
    Uanset hvad vi vil bygge på, skrider det hvis fundamentet ikke er helstøbt, og de eneste som har komponenten til at få fundamentet til at størkne i en fast og sikker form er primærpersonerne i børnenes liv, det være sig forældre, bedsteforældre eller anden tæt familiemæssig relation hvor relationens kerneydelse er kærlighed og gensidig afhængighed. Vi kan uddanne pædagoger og lærere i et væk og bruge uanede ressourcer på at højne det ”faglige niveau”, skriftligheden, lave endeløse evalueringer og fremkomme med endnu flere famøse og omkostningstunge forskningsprojekter som hver gang vil fejle FORDI det øjensynligt er blevet således at arbejdsmarkedet er sakraliseret i en grad, så der ikke må herske tvivl om at både far og mor gladeligt forlader deres børn for at få råd til meningsløse forbrugsgoder, og at forældrene derfor ”trygt” kan overlade børnene til professionelle. Vuggestuer har ingen lødig gang på jord, ej heller heldagsskolens fulde konsumering af vores børns tid. Lad os i stedet fremover bruge energien på at højne elevernes "daglige niveau" i form af mere samvær med kernefamilie i et mindre arbejdsforskruet samfund. Lærdom har det nu engang med at komme af sig selv til de som har det godt og hviler på sikker grund, ja faktisk er det et grundmenneskeligt vilkår at have en interesse og glæde for at lære når man blot har det godt.
    Det er derfor et klassisk sisyfosarbejde de selvsamme professionelle lærere og pædagoger er i kast med, når de står tilbage med at få et flydende og skrøbeligt fundament til at sætte sig. Deres mange anstrengelser på at bygge ovenpå er i mange tilfælde dømt til at mislykkes.
    Arbejde ikke blot som mål men som formål
    At Anne Skare Nielsen tillige helt ukritisk holder sig til arbejdsparadigmets helliggørelse ved at annektere denne blinde tro på at ”arbejde” i sig selv er ikke blot målet, men også hele formålet med barnets og den voksnes liv er forstemmmende, ikke mindst når det kommer fra en fremtidsforsker som man om ikke andet kunne ønske sig nogle visioner som ligger ud over at løse morgendagens problemer med gårsdagens viden.
    De 10 kompetencer har øjensynligt eet og kun eet mål, nemlig at skaffe børnene en fremtidig plads på arbejdsmarkedet. Stærkere fundamentalisme skal man lede længe efter, selv i religiøsitetens højtider var der mere åndelig og fysisk fleksibilitet.
    Jeg venter med stor længsel på, at ikke mindst fremtidsforskerne kan være med til at definere og opløse denne rigide forestillingsevne om arbejdets sakrale karakter, så vi kan få nuanceret livets betingelser og formål i et andet, større, både bedre og rigtigere perspektiv.
    Når vi taler om karakterer, er det meget godt med en udtalelse som Anne Skare Nielsens ”det er ikke barnet der får en karakter, det er det man har lavet der får en karakter” igen en uangribelig sætning i al sin rigtighed, blot med det lille mente at det bare ikke forholder sig således i praksis. Får du et 2tal føler du dig som et 2tal, får du 12 føler du dig som et 12tal. C’est la vie.
    Men i stedet for krampagtigt at holde fast i at lade denne overfladiske vurderen af sine børn henholdsvis validere eller invalidere dem skulle vi måske begynde med at få en hjem og en skole som samarbejder om at skabe mennesker – ikke med høje karakterer, men med en god karakter.

  • 26.02.14 Jane Fammé
    FRI OS FRA DESIGNERBØRN !

    Integrationen af børn med special behov i folkeskolen er rigtig dårlig timing og EN SVAMP MED EDDIKE Man behøver ikke være talblind hippie, for at se at skolereformen har krævet OG KRÆVER, en umenneskelig omstilling af ressourcer i folkeskolernes hverdag. Konsulentfirmaet MC.Kenzie skal nu kvalitets-vurdere lærerne efter skolereformen.Lærernes formand har protesteret ! ( tak til den mand ) Nogen må bryde den Corydonske linje med at styre et samfund og børns udvikling og vilkår, med private analyse-redskaber. Hvor mange børn med special-behov bliver kastet i arenaen, i et stresset og i forvejen presset folkeskole-regi ? Et barn der oplever at blive afskærmet fysisk og socialt fra sine klassekammerater får som gevinst ... traumatiske nederlag. Alt hvad vi lærte om " de svageste " børns sociale og pædagogiske inkludering i samfundet, bliver visket ud af økonomisk vinding.

  • 31.01.14 Anders Sommer Eskildsen
    skole

    I forbindelse med skoleloven af 1814 blev det anbefalet at skolen ikke alene skulle være belærende men igangsættene.Hvilken klarsyn.

  • 30.01.14 Steen
    Elitens manifest

    Et elitært manifest, det er som sådan ikke noget at sætte fingeren på, overvejelserne og prioriteringer er velargumenterede og til dels allerede bevist. Men det definerer også fremtidens tabere. Tænk hvis man blev glad for at lave det samme hver dag? Uden at skrive en faktura. Så er man et fattigt menneske uden teknikker. Det sætter en tyk streg under at de fattige selv er skyldige i deres situation, de kunne bare være lidt mere vedholdende og ikke så meget "klynk og piv"

  • 29.01.14 Asger Rosendal Thorn
    Venskab, sex og delte følelser? Denne artikel scorer 10%/90% på kvalitet/kvantitet-barometeret.

    Min genvej til social og individuel optimeret vækst er at øve mig i mindst 10.000 timer i at være en bedre ven og elsker, simpelthen ved at dele følelser og tanker, dvs. erfaringer - genveje som andre kan copy/paste, og fejl som folk kan undgå.

    Jeg øver mig derfor i at fortælle inspirerende historier gennem musik, dans, digte, skuespil, taler, blogs, youtube-klip, sociale spil, rødvinsmiddage eller ved enhver anden mulighed for at opnå mine 8 timers daglig delen (handle, føle, tænke, tale) + 8 timers daglig sansen (smage, lugte, høre, se).

    Der forekommer at være 4 grundlæggende forudsætninger. Vi deler de 1) fysiske behov for er et hjem, mad, tøj, 2) emotionelle behov for impulsfrihed/autonomi, navnlig retten/pligten til at træffe udelukkende sine egne beslutninger, 3) mentalt behov for mestring, stolthed, værdighed.

    De tre første punkter sløjfes og bindes sammen af 4) det sociale behov for maksimal forbundethed, fælles mål, feedback, fællesskab, gensidig respekt, nysgerrighed, interesse i alles lykke, ærlighed, loyalitet, ærefrygt, begejstring, humor, sjov, glæde, omsorg, sex.

    Jeg tror på kvalitet færst og derefter maksimal kvantitet.

  • 29.01.14 frederik
    ok teorier men..

    Vi har alle vores teorier på hvordan jordens befolkning kan komme til at forme sig og se ud, men intet menneske kan præcist forudse noget som helst. Om 100 år kan alt ske. Vi kan lige så godt udslettet os selv fra planeten på den tid eller blive et forenet diktatur. Vi ved hovedsageligt ingenting om noget. Alt er bare teorier. Se så noget burde man lære i folkeskolen...

  • 28.01.14 Anette Gatzwiller
    Fattige menneskers mangler?

    Her kommer et citat fra artiklen:
    "Fattige mennesker er fattige på teknikker, og mangler den udholdenhed der skal til for at oversætte teknikker til egne metoder og dermed blive dygtige." skriver fremtidsforskeren.
    Hvor mange fattige samfund kender fremtidsforskeren?
    Hvor har hun forskningen der kan legitimerer denne paastand?

    Jeg har boet 7 aar I det sydlige Mexico, og jeg kan personligt dementerer denne paastand.
    Fattige mennesker her er innovative og creative...det er de noed til at vaere, da de ikke har alle de laante penge som danskerne synes det er I orden at bygge fremtiden paa.
    Og naar det kommer til paastanden om manglende udholdenhed....saa maa jeg altsaa klaske mig selv paa laarene af grin over den ignorante fremtidsforsker..... hun aner intet om hvilken traening I udholdenhed, fattigdom faktisk er.

    Tid til at stige ud af elfenbenstaarnet???

  • 28.01.14 Thomas A. Fog
    Begavelse

    Begavelse kan ikke demokratiseres, men livsduelighed kan. Så vidt jeg kan se er Anne Skare Nielsens model super-elitær. Hvis man vil nøjes med 2-10% af befolkningen og droppe resten, kan ASN's model måske finde anvendelse. Resten fatter ikke en brik, fordi modellen vender læring på hovedet. Basale færdigheder skal indlæres, så snart hjernens vindue er åbent for denne indlæring og så hurtigt som muligt - af hensyn til de langsomme, ellers får de aldrig noget lært. Så enkelt er det. Man kan være funktionel analfabet på så mange måder. Hvis man er født fuldkommen derimod, er jeg sikker på, at ASN's model er glimrende. Jeg har faktisk arbejdet med livsduelighed i 25 år og forståelsespredninger med en afstand på op til ni år inden for samme gruppe, og der er ingen kendt teknik, der kan lave om på det. Målet må jo være, at individet lærer at begå sig i den ramme, det er anbragt i. Samfundet bør være til for individet (som skaber samfundet) - ikke omvendt, at individet skal tilpasses et super-elitært samfunds behov, som det alligevel ikke magter.

  • 28.01.14 Louise
    Forventninger og stress

    Puha. Velskrevet artikel og også ret interessant. Dog står jeg nu med en følelse af stress og småangst - på min 3-årige søns vegne. Hvad dælen er det for en designet fremtid, han skal gå i møde, hvis alt dette bliver virkelighed i fremtiden? Alle disse forudsigelser og formaninger ender i sidste ende som forventninger til hver enkelt menneske - om at passe ind i en helt særlig boks i denne konstruerede fremtid. Jeg er lidt småskræmt, må jeg indrømme!

  • 28.01.14 Kim Achen
    Disse tanker er nødvendige for menneskehedens fremtid

    Tak Anne Skare for dine tanker. Jeg er enig med dig at det er den vej det må gå, hvis vi skal udfolde vores potentiale som individer og som det fællesskab menneskeheden er. Alternativet er ikke kønt at skue. Vi må huske at tidshorisonten er de næste 100 år før dette er fuldt implementeret.

    I afsnittet Mind/Body Hacking slutter du af med sætningen. "Ensomhed, stress og depression er noget man påfører sig selv for at gøre sig stærkere" Denne sætning er i mit objektiv forkert, hvis vi skal forstå ensomhed, stress og depression som de bruges i dag til at beskrive tilstande som at føle sig alene og uelsket i verden, at være så stresset at kroppen har sagt stop med stressnedbrud eller depression som vi ved er direkte skadelig for hjernen.

    Skal sætningen derimod forståes som at vi vælger at være ensomme i perioder af vores liv for at hellige os til noget vi finder meningsfuld. Ved bevidst at påføre kroppen belastninger som vi idag fejlagtig kalder for stress, forudsætter en helt anden forståelse af kroppen end den som vi har i dag. Hvis vi i kortere tidsrum presser vores krop for at lære noget eller opnå noget, med fuld forståelse for vores grænser og god kontakt med kroppens signaler bruger de hormoner til at skaffe os den fornødne energi til at nå målet og fuldt bevidst vide hvornår vi skal holde pauser for kroppen skyld er det muligt. Det kræver mange år træning i at holde kroppen i balance i alle dens komplicerede systemer for eller mister vi evnen til at tænke klart. Stresshormoner vil forvrænge din tænkeevne på samme måde som alkohol og stoffer alt efter mængderne de produceres efter. Dette er en yderst skadelig vej at gå med den forståelse der findes i den generelle befolkning. Snakker vi lette "depressioner" som igen bare er en fejlfortolkning på følelser der gør os nedtrykte, at vi bliver lettere låst i sindet af tilstanden, men hvor vi ved egen bevidst engagement tilenhver tid kan ændre tilstanden kan den være lærerig. Igen er vores generelle forståelse og brug at begrebet depression forkert og derfor kan det gå galt.

    Det jeg prøver at sige, er at begreberne stress og depression især som de er defineret og bruges idag er baseret på sygdomforståelse, hvis begreberne var defineret med den viden vi har idag og med udgangspunkt i hvad der definere et sundt og energifyldt menneske ville betegnelserne stress og depression være udtryk for tilstande hvor der kræves støtte og hjælp fra det omgivne samfund. Disse to sygdomme efter denne beskrivelse skal forbygges ikke helbredes.

    Der er et andet aspekt som kan gøre denne ene sætning det er dagens syn på status og penge som tillader at relationerne tvinger dig ud i situationer , hvor du havner i stress og depression efter min forståelse og det skader menneskets evner på den lange bane til at udfolde sit fulde potentiale.

  • 28.01.14 Cirsten Awaja
    Er fuldstændig enig

    Vi trænger til en ny tilgang til dygtiggørelse, som fremmer og støtter hele mennesket. At fokusere på at blive de bedste i verden til at læse, skrive og regne gør os blinde overfor andre egenskaber, der er langt vigtigere.
    Vi har her i landet et hav af mennesker, der har lange boglige uddannelser bag sig og er virkelige eksperter indenfor områder, som der ingen efterspørgsel er efter og som ikke er i stand til at skabe deres egen lille niche, og hvis de er, aner de ikke noget om at være selvstændige og går konkurs. Rigtig mange af disse mennesker har mistet troen på sig selv og evnen til at tænke nyt, så de tager det arbejde de kan få og går som kassedamer eller lagermedarbejdere. Ikke at der er noget galt med at være kassedame eller lagermedarbejder, men det er jo ikke det man går i skole for i 20 år, vel?
    På den anden side kender jeg så selv rigtig mange mennesker, der ikke er boglige overhovedet, kun har fået den kortest mulige skolegang, men har udviklet andre sider af sig selv, som de bruger med stor succes som kunstnere, musikere, iværksættere. Desværre har mange af disse mennesker dog mindreværdskomplekser, fordi der i dag lægges så stor vægt på boglig uddannelse. I dag skal vores fiskehandlere kende de latinske navne på samtlige fisk de har i butikken! Hvorfor?
    Nej, vi trænger til at få ændret vores syn på mennesker og uddannelser. Hvis vi alle, hver især, kunne blive gode til det vi har anlæg for, uden kæft trit og retning og mindreværdskomplekser, ville det være til stor gavn for hele samfundet.

  • 28.01.14 Louise
    Ros

    Interessant artikel, tak for den. Er hverken lærer eller mor, men synes det er nogle afsinddigt spændende perspektiver Anne byder os. Må jeg også rose Nick (redaktør) for at bemærke de sure kommentarer, det er både rigtigt og forfriskende i en tid, hvor vi på de sociale medier har så utroligt travlt med at anerkende, modtage og rose hinandens (mere eller mindre sure) feedback. Dejligt forfriskende. Vh Louise

  • 28.01.14 Nick Allentoft, redaktør
    Iværksætteri og Intelligens har mange former

    Tak for jeres kommentarer omend de lyder småsure. Det er vi sådan set helst fri for, fordi de ikke bringer noget konstruktivt til Anne Skare Nielsens historie.
    og dog.
    Iværksætteri er langt langt mere end gode ideer og investeringer. Det er en måde at gøre karriere og skabe beskæftigelse på, og den måde trives rigtig skidt i en dansk kultur, der er motordrevet af lønmodtagerkultur snarere end den ledelse og det lederskab, som følger af iværksætteri. Læs denne anmeldelse af Primadonnaledelse og få en bredere betragtning på den del. http://www.denoffentlige.dk/anmeldelse-af-bogen-primadonnaledelse

    og Ole, du nævner IQ som en målestok for succes med Anne Skares pointer.

    Mange af de forslag og tanker fremtidsforskeren præsenterer skal nok måles på andre intelligens-skalaer, så lad mig minde om, at der er flere intelligenser, og de måles på anden vis en IQ.

  • 28.01.14 Ole Sauffaus
    Fru Nielsen lever vist i en bobbel …

    Hvis ikke elite/eksperter/meningsdannere snart fatter, at der, død-og-pine, skal være plads til folk der hverken kan læse, eller tilvejebringe charmerende personlig præsentationsteknik … så tror jeg det i fremtiden bliver langt vigtigere for vore børn, at håndtere en AK47, og finde spiselige bær, end at udvikle 'Proaktiv projekttankegang'.

    Indlæg som dette, er ganske farlige, fordi de lægger sit snit og fokus helt urealistisk. Alt er betragtet fra et snævert elitært standpunkt, og præsenteret på en, for mange, overbevisende, 'videnskabelig' facon.

    MEN … 50% af befolkningen er altså født med en IQ på 100 eller lavere. Hvor er de henne i Annes fremtidsscenarie? … Hvordan kan Anne Skare Nielsen ignorere sådan et faktum, og stadig bryste sig af at være videnskabelig?

  • 28.01.14 Kristine
    kommentar til Sanna om innovation

    Jep Sanna... og heldigvis har iværksætteri ikke ret meget med gode idéer at gøre. Det handler stort set kun om hvad man gør med sine idéer - hvor middelmådige de end måtte være.

  • 28.01.14 sanna
    Innovation kan ikke skabes via docering

    Spændende læsning, tror dog ikke på, at at investering i iværksætteri kan gøre den store forskel, man kan ikke undervise i gode ideer men kun i værktøjer til, hvad man så gør efter en idé til udførsel.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige