Folkeskole-stafetten

Folkeskole-stafetten

I Folkeskole-stafetten diskuteres folkeskolens udvikling, udfordringer, kerneopgave og ledelse af lærere, skoleledere, forskere, interesseorganisationer og politikere. Er folkeskolens kerneopgave forsvundet? Ledes skolerne rigtigt? Skal vi kvalificere lærerne bedre? Er der mangel på forældreengagement? Har vi mangel på evaluering af eleverne - eller tværtimod? 

Blogstafetterne på DenOffentlige.dk er et redaktionelt projekt, der blev indledt i januar 2011. Med stafetterne bringes forskellige meninger, visioner og forslag i spil om konkrete områder i den offentlige sektor. Der er stafetter i gang om flere emner og temaer.

SE INDLÆG VED AT KLIKKE I SYMBOLET I BLOG BOKSEN HERUNDER. 

Blogs

  • Skolens minister: Vi skal alle være grundskolens helte
    21.10.15 Politik

    Vi må aldrig se folkeskolen som noget statisk. Folkeskolen må og skal udvikle og forandre sig for at følge med tiden. Der er ikke én rigtig løsning på, hvordan folkeskolereformen skal se ud, men mange løsninger, der er afhængige af, hvordan tingene ser ud i en bestemt by og en bestemt skole. Folkeskoleloven giver frihed til, at man lokalt kan skabe den bedst mulige folkeskole, skriver Ellen Trane Nørby i denne afrunding af Folkeskole-stafetten.

  • Lad aldrig IT styre tempoet i undervisningen: Skynd Jer langsomt
    01.09.15 Ledelse

    Langsomhedens didaktik er blevet den helt afgørende faktor for en kvalificeret brug af it i folkeskolen, skriver Thomas Illum Hansen i Folkeskolestafetten. Langsomhedens didaktik flytter fokus fra maskinens tid til menneskets tid, altså den tid det tager at lære og gøre sig sine egne erfaringer.

  • Forskeren anbefaler: Her er fem grunde til at tale mere om lektier i skolen
    26.05.15 Politik

    Der er masser af undersøgelser om lektier, og nu deler en forsker de vigtigste pointer. Andreas Rasch-Christensen skriver i Folkeskole-stafetten.

  • Folkeskolereformen peger i flere retninger
    08.05.15

    "Nogle steder vil skolereformen komme tæt på det idealbillede, som politikerne bag reformen tegner. Men andre steder risikerer reformen at gøre ondt værre," beretter forfatter Jacob Fuglsang, som er næste skribent i Folkeskole-stafetten. I indlægget tager Fuglsang fat i de modsatrettede signaler, som folkeskolereformen sender til lærere og elever.

  • ”Vi får lige en lufter” - skolereformen i børnehøjde
    14.04.15 Velfærd

    "Der er ingen i mit materiale, der oplever at være medinddraget eller at have været i dialog. Nogen af dem ville gerne høres, hvis det ville få en betydning," skriver lektor Ida Wentzel Winther i Folkeskolestafetten.

  • Fritidsinstitutioner kan være nøglen til børns udvikling
    25.03.15 Velfærd

    "Tiden i fritidsinstitutionerne er blevet kortere fordi skoledagene er blevet længere, og rundt omkring i det ganske danske land, er der børn, der holder helt op med at komme i fritidsordningerne. Det ligner at energien hos fritidspædagogerne – ret forståeligt – bliver lagt i at finde ud af, hvordan den nye opgave som ”skolepædagog” skal løses, alt imens eftermiddagstimerne bliver til et pusterum for både børn og voksne", skriver Adjunkt Anja Hvidtfeldt Stanek.

  • Opråb fra BUPL: Det går den forkerte vej i folkeskolen
    03.02.15 Velfærd

    Intentionerne med reformen bliver altså ikke ført ud i livet i øjeblikket og frustrationerne stiger blandt vores medlemmer, skriver Elisa Bergmann formand for BUPL. Det er nu politikere, chefer og ledere skal lytte og handle, lyder hendes opfordring.

  • 10 egenskaber fremtidens børn ikke kan undvære
    07.01.15 Velfærd

    "Det er 100 % godt hvis man kan læse, skrive og regne i fremtiden - men det er ikke et 'must have'." Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen lister fem drivkræfter, du kan være 99,9 % sikker på, kommer til at ændre på verden, som vi kender den - og 10 kompetencer, som fremtidens børn derfor ikke kan undvære. Kan fremtidens folkeskole lære dem det?

  • Fuld fart på folkeskolereformen
    12.11.14 Velfærd

    Vi har med folkeskolereformen skiftet fokus fra, hvad der undervises i til, hvad der bliver lært. Eleverne er med den nye folkeskolereform i centrum, og i dialog med eleverne bliver der sat mål for den enkeltes læring, skriver Anna Mee Allerslev formand for KL's Børne- og Kulturudvalg.

  • Den nye skoledag
    23.09.14 Politik

    Skoleelevernes formand, Miranda Wernay Dagsson, giver os et indblik i, hvordan skoleelevernes selv ønsker, at deres folkeskole skal være. En folkeskole, hvor der i høj grad er fokus på den enkeltes valg - og interessefrihed fremfor top-styring. En folkeskole, hvor eleverne får mulighed for at sætte mål for deres læring - og tid til fordybelse. En folkeskole, hvor eleverne får medbestemmelse på den nye skoledag og føler, at de er en del af et fælleskab.

  • På besøg i Folkeskolen 2.0
    12.08.14 Ledelse

    Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, inviterer os på besøg i folkeskolen, der venter. 'Flipped-lektier', ph.d.-studerende på gangene, Skype-møder med forældre og praktikforløb som alt fra smed til danser er et par af ingredienserne. Mange af dem bruger folkeskolen i forvejen - de er bare ujævnt fordelt. Fokus for dem alle er nu: At skabe værdi for hver enkelt elev i skoletiden.

  • I skolen punkteres fremtidens iværksættere
    25.02.14 Velfærd

    Fremtidens folkeskole forstår at vores samfund har brug for igangsættere og iværksættere, og præsenterer disse muligheder for børnene lige så begejstret som når den fortæller om værdien af sygeplejersker, musiklærere, politibetjente, advokater og kommunalansatte. Folkeskolen som den er i dag - og har været i generationer - uddanner udelukkende til en tilværelse som lønmodtager.

  • Martin Thorborgs opskrift på fremtidens folkeskole
    07.02.14 Velfærd

    I min skole kan alle børn udfolde deres potentiale, og vil samtidig lære de grundlæggende ting omkring dansk, regning og andre fag. Men det skal ske på en fundamentalt anderledes måde, der kaster børnene ud i virkeligheden og involverer skolens omgivende samfund i børnenes læring og skolens aktiviteter. Læs iværksætteren Martin Thorborgs drøm om fremtidens folkeskole.

  • Folkeskolen skal bestå, og gerne til et 12 tal
    07.01.14 Ledelse

    Lige nu dumper folkeskolen på mindst fire felter: Vi har mere fokus på, hvad børnene skal lave end på, hvad de skal lære. Vi har for lidt fokus på fremtidens fornødne kompetencer. Vi bryder ikke den sociale arv. Og ildsjælene brænder ud, så vi spilder energi og gode ideer. Så noget må der ske. Folkeskolereformen kan blive det kærkomne skub.

  • En folkeskole isoleret fra arbejdsmarkedet?
    05.12.13 Velfærd

    Der skal et grundlæggende holdningsskifte til i vort uddannelsessystem - et andet syn på dets funktion. Folkeskolen formår ikke at informere og uddanne eleverne godt nok til, at de faktisk forventes på et tidspunkt at have et job. Målet er vel trods alt ikke, at 95 % får en ungdomsuddannelse. Målet må være, at 95 % bliver permanente skatteydere.

  • Forældre som vejledere – ikke vildledere
    22.11.13 Velfærd

    Det er vigtigt, at forældre bakker op og er med i den unges valg af ungdomsuddannelse. Men vi forældre peger ofte i retning af et alment gymnasium - ikke af ond vilje. Vi er ikke klædt godt nok på til at vejlede.

  • Fokuseret vejledning lig med forkerte valg
    07.11.13 Velfærd

    Det er en ærgerlig løsning, hvis kun de svageste elever bliver vejledt hen til erhvervsuddannelserne. Og hvilke muligheder har de andre elever for at blive vejledt, hvis de ikke længere kan snakke med en UU-vejleder? Ingen elev kan på egen hånd finde rundt i 19 ungdomsuddannelser.

  • Vejledning kan ikke kompensere og "reparere"
    22.10.13 Politik

    Begrebsapparatet omkring udspillet til en (tiltrængt) reform af uddannelsesvejledningen er desværre problematisk. Vejledning kan ikke ses som en ”kompenserende foranstaltning”, der skal "reparere" de (20 %) unge, der er ”noget galt med”.

  • Trods fordommene om erhvervsskolerne
    23.09.13 Velfærd

    Folkeskolen skal åbne døren og sindet for et anderledes samarbejde med erhvervsskolerne. Erhvervsskolerne skal aktivt og offensivt banke på og invitere os selv ind. Vi skal reetablere tillid og respekt om de danske håndværksfag. Vi skal, kort sagt, nedbryde fordomme.

  • Mere disciplin i skolen? Skolen har fejlet, ikke eleverne!
    10.09.13 Velfærd

    Skolen hænger fast i en forestilling af sig selv, der hører en anden tid til: nemlig forældrenes og bedsteforældrenes. Den er ude af trit med og mangler kontakt til det samfund og den hverdag, der er elevernes. Folkeskolen er først og fremmest til for sin egen skyld, og ikke for forældrenes og børnenes skyld, synes selvforståelsen at være.

  • Læreruddannelsen er ingen ø
    28.08.13 Velfærd

    Læreruddannelsen skal flytte sig fremad. Vi skal flytte os i forhold til hvordan vi iscenesætter læring, hvordan vi samarbejder med praksis, og med andre fagligheder.

  • Den bedste fremtid for børnene
    06.06.13 Velfærd

    Kommunalbestyrelserne og topledelserne skal løfte blikket, vende processen rundt – og tage udgangspunkt i børnene. Kun med dyb empati og indsigt i børnenes hverdag og virkelighed, opnår vi helhedssynet til at udvikle nye undervisningsformer og målsætninger. Det er kommunernes opgave efter forhandlingerne. 

  • Livsduelige børn lærer bedst
    23.05.13 Velfærd

    Er pædagogerne i færd med at ophæve ”konsensus” om folkeskolens kerneydelse? Det mener jeg ikke. Jeg mener snarere, at folkeskolen umærkeligt har bevæget sig ud på kanten af den egentlige intention med skolen. Vi skal til at betone betydningen af det brede læringsperspektiv og fokusere på livsduelighed og dannelse frem for snæver læring. Her har pædagogernes faglighed vist sig at være et godt supplement til lærerfagligheden.

  • Hvordan udfyldes folkeskolens nye ledelsesrum?
    02.05.13 Velfærd

    En lidt grovkornet tegning viser en skole, hvor lederne leder, lærerne underviser og eleverne dannes, lærer og udvikler kompetencer i tre ret adskilte processer. Derfor skal skolelederne klædes på til at lede indad i selve skolens hjerte; undervisningen og elevernes udbytte af den.

  • Det er lettere at tale om undervisning end at tale om læring
    16.04.13 Velfærd

    Vidtspændende politiske generaliseringer inficerer den pædagogiske tænkning om skolen i Danmark. Vi mangler et pålideligt sprog om læring, som kan hjælpe os til at flytte fokus tilbage til elevens læreproces. Ikke det faglige indhold, ikke læreren, ikke forældrene og ikke elevernes udvikling og trivsel, men ind mod elevens læreproces. 

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: