Kommuner og skoler er godt i gang med inklusion

Velfærd

20/06/2013 13:47

Alle kommuner er i fuld gang med at sikre den rette støtte til eleverne og efteruddannelse af lærere, så flere børn kan inkluderes i den almindelige klasseundervisning i folkeskolen. Det viser en rapport fra Aarhus Universitet og SFI.

Det er lykkedes for kommunerne at vende udviklingen, så flere elever deltager i den almindelige undervisning i normalklassen. Andelen af elever i den almindelige undervisning i de undersøgte kommuner er således øget fra 93,1 procent i 2010 til 94,9 procent i 2013. Det viser den ny statusrapport Kommunernes omstilling til øget inklusion, som er gennemført af Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik, og SFI.

Undersøgelsen viser, at der er fulgt ressourcer med over i den almindelige undervisning, og de supplerende data om inklusion på landsplan, der offentliggøres sammen med undersøgelsen, viser, at udgifterne til folkeskolen pr. elev er øget fra 2011 til 2012.

Undersøgelsen er den første opfølgning på de lovændringer, der trådte i kraft fra august 2012, og som skal styrke inklusionen i folkeskolen, så færre elever udskilles fra den almindelige undervisning og det lokale fællesskab. Den har særligt fokus på seks målepunkter, som er aftalt mellem regeringen og KL (jf. faktaboks nedenfor).

Samlet set viser undersøgelsen, at det går den rigtige vej. Udviklingen er vendt efter flere år, hvor et stigende antal børn blev sendt til specialundervisning. Forskning viser nemlig, at mange børn har stor gavn af at blive inkluderet i den almindelige undervisning. Næsten alle steder har man ændret praksis, så færre af de yngste elever henvises til specialtilbud. I nogle tilfælde har man også søgt at hjemtage elever til den almindelige undervisning ved at tilføre ressourcer til den almindelige klasse.

Undersøgelsen viser også, at skolelederne har taget inklusionsopgaven på sig, og de oplever i højere grad, at de har et godt samarbejde med kommunen om inklusion, når ansvar og ressourcer er decentraliserede til skolerne.

”Kommunerne er nu for alvor kommet i gang med inklusionsopgaven, og skolelederne er gode til at møde den udfordring, som inklusion er. Det er helt nødvendigt i en tid, hvor vi samtidig skal gennemføre et markant fagligt løft af folkeskolen samtidig med, at trivselen blandt elever skal øges. For at sikre tryghed følger vi fra regeringen og KL’s side udviklingen med inklusion tæt,” siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

”Jeg er helt bevidst om, at målet ikke nås med et snuptag. Regeringen har derfor iværksat en række initiativer, der skal hjælpe kommuner og skoler. Blandt andet den udgående konsulentenhed 'Inklusionsudvikling'. Vi har også etableret et Ressourcecenter for inklusion og specialundervisning. Ressourcecentret har fokus på at få viden ud på skolerne, og strategisk kompetenceudvikling er et af de mest centrale temaer for centrets arbejde,” siger Christine Antorini.

Den nye rapport viser, at alle de undersøgte kommuner har en strategi og målsætning for inklusion og anvender de organisatoriske og styringsmæssige værktøjer, som regeringen og KL i fællesskab har peget på som opfølgning på undersøgelsen af folkeskolens specialundervisning i 2010. Forslagene i folkeskolereformen om en kvalitetsrapport version 2 skal gerne underbygge kommunernes arbejde med sådanne strategier og målsætninger.

”Det glæder mig, at kommunerne er kommet godt i gang med inklusionsopgaven, og jeg glæder mig meget på børnenes vegne, at flere er en del af fællesskabet. Jeg tror, at vi om få år slet ikke har behov for at tale om inklusion mere. Den nye reform vil føre til en folkeskole, hvor alle børn trives og lærer mere. Vi skal have ambitiøse mål for alle børn og følge tæt op gennem læringsmål og hyppige samtaler, i KL, siger Jane Findahl, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg.

Folkeskoleaftale understøtter inklusion

Kompetenceudvikling er et af fokusområderne i undersøgelsen, og her viser den, at et flertal af lærerne ikke føler sig fagligt rustet til inklusionsopgaven. Der foreligger dog kun svar fra 32 procent af lærerne. Samtidig viser undersøgelsen, at samtlige kommuner har iværksat kompetenceudviklingsprogrammer. Der bliver også arbejdet med udvikling af den pædagogiske psykologiske rådgivning (PPR), og der bliver på flere niveauer arbejdet med at skabe opbakning og ejerskab til inklusion. Omstillingen til øget inklusion er en længevarende proces, og undersøgelsen viser, at jo længere kommunerne har været i gang med inklusionsprocessen, des større er opbakningen til inklusion.

Inklusionsprocessen vil blive understøttet af en række af de initiativer, der er i folkeskoleaftalen. Ét af målene med reformen af folkeskolen er, at alle elever – uanset social baggrund – skal blive så dygtige, som de kan. Den længere og mere varierede skoledag, der blandt andet skal inddrage pædagoger og medarbejdere med andre kompetencer, skal også bidrage til at skabe bedre rammer for de elever, der inkluderes i den almindelige folkeskole. En styrkelse af anvendelsen af it og et øget fokus på motion og bevægelse understøtter, at flere elever inkluderes. Samlet set skal initiativerne sikre, at alle børn får det bedst mulige udbytte af deres skolegang. Derudover bliver der afsat over 1 milliard kroner til kompetenceløft af lærere og pædagoger, herunder til understøttelse af øget inklusion.

Fakta

Regeringen og KL har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status for kommunernes omstilling til øget inklusion i perioden frem til 2015.

Undersøgelsen for 2013 viser, hvornår og hvordan kommunerne er begyndt på omstillingen til øget inklusion og skal danne basis for at følge udviklingen i de kommende år. 

Afrapporteringen skal følge op på den aftalte målsætning for inklusion: At andelen af elever i den almindelige undervisning skal øges til 96 procent, at det faglige niveau skal styrkes, og at elevernes trivsel skal fastholdes. Afrapporteringen skal endvidere have fokus kompetenceudvikling, inklusionsfremmende styringsmodeller og opbakning til inklusion. 

Regeringen og KL er enige om følgende målepunkter for at følge udviklingen:

1. Styringsmodeller (økonomiske incitamenter til inklusion)
2. Organisering af PPR
3. Visitationsprocessen
4. Kompetencer (kompetenceudvikling, brug af ressourcepersoner og PPR med videre)
5. Pædagogiske metoder til inklusion
6. Opbakning til inklusion.

Afrapporteringen gennemføres i 2013, 2014 og 2015 og omfatter en repræsentativ undersøgelse i 12 kommuner suppleret med relevante data fra den sædvanlige dataindsamling på landsplan. Den repræsentative undersøgelse gennemføres af Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik, og SFI.

Mest Læste

Annonce