Masser af ideer til ny grøn bydel

Mennesker fra alle dele af samfundet deltog, da Randers Kommune havde inviteret til kæmpe brainstorm på udviklingen af en ny bydel i Munkdrup syd for Randers. Og ideerne til fremtidens grønne og bæredygtige boligområde væltede frem.

Randers Kommune har en ambition om at skabe en ny bydel i området omkring landsbyen Munkdrup lige syd for Randers. Den nye bydel skal skabes på en præmis om, at den skal give mere tilbage til naturen end den tager. Og det var dette scenarie de ca. 40 deltagere i brainstormen fredag d. 15. marts 2013 skulle udvikle ideer til.

Et væld af ideer
Det var både deltagere fra Randers Kommunes forskellige forvaltninger og fra foreninger og erhvervsliv, der deltog i ideudviklingen, som foregik på Randers Naturcenter. Under ledelse af innovationseksperten Jesper Thinnesen fra Aalborg Universitet væltede ideerne frem blandt deltagerne. Kigger man nærmere på nogle af de ideer, der kom frem, så indeholder fremtiden boligområde bl.a.:
- infrastruktur, der betyder, at man kan bo der uden bil
- mange forskellige boligtyper
- faciliteter til fælles madlavning og spisning
- stisystem, der er oplyst, så det er trygt at færdes døgnet rundt
- daginstitutioner/skole
- sportsfaciliteter
- fælles komposteringsanlæg og meget, meget mere.

Spændende projekt
”Det var meget positivt at blive inviteret til sådan et ideudviklingsprojekt,” fortæller arkitekt Ebbe Marxen fra VMB-arkitekterne i Århus og tilføjer:
”Vi ved jo alle, hvordan vi gerne selv vil bo. Derfor har det været rigtig spændende at deltage,” siger han.
”Den nye bydel skal være en selvstændig by med en navlestreng til Randers – ikke en soveby!,” fastslår han. Også fodbolddirektør i Randers FC, Jacob Nielsen, synes det har været spændende at deltage:
”Jeg er jo selv født og opvokset i Haslund, som ligger tæt på Munkdrup, og når man på denne måde får mulighed for at gøre sin indflydelse gældende, så er det spændende at være med,” siger han.
”Munkdrup er det helt rigtige område at udvikle,” fastslår Jacob Nielsen og tilføjer:
”Det ligger godt i forhold til motorvejen og tæt på både centeret i Paderup og Randers centrum, derfor er det oplagt at bygge her.” Fodbolddirektøren vurderer endvidere, at naturen og de grønne omgivelser er vigtige elementer for en ny bydel og foreslår, at man f.eks. etablerer vandløb eller en kunstig sø i området.

Mere borgerinddragelse
Efter det store møde på Randers Naturcenter fredag står nu arbejdet med at føre de mange ideer og inputs videre i processen. Det står projektleder Bettina Vahle fra Randers Kommune fra.
”Der er kommet mange ideer, og der er mange fællesnævnere i ideerne. Derfor samler vi nu alle ideerne i temaer. Dem skal vi arbejde videre med på to møder mere i maj, hvor vi vil involvere både borgere, foreninger, virksomheder og til sidst fagfolk for at arbejde videre med temaerne,” forklarer hun. Målet er, at de mange ideer til sidst skal udgøre et sæt principper, som den nye bydel kan bygges på.

Fakta
Projekt Innovativ Plankultur er rammen om udviklingen af et nyt boligområde ved Munkdrup syd for Randers. Projektet har som grundlæggende idé at skabe en bydel, der giver mere tilbage til naturen, end den tager. For at udvikle ideer til fremtidens boligområde involverer Randers Kommune borgere, foreninger og virksomheder med så mange forskellige kompetencer som muligt for at få flest mulige ideer i spil.

Randers Kommune på DenOffentlige.dk Randers Kommune
Aktivitet: Artikler: 146 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: