Region Syddanmark vil stoppe regelrytteriet

24/09/2012 10:44

Region Syddanmark

Frem til 21. december 2012 kan Region Syddanmarks medarbejdere, virksomheder og borgere sende forslag til procedurer og regler, som bør ændres. Det skal være slut med, at regler og procedurer dikterer det meste af arbejdsdagen. Derfor kalder Region Syddanmark nu til kamp for færre regler og mere fornuft. Kampagnen 'Stop regelrytteriet!' kører frem til 21. december 2012 i medierne. Regionen har oprettet en side på Facebook, hvor alle kan bidrage med forslag.

Initiativet er et forsøg på at komme af med bureaukratiske regler og procedurer, der stjæler tid fra kerneopgaven uden at gavne hverken patienter, virksomheder eller borgere.

Mere frihed til medarbejderne


- I de kommende år bliver væksten i de offentlige udgifter stort set et rundt nul. Vi skal altså udnytte pengene mere fornuftigt end i dag, hvis vi skal kunne levere bedre service og kvalitet i vores kerneydelser, siger regionsrådsformand Carl Holst (V).

Kampagnen skal også ses i sammenæng med den tillidsreform, som regeringen tidligere på året spillede ud med. Her er målet netop at give mere frihed til medarbejderne.

- Den udfordring påtager vi os gerne i Region Syddanmark. Et af vores mål er at blive friregion med færre regler og mere fornuft, siger regionsrådsformand Carl Holst (V).

Kom med dine eksempler

Carl Holst lover, at der bliver kigget grundigt på alle forslag. Alle der bidrager med forslag og input, får et svar.

Byd ind med egne oplevelser og erfaringer fra hverdagen. Kom med dit bud på, hvad vi kan gøre ved problemerne med unødvendige regler.

Find kampagnen på Facebook her 

Du kan også maile til kampagnen her: [email protected]

Mest Læste

Annonce